Fra: Anders Nielsen [[email protected]]
Sendt: 4. januar 2007 13:43
Til: Leif Rasmussen; Preben K. Hansen
Emne: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring
Kære Preben
Skatteministeriet har flg. bemærkninger til lovforslaget om ændring af arbejdskadeforsikringsloven.
Skatteministeriet har som udgangspunkt ingen bemærkninger til forslaget om give forsikringsselskaberne adgang til Indkomstregisteret (der er dog formentlig forbundet nogle administrative omkostninger til dette forslag, som SKAT pt. er ved at estimere. Jeg eftersender estimatet hurtigst muligt). Men hvad er Datatilsynets holdning til, at private aktører får adgang til registeret?
* På s. 22 ændres "skatteforvaltningerne" til: "told- og skatteforvaltningen"
* På s. 29 angives, at arbejdsgiverne vil opnå en besparelse på 1,4 mia. kr. i begyndelsen af perioden. Andre steder i provenuafsnittet er de skatteprovenuet regnet med i forbindelse med skønnene over de økonomiske konsekvenser. Det synes ikke at være tilfældet fsva. arbejdsgivernes besparelse (jf. også din mail af 21. december til Troels Horn).
* På s. 38 under afsnittet om beskatningen af kapitalerstatningen bør sætningen "Der foreslås en gennemsnitlig....ved beskatning af kapitalafkast" ændres til "Der foreslås en skatteprocent bestående af den gennemsnitlige kommune- og kirkeskat plus bundskat, sundhedsbidrag og mellemskat som skatteprocent ved beskatning af kapitalafkast" (Jeg er lidt forvirret over det sidste ord, kapitalafkast. Hvad menes? Kapitalindkomst eller kapitalerstatning?) 2006 skal i øvrigt ændres til 2007.
* Tilsvarende bør sundhedsbidraget nævnes i afsnittet om beskatningen af den løbende erstatning, ad modum afsnittet om kapitalerstatningen. Mellemskattegrænsen i 2007 er i øvrigt 272.600 kr. 2006 skal ændres til 2007.
* På side 39 ændres "pågældende skatteregion" til: "told- og skatteforvaltningen"
Med venlig hilsen
Anders Nielsen