|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf           33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr.  10 09 24 85 www.oem.dk
|
Æbeløgade 1 2100 København Ø |
Arbejdsskadestyrelsen har ved høringsskrivelse af 14. december 2006 (j.nr. 06-7010-635) anmodet om bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring mv.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedenstående bemærkninger, der falder i 2 kategorier: Finanstilsynets bemærkninger om aktuarmæssige forhold, investeringsregler og regler for årsregnskab i arbejdsskadesikringsloven og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger om erhvervsøkonomiske konsekvenser mv.
Finanstilsynets bemærkninger:
 I henhold til § 71 i den gældende lov om arbejdsskadesikring fører Finanstilsynet tilsyn med §§ 63 til 70c. Tilsynet fører således tilsyn med de aktuarmæssige forhold, investeringsreglerne og regler for årsregnskab. Finanstilsynet har kun bemærkninger til de punkter i lovforslaget, der vedrører disse forhold.
Finanstilsynet har bemærkninger til følgende forslag:
1. at AES overgår til pay-as-you-go ordning for erhvervssygdomme, der anmeldes 1. januar 2008 eller senere.
2. at AES får mulighed for at udligne eventuelle over- og underskud over to år. I dag kræver loven, at der ikke må være hverken over- eller underskud.
3. at Finanstilsynet kun fremsender en beretning til Beskæftigelsesministeriet. Indholdet af beretningen er uændret.
Ad 1.
Finanstilsynet har været indkaldt til enkelte møder i udvalget om et mere enkelt og retfærdigt arbejdsskadesystem. Udvalget bad på mødet den 20. september 2006 om Finanstilsynets vurdering af at ændre AES, så AES går fra en funderet ordning til et pay-as-you-go ordning. Finanstilsynet vurdering er vedlaget udvalgets endelig rapport i bilag 11.
Finanstilsynet finder, at fastsættelse af bidrag og den omfordeling, dette måtte indebære, er et politisk spørgsmål. Finanstilsynet finder imidlertid, at en ændring af AES til et pay-as-you-go ordning vil være et skridt i den modsatte retning af de generelle tendenser i såvel Danmark som på europæisk og international plan. De generelle tendenser på pensionsområdet er i lyset af den demograftiske udvikling at gå fra pay-as-you-go ordninger og over til funderede ordninger. I funderede ordninger spares op til finansiering af de fremtidige udbetalinger, når skaden anmeldes. Denne tendens ses også på andre områder, eksempelvis i forbindelse med den generelle indførelse af omkostningsbaseret regnskaber for alle statslige institutioner i Danmark.
Skadesforsikringsselskaber, der tegner arbejdsskade, skal efter lovforslaget ikke overgå til pay-as-you-go ordning. Skadesforsikringsselskaber dækker ulykker, mens AES dækker erhvervssygdomme. Tilsynet ville ikke kunne acceptere en pay-as-you-go ordning for skadesforsikringsselskaber.
Hvis AES overgår til pay-as-you-go ordning for erhvervssygdomme, der anmeldes efter 1. januar 2008, er det Finanstilsynets opfattelse, at det skal kombineres med, at hensættelserne fortsat beregnes som i dag, selvom der ikke vil være opsparing svarende til hensættelserne. Finanstilsynet har derfor med tilfredshed noteret, at dette også indgår i den foreslåede lovændring. I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at Finanstilsynet har mulighed for at ændre bekendtgørelse om årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, så hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt efter 1. januar 2008 fortsat beregnes som i dag. Det er videre anført i lovforslaget, at denne fiktive passivpost i regnskabet kan modsvares af en fiktiv aktivpost, der viser, hvad virksomhederne i fremtiden skal indbetale af bidrag for at finansiere udbetalingerne på allerede anmeldte erhvervssygdomme.
Finanstilsynet henviser i øvrigt til Finanstilsynets vurdering i bilag 11 i den endelige rapport fra udvalget.
Ad 2.
Finanstilsynet har i ovennævnte udvalg gjort opmærksom på, at det må være en politisk beslutning, om AES skal udligne eventuelle under- eller overskud over 1 eller 2 år. Tilsynet har således ingen bemærkninger til, at AES nu får muligheden for at udligne under- eller overskud over 2 år.
Ad 3.
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne ændring. Finanstilsynet har tidligere fremsendt to beretninger til Beskæftigelsesministeriet, idet aktuarens beretning for et givet år først blev modtaget sidst på året det efterfølgende år. Da Finanstilsynet først modtog beretningen på dette sene tidspunkt, udarbejdede tilsynet en beretning baseret på årsrapporten og revisionsprotokollatet samt en beretning baseret på aktuarens beretning når denne var tilgængelig. I henhold til § 7, stk. 2 i bekendtgørelse om ansvarshavende aktuar i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal den ansvarshavende aktuar nu indsende sin årlige beretning til tilsynet senest 1 måned efter, at bestyrelsen har godkendt regnskabet for det år beretningen vedrører. Det er således nu muligt for tilsynet at udarbejde en samlet beretning til Beskæftigelsesministeriet baseret på årsrapport, revisionsprotokollat og aktuarens beretning.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger:
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har modtaget ovennævnte forslag i høring fra Arbejdsskadestyrelsen. Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har i denne forbindelse følgende bemærkninger.
Forslaget udmønter blandt andet anbefalingerne fra de to arbejdsskadeudvalg, der blev nedsat med udgangspunkt i regeringsgrundlaget fra februar 2005 og indeholder bl.a. følgende elementer:
Ø Ny regel for dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven
Ø Tiltag, der kan fremme arbejdspladsfastholdelse
Ø Overgang til en â€pay-as-you-goâ€-ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for den nuværende funderede ordning
Ø Større og dermed færre branchegrupper
Ø Indførelse af en belønningsordning for arbejdsgivere, baseret på virksomhedens indsats for at forbedre arbejdsmiljøet
Ø Særlig underretning til Arbejdsskadestyrelsen om visse arbejdsbetingede kræftformer
Ø Indførelse af en adgang for forsikringsselskaberne til oplysninger i IndÂkomstregisteret og ATP´s registre svarende til den adgang, Arbejdsmarkedets ErhvervsÂsygÂdomsÂsikÂring har
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil i kraft af de nye kapitaliseringsfaktorer, indførelsen af løbende ydelse forud for kapitalisering, lempelsen af dispensationsreglen ved for sen anmeldelse samt det stigende antal anerkendelser, der følger af underretningen fra Cancerregistret, give direkte, negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne. Arbejdsskadestyrelsen estimerer, at de negative konsekvenser vil medføre årlige ekstra udgifter for arbejdsgiverne på i alt 178,3 millioner kr.
Overgangen fra den nuværende funderede ordning til det sÃ¥kaldte â€pay-as-you-goâ€-baserede ordning vil i en overgangsperiode resultere i mindre udgifter for arbejdsgiverne startende med omkring 1 mia. kr. i 2008. Dette beløb aftrappes dog gradvist over Ã¥rene. Arbejdsgiverne vil dog skulle betale bidragene til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pÃ¥ et senere tidspunkt. Der er sÃ¥ledes tale om likviditetsmæssig forskydning af arbejdsgivernes bidrag til ordningen.
Lovforslaget vil begrænse risikoen for store udsving i arbejdsgivernes årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved at reducere antallet af branchegrupper. Forslaget om ændrede branchegrupper vil medføre en omfordeling af bidraget til erhvervssygdomme mellem brancher, men arbejdsgivernes samlede bidrag ændres ikke som følge af lovforslaget.
Administrative konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at give virksomhederne nye administrative byrder. Men det kan bemærkes, at lovforslaget giver arbejdsskadeforsikringsselskaberne adgang til data i indkomstregistret og ATP-registre, hvilket vil lette disse selskabers interne administration og give dem pålidelige data til at beregne virksomhedspræmierne ud fra. Det reducerer selskabernes behov for at beregne et sikkerhedstillæg til præmierne pga. usikkerhed og kan dermed på sigt medføre lavere bidrag for arbejdsgiverne.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:
â€Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik pÃ¥ en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Centret vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.â€
Med venlig hilsen