Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 16. april 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 194 - bilag 2), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2007 fra SALA, jf. L 194 – bilag 2”

 

 

Endeligt svar:

SALA gør i henvendelsen rede for generelle betænkeligheder ved nogle af de elementer i lovforslaget, der udmønter AES-udvalgets anbefalinger.

 

Det drejer sig om den nye bidragsmodel og om ændring af finansieringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fra et hensættelsessystem til et pay-as-you-go system. Disse betænkeligheder har SALA tidligere givet udtryk for i sin mindretalsudtalelse til rapporten fra AES-udvalget og i sit høringssvar over lovforslaget. SALA udtrykker også bekymring for, at indførelsen af pay-as-you-go ordningen vælter regningen for erhvervssygdomme over på nyetablerede virksomheder, der kommer til at betale for sygdomme opstået, før virksomhederne blev etableret.

 

I henvendelsen til Arbejdsmarkedsudvalget giver SALA tillige udtryk for, at lovforslaget ikke indeholder nogen løsning på, hvordan den hidtidige brancheopdeling skal vedligeholdes når Danmarks Statistik med virkning fra 1. januar 2008 overgår fra den nuværende 9-gruppering, som lovforslaget bygger på, til en 11-gruppering.

 

Desuden finder SALA, at ordet ”erhvervssygdomsrisiko” i den foreslåede nye § 58a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, er uheldigt valgt og i dårlig overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget.

 

Det er min opfattelse, at udvalget har løst den teknisk komplicerede opgave, der var stillet i kommissoriet, på en tilfredsstillende måde. Udvalget har således håndteret de store omlægninger af branchegrupper på en fornuftig og afbalanceret måde. Jeg lægger vægt på, at det brede flertal i udvalget oplever omlægningen til nye, større branchegrupper samt indførelsen af en pay-as-you-go ordning som mere rimelig og retfærdig. Samtidig lægger jeg også vægt på, at overgangen til pay-as-you-go ordningen ikke ændrer ved tilskadekomnes ret til erstatning.

 

Løsningen indebærer, at der bliver færre og dermed større branchegrupper. Branchegrupperne danner grundlaget for størrelsen af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Færre men større branchegrupper indebærer, at udsvingene i de årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver mindre. Hertil kommer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan udjævne overskud og underskud over 2 år mod hidtil 1 år.

 

Den nye bidragsmodel medfører en betydelig omfordeling af udgifterne. Modellen er nøje overvejet af AES-udvalget og bygger på analyser og beregninger over forskellige sammensætninger af branchegrupperne. De nye branchegrupper bygger på et organisatorisk slægtskab mellem brancherne, som giver en stærkere indre sammenhængskraft.

 

Overgangen til pay-as-you-go ordningen giver samme sikkerhed for, at de tilskadekomne og efterladte kan få erstatning som det nuværende system. Det skyldes, at alle arbejdsgivere til enhver tid er forpligtet til at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan således ikke blive insolvent. Overgangen til pay-as-you-go ordningen indebærer, at arbejdsgiverne i en overgangsperiode får en likviditetslettelse.

 

Til SALA’s bekymring for, om pay-as-you-go ordningen er uretfærdig over for nyetablerede virksomheder, kan jeg oplyse, at arbejdsgiverne efter arbejdsskadesikringsloven er solidarisk ansvarlige på brancheniveau for de erhvervssygdomme, der anmeldes. Det forekommer også i den nuværende ordning, at virksomheder, som ikke eksisterede, da de sygdomsfremkaldende påvirkninger fandt sted, skal medvirke til at betale for disse sygdomme. Jeg vil godt understrege, at forslaget ikke medfører, at der overføres udgifter vedrørende allerede anmeldte sygdomme til fremtidens arbejdsgivere. Pay-as-you-go ordningen er en ny ordning for fremtiden, som gradvist kommer til at omfatte alle erhvervssygdomme, som anmeldes efter lovens ikrafttræden.

 

Udvalget har ligeledes støttet etableringen af en belønningsordning i regi af AES-be­styr­el­sen. Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter hermed påtager sig ansvaret for, at der etableres en ordning, hvorefter virksomhedernes indsats for et godt arbejds­miljø i højere grad afspejles i bidragsbetalingen til Arbejdsmarkedets Erhvervs­sygdomssikring.

 

Med hensyn til den nye bidragsmodel kan jeg oplyse, at modellen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks branchekoder. Dog sammensættes brancherne på en anden måde end den af Danmarks Statistik valgte 9-gruppering, som tjener til publicering af statistikken.

 

Danmarks Statistik har – som SALA anfører – gennemført en revision af det hidtil gældende branchekodesystem (DB03). Samtidig med revisionen af branchekodesystemet har Danmarks Statistik valgt at offentliggøre visse dele af branchestatistikken i en 11-gruppering til afløsning af den tidligere 9-gruppering med det formål at opnå en bedre formidling af statistikken. De grundlæggende branchekoder er fortsat de samme. Det er alene sammensætningen, der ændres. AES-udvalget har anbefalet en sammensætning af branchekoderne, der er tilpasset erhvervssygdomssikringen. Den foreslåede nye bidragsmodel er således ikke afhængig af, om Danmarks Statistik vælger en 9-gruppering eller en 11-gruppering som publiceringsmodel.

 

Danmarks Statistik har på deres hjemmeside offentliggjort en nøgle, der kan anvendes til omsætning mellem de 2 grupperingssystemer. Det er muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at vedligeholde den foreslåede nye bidragsmodel på dette grundlag.

 

Ifølge forslaget skal direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved bekendtgørelse kunne ændre ved undergrupperingen. Modellen kan derved løbende tilpasses og forbedres.

 

Jeg finder ikke, at der er behov for at præcisere formuleringen af forslagets § 1, nr. 15 (§ 58 a, stk. 3), som anført af SALA. Det skyldes, at erhvervssygdomsrisikoen afhænger af den aktivitet, som virksomheden har. Med andre ord indebærer en ændring af virksomhedens aktivitet en ændring af virksomhedens risikoprofil. Det betyder, at en virksomhed kan flyttes til en anden branchegruppe, når erhvervssygdomsrisikoen ændres på baggrund af en ændring af aktiviteten.

 

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger foreslås det at give bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring adgang til at flytte arbejdsgivere fra en brancheundergruppe til en anden, hvis de har en større tilknytning til denne brancheundergruppe.

 

Flytning mellem brancheundergrupper kan for eksempel blive aktuel, når produktionen outsources helt eller delvist.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen