Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 27. april 2007 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (L 194), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 6:

”Kan ministeren bekræfte, at der er sket en stigning i antallet af de sager, som Ankestyrelsen ikke kan færdigbehandle inden for 2 måneder fra ankesagens modtagelse, fordi sagen ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst under behandlingen i Arbejdsskadestyrelsen?”

 

 

Endeligt svar:

Ankestyrelsen, der hører under socialministerens ressort, har oplyst, at man ikke har oplysninger om det samlede antal sager, der ikke har været tilstrækkeligt oplyst under behandlingen i Arbejdsskadestyrelsen.

 

Det kan oplyses, at hjemvisningsprocenten, det vil sige andelen af sager, hvor Ankestyrelsen har bedt Arbejdsskadestyrelsen om at træffe en ny afgørelse, har været 12 pct. både i 2005 og 2006. En sag kan hjemvises, når der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger. En sag kan også hjemvises af andre grunde. Der indbringes årligt ca. 12.000 sager for Ankestyrelsen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen