Det forslag, vi her behandler om SDO'er, er en gave til Danmarks banker. Det er sådan, at bankerne nu får mulighed for at udstede obligationer, og vi kan se frem til, at det vil underminere de velkendte realkreditobligationer, som vi kender, og som er en meget billig finansieringsform for danske boligejere. Specielt de svage boligejere, de, der ikke spiller så smart over for banksælgeren - det hedder nemlig en banksælger og ikke en bankrådgiver - er dem, der kommer i klemme; det er dem, der kommer til at betale det her gilde. De, der ejer bankerne, er dem, der kommer til at score gevinsten.
SF kan ikke stemme for det her forslag.