Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyringI medfør af § 152 e, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 4.april 2006, som ændret ved lov nr. 527 af 7. juni 2006, lov nr. 108 af 7. februar 2007 og lov nr. [?]af [?]. juni 2007, og § 20, stk. 2, § 21, § 26, stk. 4, og § 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni 2003om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som ændret ved lov nr. [?] af [?]. juni 2007, fastsæt-tes:Kapitel 1Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på1) pengeinstitutters udstedelse af særligt dækkede obligationer i registre,2) realkreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligatio-ner, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer med privilegeret status, jf. § 1 i lov omrealkreditlån og realkreditobligationer m.v., i serier med seriereservefond, grupper af serier medfælles seriereservefond eller i instituttet i øvrigt, og3) et skibsfinansieringsinstituts udstedelse af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligtdækkede obligationer i kapitalcentre eller i instituttet i øvrigt.

§ 2.

Virksomheder med tilladelse til at udstede realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-obligationer, særligt dækkede obligationer og andre værdipapirer med privilegeret status, kasseobli-gationer og skibskreditobligationer skal overholde et balanceprincip. Overholdelse af balanceprin-cippet kan foregå ved opfyldelse af bestemmelserne i enten kapitel 2 eller kapitel 3.Stk. 2.Virksomheder omfattet af stk. 1 kan for hvert register, serie med seriereservefond, gruppeaf serier med fælles seriereservefond og kapitalcenter vælge, hvilket balanceprincip der skal væregældende for det pågældende register, serie med seriereservefond eller kapitalcenter. For realkredit-institutter og et skibsfinansieringsinstitut betragtes instituttet i øvrigt som en selvstændig serie medseriereservefond henholdsvis et selvstændigt kapitalcenter.Stk. 3.Overholdelse af balanceprincippet i henhold til kapitel 2 eller kapitel 3, jf. stk. 2, skalfremgå af obligationsudstedelsernes prospekt.

§ 3.

Såfremt et realkreditinstitut eller et skibsfinansieringsinstitut vælger at overholde balance-princippet efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. § 2, stk. 1, skal bestemmelserne i stk. 2-4 overholdes.Stk. 2.Virksomheden skal have en forsvarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 10 pct. afde af virksomheden givne uudnyttede trækningsfaciliteter på kassekreditlignende anfordringslån,som ikke er finansieret ved obligationsudstedelse.Stk. 3.Til likviditeten kan følgende medregnes:1) Kontantbeholdning.2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselska-ber.3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.Stk. 4.Er kravet i stk. 2 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, atvirksomheden ikke opfylder kravene, skal virksomheden omgående indberette dette til Finanstilsy-net. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet.

§ 4.

Engagementer hidrørende fra finansielle instrumenter med kreditinstitutter som modpart skalrummes inden for den generelle grænse fra CRD-direktivet på 15 pct. for alle kreditinstitutfordrin-ger. Eventuel overskridelse heraf skal straks modsvares af supplerende sikkerhedsstillelse i aktiveromfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 3-4, i lov om finansiel virksomhed.Stk. 2.Finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem aktiver og udstedte ob-ligationer, skal for at indgå i dækningsgrundlaget være indgået med en modpart kvalificeret til 20pct. vægtning iht. bilag 3, nr. 11, litra a, i bekendtgørelse om kapitaldækning.Stk. 3.Såfremt afdækningen iht. stk. 2 foretages mod en anden del af virksomheden selv, krævesfølgende:1) Initial sikkerhedsstillelse for den samlede afdækning med modparten i henhold til et ISDA Cre-dit Support Annex. Sikkerhedsstillelsen skal udgøre mindst 2,5 ‰ af de samlede hovedstoleomregnet til danske kroner på udestående derivater for en modpart med minimum AA rating ogmindst 5 ‰ for en modpart med minimum A rating. Ratingen skal være foretaget af et af Fi-nanstilsynet anerkendt kreditvurderingsbureau.2) Sikkerhedsstillelsen skal være ensidig, dvs. registret, serien med seriereservefond, gruppen afserier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret skal ikke stille sikkerhed over for mod-parten.3) Accepteret sikkerhedsstillelse udgøres af aktiver omfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 3-4.4) Løbende daglig overvågning af markedsværdierne af derivaterne.5) Såfremt markedsværdierne af derivaterne bevirker et fald på 20 pct. af den initiale sikkerheds-stillelse, skal modparten foretage afregning med registret, serien med seriereservefond, gruppenaf serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret, således at den initiale sikkerhedsstil-lelse igen er intakt.Stk. 4.Finanstilsynet kan kræve yderligere sikkerhedsstillelse eller at alle derivataftaler indgået afregistret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapital-centret med en anden del af virksomheden som modpart, jf. stk. 3, skal overdrages og etableres meden anden modpart, såfremt modpartens rating falder til under A rating.Stk. 5.Begrænsningen på 15 pct. i stk. 1 omfatter ikke virksomhedens placering af følgende mid-ler fra virksomhedens udlånsvirksomhed:1) Placering af terminsindbetalinger fra debitor indtil udbetaling til kreditor kan finde sted (forud-betalte midler),2) placering af indfrielsesbeløb fra debitor indtil annullering eller udtrækning af udstedte obligati-oner eller ny udbetaling af nyt lån mod pant i fast ejendom inden for 3 måneder eller førstkom-mende indfrielsestermin kan finde sted (paristraksmidler),3) placering af provenu fra obligationsudstedelse til refinansiering af obligationsudløb indtil obli-gationsudløb finder sted (refinansieringsmidler),4) placering af provenu fra obligationsudstedelse til afdækning af fastkursaftaler indtil udbetalingaf lån kan finde sted (præemissionsmidler),5) tinglysningsgarantier, såfremt den långivende virksomhed har modtaget tinglyst pantebrev medretsanmærkning alene om de eksisterende lån, der skal indfries med det nye lån, og der er taleom fremsendelse af indfrielsesbeløb i henhold til bindende indfrielsestilbud til virksomhederunder Finanstilsynets tilsyn, Finansstyrelsen, staten, kommuner eller Landsbyggefonden, ogfremsendelsen sker under forudsætning af, at de pågældende pantebreve kvitteres og indleverestil den långivende virksomhed,6) tabsgarantier, såfremt disse ikke udgør en effektiv fordring på kreditinstituttet,7) egne udstedte obligationer indenfor registret, serien med seriereservefond, gruppen af seriermed fælles seriereservefond eller kapitalcentret, og

8) øvrige engagementer hidrørende fra andre overførsler fra eller forvaltning af midler fra debito-rer, der har optaget lån mod sikkerhed i fast ejendom, til ejerne af udstedte obligationer, indtiludbetaling kan finde sted.Kapitel 2Overordnet balanceprincip

§ 5.

Der må ikke tages rente-, valutakurs- og optionsrisici i et register, en serie med seriereserve-fond, grupper af serier med fælles seriereservefond eller et kapitalcenter, jf. dog §§ 7-10, 13-16, 25,27-28 og 30.Opgørelse af betalinger

§ 6.

Risici opgøres på baggrund af forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte re-alkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, lån opta-get og anvendt til brug for opfyldelse af supplerende sikkerhedsstillelse, andre værdipapirer udstedtaf realkreditinstitutter, kasseobligationer, skibskreditobligationer og finansielle instrumenter til af-dækning af betalingsforskelle og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, udlån til offentligemyndigheder eller mod offentlig garanti, placeringer i henhold til § 4, stk. 5, andre placeringer ogfinansielle instrumenter til afdækning af betalingsforskelle.Stk. 2.I opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalingsforskelle medregnes betalinger på deres senesterettidige betalingstidspunkt. Virksomheden kan vælge, at betalingsforskelle ikke omfatter beta-lingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunktend virksomhedens betaling til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har kravpå en på forhånd fastlagt rentekompensation herfor.Stk. 3.Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnesved anvendelse af betryggende interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsættekrav til sådanne interne modeller. Rentemarginalindtægter og bidrag mv. kan medregnes i dissebetalingsstrømme, såfremt disse indgår konsistent over tid og i samtlige stresstests, jf. §§ 7-12.StresstestsRenterisiko

§ 7.

Renterisikoen opgøres som det største tab i nutidsværdi af betalingsforskelle opgjort i hen-hold til § 6, som følge af 6 forskellige antagelser for udviklingen af rentestrukturen, jf. stk. 2 og 4.Stk. 2.Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.Stk. 3.Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter,2) 1 pct. af solvenskravet tillagt 2 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter,3) 1 pct. af solvenskravet tillagt 5 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.Stk. 4.Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med mindst 2,5 procent-point.2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med mindst 2,5 pro-centpoint.

3) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint indtil3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskesmed ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rente-strukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.4) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpointindtil 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøgesmed ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rente-strukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.Stk. 5.Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 4 må ikke overstige1) 100 pct. af overdækningen for pengeinstitutter,2) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter,3) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.Stk. 6.Ved den i stk. 2 og 4 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort for hvervaluta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning afrenterisici hidrørende fra forskellige valutaer.Stk. 7.Uanset stk. 6 kan virksomheden modregne renterisiko som følge af betalingsforskelle i eu-ro med renterisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af renterisikoeni euro.Stk. 8.Ved opgørelsen af renterisikoen i henhold til stk. 2 og 4 kan virksomheden benytte internemodeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

§ 8.

I forbindelse med etablering eller lukning af et register, en serie med seriereservefond, engruppe af serier med fælles seriereservefond eller et kapitalcenter kan renterisikoen uanset grænser-ne herfor efter § 7 udgøre op til 20 mio. kr.Valutakursrisiko

§ 9.

Valutakursrisikoen opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort ihenhold til § 6, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af valutakursen, jf. stk. 2.Stk. 2.Valutakursrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af valutakursen:1) En stigning i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alleøvrige valutaer en stigning i valutakurserne på 50 pct.2) Et fald i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvri-ge valutaer et fald i valutakurserne på 50 pct.Stk. 3.Den opgjorte valutakursrisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter,2) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter,3) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinsti-tut.Stk. 4.Ved opgørelsen af valutakursrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte internemodeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.Optionsrisiko

§ 10.

Risici i forbindelse med afdækning af betingede (asymmetriske) fordringer på debitorer samtløbetidsmismatch mellem betingede (asymmetriske) fordringer på debitorer og afdækkende optio-ner i et register, en serie med seriereservefond, en gruppe af serier med fælles seriereservefond elleret kapitalcenter, må alene forekomme i begrænset omfang, jf. stk. 2-4.

Stk. 2.Optionsrisikoen måles ved risikoparameteren vega og opgøres som det største tab i nutids-værdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 6, som følge af to forskellige antagelser for ud-viklingen af volatilitetsstrukturen, jf. stk. 3.Stk. 3.Optionsrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen:1) En stigning i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.2) Et fald i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.Stk. 4.Den opgjorte optionsrisiko i henhold til stk. 3 må ikke overstige1) 5 pct. af overdækningen for pengeinstitutter,2) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter,3) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.Stk. 5.Ved den i stk. 2 nævnte optionsrisiko forstås summen af optionsrisikoen opgjort for hvervaluta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning afoptionsrisici hidrørende fra forskellige valutaer.Stk. 6.Uanset stk. 5 kan virksomheden modregne optionsrisiko som følge af betalingsforskelle ieuro med optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af renteri-sikoen i euro.Stk. 7.Ved opgørelsen af optionsrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte internemodeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.Likviditetsrisiko

§ 11.

Rentebetalinger ind i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles se-riereservefond eller kapitalcentret, jf. § 6, skal være større end renteudgifter ud af registret, serienmed seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret, jf. § 6, be-tragtet over en periode på løbende 12 måneder.Stk. 2.Til rentebetalinger ind i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fællesseriereservefond eller kapitalcentret kan medregnes overdækning samt likviditetsplaceringer, så-fremt disse er placeret i sikre og likvide værdipapirer.Stk. 3.Kravet i henhold til stk. 1 gælder ikke konstruktioner, hvor lån og funding pr. definition erbetalingsmæssigt matchede fra lånets etablering og senere refinansiering, og hvor en eventuel kurs-gevinst eller kurstab udjævnes i form af en kompensation eller et tillæg i låntagerens rentebetalingerfrem til lånets udløb eller næste refinansiering. Ved sådanne konstruktioner kan udover rente med-tages renterelaterede ind- og udbetalinger.

§ 12.

Nutidsværdien af de fremtidige indbetalinger ind i registret, serien med seriereservefond,gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret opgjort i henhold til § 6 skal tilenhver tid være større end nutidsværdien af de fremtidige udbetalinger ud af registret, serien medseriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret opgjort i hen-hold til § 6.Særligt for realkreditinstitutter

§ 13.

Renterisikoen på realkreditinstituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eksklusiv§ 6 må ikke overstige 8 pct. af realkreditinstituttets basiskapital.Stk. 2.Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1-2og 6-8.

§ 14.

Valutakursrisikoen på realkreditinstituttets aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eks-klusiv § 6 må ikke overstige 10 pct. af realkreditinstituttets basiskapital.

Stk. 2.Ved den i stk. 1 nævnte valutakursrisiko forstås valutakursrisikoen opgjort i henhold til § 9,stk. 1-2 og 4.

§ 15.

Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at risici, der følger af betalingsforskelle på ennærmere afgrænset del af långivningen, ydet efter tidligere krav til balanceprincip, opfylder balan-ceprincipbestemmelserne i dette kapitel, kan Finanstilsynet tillade, at der ikke skal ske løbende op-gørelse for denne del af porteføljen.Særligt for et skibsfinansieringsinstitut

§ 16.

Renterisikoen på et skibsfinansieringsinstituts aktiver, passiver og ikke-balanceførte postereksklusiv § 6 må ikke overstige 8 pct. af et skibsfinansieringsinstituts basiskapital.Stk. 2.Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1-2og 6-8.Kapitel 3Specifikt balanceprincipDefinitioner

§ 17.

I det følgende forstås ved:1) Paristraksindfrielser: Straksindfrielser af lån til kurs pari.2) Sikre og likvide værdipapirer: Børsnoterede fordringer på realkreditinstitutter eller tilsvarendekreditinstitutter i zone A-lande, fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone A-landesamt børsnoterede fordringer på multinationale udviklingsbanker for hvilke det gælder, at om-bytning til kontanter kan ske uden nævneværdig påvirkning af fordringernes pris.3) Betingede ubalancer: Ubalancer, der har en optionslignende karakter.Obligationsudstedelse og øvrig funding

§ 18.

En virksomhed må ikke yde1) indekslån på grundlag af udstedelse af nominelle obligationer og andre nominelle værdipapirer,eller omvendt, eller2) indekslån på grundlag af udstedelse af obligationer og andre værdipapirer, der indekseres medet andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån.Stk. 2.Kravene i stk. 1 kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finan-sielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.

§ 19.

En virksomhed må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af inkonverterbareobligationer eller andre værdipapirer.Stk. 2.Kravene i stk. 1 kan ikke fraviges gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

§ 20.

Udstedelse af obligationer og andre værdipapirer kan foretages som forhåndsemission afindgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af en skønnet udlånsaktivitet.Stk. 2.Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer ved indfrielse af udlån må ikkeoverstige 15 pct. af den nominelle værdi af virksomhedens samlede mængde udstedte obligationer.Stk. 3.Ved indfrielse i henhold til stk. 2 skal de til indfrielsen anvendte obligationer have tilnær-melsesvis samme betalingsrække, som de udlån der indfries.Stk. 4.Stk. 2 finder ikke anvendelse på paristraksindfrielser.

Stk. 5.Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige det budgetterede bruttoudlånfor de følgende 90 dage i hvert enkelt register, serie med seriereservefond eller kapitalcenter. Dettegælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning afeksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 90 dage, hvor-efter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.Stk. 6.Overskydende midler, herunder midler fra paristraksindfrielser og midler som følge afhyppigere terminer på udlånssiden end på obligationssiden eller likviditetsoverskud i øvrigt der føl-ger af, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne, jf. § 22, stk. 1, skal, indtil udlån kan ske, indtilbeløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, anbringes i sikre og li-kvide værdipapirer, jf. § 17, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelses-frist på op til 12 måneder, og holdes adskilt fra øvrige midler.

§ 21.

Optioner og tilsvarende afledte instrumenter med asymmetrisk afkast, der indgår i opgørel-sen af fremtidige betalingsforskelle inden for balanceprincippet, jf. § 22, stk. 1, må maksimalt haveen løbetid på 4 år fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås med låntageren.Opgørelse af betalinger og likviditetsbestemmelser

§ 22.

Forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer, særligtdækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, lån optaget og anvendt til brug foropfyldelse af supplerende sikkerhedsstillelse, andre værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter,kasseobligationer, skibskreditobligationer og finansielle instrumenter til afdækning af betalingsfor-skelle og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, udlån til offentlige myndigheder eller mod of-fentlig garanti, placeringer i henhold til § 4, stk. 5, andre placeringer og finansielle instrumenter tilafdækning af betalingsforskelle, jf. § 20, stk. 6, skal kunne opgøres på daglig akkumuleret tilbage-diskonteret basis for alle fremtidige ind- og udbetalinger.Stk. 2.Ved udbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på obligationer og andre værdipapirer samt fi-nansielle instrumenter. Ved indbetalinger i stk. 1 forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direktebidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrations-gebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 20, stk. 6.Stk. 3.Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige beta-lingsdato.

§ 23.

Ved opgørelsen af de i § 22 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnesved hjælp af betryggende finansielle modeller.

§ 24.

Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af at udbetalingerne oversti-ger indbetalingerne, jf. § 22, stk. 1, må ikke i forhold til virksomhedens basiskapital overstige1) 25 pct. i år 1-3,2) 50 pct. i år 4-10 og3) 100 pct. fra og med år 11.Stk. 2.De i stk. 1 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunder-skud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapi-rer, jf. § 17, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12måneder.Renterisikobestemmelser

§ 25.

Renterisikoen, som virksomheden påtager sig som følge af de i § 22, stk. 1, nævnte beta-lingsforskelle, herunder renterisiko af overskydende midler ved placeringen af disse, jf. § 20, stk. 6,

må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af virksomhedens basiskapital. Betalingsforskelle om-fatter ikke betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidli-gere tidspunkt end virksomhedens betalinger til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kun-den ikke har krav på en kompenserende betaling herfor.Stk. 2.Renterisiko opgøres for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle, som detstørste fald i nutidsværdien af betalingsforskellene opgjort på følgende 6 måder:1) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med étprocentpoint.2) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes medét procentpoint.3) For alle betingede ubalancer, jf. § 17, nr. 3, forudsættes en parallel rentestigning på tre procent-point, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrigebetalingsforskelle forudsættes en parallel rentestigning på ét procentpoint, hvor der ikke foreta-ges division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.4) For alle betingede ubalancer, jf. § 17, nr. 3, forudsættes et parallelt rentefald på tre procentpo-int, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige beta-lingsforskelle forudsættes et parallelt rentefald på ét procentpoint, hvor der ikke foretages divi-sion. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.5) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med étprocentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved allerenter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional æn-dring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.6) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes medét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved al-le renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændringi rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.Stk. 3.Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort i overensstem-melse med stk. 2 for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle. Der kan ikke ske mod-regning mellem renterisici i forskellige valutaer.Stk. 4.Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 kan renterisikoen beregnes ved hjælp af be-tryggende finansielle modeller.Serier med registre, seriereservefonde eller kapitalcentre

§ 26.

For hvert enkelt register, serie med seriereservefond, grupper af serier med fælles seriereser-vefond, herunder instituttet i øvrigt, eller kapitalcenter finder §§ 20 og 24-25 anvendelse i forholdtil basiskapitalen i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereserve-fond eller kapitalcentret henholdsvis instituttet i øvrigt. For serier med solidarisk hæftelse må etlikviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 22, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af basiskapi-talen i serien.Stk. 2.I forbindelse med etablering af et register, en serie med seriereservefond, en gruppe af seri-er med fælles seriereservefond eller et kapitalcenter kan likviditetsunderskud eller renterisiko uansetgrænserne herfor efter §§ 24-25 udgøre op til 20 mio. kr.Stk. 3.Undtaget fra stk. 1 er serier med seriereservefonde, bortset fra instituttet i øvrigt, hvori derikke sker nyudlån efter 1. januar 2001. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskudi serien opgjort i henhold til § 22, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af basiskapitalen i serien. For an-dre serier med seriereservefonde må et likviditetsunderskud i henhold til § 22, stk. 1, endviderehøjst svare til 8 pct. af basiskapitalen i serien.

Stk. 4.I tilfælde, hvor serier efter stk. 3, som er etableret under tidligere lovgivning, er under af-vikling, og hvor det som følge deraf ikke vil være muligt at overholde grænserne for likviditetsun-derskud for serier, kan der ses bort herfra. Finanstilsynet skal straks orienteres herom.Renterisiko på fondsbeholdningen m.m.

§ 27.

Renterisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eksklusiv de i§ 22, stk. 1, nævnte må ikke overstige 8 pct. af virksomhedens basiskapital.Stk. 2.Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås en opgørelse af ændringen i nutidsværdi, nårmarkedsrenten ændres med ét procentpoint. Beregningen foretages både for markedsrenten plus étprocentpoint og for markedsrenten minus ét procentpoint. Renterisikoen er herefter det af de to re-sultater, hvor nutidsværdien ved en ændring af markedsrenten med ét procentpoint er udtryk for enforringelse af nutidsværdien i forhold til nutidsværdien ved markedsrenten.Stk. 3.Ved beregningen af renterisikoen efter stk. 2 finder de i § 25, stk. 3 til 5, nævnte opgørel-seskrav anvendelse.Valutakursrisici

§ 28.

Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må mak-simalt udgøre 0,1 pct. af virksomhedens basiskapital. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse afvalutakursindikator 2.Stk. 2.Nettopositioner i valutaer, der ikke indgår i valutakursindikator 2, må for hver enkelt valutaikke overstige 30 mio. DKK.Indberetningskrav

§ 29.

Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at risici, der følger af betalingsforskelle, jf. § 22,stk. 1, på en nærmere afgrænset del af långivningen, ydet efter tidligere krav til balanceprincip, op-fylder balanceprincipbestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Finanstilsynet tillade, at der ikkeskal ske løbende opgørelse af likviditetsubalancer og renterisici for denne del af porteføljen.Særligt for et skibsfinansieringsinstitut

§ 30.

For et skibsfinansieringsinstitut finder kun § 17, nr. 2 og 3, § 18, § 19, stk. 1, §§ 21-23, § 25,§ 27 og § 28, stk. 2, anvendelse.Stk. 2.Kravene i § 19, stk. 1, kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledtefinansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.Stk. 3.Virksomheden kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursafta-ler eller som blokemission på baggrund af virksomhedens afgivne lånetilbud og en skønnet udlåns-aktivitet.Stk. 4.Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af virksomhedens af-givne lånetilbud samt virksomhedens kernekapital, jf. § 129 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 17,stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.Stk. 5.Overskydende midler, jf. § 20, stk. 6, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbeta-les, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbrin-ges1) i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 17, nr. 2, eller2) som indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A med en opsigelsesfrist på op til 12 måne-der.Stk. 6.Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af, at udbetalingerne over-stiger indbetalingerne, jf. § 22, stk. 1, må ikke overstige virksomhedens basiskapital.

Stk. 7.De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunder-skud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapi-rer, jf. § 17, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter med hjemsted i zone A med en opsigelsesfristpå op til 12 måneder.Stk. 8.Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster måmaksimalt udgøre 2 pct. af virksomhedens basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf.§ 17, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, med tillæg af den samlede valutakurs-risiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse afvalutakursindikator 2.Stk. 9.Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 28, stk.2, midlertidigt overskrides.Kapitel 4Indberetninger

§ 31.

I forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen skal virksomheden afgive erklæring vedrørendeopfyldelsen af samtlige af bekendtgørelsens bestemmelser.Stk. 2.Senest 30 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal skal virksomheden indberette oplys-ninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravene i §§ 7-12, 13-14, 16, 24-25 og 27-28 eropfyldt.Stk. 3.Indberetningerne skal ske på maskinlæsbart eller elektronisk medium og skal være god-kendt af virksomhedens direktion.Kapitel 5Ikrafttræden og straffebestemmelser

§ 32.

Overtrædelse af [§§ xx-xx] straffes med bøde.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.

§ 33.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1190 af 17. december 2003 om realkreditinstituttersobligationsudstedelse, balanceprincip, rente og valutakursrisici.