Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
1240 København K
                                                                                                        Den 10. maj 2007
                                                                                                                                   Â
Vedr. LÃ¥ntagerbeskyttelse i L199
Kære medlem af Folketingets Erhvervsudvalg
Ved vores foretræde den 8. maj bad et medlem af Erhvervsudvalget os fremsende et notat udarbejdet af vores EU-ekspert Peter Vesterdorf om mulighederne for at beskytte forbrugerne mod uigennemsigtighed mv. ved brug af â€general goods†reglerne i EU-retten. Notatet er vedlagt.
Det er vores vurdering på baggrund af notatet, at man kan vedtage 2 balanceprincipper og samtidig anvende ovenstående muligheder, til at sikre fremtidige låntagere den nødvendige gennemsigtighed. Herved undgås den situation – som det nuværende lovforslag kan føre til – at uigennemsigtighed fører til stigende priser eller til situationer, hvor låntager ikke kan komme ud af sit lån pga. for ham uforudset store indfrielsesomkostninger.
Vi vil derfor foreslå, at Folketinget sikrer den mulige og nødvendige gennemsigtighed før vedtagelse af lovforslaget. Det bør som minimum indebære:
- at rentemarginalen skal oplyses, sÃ¥ledes at den samlede â€rentebetaling†opdeles i den egentlige rente og bankens marginal.
- at rentemarginalen i lånets løbetid alene kan ændres samlet for alle låntagere af en given lånetype som følge af udefrakommende omstændigheder.
- at alle lån skal kunne indfris enten ved opkøb af de bagvedliggende børsnoterede obligationer eller – hvis det ikke er muligt - til kurs pari.
Endeligt skal det nævnes, at vi i finder det væsentligt at få præciseret, at forbedringer i låntagerbeskyttelse af en hvilken som helst art i det etiske regelsæt for finansiel virksomhed også skal beskytte små og mellemstore virksomheders låntagning med pant i virksomhedens ejendomme.
Med venlig hilsen
Paul Mollerup