|
|
|
· Jeg vil derfor gerne lige kort indlede med et par overordnede bemærkninger, inden jeg går over til selve balanceprincippet.
· På det seneste er det fra visse sider hævdet, at truslen om konkurrence fra udlandet ikke er reel. Hvis den var det, så ville de udenlandske banker allerede være her nu.
· Det er jeg meget uenig i. Dette argument ser verden i et meget snævert perspektiv. Det svarer til, at man dengang vi kørte i hestevogn sagde, at der vil aldrig komme noget, der kører hurtigere end en hestevogn, for så var det her allerede.
· Forslaget om SDO’er bygger netop på, at verden er i forandring. Vi kan derfor ikke blot kigge på fortiden for at vide, hvordan fremtiden bliver.
· Forandringen i forhold til i dag sker primært på to områder.
· For det første er de finansielle markeder i f.eks. Norden blevet væsentligt integreret de senere år. De store finansielle virksomheder har ikke længere kun ét land som de opererer i. Danske Bank har foretaget væsentlige opkøb i de andre lande, og Nordea er jo i realiteten en svensk bank.
· For det andet er det noget helt nyt, at der er kommet et fælles europæisk regelsæt for SDO’er. Hidtil har lande som f.eks. Danmark og Tyskland haft SDO-lignende boligfinansieringssystemer, mens andre lande som f.eks. Storbritannien har helt andre systemer.
· Det nye fælles europæiske regelsæt skaber vilkår for en lige konkurrence på tværs af landegrænser, som vi ikke har kendt til tidligere. Derfor nytter det ikke at se på, hvordan verden ser ud i dag og så regne med at den også ser sådan ud i morgen.
· Med aftalen om SDO’erne har vi valgt at møde disse forandringer som en positiv udfordring, fordi vi tror på, at hvis blot de danske finansielle virksomheder får lige konkurrencevilkår – ja så er de faktisk ganske konkurrencedygtige.
Balanceprincippet