ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

14. maj 2007

 

Besvarelse af spørgsmål 48 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 7. maj 2007.    

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 48:

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget anføres under pkt. 5 (s. 32): Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:

 

"Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget medfører omstillingsbyrder og store løbende byrder."

 

Kan der redegøres for omfanget af dels de anførte omstillingsbyrder og dels de anførte store løbende byrder?

 

Kan der endvidere oplyses om, hvorfor der ikke foreligger en måling af de anførte administrative byrder opgjort efter Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB model?

 

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om en redegørelse for omfanget af byrder forbundet med lovforslaget har CKR tidligere vurderet lovforslagets administrative konsekvenser. Det var åØåmuligt at kvantificere pengeinstitutternes løbende byrde, som består i den kvartalsvise indberetning. Denne vurderes til 1-2 timer pr. indberetning på virksomhedsniveau, idet pengeinstitutterne løbende skal holde øje med aktiverne i registeret, som til enhver tid skal modsvare værdien af de udstedte obligationer, hvorfor de alene vil skulle udskrive og indberette en liste fra registeret. Det forventes, at mellem 10 og 20 pengeinstitutter vil blive omfattet af kravet, hvorfor den løbende byrde på samfundsniveau maksimalt vurderes at udgøre 160 timer årligt.

 

I forbindelse med rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom er det tidligere i processen blevet vurderet af CKR til at medføre løbende byrder for ca. 6 mio. kr. årligt, idet der er en forpligtigelse til at rådgive om boliglån, herunder at der skal udfyldes et standard tjekskema. Et mere individualiseret tjekskema, vil derimod medføre øgede administrative byrder for institutterne afhængigt af, hvorledes tjekskemaet udformes.

 

De resterende byrder kunne ikke kvantificeres nærmere, men de er beskrevet nedenfor, hvor begrundelse for manglende kvantificering endvidere er angivet.

 

Omstillingsbyrderne består blandt andet i, at institutterne skal udvikle modeller eller andre metoder til at sikre overholdelse af kravet om løbende overvågning af, at værdien af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelsen af særligt dækkede obligationer, svarer til værdien af obligationen. Endvidere vil pengeinstitutter skulle oprette særskilte registre over de aktiver, som ligger til sikkerhed for udstedelsen af særligt dækkede obligationer. Endelig skal institutterne søge Finanstilsynet om tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.

 

Det vurderes, at omstillingsbyrderne vil være af væsentligt omfang. Det er dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere byrden nærmere, idet kravet om løbende overvågning af aktivernes værdi også knytter sig til de nye kapitaldækningsregler. Byrdernes nærmere omfang i denne sammenhæng vil derfor afhænge af, hvilke metoder virksomhederne vælger at bruge ved indførelsen af reglerne.

 

De løbende byrder består blandt andet i, at institutter, der udsteder særligt dækkede obligationer, straks skal give meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de bagvedliggende aktiver ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer. Endvidere skal pengeinstitutter 4 gange om året indberette til Finanstilsynet hvilke aktiver, der ligger i registret.

 

Den løbende byrde i forbindelse med meddelelse til Finanstilsynet, såfremt den fornødne dækning bag særligt dækkede obligationer ikke længere er opretholdt, kan på nuværende tidspunkt ikke kvantificeres, idet det ikke er muligt at vurdere, hvor tit sådan meddelelse vil skulle gives. Det vurderes dog, at der ikke vil være tale om en væsentlig løbende byrde.

 

Lovforslaget indfører afgiftsmæssig ligestilling af direkte pantebreve og ejerpantebreve med pant i fast ejendom. Efterfølgende overførsel af afgift til et nyt pantebrev gives alene, når et krav om dokumentation er opfyldt. Dokumentationskravet forventes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet alle, der har mulighed herfor, må forventes at udnytte muligheden for afgiftsfritagelse. Den administrative byrde forventes dog at være af mindre størrelse.

 

Endvidere indføres adgang til fælles funding, hvilket medfører omstillingsbyrder og løbende byrder. Omstillingsbyrden vil være en følge af, at kreditinstitutter, der vil udstede særligt dækkede obligationer ved fælles funding, skal udarbejde en model herfor, som skal anmeldes til og godkendes af Finanstilsynet. Omstillingsbyrden vurderes at være af et vist omfang, som dog på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres nærmere. I forbindelse med AMVAB-opdateringen i efteråret 2008 vil nærmere kvantificering blive foretaget.

 

De løbende administrative byrder vil blandt andet være en følge af, at det långivende institut skal oplyse i lånedokumentet, at lånet, som ydes til kunden, kan finansieres ved et andet instituts udstedelse af særligt dækkede obligationer samt, at der kan videregives oplysninger om låntager mellem det långivende og udstedende institut. CKR vurderer dog, at disse oplysningsforpligtelser alene vil medføre beskedne løbende byrder, idet der blot vil være tale om indsættelse af en standardtekst i lånedokumentet.

 

Endvidere skal lån, der ydes på baggrund af et andet instituts udstedelse af særligt dækkede obligationer, samt det tilhørende pantebrev overdrages til eje til det udstedende institut. Dette krav medfører løbende byrder, idet overførslen skal tinglyses. I forbindelse med den nye tinglysningslov kan tinglysningen ske digitalt og afgiftsfrit, hvorfor CKR vurderer, at kravet kun vil medføre begrænsede løbende byrder.

 

Endelig skal det långivende institut holde de betalinger, som de modtager fra låntager og skal afregne til det udstedende institut, adskilt på en særskilt konto, samt føre kontrol med, at adskillelsen efterleves, hvilket vurderes at medføre større løbende byrder for de långivende institutter. Dette skyldes, at det långivende institut ikke blot kan opfylde kravet ved at indsætte de modtagne beløb på en særskilt konto i eget institut, men eksempelvis skal indsætte modtagne midler på en konto i et andet institut eller placere midlerne i aktiver, der opbevares adskilt fra instituttets øvrige aktiver.

 

De løbende byrder er på nuværende tidspunkt ikke mulige at kvantificere, idet omfanget af disse vil afhænge af antallet af lån, der ydes på basis af særligt dækkede obligationer udstedt ved fælles funding. Nærmere kvantificering vil blive foretaget ved AMVAB-opdateringen i efteråret 2008.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor der ikke foreligger en AMVAB-måling på lovforslaget skyldes dette, at AMVAB-metoden benyttes dels til ex-ante målinger, hvor et lovforslags eller en bekendtgørelses administrative konsekvenser foreløbigt opgøres, og dels til ex-post målinger, som foretages når en lov eller en bekendtgørelse har haft virkning i erhvervslivet.

 

Der laves dog kun ex-ante målinger på forslag, som umiddelbart vurderes at medføre løbende byrder på over 10.000 timer årligt, og dette har CKR ikke vurderet i nærværende tilfælde.

 

Der vil således først foreligge en AMVAB-måling, når loven er trådt i kraft og således har virket, så virksomhederne kan vurdere dets effekter i forbindelse med den årlige AMVAB-opdatering.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk