|
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
22. maj 2007
|
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 68 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2007.   Â
Spørgsmål 68: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2007 fra Lennart Lynge Andersen, Handelshøjskolen i København, jf. L 199 - bilag 20.
Svar: Lennart Lynge Andersen har sendt en artikel om særligt dækkede obligationer, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen lørdag den 12. maj 2007, til udvalget.
I artiklen, som er skrevet af professor, lic. jur. Lennart Lynge Andersen og ph.d.-stipendiat Frederik Meding, gennemgås lovforslaget, og det bemærkes, at hvis lovforslaget gennemføres, betyder det en delvis afsked med det balanceprincip, der har kendetegnet realkreditsektorens boligfinansiering gennem mere end 200 år.
Med det nuværende udkast til bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring gives der mulighed for, at instituttet kan fortsætte sin virksomhed under overholdelse af det balanceprincip, som der gælder i dag. På samme måde, som der heller ikke ændres ved, at realkreditinstitutterne kan fortsætte med at udbyde de produkter, som de gør i dag.
Samtidig åbnes der op for, at institutterne kan vælge at anvende nogle mere fleksible rammer, som mere svarer til de vilkår, som deres udenlandske konkurrenter har.
Efter gennemgangen i artiklen af lovforslaget gennemgår artiklen lovforslagets konsekvenser for virksomhederne.
Det fremgår blandt andet af artiklen, at det er Lynge Andersens og Medings opfattelse, at det har været et vigtigt politisk valg i forbindelse med implementeringen af direktivet, at pengeinstitutterne skal stilles bedre.
Jeg vil gerne fremhæve, at det har været vigtigt, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter stilles lige i forbindelse med lovforslaget. Lovforslaget åbner op for, at både realkreditinstitutter og pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer. Dette vil kunne øge den konkurrence, der allerede er i dag mellem institutterne og dermed give forbrugerne mulighed for flere nye produkter. Hertil kommer, at pengeinstitutterne ventes at kunne tilbyde boliglån billigere end i dag.
Dette sikrer endvidere, at de danske banker får mulighed for bedre at kunne konkurrere med andre europæiske kreditinstitutter.
I artiklen citeres også fra lovbemærkningerne, hvor det blandt andet fremhæves, at det er vigtigt, at det kommende lovgrundlag skaber en ramme for sikker og gennemsigtig boligfinansiering på kapitalmarkedsvilkår for den enkelte boligejer.
Lynge Andersen og Meding påpeger, at gennemsigtigheden ikke ubetinget er blevet bevaret. Dette skyldes, at der ikke i lovforslaget stilles krav om, at særligt dækkede obligationer skal optages til handel på et reguleret marked.
Lynge Andersen og Meding påpeger dog, at dette ikke er et direktivkrav. Dette er netop årsagen til, at der i lovforslaget ikke at stilles krav om, at obligationerne skal optages til handel på et reguleret marked.
Jeg har desuden tidligere givet udtryk for, at et krav om, at obligationerne skal optages til handel på et reguleret marked, harmonerer dårligt med det forhold, at der ikke for andre typer af instrumenter, der omsættes på de finansielle markeder, stilles sådanne krav. Der er eksempelvis heller ikke krav om, at alle aktier skal optages til handel på et reguleret marked. Samtidig er det forventningen, at langt de fleste særligt dækkede obligationer vil blive handlet på et reguleret marked, også selvom det ikke er et lovkrav.
Lynge Andersen og Meding anfører i deres artikel en række spørgsmål om lovforslagets betydning for kunderne.
De anfører, at det virker "præmaturt at forholde sig til de nye produkter, der måtte dukke op" gennem udstedelse af nye rådgivningsregler.
L 199 er en ramme for finansiering af lån, og tiden må vise, hvilke nye produkter lovforslaget vil afstedkomme. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg forventer, at de produkter, vi kender på markedet i dag, fortsat vil blive udbudt.
Der bliver utvivlsomt flere produkter at vælge imellem for kunderne. Jeg har derfor sammen med partierne bag aftalen om særligt dækkede obligationer valgt at skærpe rådgivningsreglerne, så kunderne ved et større udbud af låneprodukter altid har krav på en tilstrækkelig rådgivning.
Det fremhæves i artiklen, at tjekskemaet primært vil gavne bankerne, der sikres et lettere bevis under klagesager for, at de har overholdt reglerne.
Det er jeg ikke enig i. Det tjekskema, som jeg foreslår, skal indeholde individuelle oplysninger om kundens forhold, som rådgivningen er baseret på, ligesom skemaet nøje skal oplyse, hvilke oplysninger og råd kunden har fået. Det vil være en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen. Det har jeg også forstået, at Forbrugerrådet er enig i.
At de nye regler om rådgivning skulle bidrage til en informationsmæssig overflod, så forbrugerne bliver oversvømmet med information, er ligeledes en misforståelse. De nye rådgivningsregler skal sikre, at kunderne får en række oplysninger i forbindelse med rådgivningen, hvilket i langt de fleste tilfælde vil være mundtlige oplysninger. Selvom rådgivningen skal dokumenteres på et tjekskema, mener jeg derfor ikke, at det er korrekt, at tale om en informationsmæssig overflod.  Endelig indeholder artiklen et afsnit om lovforslagets betydning for kunderne, hvor det anføres, at forbrugerne kommer til at betale for de nye regler om særligt dækkede obligationer, ved at der ændres på reglerne om udveksling af fortrolige oplysninger i tilfælde af fælles funding. Den udlægning kan jeg ikke følge.
Lovforslaget giver mulighed for fælles funding for at sikre, at de mindre pengeinstitutter også har mulighed for at udbyde SDO-lån. Det kræver imidlertid, at det er muligt for institutterne, der finansierer lån gennem fælles funding at udveksle fortrolige oplysninger om låntager i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til risikostyring og administration af porteføljen i registret eller porteføljen i en seriereservefond. Det har været nødvendigt at indføre disse regler, fordi det i praksis ikke vil være muligt at udforme et samtykke til videregivelse, som opfylder de krav til et samtykke, som lovgivningen kræver.
For det første er der derfor ikke sket en generel svækkelse af beskyttelsen mod uberettiget videregivelse.
For det andet sikrer de nye regler, at kunden på forhånd skal have oplyst, hvis der i netop dette tilfælde kan videregives oplysninger om låntager. På denne måde sikres kunden mulighed for at undlade at optage et lån, der er finansieret med fælles funding, hvis vedkommende ikke ønsker at tillade videregivelse af oplysninger.
Lynge Andersen og Meding slutter deres artikel med, at det havde været rimeligt, om der havde været nedsat et traditionelt udvalg, og, at de mulige nye produkter, der kan komme som følge af lovforslaget, ikke kendes endnu.
Branchen har været inddraget i det lovforberedende arbejde. I forbindelse hermed har der været nedsat en lovforberedende arbejdsgruppe for lovforslaget som helhed, en arbejdsgruppe, der har udarbejdet reglerne om fælles funding og en arbejdsgruppe for balanceprincippet. Branchen har deltaget sammen med Nationalbanken, Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Herudover har Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Danmarks Nationalbank udarbejdet en analyse om særligt dækkede obligationer. Denne analyse har indgået i arbejdet med lovforslaget om særligt dækkede obligationer, og den er tilgængelig på ministeriets hjemmeside.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|