Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om aktieselskaber, årsregnskabsloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om forsikringsformidling og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 4/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

»Et lille land og dog så vidt om Jorden«, skrev H.C. Andersen
i 1850 om Danmark. Man kunne fristes til at spørge, hvad det citat har med behandlingen af L 20 omhandlende implementering af EF-direktivet om værdipapirhandelen at gøre. Jeg vil nu mene, at det har en hel del med det at gøre, for skal Danmark nå vidt om Jorden og klare sig godt i den globaliserede verden, er det bl.a. vigtigt at have et velfungerende kapitalmarked herhjemme. Danmark er jo et lille land og derfor også et lille kapitalmarked. Det er derfor vigtigt, at vi harmoniserer reglerne om værdipapirhandel med vores naboer i EU, så der på tværs af EU's landegrænser skabes et større samlet kapitalmarked med gennemsigtighed og bedre investorbeskyttelse. Det skaber et mere stabilt investorklima, så det ikke er eventuelle forskelle i investorbeskyttelsesreglerne, der afgør, hvorvidt investeringerne lægges i det ene land eller i det andet land, men at det er virksomhedernes dygtighed, der er afgørende herfor. Derfor er vi i Venstre tilfredse med, at L 20 implementerer EF-direktivet om markeder for finansielle instrumenter og gennemsigtighedsdirektivet, som indeholder en række bestemmelser om et fælles regelsæt på området. Bl.a. kan fremhæves større krav til offentliggørelse af oplysninger fra de selskaber, som har fået optaget deres aktier til handel på de finansielle markeder, ligesom der med implementeringen gennemføres fællesskabsretlige regler, som ud over de mere traditionelle fondsbørser også gælder for de nye alternative handelspladser.
     I Venstre hilser vi det også velkomment, at forslaget lægger sig op ad direktivets bestemmelser om grænserne for anmeldelsespligt vedrørende ejerskabsandele af egne aktier. Det er vigtigt, at vi ved at lempe de nuværende danske regler
i værdipapirhandelsloven også på det område får regler svarende til resten af EU - ikke mindst af hensyn til integrationen af de nordiske værdipapirmarkeder, da det forventes, at Sverige vil følge direktivets bestemmelser. Det er således også fra regeringens side en imødekommelse af høringssvarene fra bl.a. Dansk Industri, Realkreditrådet og Danmarks Rederiforening, og det er en imødekommelse, som vi i Venstre er tilfredse med. Danmark er et lille land, men vi kan nå vidt om Jorden, hvis vi bl.a. får gennemført L 20. Vi støtter således forslaget.

Nu blev det sagt, at det altid er godt med et større marked, at det giver en bedre investorbeskyttelse, men hvorfor giver det en bedre investorbeskyttelse at have et større marked? Jeg mener, at så kan folk spekulere endnu vildere over grænserne, end de kan i dag. Ligger der automatisk en bedre beskyttelse i det? Det forstå jeg sådan set ikke.

Det er for Venstre og for mig afgørende, at vi får et stabilt og sammenhængende marked i hele EU, så man netop ikke lægger investeringerne de steder, hvor der i det ene land contra det andet land er en speciel regel omkring f.eks. investorbeskyttelse.
     Jeg ser også en investorbeskyttelse i, at man har en gennemsigtighed i de kapitalmarkeder, vi her taler om. Nogle af de nye regler, som bliver indført, hvis lovforslaget vedtages, hvilket jeg bestemt regner med at det gør, sikrer bl.a. også en sammenhæng i de markeder. Det ser jeg også som en investorbeskyttelse.

Jamen man kan jo få en investorbeskyttelse ved at være sikker på, at det marked, man går ind på, har ordentlige vilkår, og det kan man sikre på mange måder. Det er bare til den argumentation, som Venstre fremlagde, om, at et stort marked med fælles regler pr. automatik vil give større investorbeskyttelse. Altså jeg mener: USA er et kæmpestort marked med ens regler, men det gik ikke, som vi lige har hørt, så godt med Enron, hvor direktøren har fået 24 års fængsel. Så jeg er ikke sikker på, at bare det, at tingene er store, frie og åbne, giver en bedre beskyttelse. Jeg tror faktisk, at det giver det modsatte.

Ved at man laver et gennemsigtigt marked, man laver nogle oplysningsforpligtelser, så beskytter man markedet, og dermed sikrer man også, at man som investor har et marked at handle i, og at man har et marked, som er gennemført. Man har et marked, som fungerer, og man har et marked, som man kan bevæge sig frit i, alt efter hvordan man nu ønsker at lægge sin investering.
     Så jeg mener klart, at med de forslag, der ligger her, får vi faktisk på en lang række områder et velfungerende kapitalmarked, og efter min opfattelse er det også en investorbeskyttelse.

Tak til hr. Jacob Jensen. Så er det hr. Niels Sindal som ordfører.

Da vores ordfører, hr. Frode Sørensen, hænger i luften mellem Sønderborg og København, har jeg lovet at dække denne sag.
     Jeg skal på vegne af Socialdemokraterne sige, at vi gerne ser, at der skabes et fælleseuropæisk finansielt marked baseret på fair og fri konkurrence efter enslydende regler.
     Vi erkender, at det finansielle marked er inde i en hastig udvikling, og derfor er der brug for brugervenlige regler, så markedet er så gennemskueligt som muligt for investorer og andre.
     Vi kan således støtte forslaget, men skal naturligvis dykke ned i høringssvarene for at afdække usikkerheder, såfremt sådanne findes.
     Vi synes, det er væsentligt at bemærke, at vi her får nogle fælles regler, der bl.a. berører hvidvaskloven, som bl.a. sikrer regler for ordninger vedrørende pengeoverførsler osv.
     I forlængelse af et spørgsmål fra hr. Frank Aaen vil jeg sige, at det store marked i sig selv ikke er det, der skaber de gode regler. Det er samarbejdet i det store marked, der skaber gode regler. Allerede i dag har vi store transnationale investeringer, vi har danske banker, der har store afdelinger i udlandet, så derfor er det væsentligt, at man har et sæt fælles regler, således at man netop ikke bliver snydt i et stort marked.

Tak til hr. Niels Sindal. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

Med lovforslaget gennemføres gennemsigtighedsdirektivet og MiFID-diretivet i dansk lovgivning.
     Dansk Folkeparti noterer sig, at det med lovforslaget bliver muligt for finansielle virksomheder udelukkende at beskæftige sig med investeringsrådgivning, hvis de måtte ønske det.
     Reglerne for børsvirksomheder og autoriserede markedspladser bliver med forslaget samlet i fælles regelsæt for regulerede markeder.
     Det virker rimeligt, at aktiekapitalkravet til operatører på de finansielle markeder ændres, således at grundkravet mindskes til 8 mio. kr. og suppleres med et særskilt individuelt krav. Det skaber en garanti for, at aktiekapitalkravet følger risikoen.
     I forslaget er der også en række ændringer, der vedrører forsikringsselskaber. Det er fornuftigt, at selskaber, der betaler mindre en 50.000 kr. årligt til garantifonde, ikke behøver at få en revisionspåtegning af, at bidraget er korrekt udregnet. Dansk Folkeparti noterer sig, at det med forslaget bliver sådan, at en virksomhed, der vil sælge ydelser i udlandet, blot skal overholde det pågældende lands regler for udøvelse af forsikringsvirksomhed. Samtidig skal forsikringsselskaberne ikke længere betale til garantifonde i to lande. Vi har ikke yderligere kommentarer til lovforslaget, og Dansk Folkeparti vil gå positivt videre i udvalgsarbejdet.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er vi også positive over for dette omfattende lovforslag. Det rummer jo en hel del elementer, men jeg synes, det er væsentligt, at det først og fremmest bidrager til det formål og den intention, det er at skabe et fælles finansielt marked i Europa. Jeg synes, at den modernisering, der sker af reglerne, er tiltrængt, og jeg synes også, at den fleksibilitet, man giver i det her lovforslag, bl.a. når det gælder investeringsrådgivning, og når det gælder skadesforsikring, er gavnlig. Der ligger selvfølgelig meget arbejde i udvalget med det her komplekse lovforslag, men grundlæggende må vi sige, at vi bakker op om det. Vi synes, det er meget positivt.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Et lovforslag på 362 sider er jo et omfattende værk, som sætter ethvert folketingsmedlem, som ikke er cand.polit. eller belastet af andre af den slags ting, på en alvorlig prøve. Når de 362 sider så suppleres med et omfattende værk af høringssvar, så er weekenden jo besat.
     Når det er sagt, vil jeg sige, at lovforslaget indebærer, at vi får et mere reguleret og et bedre, ensartet finansielt marked i Europa.
     Alt det synes jeg er godt, og som supplement til det, der har været fra de øvrige ordførere, kan jeg sige, at Det Radikale Venstre vil deltage positivt i det videre arbejde.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Som den radikale ordfører sagde, er det et papirmæssigt omfattende forslag. Jeg har undladt at tage det hele med op for at kunne gå frit og frank herop.
     L 20 er en implementering af to direktiver og nogle forordninger, og så vidt vi kan se, er der ikke rigtig nogen negative ting at finde i det. På positivsiden er der fælles regler for hvidvask. Vi hilser det sådan set velkommen. Det er ensartede regler på det europæiske marked. Der blev spurgt til, om det er en sikkerhed i sig selv. Det er det jo ikke; det kommer an på, hvordan vi udnytter de fælles regler, der er på markedet. Det er vi selvfølgelig indstillede på at gøre til gavn for forbrugerne, til gavn for dem, der investerer. SF kan umiddelbart støtte forslaget, men vi vil selvfølgelig kigge på, hvad der kommer under udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Poul Henrik Hedeboe. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Som andre har været inde på, er det et meget omfattende lovforslag, og jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at der for f.eks. hvidvask er nogle fordele ved at lave et sådant lovforslag her.
     Den grundlæggende filosofi er, at bare det, at vi har et kæmpestort åbent og frit marked, der er reguleret af fælles regler, i sig selv er en fordel, som man skal støtte. Den filosofi køber vi ikke. Vi har aldrig nogen sinde ment, at bare det, at man åbnede de finansielle markeder og havde kapitalens fri bevægelighed hen over grænserne, var en fordel for almindelige borgere og for muligheden for at udvikle demokratiet.
     Jeg tror faktisk, at muligheden for at styre kapitalbevægelser og styre, hvad der foregår blandt dem, der har rigtig mange penge, var bedre betrygget ved, at vi i højere grad havde mulighed for nationale regler og på den måde kunne følge selskabernes gøren og laden meget tættere, end vi kan i dag. Jeg tror faktisk, at det, der foregår med
f.eks. det lovforslag og hele den proces, der har været med at lave mere åbne finansielle markeder, svækker demokratiet. Derfor vil vi bare af den principielle grund stemme imod det samlede lovforslag, selv om der utvivlsomt er dele af lovforslaget, som vi støtter gennemførelsen af - eller ville kunne støtte, hvis det lå som en selvstændig lovgivning. Med hensyn til høringer vil jeg sige, at normalt er det, at forslag er i høring, jo afgørende for os, når vi skal tage stilling til, om et lovforslag er godt eller dårligt, eller til, hvad der måtte være af problemer i et lovforslag. Jeg ved ikke, om f.eks Datatilsynets indvendinger imod lovforslaget og dets implementering er taget til efterretning, og jeg vil gerne høre det fra ministeren eller have det i et skriftligt svar efterfølgende. Som jeg før har nævnt, ville det være godt her, hvis man f.eks. havde en anden høringsrunde. Af rent bureaukratiske årsager er jeg ikke sikker på at man altid skal have to høringsrunder, men nogle gange ville det være rigtig godt med en anden høringsrunde, hvor man spørger dem, der har fået det i høring første gang, om de så efter de bemærkninger, der kommer i høringsnotatet, og de tilretninger, der er sket af selve lovforslaget, er tilgodeset, eller om de stadig væk har indvendinger. Det kan man jo ikke se nogen steder, og jeg kan
f.eks. ikke se nogen steder, om Datatilsynet synes, at de indvendinger, de har gjort, er imødekommet. Der er et andet problem, som jeg måske synes er endnu værre, og det er, at når vi så får et høringssvar fra Forbrugerrådet, som er et af de steder, vi normalt kigger på, så står der, at Forbrugerrådet på grund af manglende ressourcer desværre kun har haft mulighed for at forholde sig til forslagets § 11.

Det vil sige, at med hensyn til resten af loven har Forbrugerrådet altså ikke afgivet noget høringssvar. Det synes jeg er en alvorlig svækkelse af mine muligheder for at være sikker på, at det her også er ordentligt gennemarbejdet set ud fra et forbrugersynspunkt. For det er jo nemlig sådan, at de, der har gavn af det her, jo er de rigtig store investorer, altså banker osv. Men de er jo professionelle, og de har deres eget ansvar for, at tingene går ordentligt til.

     Når man her fra Folketingets side og særlig fra de borgerlige partiers side siger »borgeren«, så skal vi jo oversætte det til »de store virksomheder«. Det er dem, man kigger på, og det er også dem, der har ressourcer til at gå ind i sådan noget her, hvorimod den almindelige borger, dig og mig, der ikke har så mange penge, i langt højere grad kommer i klemme i de her systemer, fordi vi hverken har ressourcer til at gennemskue det, når det drejer sig om det indre marked, eller til at gennemskue det, når man bevæger sig ud på et marked med andre regler end dem, der gælder i Danmark.
     Derfor synes jeg, at det er meget alvorligt, at Forbrugerrådet ikke har haft tid til at gå igennem det hele, altså ikke har haft ressourcer til det. Og det siger mig, at Forbrugerrådet altså skal have nogle flere penge, for vi kan ikke have, at Forbrugerrådet i forbindelse med så vigtig en del, som erhvervslovgivningen jo er, ikke har ressourcer til at gennemgå det hele. Hvem skal så gøre det på forbrugernes vegne, når Forbrugerrådet ikke kan? Og det synes jeg også er et principielt problem, som gør, at jeg ikke bare trygt tør vedtage denne lov.
     Så med de bemærkninger vil jeg sige, at vi altså ikke er indstillet på at støtte lovforslagets gennemførelse.

Jeg fatter stor sympati for den idé med en anden høringsrunde
i sådan en stor sag. Det vil jeg gerne give ordføreren medhold i, og det vil jeg også gøre med hensyn til Forbrugerrådet. Det er jo sådan lidt ærgerligt, at man får besked om, at de ikke har tid til at se sådan en stor ting igennem. Men det må vi klare et andet sted. Mit egentlige spørgsmål til hr. Frank Aaen går på, at hr. Frank Aaen omtaler de store investorer, og at det i virkeligheden er dem, det drejer sig om. Men vil hr. Frank Aaen ikke give mig ret i, at det i virkeligheden er de små virksomheder, som i dag handler over grænserne i hele Europa, som faktisk er kommet i klemme, når de køber og sælger varer og skal have betaling hjem? Det er jo faktisk den handel, der er i fuld sving nu, og hvor det er de mindre kunder, der bliver transnationale i deres aktiviteter, som faktisk får gavn af det her forslag. Det er jo i virkeligheden der, forslaget har sin force. Jeg er helt enig i, at de store nok skal klare sig, men samhandelen i Europa og dermed virkeligheden er sådan, at de små virksomheder faktisk ofte er i klemme med hensyn til betalinger, overførsler osv. på forskellig måde. Så jeg vil gerne høre, om hr. Frank Aaen ikke synes, at forslaget er en god idé set ud fra den synsvinkel.

Jeg skal ikke udelukke, at der er nogle ting dér, som er vigtige for små virksomheder, men de er ikke for mig et argument for at totalharmonisere det her område. Og det er jo det, der er tilfældet, at man laver en totalharmonisering via EU på det her område, og det er vi altså ikke tilhængere af. Hvis det er sådan, at der er nogle hensyn, der skal tages til små virksomheder, og det er der utvivlsomt, så vil vi ønske at løse dem på en anden måde.

Jamen jeg forstår, at det principielle for Enhedslisten jo er, at man er imod det her, og at man gerne vil have nationale regler. Men virkeligheden er jo, at de nationale regler er overrulede, om jeg så må sige, af noget globalt. Vi har inden for EU brug for også at have et fælles sæt spilleregler inden for det finansielle område. For selv om man ikke synes, at de finansielle tjenesteydelser skal kunne vandre over grænsen, så gør de det jo. Derfor er vi jo nødt til at have et instrument. Er hr. Frank Aaen ikke enig i det?

Hr. Sindal har ret i, at der ligger en helt principiel holdning til det her fra Enhedslistens side, nemlig at vi er imod kapitalens fri bevægelighed i hele EU. Det er fuldstændig korrekt. Det er en grundene til, at vi er imod EU, for EU tillader ikke, at vi nationalt har større kontrol med den kapital, der strømmer gennem vores land.
     Derfor er vi tvungne til at stemme imod et sådant lovforslag som dette, selv om jeg i min indledning sagde, at jeg ikke er utilbøjelig til at mene, at det på nogle områder er en fordel at have sådan en lov, når man nu er kommet ind på et marked, hvor kapitalen kan bevæge sig frit, på samme måde som vi også nogle steder går ind for at forbedre nogle miljølove, fordi man desværre har pantsat vores miljøpolitik
i EU på et marked, hvor varerne kan bevæge sig frit. Som jeg plejer at sige, er det vigtigere, at kemiindustrien og deres muligheder for at sælge deres varer overalt bliver tilgodeset, end at forbrugerne får mulighed for at beskytte sig imod blødgørere i plast, selv om de er med til at skade mænds forplantningsevne. Så på den måde er der nogle modsætninger i det her, hvor vi så nogle gange er nødt til at have en principiel holdning.

     Så glemte jeg lige i første omgang at sige, at jeg godt kunne tænke mig at høre ministerens mening om det med at have en anden høringsrunde - særlig i en så omfattende sag som denne.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for bemærkningerne og tilslutningen til det arbejde, som vi skal i gang med på det her område. Det er, som flere ordførere også har udtrykt det, en stor og også en kompliceret sag. Bunken af høringssvar er stor, høringsnotatet er på 65 sider, og i det har Økonomi- og Erhvervsministeriet tilkendegivet, hvor man retter ind vedrørende den høring, og der bliver jo mulighed for at stille spørgsmål til lovforslaget under behandlingen af det.
     Lovforslaget er et yderligere skridt mod målet om at skabe ét fælles europæisk finansielt marked. Derudover indeholder lovforslaget jo en række andre forslag til ændringer på det finansielle område.
     På børsområdet er der tale om meget omfattende ændringer, man kan vel næsten tale om en minibørsreform. Og ændringerne er foranlediget af to direktiver på området, der nødvendiggør ændringer både i værdipapirhandelloven og i loven om finansiel virksomhed. Som sagt er der tale om en meget omfattende reform af børsområdet, og jeg erkender også, at der er mange tekniske detaljer.
     Jeg vil derfor nøjes med at fremhæve de mere overordnede nyskabelser. De gældende regler om fondsbørser og autoriserede markedspladser foreslås erstattet af ét fælles regelsæt. Fondsbørser og finansielle markeder skal fremover betegnes regulerede markeder, man ophæver simpelt hen sondringen imellem de to. Det foreslås også, at der fastsættes nye krav til pengeinstitutter og andre, der deltager i omsætningen af værdipapirer, om at offentliggøre oplysninger om deres handeler. Det tror jeg ikke at der er ret mange partier i Folketinget der kan have noget imod. På den måde sikres det, at handel med værdipapirer sker på et bedre og også et mere oplyst grundlag.
     Desuden ændres kravene til udstedere af værdipapirer, som omsættes på de her regulerede markeder. En udsteder er
f.eks. en virksomhed, der er noteret på Københavns Fondsbørs, og de nye krav vedrører både, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres. Fremover vil udstederen så selv kunne vælge, hvilke medier udstederen vil gøre brug af ved offentliggørelse af oplysninger. For at sikre, at investorerne efterfølgende kan finde de oplysninger, som udsteder har offentliggjort, så er der også indført krav om, at oplysningerne skal sendes til ét opbevaringssted, og det er altså Finanstilsynet. Lovforslaget ændrer også reglerne om investeringsrådgivning. Det bliver et krav, at de virksomheder, der udøver investeringsrådgivning som en selvstændig aktivitet, skal have tilladelse fra Finanstilsynet. Det har ikke tidligere været tilfældet. Det tror jeg heller ikke Folketinget kan have noget imod. Som den sidste overordnede nyskabelse på værdipapirhandelsområdet vil jeg nævne de multilaterale handelsfaciliteter, som også er et nyt begreb i dansk ret. Det er et begreb, der er et alternativ til det regulerede marked, og en multilateral handelsfacilitet er i korte træk en markedsplads, hvor forskellige købere og sælgere af værdipapirer kan indgå handeler. Som system svarer en multilateral handelsfacilitet derfor til et reguleret marked, og forskellen mellem de to typer handelspladser består så primært i, at der gælder særlige regler for værdipapirer, der handles på et reguleret marked. Det bliver altså efter de nye regler muligt for værdipapirhandlerne og selskaberne, der i forvejen driver et reguleret marked, at få tilladelse til at drive en såkaldt multilateral handelsfacilitet. Ud over disse ændringer på værdipapirhandelsområdet indeholder lovforslaget også forslag til ændringer af andre dele af den finansielle lovgivning. Et af disse områder, som en enkelt ordfører også har været inde på, er hvidvask, bekæmpelse af terrorfinansiering, hvor der er kommet en forordning om de oplysninger, der skal ledsage en pengeoverførsel. Nu skal forordninger ikke gennemføres i national lovgivning, men den forordning indeholder to undtagelser, der nu kan lette adgangen til at modtage pengeoverførsler. Og det har altså bl.a. betydning for almennyttige organisationers mulighed for at modtage pengeoverførsler på under 150 euro. For at de to undtagelser kan anvendes i Danmark, skal de gennemføres i den danske hvidvasklov.

     Lovforslaget ændrer også i lov om garantifond for skadesforsikringsselskaber. Ændringerne indbærer bl.a., at en filial af et dansk skadesforsikringsselskab kan slippe for at betale bidrag til den danske ordning, hvis den betaler til en ordning i filiallandet, og derudover gives der mulighed for endnu en økonomisk lettelse for skadesforsikringsselskaberne. De mindre skadesforsikringsselskaber kan undlade at revidere de bidrag, de betaler til garantiordningen, når bidraget er under 50.000 kr. Med det forslag kan de mindre selskaber spare revisorudgifter.
     Herudover indeholder forslaget en ændring af regler om skadesforsikringsvirksomhed. Forslaget skal sikre, at udenlandske filialer af danske skadesforsikringsselskaber kan konkurrere på lige vilkår med skadesforsikringsselskaber i filiallandet. Der er vel heller ikke nogen i denne sal, der kan have noget imod, at danske virksomheder, danske arbejdspladser er med til at skabe valutaindtjening til Danmark. Det sikrer vi altså, ved at de udenlandske filialer får mulighed for at udbyde forsikringsprodukter, som et dansk skadesforsikringsselskab og dets udenlandske filialer efter de gældende regler ikke kan udbyde.
     Lovforslaget indeholder også et forslag, der skal sikre, at de erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne i lov om skadesforsikringsformidling for at blive registreret som forsikringsagentvirksomhed, også reelt har mulighed for at blive registreret. Registreringen er jo en betingelse for, at et forsikringsselskab må indgå en aftale med en agent om salg af selskabets produkter. Forslaget er derfor vigtigt af hensyn til agentens muligheder for at udøve sit erhverv.
     Ud over de forslag til ændringer, som jeg allerede har fremhævet, indeholder forslaget også en række ændringer af mere teknisk karakter, som ordførerne har været inde på. Og jeg er da helt klar over, at det her er et lovforslag, der skal igennem en omfattende udvalgsbehandling.
     Når det er sagt, må jeg konstatere, at når hr. Frank Aaen ikke kan støtte det her, er det, fordi hr. Frank Aaen ikke tror på det indre marked i EU. Hr. Frank Aaen mener, at man kan hegne Danmark ind med nationale regler. Det kan godt være, at man kan gøre det i en forestillingsverden, men vi lever i en verden, hvor globaliseringen er over os, hvor varer, kapital og tjenesteydelser krydser grænser.
     Det er altid nemt at sige, at der er nogle store virksomheder, der tryner den ene og den anden. Den finansielle sektor er faktisk med til at tjene penge hjem til Danmark - penge, som vi her i Folketinget kan bruge på hjemmehjælp, sygehuse, skoler, uddannelse osv. Det her forslag er jo bl.a. også med til at sikre, at danske virksomheder kan klare sig i den europæiske konkurrence. Jeg kunne da godt tænke mig at høre, om man har noget imod, at danske virksomheder får nogle forhold, så de kan tjene nogle penge hjem til Danmark.
     Som sagt forholder hr. Frank Aaen sig til, om alle de bemærkninger, Datatilsynet er kommet med i høringssvaret, er taget til følge. Nu har vi jo svaret i høringsnotatet. Jeg kan ikke gennemgå hele høringsnotatet på 65 sider heroppe, men vi har svaret de organisationer eller dem, vi har hørt på det her område. Jeg synes, at når man læser høringsnotatet, ser man faktisk en omfattende tilretning af det lovkompleks, der ligger på bordet.
     Nu skal vi så igennem en yderligere udspørgen under lovbehandlingen af det. Så der er ikke andet at sige til hr. Frank Aaen, end at det jo ikke er hver gang, hr. Frank Aaen kan støtte regeringen, og sådan ender det også i denne sag.
     Men jeg må sige tak til de øvrige partier i Folketinget, der vil være med til at gennemføre de ting, der ligger på bordet. Som sagt beklager jeg, at hr. Frank Aaen ikke mener, at danske virksomheder skal stilles lige i konkurrencen med udenlandske virksomheder på et marked, hvor verden ikke kan hegnes ind.

For det første synes jeg jo, at ministeren skulle skrive et brev til Datatilsynet:
     Synes I, at jeres indvendinger er blevet tilgodeset, eller har I indvendinger og spørgsmål til det lovforslag, der foreligger?
     Det burde være enkelt. Nu går vi jo via udvalget og får sikret, at vi på den måde får det, jeg kalder en anden høringsrunde. Det vil være til stor hjælp for os alle sammen, inklusive ministeren, at vi får en anden høringsrunde, så vi ved, om de indvendinger og spørgsmål, der har været rejst, er ordentligt besvaret.
     Det var den ene ting. Den anden ting er, at ministeren bevæger sig rundt i en fantasiverden: Bare der er et indre marked, er alting godt. Lad mig give et eksempel på, hvad der lige er sket på det finansielle område. I Danmark har vi lavet nogle regler mod, at det indre marked kan misbruges til skattespekulation. De regler synes skatteministeren vi skal opretholde, men EF-Domstolen har sagt, at vi ikke må opretholde dem, fordi der er et indre marked på det finansielle område. Derfor står vi over for måske at tabe et milliardbeløb i skatteindtægter, fordi man nu igen vil åbne op for, at f.eks. danske banker kan placere en eller anden fiktiv virksomhed i et andet land og på den måde lave skattespekulation.

Jeg vil gerne forholde mig til det lovforslag, der ligger til behandling i Folketingssalen i dag.

Jamen så må man da også forholde sig til den problemstilling, at når vi laver et indre marked, hvor det vigtigste er, at virksomhederne kan flytte deres penge frit hen over grænserne, har det altså en konsekvens, fordi EF-Domstolen kommer og siger, at de regler, vi har i dag, om, at man ikke har lov til at flytte penge henover grænserne bare for at spare i skat, som skatteministeren synes er rigtige, bliver vi nødt til at ændre nu. Muligvis kan vi ikke ændre dem, så vi kommer til at tabe et milliardbeløb på den måde. Det må ministeren da tage hensyn til, for det er en del af det kompleks, som det her lovforslag er en del af.

Nu er det jo sådan, at det kompleks, der ligger her, regulerer det finansielle marked i forbindelse med virksomheders ageren. Det prøver at skabe mere gennemsigtighed og mere ens regler. Vi indfører nogle direktiver, og vi ved jo godt, at de direktiver er for at lave fælles spilleregler på et område.
     Jeg er bare nødt til at sige til hr. Frank Aaen, at vi befinder os i en verden, hvor varer, kapital og tjenesteydelser krydser grænser. Man kan ikke sætte pigtrådshegn op ved Dannevirke og så sige, at vi vil have vores helt egne regler. Vi er et lille land, der lever af at handle, og det har vi gjort, lige siden vikingerne satte skibene i søen. Så kan det da godt være, at der er et skatteforslag, som hr. Frank Aaen mener trækker i den forkerte retning. Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører i anden omgang.

Når nu ministeren siger, at vi skal regulere det indre marked, og synes, det er godt, at vi har det indre marked vedrørende finansielle bevægelser, så bliver ministeren da også nødt til at tage stilling til og forholde sig til, at den grundlov, som der jo rigtig nok er i EU, har nogle meget alvorlige konsekvenser.
     Jeg nævnte før nogle konsekvenser på miljøområdet. I EU synes man, at det at have fri bevægelighed af varer er vigtigere, end at vi kan beskytte vore børn imod blødgørere i plastik, mod sprøjtegift, der forurener vores grundvand, og jeg kunne nævne en lang række andre eksempler. Men vi har jo altså også fundet ud af, at vores mulighed for at bekæmpe skattespekulation, fordi en virksomhed kan flytte indkomst fra et land til et andet og på den måde undgå at betale dansk skat, vil man også forhindre med henvisning til den samme logik og den samme problemstilling, og det gør, at skatteministeren nu har sat et stort arbejde i gang for at undersøge, hvordan vi kan undgå at betale milliarder til virksomhederne, fordi de kan slippe for at betale dansk skat bare ved at flytte nogle penge rundt i det indre marked.
     Den slags problemstillinger må en minister, der er så begejstret for det indre marked, da kunne forholde sig til og tage stilling til. Derfor vil jeg bare love, at der vil komme en stribe af spørgsmål i udvalgsarbejdet, der vil prøve at afdække nogle af de her problemstillinger, som følger af, at vi har pantsat vores mulighed for at regulere de store virksomheder, herunder bankerne, i EU, og det gør, at vi på en lang række områder ikke får de muligheder, vi har i dag, og derfor f.eks. får åbnet for ny skattespekulation mod den danske stat, mod velfærden.
     Det er den slags ting, som jeg prøver at gøre opmærksom på, og så står alle sammen i eufori og siger, at det indre marked er godt, og når vi har det indre marked, skal vi også have nogle fælles regler. Det betyder, at vi ikke selv må regulere. Det har altså nogle konsekvenser, det er bare det, jeg prøver at sige.

Der er jo ingen ved sine fulde fem, der ønsker skattespekulation, der går ud over danske borgere og danske virksomheder. Det, jeg stille og roligt prøver at sige til hr. Frank Aaen, er, at vi befinder os i en verden, hvor varer, kapital og tjenesteydelser går på tværs af grænserne.
     Er det så klogt, at vi har nogle fælles regler at arbejde efter? Et lille land som Danmark har altid tjent på, at vi har været gode til at handle. Faktisk kommer en del af det, vi bruger til sygehuse og lignede, fra valutaindtjening
i finansielle virksomheder. Skulle vi dog så ikke give vores finansielle virksomheder et ordentligt redskab i den konkurrence og i den handel, der er udadtil?

     Det kan godt være, at hr. Frank Aaen er imod EU. Vi er nu engang medlem af EU, og hr. Frank Aaen er vel også den eneste i denne sal og tilhører det eneste parti i denne sal, der ikke mener, at det, at man kan flytte varer på tværs af vores grænser, har bidraget til en større velfærd i EU. Vi kan godt tage en større diskussion om EU-politikken her i dag, men jeg ser frem til, at vi får en masse spørgsmål, for jeg ønsker jo selvfølgelig også som minister, der er ansvarlig for lovgivningen på det her område, at vi får gravet alle de her spørgsmål så godt igennem, at der ikke står en hel masse uløst tilbage. Jeg tror, at der er hr. Frank Aaen og jeg enige. Jeg mener bare, at vi er i en situation, hvor vi prøver på at skabe et fælles marked uden at der bliver de balladeting, som hr. Frank Aaen taler om.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning til ministeren.

Det er bare for at sige, at vi har masser af internationale problemer, vi gerne vil have løst. Hele globaliseringen er fyldt med problemer med, hvordan vi undgår at importere varer til Danmark, hvor det viser sig, at de, der har produceret varen, har haft helt uacceptable vilkår der, hvor de har produceret dem. Det går vi ind for at regulere. Vi går ind for at regulere finansielle markeder og regulere bankernes måde at flytte rundt med pengene på, fordi de altid tænker mere på deres profit end på vores velfærd.
     Alt det går vi ind for, men konsekvensen af den måde, som det sker på med den her lov og en lang række tilsvarende love, er, at vores rettigheder til at bekæmpe det, vi måske er enige om vi skal bekæmpe, bliver pantsat i EU. Den bliver
i virkeligheden pantsat nede i EF-Domstolen, så det er EF-dommere, der skal afgøre, om vi må have en regel, der
f.eks. beskytter vores skattesystem. Det er det, jeg er imod. Lad os gå videre med det i udvalgsarbejdet, men det er altså konsekvensen af den her lov og andre love, nemlig at vi pantsætter vores mulighed for at lave lovgivning, der regulerer virksomheders ageren i Danmark.

Jeg kan konstatere, at der er forskel på, hvordan man opfatter verden, når man er medlem af Enhedslisten, og når man er medlem af Det Konservative Folkeparti.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.