Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 211:
Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven. (Justering af tonnageskatteordningen). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 12/4 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Tak til skatteministeren for et godt og konstruktivt forslag, som vil bidrage til at bringe dansk skibsfart og det danske rederierhverv, ja, hele den maritime klynge i Danmark ind i den internationale superliga.
     Dansk søfart har det rigtig godt i de her år. Nettovalutaindtjeningen er støt stigende. Beskæftigelsen i Det Blå Danmark er ligeså. Men vi lever i en dymanisk verden, og rederierhvervet og dets aktiver er meget mobile, konkurrencen er international, og derfor drejer det sig om løbende at justere de gunstige rammevilkår, vi har. Det er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan være i front og høste fordelene af den store knowhow, der igennem generationer er opbygget inden for det maritime erhverv her i landet.
     Vi har i Danmark gunstige rammevilkår for rederierne og Det Blå Danmark. Vi har DIS-ordningen - Dansk Internationalt Skibsregister - som VK-regeringen indførte som noget af det første, da den tiltrådte for 5 år siden, tonnageskatteordningen, og nu gennemfører vi så som følge af handlingsplanen om Det Blå Danmark en justering af tonnageskattereglerne, sådan at salg af skibe og avancer på skibe omfattes af tonnageordningen. Der indføres også en pool fee-ordning, og at man kan handle en større tonnage inde under tonnageskatteordningen, end man hidtil har kunnet, via indchartrede, lejede skibe.
     Det vil være med til at øge det danske rederierhvervs internationale position. Fra i dag at befragte omkring 10 pct. af godset, der handles og skal fragtes ad vandvejen, vurderer branchen selv, at vi i løbet af få år vil nå op på en markedsandel på mellem 15 og 20 pct.

     Det er jo i virkeligheden ganske fantastisk, at rederierhvervet i vores lille Danmark kommer til at stå for at fragte omkring 15-20 pct. af al det gods, der flyttes internationalt. Det er ganske flot, og jeg vil gerne gratulere regeringen med, at man i den grad er i front med hensyn til at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet, i det her tilfælde for Det Blå Danmark.
     Venstre støtter helhjertet forslaget. Vi har store forventninger til dette forslag, som er en udmøntning af en aftale mellem Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Dansk Folkeparti og De Radikale for positiv medvirken.
     Der er også et element af flere uddannelsespladser i aftalen. Dem ser vi gerne at vi er omhyggelige med at få opfyldt, samt at rederierhvervet fortsat er i front med henblik på at skabe uddannelsespladser. Der er ingen tvivl om, at erhvervet selv vil få brug for de flere uddannede hænder og hoveder i denne stærkt ekspanderende branche. Det vil vi med interesse følge tæt og så i øvrigt ønske rederierhvervet held og lykke med de nye gunstige rammevilkår.

Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen.

Alle ved, at rederierhvervet i Danmark har høstet betydelige frugter de sidste par år. Det er gået godt. I den internationale økonomi er det gået godt for den danske rederibranche. Man kan altid diskutere, om bidraget til Danmark og dansk økonomi er så stort, som det burde være, men man kan ikke diskutere, om rederibranchens skattebetalinger er særlig store, for sandt at sige: Det er de ikke. Nuvel, rederibranchen er da under stærk international skattekonkurrence, og det kan godt være, der er nogle specielle betingelser for rederierhvervet i den sammenhæng.
     Vi var fra Socialdemokratiets side inviteret til forhandlinger om hele rederibeskatningen, og det var med lidt bange anelser, at vi gik ind til dem, og det første udspil var bestemt ikke vores kop te. Jeg synes, at vi i forhandlingerne fik bevæget regeringen i den rigtige retning, og der er i det forslag, der nu ligger, bestemt positive elementer, og det er bestemt bedre end det, vi så oprindelig.
     Men jeg må også sige, at vi desværre ikke kunne nå hele vejen. Der er elementer i det, som vi godt kunne have tænkt os forbedret. Alle ved, at vi er skeptiske over for skattelettelser, måske specielt til rederierhvervet. Vi satser mere på forbedring af velfærden, og det lille skridt kunne vi godt have tænkt os kunne være taget samlet.
     Der er som sagt gode elementer i forslaget, men vi kan samlet set ikke støtte det lovforslag, der ligger, så vi stemmer ikke for det.

Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen.

Da vores normale ordfører på området, hr. Mikkel Dencker, ikke kan være til stede, har jeg lovet at læse hans bidrag til L 211 op.
     Danmark har en århundredlang tradition som søfartsnation. Det er en tradition, som Dansk Folkeparti sætter højt, og som vi gerne vil være med til at værne om. Det er så også baggrunden for, at vi for 5 år siden var med til at indføre den såkaldte tonnageskatteordning, som vi med denne lov laver en tilføjelse til. Tonnageskatten blev indført med den tanke, at dansk lovgivning skal være konkurrencedygtig set i et internationalt perspektiv. Det samme gør sig gældende med denne tilføjelse.
     Der gør sig det særlige gældende for rederierhvervet, at det er en meget mobil branche, som hurtig kan flytte til andre lande med en mere fordelagtig skattelovgivning, så hvis Danmark ikke sørger for at have en attraktiv skattemodel, vil vi opleve, at danske rederier udflager med tab af både skatteindtægter og arbejdspladser til følge. Det er en situation, som Dansk Folkeparti gerne vil være med til at afværge.
     Det konkrete lovforslag, som vi behandler her i dag, implementerer den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 30. marts. Aftalen justerer tonnageskatteordningen, således at den omfatter avance ved salg af skibe samt de såkaldte pool fees, som afregnes, når flere rederier slår deres skibe sammen i en fælles pulje, som koordineres af et af de deltagende rederier. Endelig justeres også reglerne om forhold mellem egen og lejet tonnage.
     Hr. Kim Andersen var inde på, at der også ligger uddannelsespladser i det her. Så vidt jeg er orienteret, er det 75 nye stillinger, og det er jo ganske glædeligt.

Som allerede nævnt har lovforslaget til formål at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne, et formål, som Dansk Folkeparti varmt støtter, og vi kan naturligvis støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Da Det Konservative Folkepartis skatteordfører, hr. Jakob Axel Nielsen, desværre ikke kan være til stede, da han er engageret andetsteds, har jeg lovet at sige følgende på vegne af Det Konservative Folkeparti:
     Generelt går det rigtig godt for Det Blå Danmark. Branchen er hvert år med til at sejle mange penge hjem til Danmark og dermed skaffe mange danske arbejdspladser. Erhvervet er dog ikke upåvirket af den hårde internationale konkurrence, der er på området, og for at sikre, at dansk søfart også står stærkt fremover, må vi se på de rammer, som dansk søfart arbejder under.
     Her er der et enkelt område, hvor vi halter en lille smule bagefter vores stærkeste konkurrenter på området. Med dette lovforslag sikrer vi, at de danske rederier står stærkere i den internationale konkurrence, hvor rederierne og dermed også arbejdskraften flytter hen, hvor rammebetingelserne er bedst. Det gør vi ved at øge danske rederiers incitament til at lade de mange nye skibe, de er på vej med, sejle under dansk flag.
     Ved at justere tonnageskatteordningen, så den også dækker de såkaldte pool fees, der vedrører administrationen af andre rederiers skibe og avance ved salg af skibe, sikrer vi, at Det Blå Danmark også på længere sigt vil være et vigtigt erhverv. Justeringen vil på længere sigt være provenuneutral, da de penge, selve skatteomlægningen koster, vil komme ind igen i form af flere skibe under dansk flag.
     Det Konservative Folkeparti kan således støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Lovforslaget indeholder en justering af tonnageskatteordningen, således at den bl.a. omfatter avancefritagelse f.eks. ved salg af skibe, dog kun for skibe, der er leveret den 1. januar 2007 eller senere. Der er også en justering af tonnageskatteordningen i forbindelse med forholdet mellem egen og lejet tonnage, således at bruttotonnagen for lejede skibe kan være op til ti gange større end den bruttotonnage, rederiet selv ejer. Dermed bringes danske regler på niveau med andre førende europæiske rederinationer.
     Med lovforslaget er det ønsket, at Danmark nu kan tiltrække en større del af de mange nybygninger, danske rederier får foretaget netop i disse år. Uden en lovtilpasning er forholdet det, at de øvrige skibsnationer ville få indregistreret de skibe, der egentlig burde være dansk indregistrerede. Så vort håb er, at antallet af dansk indregistrerede skibe i de kommende år vil stige.
     Grundige forhandlinger mellem ordførerne og en kompromissøgende erhvervsminister har udbygget og ændret de oprindelige oplæg, således at vi i fremtiden ikke blot får mulighed for en stor, konkurrencedygtig flåde, men også lovfæstede krav til erhvervet om at udbygge antallet af uddannelsespladser.
     Oven i alt dette kommer erhvervets vækst af arbejdspladser på land, der er med til at placere Danmark som verdens største søfartsnation. Der har under lovgivningsarbejdet været forelagt analyser, der viser, at på trods af at erhvervet får en mere positiv beskatning, vil dette være udgiftsneutralt for den danske stat.
     Jeg vil her til slut også sige til rederierhvervet, at der nu samtidig med lovforslaget stilles krav om, at der sker en opfyldelse af de politiske ønsker om en øgning af antallet af skibe, der sejler under dansk flag i fremtiden.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Henrik Hedeboe.

I SF har vi en vis forståelse for internationale erhverv, og skibsfarten er et internationalt erhverv, som i nogen grad har behov for særlige regler. Det er vi med på. Det foreliggende forslag giver en lettelse på ca. 30 mio. kr. om året oven i den aftale, der blev lavet tilbage i 2002 med Dansk Folkeparti og De Radikale.

     I konkurrencetilpasningens navn bliver der altså lavet en masse aftaler, hvor vi har fornemmelsen af, at Danmark på en ny måde er foregangsland i verden, foregangsland med hensyn til skattelettelser for grænseoverskridende aktiviteter. Vi har set det på andre områder end skibsfarten. Vi har set det med selskabsskatten, hvor vi deltager i kapløbet ned ad stigen. Vi har set det med flyafgifter, hvor vi er forrest i afviklingen af eventuelle afgifter og så på det her område. Vi er som sagt, som jeg sagde i starten, med på, at der skal være specielle vilkår for sådan et konkurrenceområde, men det her går alt for langt. SF kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Jeg troede faktisk ikke, det var muligt at finde et nyt sted, hvor man kunne give rederierhvervet skattelettelser. Det er muligvis, fordi de skatter, der betales i dag, er så små, at det er helt umuligt at få øje på dem. Men det er altså lykkedes for skatteministeren og for erhvervsministeren at finde endnu en lillelillebitte post på statsfinanserne, hvor der kommer lidt penge fra A.P. Møller, Torm og alle de andre, og det kan vi jo ikke have, mener regeringen og Dansk Folkeparti og De Radikale, som altså synes, det er vigtigt, at det her stenrige erhverv, som jo i forvejen bogstavelig talt ikke betaler en krone i skat, nu skal have endnu en skattelettelse.
     Jeg forstår det ikke, men det er da flot fundet. Til rederier, der har så store milliardomsætninger og overskud, har man lige fundet 40 mio. kr., man kan forære dem ekstra. Det er da godt nok. Jeg vil sige, at næste gang vi skal behandle et forslag af den her type, kan vi selvfølgelig afskaffe tonnageskatten med dens meget minimale beløb, eller også bliver vi jo nødt til at give dem direkte tilskud, for man kan jo ikke proppe flere penge over i dem, end der i forvejen er proppet over i dem.
     Jeg vil godt sige tillykke til skatteministeren for det nysprog, der er opfundet. Der står: Avancer ved salg af tonnagebeskattede skibe henføres til beskatning under tonnageskatteordningen. Man kunne et kort sekund få den tanke, at de skulle betale skat, hvis man altså ikke ved, at tonnageskatteordningen betyder, at de ikke skal betale skat af det her.
     Men er det ikke et fantastisk sprog? Jeg synes alligevel, at det da sådan set er vildførende, at avancer ved salg og penge fra administration af poolsamarbejder skal henføres til beskatning under tonnageskatteordningen, når dette på dansk betyder, at der ikke skal betales skat af det. Tillykke med nysproget. Det er da imponerende at skjule sine hensigter. Rederierhvervet ved jo godt, hvad det betyder, men skulle en almindelig borger komme til at læse det, fanger vedkommende jo ikke lige, at det er en skattelettelse, der betyder nul skat.
     Jeg synes ærlig talt, at det er en mærkelig form for sprog at bruge i bemærkningerne til et lovforslag, at man på den måde skriver det, som om det er det modsatte af det, der er virkeligheden. Så står der, at det er på grund af andre lande. Ja, man kan jo kun lige nævne Tyskland, Cypern, Holland og Storbritannien, og man siger også, at vi ikke har helt samme gode vilkår som nogle af erhvervets konkurrenter - nogle af dem.
     Mange af dem har skrappere regler end det, der foreslås her. Er det ikke lidt urimeligt, at vi på den måde presser andre lande til også at indføre skattelettelser for deres rederier, for det er jo det, der er virkeligheden. Burde vi ikke som en af de største aktører på markedet gå den modsatte vej og sige: Hov, hov, nu stopper vi den her internationale konkurrence mod nul, nu går vi i spidsen for at prøve at se, om ikke vi kan få vendt skruen den anden vej, så vi i stedet for at sætte skatterne ned, hvad vi som sagt snart ikke kan gøre mere, begynder at få sat skatterne op og få andre lande til at gøre det samme, altså at vende skruen.
     Har den overvejelse overhovedet været inde i regeringens tankebaner, at man måske kunne prøve at vende skruen i stedet for hele tiden at følge den laveste fællesnævner, finde det land, der har den mindste skat og så prøve at se, om ikke vi kan nå derned på samme tid?
     Administrative byrder letter vi også, står der så her. Hvad er det for noget? Hvis det er noget, så er det jo petitesser. Når man i forvejen udskriver regninger til forskellige deltagere i et poolsamarbejde, så skulle man også samtidig skrive, at her er nogle, der går dertil, og her er nogle, der går hertil, de skal behandles på den måde skattemæssigt, og de skal behandles på den måde skattemæssigt.

     Det er da ikke noget administrativt bøvl. Jeg må sige, at regeringen da virkelig er ude for at prøve at finde de små fjer, ja, de nærmest ikkeeksisterende fjer, for overhovedet at kunne skrive i bemærkningerne til et lovforslag, at det er en administrativ lettelse. Jeg er sikker på, at de sidder ovre i regnskabsafdelingen på Esplanaden og griner og slår sig på lårene over, at regeringen påstår, at det her er en administrativ lettelse, der på nogen måde skal kunne anføres som sådan i en debat og argumentation for et lovforslag.
     Så bare lige til allersidst: Hvis et rederi køber et skib af sit eget værft - det er et helt tænkt eksempel - og får aftalt en meget lav pris, så medfører det jo et skattemæssigt fradragsberettiget underskud hos værftet, hvis ikke det helt kan klare at få overskud. For køberen får det jo ikke nogen skattemæssig betydning på grund af tonnageskatteordningen. Andre købere i andre erhverv ville jo så miste et afskrivningsgrundlag, men det gør man ikke her, for her bruger man ikke afskrivningsgrundlag, her har man i forvejen sagt, at rederiet stort set ikke skal betale skat. Det vil så altså ikke udløse nogen beskatning fremover.
     Når det så viser sig ved et salg, at rederiet har fået skibet til en noget favorabel pris af værftet, så skal det ikke engang betale skat af avancen. Er det ikke en skatteskrue, der her er blevet etableret, at hvis man bare med sit eget værft kan aftale en lav pris, der måske udløser et underskud hos værftet og dermed kan trækkes fra i skat, og så samtidig scorer gevinsten ved salg af skibet til en tredjepart, så skal man ikke beskattes af gevinsten? Er det ikke noget af en skatteskrue? Kan ministeren ikke bekræfte, at det, man har lavet her, er skruet sådan sammen?

En gang imellem skal man ikke lade sig slå ud af al den negativitet, der kan hældes ud fra en talerstol som Folketingets, derfor vil jeg starte med at glæde mig over, at der bredt i Folketinget er enighed om regeringens linje om at sikre dansk rederierhverv gode rammebetingelser og lave en konkurrencedygtig skattepakke, som sikrer, at de vilkår, som andre lande har budt deres rederier, også bliver tilbudt danske rederier.
     Det, der netop er kernen i et rederierhverv som det, det danske heldigvis har udviklet sig til, er, som også flere af ordførerne har været inde på, at det er et globalt erhverv, hvor en række af de skibe, som sejler rundt under den danske tonnageskat, muligvis med dannebrog på agterstavnen, er skibe, som aldrig har været og muligvis heller aldrig kommer til at sejle i danske farvande eller til at anløbe en dansk havn.
     Derfor er beslutningen om, under hvilket lands tonnageskattesystem et sådant skib skal sejle, så uendelig enkel at ændre på, hvis ikke vi fra den danske lovgivnings side sikrer, at vi har konkurrencedygtige vilkår. Og det er sådan set også det, der har været ønsket her. Når man kan kigge på, at andre lande er gået i spidsen med hensyn til at tage skibsavancer ind i tonnageskatteordningen, jeg nævner
f.eks. Holland, Storbritannien og Tyskland, når man kan kigge på, at pool fees indgår i tonnageskatteordningen i Holland og Storbritannien, så er det faktisk ikke fra dansk side et spørgsmål om at gå først, men et spørgsmål om at sikre, at vi ikke mister det store erhverv, som vi har i Danmark, og dermed kan holde på en væsentlig erhvervsgren, som vi har udviklet, og hvor vi ikke bare på mængden, men også på kvaliteten af skibstransport på verdensplan ligger klart i spidsen. Jeg må sige, at de påstande, der har været om, at der i det her skulle ligge en lettelse, hvis provenu man kunne have brugt til velfærd andre steder, enten må bero på en bevidst misforståelse eller også på en manglende evne til kunne at læse lovforslaget indenad. For lovforslaget er fuldt ud finansieret ved, at den adfærdsændring, som det forventes at rederierne vil gennemføre på baggrund af de ændringer, vi laver her, fuldt ud dækker det provenutab, der måtte være ved at ændre på afgifterne og på skatterne. Det betyder, at det er et fuldt ud finansieret lovforslag, der ligger her, og at der ikke er nogen nettolettelse med hensyn til, hvad staten får ind i sin kasse. Men hvis vi ved at gennemføre det her lovforslag får flere skibe til at yde bidrag til den danske tonnageskat, så er det til gavn både for rederierne og for statskassen.

     Derfor går SF's og Enhedslistens ordførere galt i byen med de der påstande om, at vi nu laver endnu en lettelse af, hvad der ligger i forvejen, for samlet set er der ikke en nedgang i skattebetalingen. Der forventes fuldt ud stabilitet, og hvis man tager det meget nøje punkt for punkt, beløb for beløb, vil man endda kunne vurdere, at der vil være et muligt provenu på 2 mio. kr., men vi er trods alt nede i en størrelsesorden, hvor provenuneutralitet vel også kan siges at være et dækkende udtryk.
     Derfor er SF's ordførers ord om, at vi skulle være foregangsland i skattelettelser på det her område, forkerte. Vi er ikke foregangsland, men vi matcher de tiltag, andre lande tager, for at sikre, at vi kan blive ved med at være et land, der er hjemstavn for storrederier, og også for at få en vigtig valutaindtjening til landet.
     Jeg vil også sige, at når SF's ordfører så fremhæver andre ting, hvorom der siges, at vi er foregangsland med hensyn til at sætte skatterne ned, vil jeg bare sige, at den ændring af selskabsskatten, vi skal snakke om om lidt, på tilsvarende vis er provenuneutral. Man kan faktisk sige, at den er mere end provenuneutral, fordi den sikrer, at det provenutab, som aggressiv skatteplanlægning har påført den danske statskasse, bliver dækket ind. Men jeg er sikker på, at den side vender vi tilbage til under næste punkt på dagsordenen.
     Til hr. Frank Aaen: Først er det jo pudsigt, at man kan holde så flammende en tale om noget, som man selv kalder en lillebittebitte post. Men det må jo så være, fordi hr. Frank Aaen mener, at selv om det er en lillebittebitte post, så er den alligevel værd at tage med, så er den alligevel værd at diskutere. Og jeg er enig i, at det er værd at tage de her ændringer med, for de kan være med til at holde på et godt erhverv.
     Men hr. Frank Aaens påstand om, at rederieerhvervet ikke betaler skat, og at den skatteændring, hvor man har indført tonnageskatten, skulle betyde, at man nu betaler mindre skat, kan hr. Frank Aaen ikke finde dokumentation for i de faktiske skatteindbetalinger, som vi kan se. Når man kigger på rederiernes gennemsnitlige skattebetaling i perioden fra 1989 til 2001, lå den på ca. 115 mio. kr., mens den i perioden fra 2002 til 2005 - de seneste tal, som vi med nogenlunde sikkerhed kan sige noget om - ligger på ca. 125 mio. kr., altså på et højere niveau. Det, vi tidligere har kunnet se, har nemlig været, at der har været store udsving i forbindelse med investeringer og afskrivninger og andet, som har gjort, at det tidligere skatteregime ikke nødvendigvis betød, at der kom flere skattekroner i statskassen.
     Vi har faktisk med tonnageskatteordningen fået en større skatteindbetaling, også fordi det netop betyder, at flere skibe vælger at blive tilknyttet den danske tonnageskatteordning, end vi så tidligere.
     Endelig skal jeg sige, at spørgsmålet vedrørende køb og salg af skibe fra et rederis eget værft vil jeg gerne have lejlighed til at besvare under udvalgsarbejdet, ligesom jeg vil besvare øvrige spørgsmål, der måtte være, så hurtigt som muligt.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører i anden runde.

Sagen er jo, at man ikke har fået mere ind i skat, efter at tonnageskatten er blevet indført. Det er muligt, at man har lokket nogle skibe til fra rederier i andre lande, som mente, de kunne slippe billigere ved at flytte flag til Danmark, og så er der selvfølgelig et andet land, der er blevet snydt for den skat. Det er én ting, at vi altså har snydt nogle andre lande for skat. Og så kan det godt i skatteministerens regnskab se ud, som om tallet er vokset lidt, men måske falder det næste år igen, det ved vi ikke.
     Det, skatteministeren ikke gør opmærksom på, er, at samtidig med at der kom ca. 500 mio. kr. ind i tonnageskat, slog Mærsk lige en streg over en milliard, der stod i deres regnskaber som hensat til skattebetaling, fordi de kunne få lov til at flytte deres skibe ind under tonnageskatteordningen uden at betale den skat, de var skyldig.

     Så bare på de år, der er nævnt her, har vi mistet 0,5 mia. kr. bare til Mærsk. Så ved jeg ikke, hvor meget vi har mistet til andre, men til Mærsk er det i hvert fald ca. 0,5 mia. kr. i runde tal, og det er virkeligheden.
     Den anden virkelighed er, at når man siger, at lovforslaget er fuldt finansieret på grund af adfærdsforandringer, så er det jo igen bare det samme, som lige er sket, at man godt kan flytte nogle skibe ind under dansk beskatning, hvorefter andre lande mister deres beskatning, hvorefter de andre lande naturligvis gør det, at de ændrer deres skattelovgivning, så de igen kan trække skibene tilbage, bare på et lavere niveau.
     Det er jo det, som skatteministeren ikke forholder sig til, at vi altså her bidrager til en negativ spiral, som kun fører mod nul, absolut nul, i beskatning, fordi det ene land sænker og det næste land også sænker. Det er det, som hedder
- det er jo igen flot nysprog - adfærdsændring. Det er da tyveri af skattegrundlag fra andre lande, hvorefter de andre lande gennemfører det samme tyveri fra os. Og det er jo ikke langsigtet - selv skatteministeren kan da indse, at det på lang sigt ikke er en vej til at sikre skattegrundlaget for velfærden i Danmark. Godt nok er det her kun 40 mio. kr., måske er det endda 0, fordi vi får stjålet skattegrundlag fra andre lande, men på sigt er det jo vejen til at miste skatteindtægter, ikke bare i Danmark, men også i Norge, også i Holland, også i Tyskland, også i Grækenland og
i alle de andre lande og dermed altså til at udhule mulighederne for velfærd i alle landene.

Jeg er nødt til at holde fast i, at skattebetalingen, der er kommet ind fra danske rederier, er steget, efter at vi har fået tonnageskatteordningen. Det kan nok så mange demagogiske udtalelser ikke ændre ved. Når man kigger på, hvad der er kommet ind, i forhold til hvad der kom ind tidligere, har vi fået en øget skattebetaling, og derfor er der i de indlæg, der har været med kritikpunkter til det her, blevet sprunget et par fakta over i opbygningen.
     Det, der er væsentligt i ordningen, som vi lægger frem nu her, er, at vi matcher nogle af de lande, som vi konkurrerer mest klart med, i forbindelse med at sikre, at vi får en god og konkurrencedygtig skattepakke i forhold til rederierhvervet. Vi matcher dem, vi overgår dem ikke. Vi overgår ikke Holland eller Storbritannien, som er de lande i Europa, som vi konkurrerer mest med, ved at være lande, hvor rederierne vælger at placere deres skibe.
      Faktisk er det en del af den aftale, der er indgået på baggrund af drøftelserne mellem de politiske partier her, at hvis den danske selskabsskat skulle sættes ned, sådan at vi på tonnageskatteordningsområdet blev førende, forstået på den måde, at vi lå lavest i beskatning, så skulle man regulere tonnageskatten op. Så der er faktisk i aftalen her taget hul på en beslutning om, at vi ikke vil være førende, men at vi vil sikre konkurrencedygtighed, og den del af det mangler jeg fuldstændig at høre kommentarer til fra de kritiske ordførere, der har været hidtil.

Så er der to korte bemærkninger, først er det hr. Frank Aaen.

Den ene ting er, at skatteministeren jo ikke svarede på det principielle, nemlig at vi har en negativ spiral, hvor rederierne og andre multinationale selskaber spiller landene ud imod hinanden. Det, der er brug for, er en indsats, i forbindelse med hvordan vi får spiralen vendt den anden vej og lavet et internationalt samarbejde om, at de her selskaber kommer til at betale skat, i stedet for at de stille og roligt går ned mod et absolut nul i skattebetaling. Det er den ene ting.
     Den anden ting er, at når skatteministeren ikke kan kende de tal, som jeg nævnte før, så er det jo, fordi skatteministeren ikke læser aviser og ikke selv har et regnskab over de skatteindtægter, der mistes, for alle og enhver, der kan læse regnskaber og også har set dem omtalt i aviserne, ved, at A.P. Møller havde skibe placeret i Bilka, som var på vej til at skulle betale en lille milliard i skat af deres overskud, men ved hjælp af den her regering kunne de skibe bare flyttes over i A.P. Møller selv i tonnageskatteordningen, og så satte man en streg over milliarden, en lille miliard.
     Men helt ærligt, vil jeg spørge skatteministeren, kan man ikke godt tage det med i regnestykket?

Altså, jeg synes først og fremmest, at hr. Frank Aaen skylder at adressere det, jeg har foreholdt ham i mine indlæg, nemlig at skattebetalingen gennemsnitligt, siden vi har indført tonnageskatten, er højere, end den var, inden tonnageskatten kom. Skattebetalingen har gennemsnitligt været højere.

     Så er der spørgsmålet om, om vi så går mod nul.
     Det er jo pudsigt at se, at efter at man indførte en tonnageskat med en formelt set lavere sats, har den reelle skattebetaling været højere. Og hvis man tegner et bredere billede af det og kigger på den europæiske erhvervsbeskatning
i de seneste år, har vi kunnet se, at selskabsskatternes andel af BNP, på trods af at der i den vesteuropæiske samarbejdsorganisation OECD har været en generelt faldende selskabsskatteprocent nominelt, har været stigende. Det betyder faktisk, at erhvervene bidrager mere, på trods af at man kan sætte deres nominelle selskabsskatter ned. Det skyldes, at man får mere robuste og sikre selskabsskatteregimer. Og det er også det arbejde, vi står over for i Danmark, og det arbejde, vi går videre med. Så jeg tror ikke på ideen om, at man konkurrerer skatter og afgifter ned på et nul. Jeg tror rent faktisk på, at hvis man laver konkurrencedygtige skatter og afgifter, så sikrer man også, at man får et godt og sundt erhvervsliv.

Og når formanden rejser sig op, betyder det, at hvis man ikke er meget, meget hurtig, får man frataget ordet, i hvert fald næste gang.
     Så er det hr. Frank Aaen for anden og sidste korte bemærkning.

Jamen jeg synes da, at man skal svare på de ting, der bliver rejst.
     Og det, jeg sagde før, var, at skattebetalingen i Danmark jo er vokset, fordi vi har stjålet skattegrundlag fra andre lande, og at det selvfølgelig kun er et spørgsmål om tid, før de andre lande stjæler det tilbage. Altså, enhver kan jo se, at det er det, der sker. Alle internationale undersøgelser viser, at den reelle skattebetaling fra erhvervslivet er faldende - punkt 1.
     Punkt 2: Samtidig med at der kom lidt flere penge i den danske statskasse, midlertidigt, mistede vi indtil videre det dobbelte, fordi A.P. Møller-Mærsk skulle flytte en skattegæld, de havde placeret i Bilka, over i A.P. Møller og dermed få den slettet.
     Det er også fakta. Kan vi ikke få det bekræftet?

Jeg kan ikke bekræfte nogen af delene. Den sidste del har jeg ikke noget kendskab til, og den anden del mener jeg decideret er forkert. For hvis man kigger på undersøgelserne, så har bl.a. engelske undersøgelser vist, at selv om de nominelle selskabsskatter er blevet sat ned, så er selskabernes betaling i forhold til landenes bruttonationalprodukt gået op.
     Så hr. Frank Aaens påstand om, at man skulle være på vej til at nedbringe selskabsskattebetalingerne i Europa, mener jeg er direkte forkert.

Jeg kunne godt tænke mig at høre skatteministerens, skal vi sige analyse af, hvad en skatteskrue er. For vi snakker internationale erhverv, og så flytter man jo markedsandele landene imellem.
     Nu er Danmark kommet ajour på et område, og det vil sige ajour i den nedre ende. Så nu er der en række andre lande, der skal komme ajour for at flytte nogle markedsandele tilbage. Det er det, jeg kalder en skatteskrue, som også fungerer på selskabsskatten, som også fungerer på flyafgifter, hvor Danmark med den regering, vi har, præcis er foregangsland i forhold til Sverige, i forhold til Frankrig, altså, afgifter væk, så vi kommer ajour, forrest i kapløbet, så de efterfølgende kan komme ajour ved at tage deres afgifter væk.
     Er det ikke det, der er en skrue nedad, som den tidligere spørger sagde, mod nul?

Jeg tror, at den folkelige definition af en skatteskrue er, at det er en, som SF ønsker at stramme, og som regeringen ønsker at lette.
     Når det så er sagt, vil jeg sige, at når SF's ordfører peger på spørgsmålet om flyafgifter, er jeg lidt forundret, for jeg mangler stadig væk at høre, hvilke lande ud over Danmark det er, der har haft en flypassagerafgift. Sverige har ikke haft det tidligere - der har været overvejelser om, hvorvidt der skulle indføres en. Så hvis der ikke er andre lande end Danmark, der har haft en, er det ganske rigtigt, at vi så er de eneste, der fjerner den, men det er, fordi de andre ikke har haft den. Det er jo svært at fjerne noget, man ikke har haft.
     Så jeg mangler stadig væk at høre: Hvilke lande er det, der skulle have haft en flypassagerafgift a la den danske? Sverige havde overvejelser. Jeg har ingen erindring om, at de rent faktisk skulle have valgt at indføre den.

Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe for sidste korte bemærkning.

Når jeg nævner flypassagerafgifter, er det i forbindelse med en europæisk diskussion om det, hvor vi valgte at tage bagtroppen. Frankrig indfører noget, Sverige indfører noget. Danmark tog det væk, vi havde. Det er ikke så flot.

Det, som vi valgte at gøre, var at sikre, at det er muligt også at bruge Københavns Lufthavn som et stort internationalt knudepunkt.

For det, vi kan se i øjeblikket, er, at flere og flere flyrejser sker ved skift mellem flyselskaber, og den måde, som vi havde indrettet flypassagerafgiften på i Danmark, var skadelig for Københavns udvikling.

     Jeg tror på, at det er vigtigt for udviklingen af det regionale erhvervsliv, at de har en hurtig og let adgang til hovedstaden, og det har man ved at opretholde de regionale lufthavne, vi har i Danmark.
     Noget, der kunne hjælpe til at opretholde de regionale lufthavne, var at få afskaffet flypassagerafgiften. Så jeg mener, det var helt rigtigt, at regeringen fik den fjernet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.