Til
Folketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Justering af tonnageskatteordningen) (L 211).
Kristian Jensen
                                          /Lise Bo Nielsen
                       Â
Â
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Justering af tonnageskatteordningen) (L 211).
Organisationer |
Bemærkninger i høringssvar |
Kommentar til bemærkninger |
Advokatrådet |
Ingen bemærkninger |
|
AErådet |
AErådet mener ikke, man med DIS-ordningen og tonnageskatteordningen skal subsidiere et enkelt erhverv, især ikke i en situation, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder i andre ikke-subsidierede erhverv.
Selvom provenutabet i det foreliggende lovforslag er beskedent – ikke mindst set i forhold til den i forvejen meget store skattemæssige favorisering af rederibranchen sammenholdt med andre erhverv - herunder eksporterhvervenes skattebetaling – så er enhver yderligere skattemæssig favorisering et skridt i den gale retning.
AErådet kan derfor ikke støtte det foreliggende lovforslag. |
Dansk skibsfart står over stærk konkurrence på det globale marked, der er præget af en høj grad af mobilitet. Det er regeringens opfattelse, at ordningerne er nødvendige for at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne.
Lovforslaget sikrer danske rederier konkurrencedygtige skattevilkår. Med forslaget fastholdes og udbygges antallet af skibe under dansk tonnagebeskatning og dermed skatteindtægter til Danmark.
|
Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) |
Forslaget har været sendt til CKR med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget medfører en mindre lettelse, idet rederier ikke længere skal foretage opdeling af pool administrationshonorarer. Forslaget indeholder således ikke administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel, og det bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. |
|
Danmarks Rederiforening |
Med forslaget bringes de danske rederiers økonomiske rammevilkår på linie med vilkårene i de øvrige europæiske søfartsnationer, hvilket understøtter den fortsatte vækst af rederierhvervet i Danmark.
Rederiforeningen vurderer, at forslaget vil føre til en aktivitetsforøgelse i det danske rederierhverv, der samlet set må forventes at gøre forslaget mindst provenuneutralt for staten.
En af betingelserne for, at administrationen af en skibspulje kan omfattes af tonnageskatten er, at puljen skal omfatte skibe, der ejes af ikke koncernforbundne rederier. Begrundelsen herfor er, at man vil undgå, at skibsmægling formelt omdannes til et pool samarbejde. Administrerer et rederi i dag alene egne skibe, er denne aktivitet imidlertid i forvejen omfattet af tonnageskatten, og Rederiforeningen kan derfor ikke umiddelbart se skattemæssige tilskyndelser til at oprette en pool med koncernforbundne rederiers skibe, hvorfor bestemmelsen synes overflødig. |
Betingelsen er tillige indsat, fordi det er et karakteristika for pool samarbejder, at der er tale om samarbejder mellem forskellige rederier – og ikke blot et koncerninternt samarbejde. |
Dansk Industri |
Ingen bemærkninger |
|
Dansk Told & Skatteforbund |
Overordnet set, anser Dansk Told & Skatteforbunds Skatteudvalg lovforslaget for at være en tilpasning til de aktuelle forhold på området, og endvidere anser skatteudvalget lovforslaget for at være en konkurrenceforbedrende foranstaltning, til sikring af udmeldte mål om, at Danmark skal være en af verdens førende søfartsnationer. |
|
Foreningen Danske Revisorer |
Ingen bemærkninger. |
|
Foreningen Registrerede Revisorer |
Ingen bemærkninger. |
|
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer |
Ingen bemærkninger. |
|