Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L    211- Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven (Justering af tonnageskatteordningen).
Hermed sendes i 5 eksemplarer ændringsforslag til anden behandlingen.
Kristian Jensen
                                                                / Lise Bo Nielsen
til
Forslag
til
Lov om ændring af tonnageskatteloven
(Justering af tonnageskatteordningen)
Til § 2
1) Efter stk. 3 indsættes som stk. 4:
â€Stk. 4. Et rederi, der har fravalgt tonnagebeskatning, kan ændre sit valg, hvorved tonnageskatteordningen anses for valgt fra og med indkomstÃ¥ret 2001 eller fra og med det første indkomstÃ¥r, hvor betingelserne for valg af tonnagebeskatning var opfyldt . Skatteansættelser foretaget i henhold til det tidligere foretagne valg genoptages. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.â€
Bemærkninger:
Tonnageskatteloven fik virkning fra og med indkomståret 2001. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at rederier, som kunne vælge ordningen dengang, skulle træffe valg om anvendelsen af ordningen senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2002.
Det fremgår endvidere, at hvis tonnagebeskatning ikke blev valgt senest i 2002, skal ordningen anses for fravalgt i en 10-årsperiode regnet fra indkomståret 2001.
Formålet med denne særlige ikrafttrædelsesbestemmelse var, at rederier ikke skulle kunne vælge ordningen på det for dem ideelle tidspunkt, men skulle træffe et bindende valg her og nu. Hvis rederiet gav underskud i de første år, skulle det ikke være muligt at udsætte valget af ordningen indtil rederiet begyndte at give overskud.
Med dette lovforslag ændres forudsætningerne for det oprindelige valg.
Det foreslås derfor, at rederier, der har fravalgt tonnageskatteordningen, helt ekstraordinært får mulighed for at ændre sit valg. Omvalget medfører, at tonnageskatteordningen anses for valgt med virkning fra og med indkomståret 2001. Opfyldte selskabet ikke betingelserne for tonnagebeskatning i indkomståret 2001, anses tonnageskatteordningen for valgt fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne for valg af tonnagebeskatning var opfyldt.
Omvalget indebærer som udgangspunkt genoptagelse af indkomstårene tilbage til 2001. En tilsvarende mulighed blev givet i § 2, stk. 3, i lov nr. 460 af 9. juni 2004 (Lejeindtægt m.v. af lokaler om bord, fast driftssted om bord).
Efter forslaget skal fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for ekstraordinær genoptagelse finde tilsvarende anvendelse, dog således at fristen på 6 måneder, efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26 for ordinær genoptagelse, regnes fra lovens ikrafttræden. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, idet loven først kan træde i kraft, når EU-Kommissionens godkendelse foreligger.
Ligeledes skal bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 4, finde tilsvarende anvendelse. Det medfører, at tilbagebetalingskrav som følge af den ændrede ansættelse ikke er omfattet af 1908-lovens 5-års forældelsesfrist.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige:
Ændringsforslaget vil gøre det muligt for de rederier, der ikke hidtil har valgt at indtræde i tonnageordningen, at indtræde med virkning fra indkomståret 2001. Der var senest en begrænset mulighed herfor i 2004 med lov nr. 460 af 9. juni 2004, jf. oven for.
Som følge af ændringsforslaget vil de rederier, som ikke fandt det ønskeligt at træde ind i tonnageskatteordningen i 2002, eller i 2004, hvis de havde mulighed herfor, kunne vælge dette nu.
Det må antages, at mindst et rederi vil benytte sig af denne mulighed. Der foreligger dog ikke aktuelt oplysninger, der gør det muligt at vurdere nærmere, hvor mange rederier, der vil benytte sig heraf, men antallet vurderes at være beskedent.
På baggrund af ovenstående skønnes ændringsforslaget at medføre et beskedent årligt provenutab fra og med indkomståret 2006. Hertil kommer et engangsprovenutab vedrørende genansættelse for indkomstårene 2001 – 2006 for de pågældende rederier.
I finansåret 2007 vil fremkomme et provenutab primært vedr. virkningen af genansættelser.