Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     211- Forslag til Lov om ændring af tonnageskatteloven (justering af tonnageskatteordningen).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3 og 4 af 9. maj 2007.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

 


Spørgsmål 3: I forlængelse af besvarelse af spm. 1 og 2 ønskes det oplyst, hvad der sker, hvis markedsprisen - således som den f.eks. må fastlæges ud fra værfter i Sydkorea eller Kina - er lavere end den faktiske pris på et dansk koncernforbundet værft, og om ministeren i dette tilfælde kan bekræfte, at man kan købe et skib i Danmark til markedspris, der udløser et underskud og dermed et skattefradrag i det danske værft, og samtidig - med de nye regler - undgå at betale skat af en evt. merpris hvis rederiet videresælger skibet?

Svar: Ved koncerninterne transaktioner skal skattepligtige anvende de priser og vilkår, der ville være anvendt, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Markedsprisen skal i princippet også anvendes, selvom den er lavere end kostprisen.

 

 


Spørgsmål 4: I forlængelse af besvarelsen af spm. 1 og 2, bedes der redegjort for med hvilken begrundelse der er indført de nævnte grænser - ud over at sådanne har andre lande også?

Svar: Forslaget foreslås primært for at bevare danske rammevilkårs konkurrencemæssige stilling.

Danske rederiers operatøraktiviteter nødvendiggør en justering af reglerne for, hvor meget time-chartret tonnage, der kan tages med under tonnageskatten.

Holland har allerede indført mere fleksible regler, således at time-chartrede skibe kan indgå ubegrænset i den hollandske tonnageskatteordning. Også andre EU-lande har ifølge Rederiforeningen indført langt mere fleksible regler med hensyn til timecharteraktiviteten.

Desuden har time-charter markedet har ændret sig siden tonnageskatteloven blev vedtaget i 2002. Det er således i dag normalt at indgå længere time charter-kontrakter end tidligere. Det er blevet stadigt vanskeligere at chartre skibe med en lejeperiode på under 7 år.