Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2007

2. udkast

(Ændringsforslag fra skatteministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

(CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 30 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. april 2007 og var til 1. behandling den 2. maj 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 1. marts 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 107. Den 19. april 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokatfirma Plesner Svane Grønborg,

BDO ScanRevision,

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for mindre skibe,

Dansk Aktionærforening,

Dansk Industri,

Deloitte,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer FRR og

Forsikring & Pension.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 102 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret.]

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 1, 3. pkt., og § 11 B, stk. 9, 1. pkt., ændres »kurstab« til: »kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven«.

[Det præciseres, at det er beskårne kurstab omfattet af kursgevinstloven, der kan fremføres efter § 11 B, stk. 9]

   2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt., indsættes efter »der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke«: », og hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, medregnes eventuel gevinst ikke«.

[Eliminering af den modstående gevinst, når koncerninterne tab på næringsfordringer holdes ude af opgørelsen af nettofinansieringsudgifter]

   3) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt., indsættes efter »som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter«: », herunder i sambeskattede selskaber,«.

[Gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab medregnes ikke til nettofinansieringsudgifterne]

   4) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 4, udgår 2. pkt.

[Elimineringen af sambeskatningsinterne leasingindtægter og -udgifter fjernes]

   5) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, nr. 5, ændres »fradragsberettigede tab« til: »udnyttede tab«.

[Det præciseres, at aktietab først indgår i nettofinansieringsudgifterne, når de modregnes i aktiegevinster]

   6) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 4, indsættes efter nr. 5 som nyt nr. 6:

       »6. Uanset nr. 1-5 indgår finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.«

[Præcisering af, at CFC-indkomst og skyggegenbeskatning ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne]

   7) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 5, 8. pkt., indsættes efter »uden«: »indkomstårets«.

[Det præciseres, at de underskud, der medregnes ved aktivopgørelsen, er de fremførselsberettigede underskud ultimo indkomståret uden indkomstårets rentebeskæring]

   8) Den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgÃ¥r i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4.-5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med henblik pÃ¥ indirekte anskaffelse af et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen pÃ¥ tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb af 5 gange den indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der indgÃ¥r i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:

1) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab.

2) Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

3) Værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

4) Afståelsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg til handelsværdien.

5) Afståelsessummen for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

6) Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5.

7) Udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.

8) Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab.«

[Samlet opgørelse af sambeskattede selskabers aktier til medregning i renteloftet og mulighed for at medregne kapitalforhøjelser med henblik på erhvervelse af selskaber uden for sambeskatningen]

   9) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

[Forholdsmæssig beregning af aktierne og grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår, f.eks. ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt]

   10) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 7, der bliver stk. 8, udgår 5. og 6. pkt. og i stedet indsættes:

»Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.«

[Fordelingen af fradragsbeskæringen efter renteloftet ændres]

   11) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 B, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab, jf. stk. 9. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets kursgevinster.«

[Hvis et livsforsikringsselskab er administrationsselskab i en sambeskatning, kan beskårne kurstab fremføres hos livsforsikringsselskabet]

   12) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 11 B, stk. 3«: »og stk. 7, 2. pkt«.

[Forholdsmæssig beregning grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår, f.eks. ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt]

   13) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 2, udgår 3. pkt.

[Elimineringen af sambeskatningsinterne finansieringsindkomst udgår]

   14) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »bruttofinansieringsudgifter« til: »nettofinansieringsudgifter«.

[Fordelingen af fradragsbeskæringen efter EBIT-reglen ændres således, at selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter reduceres forholdsmæssigt]

   15) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 11 C indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1-2 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst.«

[Livsforsikringsselskaber fritages for EBIT-reglen, ligesom de er fritaget for renteloftet]

   16) Nr. 7 affattes således:

»7. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning efter § 31 A.««

[Det foreslås, at den såkaldte »66 pct. regel« fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er ejet i mindre end et år og er hjemmehørende i Danmark eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark]

   17) Nr. 8 affattes således:

   »8. § 13 E affattes således:

   Ȥ 13 E. Ved sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af Energinet.dks elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om Energinet.dk, for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.««

[Energinet.dk kaldes ved rette navn]

   18) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 1, udgår 2. pkt. og i stedet indsættes som nye punktummer:

»Ejes den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte af flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den største direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab.«

[CFC-beskatningen sker i det danske selskab, der har den største direkte eller indirekte ejerandel]

   19) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»Uforrentede fordringer på varedebitorer m.v. og uforrentet gæld til varekreditorer m.v. indgår ikke i opgørelsen.«

[Uforrentede fordringer på varedebitorer m.v. og uforrentet gæld til varekreditorer m.v. indgår ikke i CFC-aktivtesten]

   20) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »Det er en betingelse, at«: »datterselskabet er dansk, eller at«.

[Adgangen til dispensation for datterselskaber, der driver bankvirksomhed m.v., gælder også for danske datterselskaber]

   21) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »datterselskabets egen indkomstopgørelse«: »uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår«.

[Det præciseres, at vurderingen af, om et dansk datterselskab er et CFC-selskab sker på baggrund af årets indkomst]

   22) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 32, stk. 11, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Endvidere gives der nedslag i beskatningen af fortjeneste efter stk. 10 for den skat, som moderselskabet betaler som følge af aktieoverdragelsen.«

[Det foreslås, at der gives credit for den skat, som moderselskabet betaler som følge af den direkte aktieoverdragelse]

Til § 3

   23) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 45, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det er en forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat.«

[Overførsel af aktieindkomst til kapitalindkomst foretages kun, hvis aktieindkomstskatten overstiger kapitalindkomstskatten for den enkelte person]

   24) I den under nr. 11 foreslåede § 45 A, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.«

[Justering af opgørelsen af overgangssaldoen for unoterede aktier]

   25) I den under nr. 11 foreslåede § 45 A, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: 

»Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4 anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9.«

[Overgangsordningen skal også omfatte omsættelige investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens bestemmelser]

Til § 8

   26) Nr. 1 og 2 affattes således:

   »1. I § 16 A, stk. 1, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.««

   »2. I § 16 B, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt opløses«: », medmindre det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct.««

[Det foreslås, at opstramningen tillige gælder for selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen og er hjemmehørende i EU/EØS, Færøerne, Grønland eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, når selskabet er koncernforbundet med det selskab, der likvideres]

Til § 14

   27) Stk. 3, 2. pkt. affattes således:

»For indkomståret 2007 finder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og § 11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11 B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret.«

[Størrelsen af renteloftet og grundbeløbet på 20 mio. kr. skal ses i forhold til den del perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret udgør af kalenderåret]

   28) I stk. 3 indsættes som 4.-5. pkt.:

»For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige værdi af aktierne ved udløbet af den seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 4. pkt. anvendes denne værdi ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.«

[Ikrafttrædelsesregel for medregning af 20 pct. af anskaffelsessummen i ikke-sambeskattede datterselskaber]

   29) I stk. 5 ændres »§ 3, nr. 4-11« til: »§ 3, nr. 5-11«.

[Rettelse af fejlhenvisning]

   30) I stk. 6 ændres »§ 11, nr. 3« til: »§ 11, nr. 3-6«.

[Rettelse af fejlhenvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås præciseret, at det er beskårne kurstab omfattet af kursgevinstloven, der kan fremføres efter § 11 B, stk. 9 og som beskæres først efter § 11 B, stk. 1. Herved fastslås det, at det ikke gælder aktiekurstab.

Til nr. 2

I lovforslaget er tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, ikke medtaget ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.

Det foreslås, at den eventuelle modstående gevinst elimineres, når medkontrahenten er koncernforbundet efter selskabsskattelovens § 31 C.

Til nr. 3

I lovforslaget er terminskontrakter til sikring af driftsindkomst ikke medtaget ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

I visse store koncerner er f.eks. koncernens afdækningsopgaver vedrørende varekøb og varesalg centraliseret i et særligt finansselskab. Det betyder, at det er finansselskabet, der foretager afdækningerne hos tredjemand i markedet.

Det foreslås derfor præciseret, at undtagelsen også gælder gevinst og tab på terminskontrakter til sikring af driftsindkomst i et sambeskattet selskab.

Til nr. 4

Det foreslås, at elimineringen af sambeskatningsinterne leasingindtægter og -udgifter fjernes. Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor elimineringen af sambeskatningsinterne finansieringsindtægter og -udgifter foreslås fjernet.

Til nr. 5

I den foreslåede § 11 B, stk. 4, nr. 5, foreslås, at fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v. skal indgå i nettofinansieringsudgifterne.

Det foreslås præciseret, at aktietabene først indgår, når de rent faktisk udnyttes ved modregning. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver »fradragsberettigede«. Tab på aktier bør ikke føre til fradragsbegrænsning, hvis de blot resulterer i et fremførselsberettiget tab. Der bliver således reelt tale om en »nettoopgørelse« af aktiegevinsterne plus udbytterne, der modregnes i netto­finan­sierings­udgifterne.

Til nr. 6

Det foreslås præciseret, at finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i selskabsskattelovens § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

Til nr. 7

Det foreslås præciseret, at de underskud, der medregnes ved aktivopgørelsen, er de fremførselsberettigede underskud ultimo indkomståret uden indkomstårets rentebeskæring som følge af renteloftet og EBIT-reglen.

Til nr. 8

De foreslåede regler i selskabsskattelovens § 11 B indeholder en bestemmelse (stk. 6), der i et vist omfang giver mulighed for, at aktier i koncernforbundne selskaber kan medregnes ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, der indgår ved beregningen af loftet for rentefradrag.

Reglen er en afvigelse fra det ellers grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter, som ikke er skattepligtige i Danmark, og om at finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er placeret.

Formålet er således at gøre det muligt i begrænset omfang at lånefinansiere opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet. Det sker ud fra en vurdering om, at det - især midlertidigt - kan være vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af udenlandske selskaber. Bestemmelsen har således især sin berettigelse i den periode, der kan forløbe, fra opkøbet er gennemført, til finansieringsudgifterne er placeret, hvor de retteligt hører til.

Netop fordi der er tale om en afvigelse fra princippet om, at der ikke gives rentefradrag i forbindelse med erhvervelse af skattepligtige indtægter, indeholder bestemmelsen en række regler, der har til formål at imødegå spekulation i at »oppuste« de anskaffelsessummer, der kan medregnes. Dette hensyn er tillagt stor vægt, og som konsekvens heraf kan der være tilfælde, hvor disse værnsregler rammer bredere end formålet umiddelbart tilsiger. Omvendt er det nødvendigt – hvis reglerne skal kunne anvendes – at de tager hensyn til de mest almindelige måder, som selskaber strukturerer sig på i forbindelse med opkøb.

Med henblik på at finde den rette balance mellem disse til dels modsatrettede hensyn, foreslås det at justere og præcisere den foreslåede bestemmelse. Det indebærer, dels at det gøres lettere at placere finansieringsudgifterne i tilknytning til de opkøbte aktiviteter, dels at de foreslåede værnsregler udbygges.

Da bestemmelsen tager udgangspunkt i finansieringsbehovet for koncernen, er det naturligt at se koncernens aktieerhvervelser samlet. Det foreslås derfor, at anskaffelsessummerne for sambeskattede selskaber opgøres på en samlet saldo for koncernen hos administrationsselskabet i sambeskatningen. Som i det oprindelige forslag er det som udgangspunkt anskaffelsessummerne i direkte ejede koncernforbundne selskaber, der medregnes.

Den samlede opgørelse giver mulighed for, at de sambeskattede selskaber kan foretage omstruktureringer, uden at anskaffelsessummen påvirkes. Det bliver også muligt at give tilskud mellem udenlandske grene af hvert sit danske sambeskattede selskab, jf. nedenfor om reduktion af anskaffelsessummen.

Den samlede opgørelse af anskaffelsessummen sker løbende. Der skal således opgøres en saldo, som løbende »forrentes«. Anskaffelser medregnes derved kun forholdsmæssigt for den periode af indkomståret, hvor anskaffelsen påvirker saldoen. Det understreges af bestemmelsens ordlyd om, at anskaffelsessummen medregnes med »20 pct. pro anno«. Beregningen svarer derved til renteberegningen for en almindelig bankkonto - bortset fra at »renten« ikke tilskrives saldoen.

Det foreslås, at kapitalforhøjelser i et eksisterende direkte ejet koncernforbundet selskab i visse tilfælde kan medregnes ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet. Formålet med justeringen er at forbedre muligheden for at erhverve et udenlandsk selskab via et udenlandsk holdingselskab. Med forslaget bliver det muligt under visse betingelser at medregne en kapitalforhøjelse i et udenlandsk holdingselskab, der foretages med henblik på dette selskabs erhvervelse af et datterselskab. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at kapitalforhøjelsen er foretaget med henblik på en sådan erhvervelse.

I det fremsatte lovforslag ville en sådan kapitalforhøjelse blive anset for en intern omplacering af midler i koncernen og ikke kunne medregnes til aktiverne i relation til renteloftet. Derved ville koncernen blive stillet bedre ved at lade et dansk selskab erhverve det udenlandske selskab direkte end ved at foretage opkøbet gennem et udenlandsk holdingselskab, hvilket i praksis typisk vil være at foretrække.

Med justeringen vil en kapitalforhøjelse i et direkte ejet udenlandsk selskab med henblik på opkøb af et datterselskab have samme virkning i relation til renteloftet, som hvis opkøbet var foretaget direkte af et dansk selskab.

Eksempel: Koncernen ønsker at købe et udenlandsk selskab, der har en værdi af 100. Hvis opkøbet foretages gennem et dansk selskab i koncernen, vil 20 pct. af anskaffelsessummen - dvs. 20 - kunne medregnes ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet.

Gennemføres i stedet en kapitalforhøjelse på 20 i et udenlandsk (holding)selskab, som låner de resterende 80 til erhvervelse af selskabet, vil opkøbet ikke påvirke renteloftet efter det fremsatte lovforslag. Derved giver det fremsatte forslag et incitament til at lade danske selskaber optage lån til erhvervelse af udenlandske selskaber i stedet for at optage lånet i et udenlandsk holdingselskab i samme land.

Ændringsforslaget indebærer, at der kan medregnes 20 ved opgørelsen af aktiverne i relation til renteloftet - på samme måde som ved opkøb gennem et dansk selskab.

  Opkøb gennem et udenlandsk holdingselskab skal omvendt ikke stilles bedre end opkøb gennem danske selskaber. Derfor skal det beløb, der kan medregnes som følge af kapitalforhøjelsen, reduceres på samme måde som ved opkøb gennem et dansk selskab. Eksempelvis skal anskaffelsessummen reduceres med værdien af det udenlandske selskabs aktier i danske selskaber og faste driftssteder og fast ejendom i Danmark.

Endvidere kan det beløb, der medregnes efter bestemmelsen maksimalt udgøre 5 gange det indskudte beløb. Hvis der i eksemplet var foretaget en kapitalforhøjelse på 10 i det udenlandske holdingselskab, ville der maksimalt kunne medregnes 50 til saldoen, selv om det udenlandske (datter) selskab erhverves til 100. I så fald medregnes 10 (20 pct. af 50) ved opgørelsen af renteloftet.

Ændringsforslaget viderefører bestemmelsen om, at erhvervelse af aktier ved kapitalforhøjelser i koncernforbundne selskaber, der ikke fortages med henblik på opkøb af koncerneksterne selskaber, ikke kan medregnes. I modsat fald ville værnsreglen om, at koncerninterne erhvervelser ikke medregnes, blive undermineret.

De beløb, som reducerer anskaffelsessummen/saldoen, er angivet under nr. 1-8 i den foreslåede bestemmelse.

I henhold til nr. 1 reduceres anskaffelsessummen med handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab. Det skyldes, at den skattemæssige værdi af disse aktiver allerede medregnes ved opgørelsen af de aktiver, der kan danne grundlag for rentefradrag. I forhold til det fremsatte lovforslag, er det en ændring, at det er handelsværdien – og ikke den regnskabsmæssige værdi – der reducerer anskaffelsessummen. Baggrunden er, at værdier, der ikke er optaget i regnskabet – eksempelvis oparbejdet goodwill, ellers vil blive medregnet ved opgørelsen af renteloftet.

Det foreslås endvidere i nr. 2, at likvide midler i det opkøbte selskab også skal reducere anskaffelsessummen. Bestemmelsen er ny i forhold til det fremsatte forslag, og har baggrund i, at koncernen ikke har et finansieringsbehov ved erhvervelse af likvide midler. Det foreslås, at likvide midler defineres på samme måde som i den såkaldte pengetanksregel i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Det indebærer, at anskaffelsessummen skal reduceres med handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign.

I henhold til nr. 3 reduceres anskaffelsessummen med værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Bestemmelsen er ny i forhold til det fremsatte forslag og skal forhindre, at de samme aktiver medregnes to gange i renteloftet, jf. også nr. 1 ovenfor.

Salgssummen for aktier i det direkte ejede selskab reducerer som udgangspunkt saldoen, jf. nr. 4. Bestemmelsen omfatter også indirekte salg – eksempelvis hvor salget sker ved salg af det danske selskab, der ejer aktierne. Salgssummen korrigeres ligesom anskaffelsessummen for værdien af direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Ophør af koncernforbindelse sidestilles med salg. Det vil sige, at hvis koncernforbindelsen til et direkte ejet selskab ophører, reduceres saldoen, på samme måde som hvis samtlige aktier var blevet solgt.

Det foreslås endvidere, at også salgssummen for aktier, som ejes gennem det direkte ejede selskab, skal fratrækkes saldoen. Det skyldes, at finansieringsbehovet vedrørende det solgte selskab ikke længere er til stede efter salget. Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes et dansk selskab, der - efter en kapitalforhøjelse i sit udenlandske (holding)datterselskab - har erhvervet et udenlandsk selskab, og som efterfølgende sælger det erhvervede udenlandske selskab igen.

Salg af aktier i et direkte eller indirekte ejet selskab, der ikke indgår i sambeskatningen, reducerer dog ikke saldoen, hvis salget sker til et sambeskattet selskab eller fast driftssted. I så fald er ejerskabet blot flyttet mellem de sambeskattede selskaber, hvilket ikke bør have betydning, når anskaffelsessummen opgøres samlet for selskaber under sambeskatning. Der gives således mulighed for strukturtilpasninger under de sambeskattede selskaber.

Det er også muligt at foretage salg af aktier »længere nede« i koncernen, uden at saldoen reduceres. Betingelsen herfor er, at de sambeskattede selskabers og faste driftssteders direkte og indirekte ejerandel i det købende selskab er mindst lige så stor som i det sælgende selskab.

Eksempel: Et dansk selskab ejer direkte 60 pct. af et udenlandsk selskab A og 80 pct. af et udenlandsk selskab B. De resterende aktier i A og B ejes af koncerneksterne selskaber. A og B har hvert sit udenlandske helejede datterselskab C og D. Hvis A sælger sit datterselskab C til B's datterselskab D, reduceres saldoen ikke. Det skyldes, at selskabets/koncernens ejerandel i C går fra 60 pct. til 80 pct. Sælger B omvendt sit datterselskab D til A's datterselskab C skal saldoen reduceres som følge af, at selskabets/koncernens indirekte ejerandel i D er nedbragt med 25 pct. (fra 80 pct. til 60 pct.). Derfor skal saldoen reduceres med 25 pct. af salgssummen. 

Efter den foreslåede nr. 5 reducerer salg af virksomhed saldoen på samme måde som salg af aktier. Der er dog den forskel, at saldoen også reduceres, når en udenlandsk virksomhed sælges til et sambeskattet selskab eller fast driftssted. Det skyldes, at direkte ejede udenlandske virksomheder/faste driftssteder ikke medregnes i saldoen.

Udlodninger fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber skal i henhold til nr. 6 reducere anskaffelsessummen. Med udlodningen reduceres finansieringsbehovet for koncernen, og værdien af det direkte ejede selskab nedbringes. Saldoen skal dog ikke nedsættes, i det omfang der er tale om videreudlodning af en salgssum, der allerede har nedsat saldoen, jf. nr. 4 og 5 ovenfor. Saldoen skal heller ikke reduceres, hvis der er tale om udlodning af kontanter m.v., som er fratrukket anskaffelsessummen på anskaffelsestidspunktet, jf. nr. 2 ovenfor.

De foreslåede bestemmelser i nr. 7 og 8 skal ligeledes sikre, at værdien af det/de direkte ejede selskab(er) ikke nedbringes ved koncerninterne udlodninger og tilskud, uden at anskaffelsessummen reduceres.

I henhold til nr. 7 reduceres anskaffelsessummen med udlodninger af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.

Bestemmelsen har ikke betydning, hvor udbyttemodtageren er omfattet af sambeskatningen, idet sådanne udlodninger omfattes af nr. 6. Bestemmelsen har derimod betydning, hvor det ultimative moderselskab er et udenlandsk selskab. Den indebærer, at der ikke kan flyttes værdier fra sambeskatningskredsen til en anden gren af koncernen, ved at lade det ultimative moderselskab eller et datterselskab heraf, som er uden forbindelse til de sambeskattede selskaber, have særlige udbyttevilkår.

Eksempel: Et amerikansk selskab A har et helejet dansk datterselskab B. B ejer 80 pct. af et udenlandsk selskab C, mens A ejer de resterende 20 pct. A’s aktier i C giver ret til forlods at modtage 100 i udbytte, før B kan modtage udbytte. Hvis der udloddes 100 til A, reduceres anskaffelsessummen for B’s aktier i C med 80 pct. af dette beløb svarende til forskellen mellem det danske selskabs ejerandel i det udbyttegivende selskab og det udbyttemodtagende selskab).

Den foreslåede nr. 8 omhandler tilskud. Det foreslås, at anskaffelsessummen reduceres med tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til et selskab, der indgår i sambeskatningen. Tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, reducerer også anskaffelsessummen, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det tilskudsgivende selskab.

Eksempel: Et amerikansk selskab A har to helejede danske selskaber B og C, som har hvert sit udenlandske datterselskab, D og E. A har endvidere et helejet amerikansk datterselskab F. Hvis B’s datterselskab D yder et tilskud til C’s datterselskab E, reduceres anskaffelsessummen ikke. Det skyldes, at værdien af de udenlandske selskaber, der medregnes ved opgørelsen af aktieloftet, samlet set ikke ændres som følge af tilskuddet. Yder D derimod et tilskud til det amerikanske datterselskab F eller det danske søsterselskab C, vil tilskuddet reducere saldoen.

Eksempel: Et dansk selskab A har to udenlandske datterselskaber B og C. A ejer 100 pct. af aktierne i B og 75 pct. af aktierne i C. Hvis B yder et tilskud til C, vil 25 pct. af tilskuddet reducere saldoen. Hvis C yder et tilskud til B, reduceres saldoen ikke.

Hvis saldoen som følge af udlodninger eller salg af aktier bliver negativ, kan koncernen først medregne anskaffelsessummen for nye anskaffelser, i det omfang saldoen bliver positiv ved anskaffelsen. Derimod nedbringer en negativ saldo ikke værdien af de øvrige aktiver, som indgår ved opgørelsen af renteloftet.

Til nr. 9

Det foreslås, at der alene skal medregnes en forholdsmæssig andel af aktiverne og af grundbeløbet, når beskatningsperioden er mindre end et kalenderår. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5 og 6, i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i § 11 B, stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende

Et selskab kan have en beskatningsperiode på mindre end et år af flere grunde. Det kan eksempelvis være ved etablering/ophør af sambeskatning eller ved indtræden/ophør af skattepligt.

I det fremsatte lovforslag findes en tilsvarende regel om forholdsmæssig medregning af aktiverne, når et selskab kun indgår i sambeskatningen en del af indkomståret.

Eksempel:

Koncern A køber pr. 1. oktober 2008 hele koncernen X. Begge koncerner har kalenderåret som indkomstår. Koncernen X skal lave delperiodeopgørelse for perioden 1. januar – 30. september 2008 som følge af det samlede opkøb.

For perioden 1. januar – 30. september 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 18 mio. kr. For perioden 1. oktober – 31. december 2008 har X nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver udgør – efter afskrivninger – 24 mio. kr. den 30. september og 28 mio. kr. den 31. december 2008.

Ved opgørelsen af X’s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 18 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern X’s aktiver medregnes 24 mio. kr. x 9/12 = 18 mio. kr. Grundbeløbet beregnes til 20 mio. kr. x 9/12 = 15 mio. kr.

Ved opgørelsen af koncern A’s nettofinansieringsudgifter for indkomståret 2008 medregnes 8 mio. kr. Ved opgørelsen af koncern A’s aktiver medregnes 28 mio. kr. x 3/12 = 7 mio. kr.

Til nr. 10 og 13

Det foreslås, at den foreslåede eliminering af »sambeskatningsinterne« finansieringsindtægter og -udgifter fjernes fra forslaget. Elimineringen havde kun betydning for fordelingen af rentebeskæringen, idet opgørelsen af finansieringsudgifterne er en nettoopgørelse.

Ved fordelingen medførte elimineringen, at koncernselskaber blev ramt forskelligt af rentebeskæringen afhængigt af, om selskabets renteudgifter m.v. var koncerninterne eller koncerneksterne. Hvis selskabets renteudgifter var koncerninterne, ville der ikke ske beskæring som følge af elimineringen. Hvis renteudgifterne var eksterne, ville der derimod ske beskæring.

Dette findes ikke hensigtsmæssigt, hvorfor elimineringen foreslås fjernet fra forslaget.

I lovforslaget er det desuden foreslået, at en eventuel rentebeskæring skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan bruttofinansierings­udgifterne er fordelt. Dette kriterium kan indebære, at et selskab, som ikke har nettofinansierings­udgifter, får beskåret sin fradragsret. Kriteriet foreslås derfor ændret.

Det foreslås, at fordelingen af beskæringen sker hos de selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiverne efter § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten (pt. 6,5 pct.). Beskæringen fordeles forholdsmæssigt således, at beskæringen bliver større jo mere det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger aktiverne ganget med standardrenten. Aktiverne opgøres uden de udenlandske aktier, der medregnes som følge af § 11 B, stk. 6, idet opgørelsen af disse aktiver sker samlet for de sambeskattede selskaber.

Eksempel: En koncern består af moderselskabet M og to danske datterselskaber A og B. Koncernen har nettofinansieringsudgifter på 25 mio. kr. og har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 231 mio. kr. (hvorved renteloftet er på 15 mio. kr.). Der skal som følge heraf ske en beskæring af nettofinansieringsudgifter på 5 mio. kr. Det erindres, at beskæringen maksimalt kan nedsætte nettofinansieringsudgifterne til 20 mio. kr.

M ejer kun aktierne i A og B og har således ingen aktiver, der medregnes efter § 11 B, stk. 5 og 6, (renteloftet for M er således 0) og har nettofinansieringsudgifter på 10 mio. kr.

A har aktiver med en skattemæssig værdi på 150 mio. kr. (hvilket giver et renteloft på 9,75 mio. kr. for A) og har nettofinansieringsudgifter på 8 mio. kr.

B har aktiver med en skattemæssig værdi på ca. 81 mio. kr. (hvilket giver et renteloft på 5,25 mio. kr. for B) og har nettofinansieringsudgifter på 7 mio. kr.

Rentebeskæringen skal således fordeles mellem M og B. A’s nettofinansieringsudgifter er mindre end As renteloft – derfor skal der ikke ske nogen beskæring af As nettofinansieringsudgifter.

M skal have beskåret (10/11,75 x 5 mio. kr.) ca. 4,25 mio. kr. og B skal have beskåret (1,75/11,75 x 5 mio. kr.) ca. 0,75 mio. kr.

Formålet med ændringsforslaget er at tilnærme fordelingen af beskæringen til den fradragsbeskæring, som det enkelte selskab ville have oplevet, hvis det havde været et selvstændigt selskab.

Til nr. 11

Det følger af den foreslåede § 11 B, stk. 9, at kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Hvis et livsforsikringsselskab er sambeskatningens administrations­selskab, bør fremførslen kunne foretages hos livsforsikringsselskabet. Dette foreslås præciseret med ændringsforslaget til § 11 B, stk. 10.

Til nr. 12

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, 2. pkt., jf. ændringsforslag nr. 7, om nedsættelse af grundbeløbet ved beskatningsperiode på mindre end 12 måneder finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af fradragsbegrænsning efter EBIT-reglen.

Til nr. 14

Det er i lovforslaget foreslået, at en eventuel rentebeskæring efter EBIT-reglen skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan bruttofinansierings­udgifterne er fordelt. Dette kriterium kan indebære, at et selskab, som ikke har nettofinansierings­udgifter, får beskåret sin fradragsret.

Det foreslås, at en eventuel rentebeskæring i stedet skal fordeles forholdsmæssigt efter hvordan nettofinansierings­udgifterne er fordelt.

Til nr. 15

Livsforsikringsselskaber er undtaget fra renteloftsbestemmelsen. Livsforsikringsselskaber er i en særlig situation, idet de i høj grad er egenkapitalfinansierede og underlagt tilsyn med hensyn til, at aktiverne matcher forpligtelserne overfor kunderne. Desuden tilhører aktiverne i et livsforsikringsselskab kun formelt set selskabet, reelt er langt hovedparten af aktiverne og det afkast, de giver anledning til, grundlaget for de fremtidige ydelser i form af pensioner og forsikringsydelser.

Livsforsikringsselskaber bør af samme grunde fritages for EBIT-reglen. Den foreslås derfor, at EBIT-reglen ligeledes skal indeholde en undtagelse for livsforsikringsselskaber.

Til nr. 16

Det foreslås, at den såkaldte »66 pct. regel« fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er ejet i mindre end et år og er hjemmehørende i Danmark eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Den såkaldte »66 pct. regel« i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, medfører, at det udbyttemodtagende selskab kun skal medregne udbyttebeløbet med 66 pct. I lovforslaget blev det foreslået, at bestemmelsen kun skulle omfatte situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejede mindre end 15 pct. (fra og med 2009 10 pct.) af aktiekapitalen.

Dette forslag indebar imidlertid en stramning i de situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 15 pct. af aktiekapitalen, men hvor udbyttet ikke er skattefrit som følge af, at aktierne ejes i mindre end et sammenhængende år.

Det foreslås, at den såkaldte »66 pct.« regel fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er hjemmehørende i Danmark, i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatnings­overenskomst med Danmark, eller når det udbyttegivende selskab er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Herved omfattes tillige situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 15 pct. af aktiekapitalen, men hvor udbyttet ikke er skattefrit som følge af, at aktierne ejes i mindre end et sammenhængende år, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i f.eks. Sverige.

Til nr. 17

Energinet Danmark har skiftet navn til Energinet.dk. Navnet foreslås derfor rettet i lovforslaget.

Til nr. 18

Inden for en koncern kan det forekomme, at flere danske selskaber, der indbyrdes har et moder-/datterselskabsforhold, opfylder betingelserne for at skulle medregne (en andel af) et udenlandsk selskabs CFC-indkomst.

I det gældende regelsæt er det i denne situation alene det danske selskab, der direkte eller indirekte ejer den største kapitalandel i det udenlandske selskab, der udløser CFC-beskatning, som skal medregne en andel af indtægterne i CFC-selskabet ved indkomstopgørelsen. Hvis moderselskabet og datterselskabet har en lige stor kapitalandel, medregnes indkomsten hos moderselskabet.

Det foreslås, at den gældende retstilstand opretholdes og kodificeres. Det bemærkes, at hvis et dansk datterselskab medregner CFC-indkomst fra eksempelvis et udenlandsk CFC-selskab, indgår denne CFC-indkomst ikke i bedømmelsen af, om det danske datterselskab selv er et CFC-selskab.

Til nr. 19

Med lovforslaget foreslås indført en »aktivtest« i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, nr. 2. Dette sker med henblik på at lette vurderingen af, om der skal ske CFC-beskatning

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at finansielle aktiver er defineret som de aktiver, hvis afkast er finansielt (CFC-indkomst). Eventuelle renteindtægter af varedebitorer er CFC-indkomst og dermed en finansiel indkomst. Dette betyder, at varedebitorer skal anses for at være et finansielt aktiv i relation til aktivtesten.

Dette kan imidlertid medføre, at de finansielle aktiver i en lang række produktions- og salgsselskaber vil overstige 10 pct. af de samlede aktiver, hvorved de ikke fritages via aktivtesten. Formålet med aktivtesten er imidlertid, at datterselskaber, der alt overvejende har karakter af driftsselskaber udelukkes fra CFC-beskatning.

Det foreslås derfor, at uforrentede fordringer på varedebitorer og uforrentet gæld til varekreditorer undtages fra CFC-aktivtesten. Det er en forudsætning, at der er tale om datterselskabets egne varedebitorer og -kreditorer. 

Til nr. 20

Det foreslås, at CFC-dispensationsmuligheden for bank-, forsikrings- og realkreditvirksomhed ligeledes gælder for danske datterselskaber.

Til nr. 21

Det fremgår af den foreslåede § 32, stk. 1, nr. 1, at bedømmelsen af, om datterselskabets CFC-indkomst udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede indkomst foretages på baggrund af indkomsten i indkomståret, dvs. uden fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår.

Det foreslås præciseret i § 32, stk. 4, at danske datterselskabers egen indkomstopgørelse – før fremførsel underskud fra tidligere indkomstår – skal anvendes ved opgørelsen af deres CFC indkomst og deres samlede skattepligtige indkomst.

Til nr. 22

I det gældende regelsæt og det fremsatte lovforslag vil der kunne ske dobbeltbeskatning i en situation, hvor et dansk moderselskab f.eks. har ejet et hollandsk holdingselskab i mindre end tre år, og holdingselskabet har ejet et operativt ungarsk selskab i mindre end tre år, og det danske moderselskab ønsker at sælge aktierne i det hollandske holdingselskab. Først beskattes moderselskabet efter aktieavancebeskatningsloven, fordi aktierne i holdingselskabet har været ejet i mindre end tre år. Dernæst beskattes moderselskabet efter selskabsskattelovens § 32, stk. 10, fordi holdingselskabet skal anses for at have solgt aktierne i det ungarske operative selskab, som har været ejet i mindre tre år.

Det foreslås, at dobbeltbeskatningen fjernes ved, at der gives creditlempelse for beskatningen af moderselskabet (i eksemplet: salget af aktierne i det hollandske holdingselskab) i beskatningen efter § 32, stk. 10.

Til nr. 23

Aktieavancebeskatningslovens § 45 indeholder en overgangsregel vedrørende avance ved salg af aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006 og som sælges efter en ejertid pÃ¥ mindre end 3 Ã¥r. Ved salg af aktier efter en ejertid pÃ¥ mindre end 3 Ã¥r, skulle en avance efter den gamle aktieavancebeskatningslov beskattes som kapitalindkomst. I visse tilfælde er en beskatning som aktieindkomst imidlertid hÃ¥rdere end beskatning som kapitalindkomst. Overgangsreglen skal imødegÃ¥ denne stramning af beskatningen.

Ved den foreslåede forhøjelse af skatten af aktieindkomst udover 100.000 kr. (2007) fra 43 pct. til 45 pct. vil en beskatning som kapitalindkomst i personer bosat i visse kommuner give en lavere skat for så vidt angår den del af aktieindkomsten, der skal beskattes med 45 pct., selv om der skal betales mellemskat af kapitalindkomsten.

I lovforslaget foreslÃ¥s derfor en tilføjelse til aktieavancebeskatningslovens § 45. Det foreslÃ¥s derfor, at aktieavancer kan overføres til beskatning fra aktieindkomst til kapitalindkomst i det omfang, de omhandlede gevinster ligger over den nye progressionsgrænse i aktieavancebeskatningslovens § 8 a, og kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget for topskat. Det bemærkes, at den ændrede udgave af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 45 kun har betydning for indkomstÃ¥ret 2008.

Om en beskatning som aktieindkomst eller som kapitalindkomst er hårdest i de tilfælde, hvor skatteyderen skal betale mellemskat af kapitalindkomst, men ikke topskat, og hvor aktieindkomst skal beskattes med 45 pct., afhænger af kommune- og kirkeskatteprocenten i skatteyderens bopælskommune.

Efter de for indkomståret 2007 gældende kommune- og kirkeskatteprocenter har SKAT konstateret følgende:

For medlemmer af folkekirken er summen af bundskatten på 5,48 pct., mellemskatten på 6,0 pct., sundhedsbidraget på 8,0 pct., og kommune- og kirkeskatten lavere end 45 pct. i 41 kommuner, og højere end 45 pct. i 59 kommuner. (De 2 kommuner, der har 2 forskellige skatteprocenter, dvs. Furesø og Ringkøbing-Skjern kommuner, er i denne forbindelse anset som 2 x 2 kommuner).

For ikke-medlemmer af folkekirken er summen af bundskatten pÃ¥ 5,48 pct., mellemskatten pÃ¥ 6,0 pct., sundhedsbidraget pÃ¥ 8,0 pct., og kommuneskatten lavere end 45 pct. i 80 kommuner, og højere end 45 pct. i 20 kommuner (jf. ovenfor vedrørende Furesø og Ringkøbing-Skjern kommuner).  

Det foreslås derfor, at den foreslåede udvidelse af § 45 kun finder anvendelse, når bundskatten på 5,48 pct., mellemskatten på 6,0 pct., sundhedsbidraget på 8,0 pct., og kommune- og evt. kirkeskatten er lavere end aktieindkomstskatten på 45 pct.

Til nr. 24

Overgangssaldoen efter forslaget til § 45 A i aktieavancebeskatningsloven opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007.

For unoterede aktier opgøres efter stk. 4, 1. pkt., det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

Størrelsen af et selskabs regnskabsmæssige egenkapital afhænger blandt andet af den regnskabspraksis, selskabet har valgt ved værdiansættelsen af dets aktiver, herunder anlægsaktiver og kapitalandele i datterselskaber og associerede selskaber.

Hvis et selskab, der ved regnskabsaflæggelsen hidtil har værdiansat aktiver til kostpris, ændrer regnskabspraksis og opskriver aktiverne til dagsværdi (markedsværdi), vil selskabet alt andet lige få en større regnskabsmæssig egenkapital.

Med ændringsforslaget søges det sikret, at aktionærer i selskaber, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse allerede havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen stilles anderledes end aktionærer i selskaber, der på fremsættelsestidspunktet endnu ikke havde aflagt årsregnskab for dette regnskabsår, og som dermed ved en ændring af selskabets regnskabspraksis ved opskrivning af aktiver havde mulighed for at opnå en højere overgangssaldo. Det forudsættes dog i den forbindelse, at aktionærerne ikke afstår aktierne i selskabet i regnskabsåret 2007.

Ændringsforslaget indebærer, at en aktionær i et selskab, der inden fremsættelsen af lovforslaget havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, får mulighed for at forhøje sin overgangssaldo, hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ændrer regnskabspraksis og opskriver et eller flere af de aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006. Aktionærens overgangssaldo forhøjes i givet fald med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

Til nr. 25

Med ændringsforslaget præciseres det, at investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede investeringsforeninger, der den 1. januar 2007 i medfør af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9, indgår i overgangsordningen. Dette indebærer, at sådanne investeringsforeningsbeviser indgår ved opgørelsen af overgangssaldoen. Da beviserne efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, nr. 3, behandles som børsnoterede aktier, medregnes de ved opgørelsen af overgangssaldoen efter den foreslåede bestemmelse i § 45 A, stk. 3.

Til nr. 26

I lovforslaget foreslÃ¥s en ændring af ligningslovens § 16 A sÃ¥ledes, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvor selskabet endeligt opløses, skal behandles som udbytte, nÃ¥r det modtagende selskab er hjemmehørende uden for EU/EØS i en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark,

- og ejer mindst 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med 2009).

- og ejer mindre end 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. fra og med 2009), men er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses. Med koncernforbundne selskaber forstÃ¥s tillige tilfælde, hvor bestemmende indflydelse indehaves af en transparent enhed efter ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., samt tilfælde hvor der er en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller fælles ledelse.

Det modtagende selskab bliver med forslaget begrænset skattepligtig af udbytterne.

Tilsvarende regler foreslÃ¥s i ligningslovens § 16 B, nÃ¥r aktier sælges til det udstedende selskab i det kalenderÃ¥r, hvor det udstedende selskab opløses.

Forslaget skal forhindre, at reglerne om begrænset skattepligt på udbytter omgås. Reglerne vil i det gældende regelsæt kunne omgås ved at likvidere det danske holdingselskab i stedet for at udlodde udbytter fra holdingselskabet. Ved likvidationen bevares kontrollen med de underliggende selskaber og likvidationsprovenuet behandles som en aktieavance, som ikke er omfattet af begrænset skattepligt.

Det foreslÃ¥s opstramningen tillige gælder for selskaber, der ejer mindre end 15 pct. (10 pct. fra og med 2009) og er hjemmehørende i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, nÃ¥r selskabet er koncernforbundet efter ligningslovens § 2 med det selskab, der opløses.

Til nr. 27

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, jf. ændringsforslag nr. 7, finder tilsvarende anvendelse på perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret for indkomståret 2007.

I 2007 kan selskaber ved beregningen af renteloftet kun medregne aktiverne i forhold til, hvor stor en del perioden fra 1. juli til udløbet af indkomståret for indkomståret 2007 udgør af et kalenderår. Grundbeløbet i § 11 B, stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende. Sidstnævnte del fandtes allerede i det fremsatte lovforslag. Nedsættelsen af grundbeløbet gælder også ved beregningen af beskæring efter EBIT-reglen.

Det kan i den forbindelse nævnes, at nettofinansieringsudgifterne i indkomståret skal periodiseres efter de alm. periodiseringsregler til henholdsvis perioden før 1. juli 2007 og perioden efter 1. juli 2007.

Til nr. 28

I henhold til lovforslagets § 14, stk. 3, har de foreslåede rentebegrænsningsregler virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. Reglerne indebærer, at der ved beregningen af loftet for rentefradrag skal ske en opgørelse af den skattemæssige værdi af selskabets aktiver. Fordi de aktiver, som opgøres efter § 11 B, stk. 5, fastsættes den skattemæssige værdi ultimo indkomståret. Der er derfor ikke behov for særlige regler for opgørelsen af den skattemæssige værdi af sådanne aktiver på tidspunktet for reglernes ikrafttræden den 1. juli 2007.

For de aktier i koncernforbundne selskaber, der kan medregnes ved opgørelsen af renteloftet efter den foreslåede § 11 B, stk. 6, føres imidlertid en løbende saldo over anskaffelsessummerne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige regler for værdien til brug for opgørelsen af saldoen den 1. juli 2007 for de aktier, der er erhvervet før dette tidspunkt.

Ved fastsættelsen af reglerne må der nødvendigvis tages et vist hensyn til, at selskaberne ikke uden stort besvær kan fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at anvende de foreslåede opgørelsesregler tilbage i tid. Omvendt bør det også sikres, at de aktier, der erhvervet inden reglernes ikrafttræden ikke medregnes uden sammenhæng med reglernes formål og indhold. Det gælder så meget mere, når der forløber en periode fra lovforslaget forventes vedtaget, til reglerne træder i kraft.

På den baggrund foreslås for det første, at værdien af aktier, der er anskaffet i indkomståret 2007 (eller senere), opgøres efter de foreslåede regler i § 11 B, stk. 6. Når erhvervelsen er sket så kort tid inden reglernes ikrafttræden må det formodes, at virksomhederne har adgang til de nødvendige oplysninger. Samtidig undgås ”hamstring” af udenlandske selskaber inden den 1. juli 2007.

For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere, foreslås, at anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 fastsættes med udgangspunkt i aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. For at bevare en sammenhæng til reglernes indhold og formål foreslås det dog, at den skattemæssige anskaffelsessum reduceres med:

1.  udlodninger til sambeskattede selskaber og faste driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006,

2.  værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og

3.  med udlodninger, tilskud osv. foretaget i perioden fra begyndelsen af indkomståret 2007 og indtil 1. juli 2007, som nedsætter anskaffelsessummen efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8.

Med disse korrektioner af den skattemæssige anskaffelsessum vurderes det, at der dels er taget hensyn til selskabernes mulighed for at skaffe de nødvendige oplysninger, dels er sørget for, at de samme aktiver ikke medregnes to gange i renteloftet

For at sikre at der ikke medregnes en urealistisk høj værdi af aktier i selskaber, som reelt er tomme, foreslås, at den regnskabsmæssige værdi af aktierne ved udløbet af den seneste regnskabsår inden 1. juli 2007 anvendes ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007, hvis denne værdi er lavere end anskaffelsessummen efter reglerne beskrevet ovenfor.

Til nr. 29

Lovforslagets § 3, nr. 4, ændrer omregningsfaktoren i aktieavancebeskatningslovens § 11 som følge af den foreslåede nedsætte af selskabsskattesatsen. Ændringen er derfor tillagt virkning fra indkomståret 2007, jf. lovforslagets § 14, stk. 5. Ved en fejl er der imidlertid også henvist til ændringen i § 14, stk. 4. Denne fejlhenvisning fjernes med ændringsforslaget.

Til nr. 30

Der er tale om rettelse af en fejlhenvisning. I det fremsatte lovforslag henvises alene til § 11, nr. 3, - det burde være § 11, nr. 3-6 (justeringerne af beløbssatserne i tonnageskatteloven).

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

UFG

4

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 213

Bilagsnr.

Titel

1

Oversigt over lovforslaget og et notat om justeringer i forhold til høringsforslaget, fra skatteministeren

2

Svar på spørgsmål S 4030 om at uddybe og begrunde de indtægter, der ifølge det reviderede forslag om at ændre selskabsskatten påregnes at komme ind som følge af selskabernes adfærdsændring, fra skatteministeren

3

Meddelelse vedrørende høringssvar m.v.

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Henvendelse af 1/5 fra Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for mindre skibe

6

Henvendelse af 30/4-07 fra Forsikring & Pension

7

Henvendelse af 2/5-07 fra Dansk Aktionærforening

8

Skatteministerens svar på alm. del - spm. 205, 207-213, 214-217, 219-220, 221, 222, 223 og 224-225, som alle omhandler lovforslaget

9

Henvendelse af 7/5-07 fra Dansk Industri

10

Henvendelse af 9/5-07 fra Advokatfirma Plesner Svane Grønborg

11

Henvendelse af 20/4-07 fra BDO ScanRevision

12

1. udkast til betænkning

13

Henvendelse af 9/5-07 fra Deloitte

14

Skatteministerens kommentar til henvendelse sendt til Skatteministeriet den 9/5-07 fra Ejendomsforeningen Danmark

15

Henvendelse af 14/5-07 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

16

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra Deloitte

17

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 9/5-07 fra Advokatfirma Plesner Svane Grønborg

18

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 20/4-07 fra BDO Scanrevision

19

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/4-07 fra Forsikring & Pension

20

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 1/5-07 fra Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen for mindre skibe

21

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 7/5-07 fra Dansk Industri

22

Skatteministerens kommentar til henvendelse af 2/5-07 fra Dansk Aktionærforening

23

Henvendelse af 16/5-07 fra Foreningen Registrerede Revisorer FRR

24

Ændringsforslag fra skatteministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 213

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvorfor lovforslaget ikke er blevet sendt i fornyet høring, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til artikel fra Børsen den 30. april 2007: »Skatteparken i strid med EU-ret«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at oplyse, hvor mange personer, der i indkomståret 2005 har selvangivet aktieindkomst på over 100.000 kr. (sambeskattede ægtefæller 200.000 kr.), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvor stort et provenutab forventes den særlige overgangsordning i ABL § 45 A at medføre årligt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor mange skatteydere skønnes at ville have en positiv overgangssaldo over 100.000 kr. opgjort efter reglerne i den foreslåede § 45 A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvor mange personer forventes i indkomstårene 2007 og 2008 at selvangive aktieindkomst på over 100.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, det kan bekræftes, at beskatningen af aktieindkomst (udbytte og aktieavance) for årene 2008 og frem for aktier anskaffet efter 1.1.2007 kan nedsættes til 43 pct., hvis der foreligger en overgangssaldo efter ABL § 45 A i det pågældende indkomstår, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om årsagen til, at aktieindkomst fra udenlandske aktier indgår i den foreslåede regel om nedsættelse af beskatningen af aktieindkomst fra 45 pct. til 43 pct. i den foreslåede regel i 2.-6. pkt. i § 8 a, stk. 1, i personskatteloven, når der jo ikke er sket ændring i selskabsbeskatningen for det udenlandske selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om det kan bekræftes, at beskatningen af aktieindkomst nedsættes fra 45 pct. til 43 pct., selv om aktieindkomsten hidrører fra avance på børsnoterede aktier, der ikke indgik i opgørelse af overgangssaldo pr. 1.1. 2007, hvis der er en overgangssaldo efter reglerne i den foreslåede § 45 A i ABL, der hidrører fra unoterede aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel, hvor der af praktiske grund for alle årene er brugt 100.000 kr. som grænsen for, hvor aktieindkomsten beskattes med 45 pct. i stedet for 43 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange felter for aktieindkomst vil den almindelige selvangivelse for personer indeholde for 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om bestemmelsen i den foreslåede § 45 A skal forstås således, at der skal opgøres en løbende overgangssaldo eller skal denne kun opgøres de år, hvor aktieindkomsten overstiger 100.000 kr. (reguleret), til skatteministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvorledes overgangssaldoen efter den foreslåede § 45 A i ABL skal selvangives? til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, SKAT løbende udarbejder en oversigt over henholdsvis: Saldoen på overgangssaldoen efter ABL § 45 A, de beløb, der skal belastes denne saldo, samt

hvilken del af aktieindkomsten, der skal have beskatningen nedsat fra 45 pct. til 43 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om SKAT efterfølgende kan korrigere opgørelsen af overgangssaldoen, f.eks. ved beskatningen af aktieindkomsten i forbindelse med afhændelsen af aktierne i 2012, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvilke digitale værktøjer SKAT vil stille til rådighed for skatteydere med positivovergangssaldo efter de foreslåede bestemmelser i ABL § 45 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om den kan bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres hvert år med årets aktieindkomst, også de år, hvor der ikke sker reduktion af beskatning af aktieindkomst fra 45 pct. til 43 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om det kan bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra udbytte udbetalt på aktier, der er anskaffet efter 1.1.2007, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om det kan bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra aktieavance ved afståelse af aktier, der er anskaffet efter 1.1.2007, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr. 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om det kan bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra udbytte udbetalt på aktier, der pr. 1.1.2007 havde en mindre værdi end den skattemæssige anskaffelsesværdi, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr. 1.1.2007, og ministerens svar herpå

21

Spm. om det kan bekræftes, at overgangssaldoen efter ABL § 45 A skal reduceres med aktieindkomst fra aktieavance ved afståelse af aktier, der pr. 1.1.2007 havde en mindre værdi end den skattemæssige anskaffelsesværdi, og således ikke indgår i opgørelsen af overgangssaldoen pr 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvad der sker med overgangssaldoen iflg. den foreslåede § 45 A til ABL, hvis skatteyder overdrager aktier, der har givet grundlag for saldoen på overgangssaldoen, til sine medarbejdere med skattemæssig succession efter reglerne i ABL § 35, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvad der sker med overgangssaldoen iflg. den foreslåede § 45 A til ABL, hvis skatteyder overdrager aktier, der har givet grundlag for saldoen på overgangssaldoen, til sine børn med skattemæssig succession efter reglerne i ABL § 34, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvorledes behandles aktieindkomst fra salg af tegningsretter omfattet af ABL § 25 i forhold til en eventuel overgangskonto efter ABL § 45 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvorledes opgøres den foreslåede overgangssaldo i ABL § 45 A, hvis en person har aktier i et børsnoteret selskab, og nogle aktier er anskaffet til en højere kurs end kursen 1.1.2007 og nogle af aktierne er anskaffet til en kurs under kursværdien 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om det kan bekræftes, at der med »aktiernes kursværdi pr. 1.1.2007« i det forslåede stk. 3 menes den sidst noterede kurs inden 1.1.2007, typisk børskursen 30.12.2006, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om overgangssaldo efter den foreslåede § 45 A i ABL skal opgøres efter stk. 3 (børsnoterede aktier) eller stk. 4 (unoterede aktier) for aktier noteret på Nasdaq, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om overgangssaldo efter den foreslåede § 45 A i ABL skal opgøres efter stk. 3 (børsnoterede aktier) eller stk. 4 (unoterede aktier) for aktier noteret på First Nordic markedsplads, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om en person, der er tildelt tegningsretter (warrants) skal omfattet af LL § 28 opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning af disse tegningsretter pr. 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om en person, der er tildelt tegningsretter (warrants) skal omfattet af LL § 7 H opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning af disse tegningsretter pr. 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvordan en person, der har en beholdning af børsnoterede aktier og nogle unoterede aktier, skal opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning pr. 1.1.2007 af båndlagte medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan en person, der har en beholdning af børsnoterede aktier og nogle unoterede aktier, skal opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A på beholdning pr. 1.1.2007 af båndlagte medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvorfor en person, der er fraflyttet Danmark, og har opgjort fraflytningsskat efter ABL § 38 ikke kan opgøre overgangssaldo efter ABL § 45 A, hvis den pågældende efterfølgende beskattes af aktieavancen efter ABL § 39, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvad der forstås ved regnskabsåret 2006, jf. begrebet »udløbet af regnskabsåret 2006« i forslag til stk. 4 i ABL § 45 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvad der forstås ved »selskabets regnskabsmæssige egenkapital« i forslag til stk. 4 i ABL § 45 A, den regnskabsmæssige egenkapital iflg. den af generalforsamlingen godkendte og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendte Årsrapport, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, der i »selskabets regnskabsmæssige egenkapital« skal medregnes afsat udbytte ultimo 2006, hvis der er kalenderårsregnskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om der i »selskabets regnskabsmæssige egenkapital« skal medregnes afsat udbytte ultimo regnskabsåret 2005/06, hvis dette udbytte er udbetalt til aktionærerne (deklareret) inden udgangen af 2006, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om der ved opgørelse af den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006 skal tages hensyn til forskellige aktieklasser, hvis selskabets aktiekapital er opdelt i forskellige aktieklasser, med forskellige økonomiske rettigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om at bekræfte, at en række selskaber ved aflæggelse af årsregnskabet for 2006 kan nå at foretage opskrivning af selskabets ejendom, og således opnå en større overgangssaldo efter ABL 45 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om ministeren vil tillade, at selskaber, der ved lovforslagets fremsættelse den 18. april 2007 havde afsluttet og til E&S indsendt regnskab for regnskabsåret 2005/06, der skal danne grundlag for opgørelse af overgangssaldoen efter ABL § 45 A, kan få lov til at ændre regnskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvorledes et holdingselskab efter gældende regnskabsregler skal opgøre aktier i datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om aktierne i et holdingselskab skal indgå i beregningen af overgangssaldoen efter ABL § 45 A på grundlag af Holdingselskabets regnskabsmæssig indre værdi uanset, hvordan aktierne i et datterselskab er opgjort, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om at bekræfte, at regeringen som led i lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet for nogen år siden ændrede reglerne for mindre holdingselskabers regnskabsmæssige behandling af aktier i datterselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om at bekræfte, at selskaber, der har benyttet muligheden for at optage aktier i datterselskaber til kostpris alt andet lige vil have en betydelig lavere regnskabsmæssig værdi end hvis det brugte equity-metoden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om at bekræfte, at for aktionærer, der har aktier i et selskab, der er stiftet efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, så opgøres overgangssaldoen efter reglerne i ABL § 45 A som forskellen me llem aktuel regnskabsmæssig værdi og skattemæssig anskaffelsessum, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om en skatteyder, der har omdannet sin virksomhed til selskab pr. 1.1.2007 efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan medregne de modtagne aktier i opgørelsen af Overgangssaldoen pr. 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, overdrages til et holdingselskab efter reglerne om skattefri aktieombytning efter ABL § 36 eller § 36 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, ophørsspaltes efter reglerne i FUS §§ 15 a og b, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis det selskab, hvis aktier har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, indgår i en skattefri fusion efter Fusionsskatteloven som det indskydende selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, hvorledes forholdes med overgangssaldoen efter ABL § 45 A, hvis aktierne, der har dannet grundlag for overgangssaldoen pr. 1.1.2007, overdrages til familiemedlem efter reglerne om skattefri succession, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om erhververen af aktier vil, overtaget fra familiemedlem efter reglerne om skattefri succession, samtidigt overtage overdragerens overgangskonto efter ABL § 45 A, for den del, der er en konsekvens af aktiernes regnskabsmæssige merværdi pr. 1.1.2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark og således bliver omfattet af ABL § 38, og betaler fraflytningsskat ved fraflytningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark, og således bliver omfattet af ABL § 38, men først ved efterfølgende salg betaler fraflytningsskat jf. ABL § 39, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvorledes indgår overgangskontoen efter ABL § 45 A, hvis skatteydere fraflytter Danmark, og således bliver omfattet af ABL § 38, men får udsættelse med betalingen af fraflytningsskatten, og senere igen bliver skattepligtig til Danmark uden at have afhændet, de aktier, som skatteyder havde ved fraflytningen, og som havde en overgangssaldo efter ABL § 45 A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvad årsagen er til, at der ikke skal beregnes overgangssaldo for investeringsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger, jf. stk. 5 i forslaget til ny § 45 A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om det kan bekræftes, at aktieindkomst i form af udbytte modtaget på aktier, der er omfattet af ABL § 44, og derfor ikke er medtaget i overgangssaldoen efter den foreslåede § 45 A i ABL, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om det kan bekræftes, at aktieindkomst i form af udbytte modtaget fra udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 21, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om det kan bekræftes, at aktieindkomst fra skattepligtig aktieavance fra afståelse af investeringsbeviser i en udloddende aktiebaserede investeringsforeninger omfattet af ABL § 21, efter forslaget til stk. 5 i ABL § 45 A, ikke skal fragå på overgangssaldoen efter reglerne i det foreslåede stk. 2 til § 45 A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om at bekræfte, at den foreslåede overgangssaldo i ABL § 45 A opgøres på grundlag af aktiebeholdningen pr. 1.1.2007, men ikke påvirkes af udloddet aktieudbytte og aktieavance i 2007, da reglen først har virkning fra 2008, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel som er beskrevet i spørgsmålet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om at forklare baggrunden for den nævnte pointe nærmere, jf. svaret på S 4030, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om svaret på S 4030 vedr. sammenhængen mellem selskabsskattesatsen og transfer-priser betyder, at selskaberne blot skal ændre deres interne afregningspriser med 0,25 pct. for at kompensere for den lavere skattesats i forhold til »udbyttet« vedr. ikke markedsbestemte interne afregningspriser, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om at oplyse, hvordan den del af besvarelse på S 4030, der vedrører ændring af finansieringsstrukturen, skal forstås i forhold til, hvad der skal være anledningen til denne ændrede finansieringsstruktur, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om, at ministeren offentlig har tilkendegivet, at der er risiko for, at hvis reglerne forblev uændret ville Danmark indenfor en årrække gå glip af et skatteprovenu på op mod 15 mia. kr., hvordan har Skatteministeriet beregnet sig frem til dette potentielle provenutab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om at oplyse, om betragtningerne vedr. helt eller delvist fremmedkapitalfinansierede investeringer vil betyde, at der er fremmedkapitalfinansierede projekter i Danmark, der må forventes at blive skrinlagt eller flyttet til andre lande som følge af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om dette lovforslag udgør regeringens eneste initiativ vedrørende skattereglerne for kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om at bekræfte, at der ved kapitalfondes opkøb af targetselskaber pålægges targetselskabet store omkostninger til rådgivning (finansielt, juridisk og økonomisk), og at disse omkostninger fratrækkes skattemæssigt hos targetselskabet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om de gældende skatteregler for fradrag for omkostninger hos targetselskabet er tilstrækkelig robuste til at modstå, at der i targetselskabet fratrækkes omkostninger, der retteligt vedrører de opkøbende kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om at bekræfte, at der ved kapitalfondes opkøb af targetselskaber pålægges targetselskabet store omkostninger til rådgivning (finansielt, juridisk og økonomisk), og at targetselskabet i sin momsopgørelse afløfter (fratrækker) momsen på disse omkostninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om de gældende regler for momsfradrag for omkostninger hos targetselskabet er tilstrækkelig robuste til at modstå, at der i targetselskabet fratrækkes momsen på omkostninger, der retteligt vedrører de opkøbende kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om at oversende udvalget et notat om de overvejelser, der foretages i den Amerikanske Kongres, omkring selskabsbeskatning af kapitalfonde organiseret som LLP, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om nærmere at begrunde ikrafttrædelsensreglen i lovforslagets § 14, stk. 5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om at bekræfte, at der fra skatteministeren er givet tilsagn til landbrugets organisationer om, at SKAT i fremtiden vil godkende, at nye staldbygninger kan afskrives efter reglerne om kort levetid, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om at bekræfte, at der opstår et hul i skattereglerne, når det vedtages, at datterselskabsudbytte fra datterselskaber i lande, som Danmark ikke har en DBO aftale med (lovforslagets § 1, nr. 6), og der samtidig ikke er indført en regel om, at avance ved afståelse af aktier i de tilsvarende selskaber, skal beskattes selv om aktierne først afhændes efter 3 års ejerskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om SKAT fortsat ikke har gennemført udbyttebeskatning af udlodninger til såkaldte gennemstrømningsselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om at oplyse, hvor store beløb der er indgået til SKAT som renteskat efter kildeskattelovens § 65 D, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om at oplyse, hvor store beløb der er indgået til SKAT som royaltyskat efter kildeskattelovens § 65 C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om svar på spm. 66 skal forstås således, at der ikke er behov for yderligere lovændringer end nærværende lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om SKAT's undersøgelse af kontrolindsatsen vedrørende kapitalfondes overtagelser af danske koncerner, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om ministeren ikke mener, at der er behov for lovgivningsmæssige opstramninger vedr. fradragsretten for omkostninger som selskaber afholder i forbindelse kapitalfondes opkøb af disse selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om ministeren ikke mener, at der er behov for lovgivningsmæssige opstramninger vedr. fradragsretten for moms på omkostninger som selskaber afholder i forbindelse kapitalfondes opkøb af disse selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om Skatteministeriet ikke løbende følger, hvordan andre lande vurderer skattemæssige problemer i forbindelse med kapitalfonde og deres virke, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om ministeren i forlængelse af svar på spm. 66-71, mener at disse svar er udtryk for rettidig omhu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om SKAT's indsats vedr. undersøgelse af skatte- og afgiftsproblemer som kapitalfondes virksomhed med opkøb af danske virksomheder har vist er udtryk for rettidig omhu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om salg og aktieavance ved likvidering af datterselskaber i lande som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om skattefrihed for udbytte overført til gennemstrømningsselskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om problem med beskatning af udbytte til gennemstrømningsselskaber er et generelt problem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm. om SKAT's kontrol og undersøgelser når danske selskaber har udbetalt udbytte til holdingselskaber i Luxembourg og Holland, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om selskaber der er omfattet af rentefradragsbegrænsningen bliver omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om, hvordan kontrollen foretages med selskaber der bliver omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne i den forslåede SEL §§ 11 B og 11 C, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om ressourcer der er beregnet i SKAT til kontrol af om rentefradragsbegrænsningsreglerne i den forslåede SEL §§ 11 B og 11 C bliver overholdt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om ministeren vil uddybe og konkretisere besvarelsen af spørgsmål 91, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om baggrunden for regeringens ønske om at forringe mulighederne for generationsskifte med skattemæssig succesion efter reglerne i ABL §§ 34 og 35, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om SKAT har gjort aktieejerne opmærksom på, at aktier i selskaber noteret på Nasdaq snses for aktier i skattemæssig henseende, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om selskaber der har fravalgt lovpligtig revision regnskabsmæssigt kan opskrive aktiver i 2007 og få større overgangssaldo, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om baggrunden for, at aktier erhvervet ved skattefri virksomhedsdannelse i foråret 2007 kan medregnes ved opgørelse af overgangssaldoen pr. 1/1-07, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om baggrunden for, at aktier omfattet af ABL § 44 skal fragå på overgangssaldoen, når de pågældende aktier holdes uden for opgørelsen af overgangssaldoen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om, hvordan en skatteyder i praksis skal opgøre overgangssaldoen, hvis der er anskaffet aktier i pågældende selskab på forskellige tidspunkter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm. om, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45 A, hvis skatteyderen dør og ægtefællen er eneste arving, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45 A, hvis skatteyderen dør og der i boet er skattepligtig aktieindkomst over 100.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45 A, ved skilsmisse og begge ægtefæller har positiv overgangssaldo, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om, hvorledes der forholdes med en overgangssaldo efter den foreslåede bestemmelse i ABL § 45 A, ved skilsmisse og ved udlæg af andele af aktiebeholdningen til begge ægtefæller, til skatteministeren, og ministerens svar herpå