Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L     213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål af 14. maj 2007 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Ivar Nordland

 

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i brev af 14. maj 2007 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg med en række kommentarer og spørgsmål. Disse vil blive kommenteret i det følgende:

 

Skatteministerens kommentar:

Efter min opfattelse er de argumenter, som FSR fremfører, i det store hele sammenfaldende med de overordnede argumenter, som blev fremsat i høringssvarene, og som er kommenteret i lovforslaget. Jeg tillader mig derfor at henvise hertil.

 

Jeg kan konstatere, at FSR anerkender, at det er en politisk vurdering, om de hidtidige regler har været for lempelige. Denne vurdering har regeringen foretaget og konkluderet, at der er behov for grundlæggende ændringer, hvis selskabsbeskatningen skal være robust og konkurrencedygtig i de kommende år.

 

Jeg kan også konstatere, at FSR trods kritikken af indgrebet ikke er kommet med alternative forslag, der på samme måde kan sikre en robust selskabsbeskatning. Det er efter min opfattelse ikke et argument i sig selv, at andre lande har andre regler.

 

Jeg kan garantere for, at forslaget – herunder forholdet til EU-retten - har været nøje overvejet, og det er også beskrevet indgående i lovforslagets bemærkninger.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Den begrænsede skattepligtigt på renter omfatter ikke rentebetalinger til et udenlandsk selskab, som er under bestemmende indflydelse af et andet udenlandsk selskab, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis sidstnævnte selskab efter reglerne i sit hjemland kan undergives CFC-beskatning af renterne.

 

Der er tale om videreførelse af en allerede eksisterende regel. De udenlandske CFC-regler behøver ikke at være identiske med den danske CFC-beskatning. Den udenlandske CFC-beskatning skal dog bygge på et princip om, at et moderselskab beskattes af datterselskabets indkomst under visse betingelser.

 

Det kan ikke bekræftes, at vurderingen i ¾ reglen svarer til vurderingen i de tidligere regler i aktieavancebeskatningslovens § 2 a og selskabsskattelovens § 13. Det skal vurderes, om den faktiske beskatning af renterne mindst udgør ¾ af den danske selskabsbeskatning (dvs. 18,75 pct.). I den forbindelse anses udnyttelse af underskudsfremførsel for at være beskatning. Kriteriet er således opfyldt, hvis beskatningen ville have være mindst 18,75 pct., hvis der ikke havde været fremførselsberettiget underskud.

 

Viderebetaling af renterne omfatter den situation, hvor rentemodtageren nok bliver beskattet af renterne, men samtidigt har fradrag for de renter, som det selv betaler til det andet udenlandske selskab i lavskattelandet, jf. således bemærkningerne til L 119, 2003-2004. Det bemærkes, at det andet udenlandske selskab i denne situation anses for at være den reelle modtager af rentebetalingen. Opfylder dette andet selskab betingelserne for at være undtaget fra skattepligt af rentebetalingen, bortfalder skattepligten.

 

Det skal bemærkes, at hvis den umiddelbare modtager af rentebetalingen viderebetaler beløbet via en udlodning, tilbagebetaling af lån eller lignende skal det vurderes, om den umiddelbare modtager er den rette indkomstmodtager (beneficial owner). Hvis den endelige beløbsmodtager må anses for at være beneficial owner, finder betingelserne i § 2, stk. 1, litra d, umiddelbar anvendelse på den endelige beløbsmodtager.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Der er fremsat ændringsforslag, der håndterer situationen, hvor indkomståret ikke udgør 12 måneder. Der kan derfor henvises til ændringsforslaget.

 

I samme ændringsforslag er det præciseret, at de kurstab, der altid anses for beskåret først, er kurstab på fordringer, gæld og finansielle fordringer omfattet af kursgevinstloven. Der er således ikke behov for en prioriteringsregel for så vidt angår aktietab.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Efter tonnageskatteloven beskattes selskabet på baggrund af dels rederiets egen tonnage og dels lejet tonnage. Ved nedsættelsen af grundbeløbet skal der alene tages hensyn til selskabets egne aktiver. Den samme formulering findes i den gældende § 12 i tonnageskatteloven.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Jeg har til 2. behandlingen af lovforslaget stillet følgende ændringsforslag, der relaterer sig til ovenstående:

 

 

 

 

 

Herudover bemærkes, at modtagne og ydede varekontantrabatter sidestilles med renter vedrørende varedebitorer og varekreditorer – og dermed ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

 

Det kan endvidere bekræftes, at valutakontrakter, der falder ind under undtagelsesreglerne i kursgevinstlovens § 30, ikke indgår i opgørelsen af nettofinansieringskontrakter, idet de ikke er ”omfattet af kursgevinstloven”.

 

I lovforslaget fremgår det, at gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. For så vidt angår andre finansielle virksomheder gælder, at afkast af næringsværdipapirer anses for at være driftsindtægter.

 

Det kan i øvrigt bekræftes, at udtrykkene ”kontrakter (terminskontrakter m.v.)” og ”terminskontrakter m.v.” er udtryk for samme afgrænsning.

 

Skatteministerens kommentar:

En finansiel kontrakt, der er undtaget fra kursgevinstloven, jf. § 30, medtages ved opgørelsen af selskabets skattemæssige aktiver, idet kontrakten netop ikke er ”omfattet af kursgevinstloven”.

 

Det fremgår af § 11 B, stk. 5, 1. pkt., at det er den skattemæssige værdi af aktiverne, der medregnes ved aktivopgørelsen. Dette gælder også afskrivningsberettigede aktiver (til nedskreven skattemæssig værdi), igangværende arbejder osv. I det ene tilfælde, hvor den skattemæssige værdi ikke anvendes er dette netop anført (finansielle leasingaktiver ved leasing mellem uafhængige).  Der ses derfor ikke at være behov for en præcisering.

 

Bestemmelsen i § 11 B, stk. 5, 6. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 7. I virksomhedsskatteloven medregnes fordringer og gæld vedrørende tjenesteydelser i forbindelse med salg af varer i kapitalafkastgrundlaget alene for at undgå administrative problemer med at foretage en opdeling af en fordring på den del, der vedrører varesalg, og den del, der vedrører tjenesteydelser i forbindelse med varesalg. Der ses ikke at være behov for at udvide bestemmelsen.

 

Værdien af en løbende ydelse efter ligningslovens § 12 B indgår ikke i aktivopgørelsen.

 

Der er i ændringsforslaget foretaget en præcisering af 8. pkt. om medregning af de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter renteloftet og EBIT-reglen.

 

I § 11 B, stk. 5, 9. og 10. pkt., er det foreslået, at leasingaktiver medregnes hos leasingtageren til regnskabsmæssig værdi samt at leasinggiveren ikke medregner finansielt udleasede aktiver. Hvis det udleasede aktiv er et driftsmiddel, der afskrives på en driftsmiddelsaldo, skal saldoen ved aktivopgørelsen nedsættes med aktivets regnskabsmæssige værdi. Dette gøres, når aktivet er udleaset ved indkomstårets udløb – efter udløbet af leasingaftalen indgår aktivet med den skattemæssigt nedskrevne værdi. Hvis der er tale om koncernintern finansiel leasing anvendes de skattemæssige værdier i stedet for de regnskabsmæssige.

 

Aktiver i faste driftssteder og ejendomme i udlandet medregnes kun i aktivopgørelsen, hvis der er valgt international sambeskatning.

 

Det kan bekræftes, at 2-års-kravet alene vedrører indskud af aktiver, der omfattes af § 11, stk. 5. Det omfatter således ikke indskud af likvide midler, der er undtaget i stk. 5, 4. pkt.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Der henvises til mine kommentarer til henvendelserne fra Dansk Industri og Plesner Svane Grønborg Advokatfirma samt bemærkningerne til ændringsforslaget, der omformulerer den foreslåede bestemmelse i § 11, B, stk. 6.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Ændringsforslaget, som jeg har stillet til 2. behandlingen af lovforslaget, berører et par af de emner, som FSR nævner:

 

-         Fordelingen af beskæringen sker med ændringsforslaget hos de selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiverne efter § 11 B, stk. 5, ganget med standardrenten (pt. 6,5 pct.). Beskæringen fordeles forholdsmæssigt sÃ¥ledes, at beskæringen bliver større jo mere det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger aktiverne ganget med standardrenten.

 

Formålet med forslaget er at mindske den resultatforvridende virkning så meget som muligt. Fradragsbeskæringen rammer kun selskaber, der kunne være blevet ramt, som selvstændigt selskab, idet nettofinansieringsudgifterne overstiger aktiver multipliceret med standardrenten.

 

-         Med ændringsforslaget er elimineringen af finansieringsindtægter og –udgifter mellem sambeskattede selskabet fjernet.

 

Der kan i øvrigt henvises til ændringsforslagets bemærkninger.

 

I stk. 7, 3. pkt., foreslås det, at nedsættelsen af grundbeløbet efter stk. 3 for tonnagebeskattede rederier finder samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber, når et rederi indgår i sambeskatningen. Efter stk. 3 nedsættes grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af tonnagebeskattede aktiver udgør af den regnskabsmæssige værdi. Som følge af, at denne opgørelse sker på baggrund af de regnskabsmæssige værdier, foreslås det i stk. 7, 3. pkt., at der bortses fra aktier i de sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer mellem de sambeskattede selskaber.

 

Konsolideringen i bestemmelserne om renteloftet og EBIT-reglen sker for de sambeskattede selskaber. Herved opnås, at udenlandsk ejede koncerner ikke kan opnå flere grundbeløb ved at opdele koncernen i forskellige grene. Desuden vil der være en fordel i forhold til de administrative byrder ved, at kredsen svarer til de selskaber, der i forvejen sambeskattes.

 

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., påvirker ikke opgørelsen af renteloftet eller af EBIT-reglen. Filialens underskud indgår som et aktiv i aktivopgørelsen efter § 11 B, stk. 5, selvom underskuddet ikke kan modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst. På samme måde indgår evt. nettofinansieringsudgifter i filialen også i den samlede opgørelse i §§ 11 B og 11 C, selvom det underskud, som de måtte give anledning til, ikke vil kunne modregnes i andre sambeskattede selskabers indkomst.

 

 

Skatteministerens kommenter:

Eksempel (alle beløb er i mio. kr.):

En koncern har på konsolideret niveau følgende aktiver og passiver ved indkomstårets udløb:

 

 

Handelsværdier

Skatteværdier

Aktiver

Materielle

1.600

1.200

Datterselskab, udland

600

100

Øvrige

925

900

Aktiver i alt

3.125

2.200

Passiver

Egenkapital

525

-400

Gæld

2.600

2.600

 

Koncernen har følgende skattepligtig indkomst og (netto)finansieringsudgifter:

 

EBIT indkomst

50

Interne finansieringsudgifter, inkl. gæld m. sikkerhedsstillelse

100

Eksterne finansieringsudgifter

100

Skattepligtig indkomst

-150

 

Tynd kapitalisering:

Minimumegenkapital: 20 pct. af handelsværdien af aktiverne (3.125)

625

Handelsværdien af egenkapital

525

Fradragsbeskåret gæld

100

Fradragsbeskæring

7

Renteudgifter efter tynd kapitaliseringsbeskæring

193

 

Renteloft

Aktivopgørelsen

Materielle

1.200

Datterselskab (20 pct.)

20

Øvrige (ekskl. likvide midler - 100)

800

Fremførselsberettigede underskud

143

Samlede skattemæssige aktiver

2.163

Renteloftet (6,5 pct.)

141

Renteloftsbeskæring (193 – 141)

52

 

EBIT-regel

EBIT indkomst

50

80 pct. af EBIT indkomsten (maksimalt rentefradrag)

40

Renteudgifter efter tynd kapitaliserings- og renteloftsbeskæring

141

EBIT-beskæring

101

 

Skattepligtig indkomst

Skattepligtig indkomst før beskæring

-150

Samlede beskæringer

160

Skattepligtig indkomst

10

 

I indkomståret 2007 finder renteloftet og EBIT-reglen kun anvendelse på den del af indkomståret, der ligger efter den 1. juli 2007. Der vil derfor skulle foretages en fordeling af finansieringsudgifterne på de to delperioder. Hvis der sker fradragsbeskæring efter reglerne om tynd kapitalisering, vil de fradragsbeskæringen ligeledes skulle fordeles.

 

Fordelingen vil afhænge af gælden, der fradragsbeskæres. Hvis den koncerninterne gæld eksempelvis først er optaget efter den 1. juli 2007, vil beskæringen skulle fordeles til perioden efter 1. juli. Hvis gælden har eksisteret i hele indkomståret, fordeles rentebeskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor stor en del af indkomståret perioden fra 1. juli til indkomstårets udløb udgør.

 

For så vidt angår eksemplet, der viser, hvordan opgørelserne efter § 11 B skal foretages, når der skal ske delperiodeopgørelse efter sambeskatningsreglerne, kan der henvises til lovforslaget bemærkninger til § 11 B, st. 7.

 

I § 11 C indgår selskabets EBIT-indkomst og nettofinansieringsudgifter i delperioden fuldt ud i sambeskatningsgruppens samlede opgørelse.

 

 

Skatteministerens kommentar:

 

Der henvises til mine kommentarer til henvendelsen fra Dansk Industri.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Jeg kan for så vidt angår ovenstående spørgsmål om fremførsel af beskårne udgifter henvise til mine kommentarer til henholdsvis Dansk Industri og Forsikring & Pension.

 

I ændringsforslaget er det foreslået, at elimineringen af sambeskatningsintern finansieringsindkomst fjernes og at fordelingen sker på baggrund af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter.

 

Herudover kan det nævnes, at den foreslåede § 11 C er en skattemæssig EBIT-regel. Det er naturligt skatteretligt at vurdere den skattepligtige indkomst før renter m.v., når der konstrueres en regel om indkomsten før renter og skatter.

 

Det kan bekræftes, at den skattepligtige indkomst er årets skattepligtige indkomst før modregning af underskud fra tidligere indkomstår.

 

 

 

Skatteministerens kommentar:

Princippet om beneficial owner (retmæssig ejer) er et værn mod, at et almindeligt beskattet selskab indskydes som ”conduit” selskab mellem det udbyttebetalende selskab og det endeligt modtagende udenlandske skattelyselskab. Værnet finder anvendelse, selvom der indskydes flere mellemliggende almindeligt beskattede selskaber.

 

Det afgørende er, hvem der er den retmæssige ejer af udbyttet. ”Conduit” selskaber omfatter bl.a. selskaber, der, skønt det er den formelle ejer, reelt har meget snævre beføjelser i relation til den pågældende indkomst. Selskabet er i relation til udbyttet en ”nullitet” eller administrator, der handler på vegne af andre parter, jf.  kommentarerne til artikel 10 i OECDs modeloverenskomsten (pkt. 12.1).

 

Et  rent gennemstrømningsholdingselskab i f.eks. et EU-land vil derfor ikke være beneficial owner af udbyttet. Det skal i den forbindelse nævnes, at moder-/datterselskabsdirektivet ikke indebærer, at udbyttebetalinger gennem gennemstrømningsselskaber skal anerkendes.

 

Endelige skal det bemærkes, at der ikke nødvendigvis sker beskatning af udbytte, når udbyttet udbetales fra  f.eks. et datterselskab omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet, hvis dette selskab har været den reelle ejer af de udloddede beløb, selvom datterselskabet ejer et selskab hjemmehørende i et skattely. Hvem der er den reelle modtager af udbytte fra datterselskabet i skattelyet, afgøres ud fra en konkret vurdering.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Selskabet i EU-land 2 er efter det oplyste et gennemstrømningsselskab – og derfor ikke beneficial owner (se ovenfor). Danmark vil derfor anse udbytter for at komme direkte fra Libanon. Ubyttet er imidlertid ikke skattepligtigt i Danmark, idet den foreslåede tilføjelse til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, indebærer, at udbytter er omfattet af hovedreglen (eksemption), når det danske selskab selv direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det libanesiske selskab (og efter det oplyste er der fuldt indirekte ejerskab).

 

Såfremt det af skatteyderen kan påvises, at Cayman Islands selskabet ikke er beneficial owner af udbyttet og selskabet i EU-land 1 er beneficial owner, vil der ikke skulle indeholdes kildeskat af udbyttet.

 

 

Skatteministerens kommentar:

I det nævnte tilfælde vil det danske selskab ikke være skattepligtigt af udbyttet, allerede fordi udbyttet kommer fra et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

 

I Danmark er der ikke kildeskat på udbytter til hverken EU-land 1 eller USA. Der kan derfor ikke blive tale om kildebeskatning af udbyttet.

 

Det vil afhænge af reglerne i EU-land 1, om udbyttet fra Marokko er skattepligtigt i EU-land 1.

 

 

Skatteministerens kommentar:

I det nævnte tilfælde vil Cayman Islands selskabet være begrænset skattepligtigt af udbytter fra Danmark, idet dette selskab må anses for at være beneficial owner af udbyttet – selskabet i EU-land 1 er et rent gennemstrømningsselskab. Denne beskatning af Cayman Islands selskabet er i overensstemmelse med moder-datterselskabsdirektivet, der ikke forhindrer kildebeskatning, når beneficial owner er hjemmehørende uden for EU.

 

 

Skatteministerens kommentar:

I ændringsforslaget er det foreslået, at den såkaldte ”66 pct. regel” fortsat finder anvendelse, når det udbyttegivende datterselskab er hjemmehørende i Danmark, i EU/EØS eller et land, som har en dobbeltbeskatnings­overenskomst med Danmark, eller når det udbyttegivende selskab er omfattet af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.

 

Herved omfattes tillige situationer, hvor det udbyttemodtagende selskab ejer mere end 15 pct. af aktiekapitalen (10 pct. af aktiekapitalen fra og med 2009), men hvor udbyttet ikke er skattefrit som følge af, at aktierne ejes i mindre end et sammenhængende år, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i f.eks. Sverige.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Det kan bekræftes, at alle danske moderselskaber i princippet skal gennemgå betingelserne i § 32, stk. 1, for samtlige datterselskaber.

 

Langt de fleste datterselskaber vil imidlertid relativt enkelt kunne udelukkes, idet de finansielle aktiver højst udgør 10 pct. af de samlede aktiver eller idet CFC-indkomsten højst udgør halvdelen af datterselskabets samlede indkomst. Det skal i forbindelse med sidstnævnte opgørelse bemærkes, at det ikke er nødvendigt med en minutiøs opgørelse af forholdet mellem CFC-indkomst og anden indkomst, hvis det er åbenbart, at CFC-indkomsten udgør mindre end halvdelen eller mere end halvdelen.

 

Endvidere skal det bemærkes, at der kun skal foretages indkomstopgørelse og selvangivelse af datterselskabets indkomst, når betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt.

 

Danske moderselskaber beskattes af indkomsten i danske CFC-datterselskaber. Indkomsten opgøres på samme måde som ved beskatningen af datterselskabet. Der gives creditlempelse for den af datterselskabet betalt skat.

 

Skatteministerens kommentar:

Lovforslaget er ved ændringsforslaget ændret således, at CFC-beskatningen sker i det danske moderselskab, der har den største kapitalandel.

 

I ændringsforslaget er det endvidere foreslået, at uforrentede fordringer på varedebitorer og uforrentet gæld til varekreditorer ikke anses for at være finansielle aktiver ved opgørelsen af CFC-aktivtesten. Herved er fordringer mod varedebitorer kun et finansielt aktiv i forbindelse med aktivtesten i § 32, stk. 1, nr. 2, hvis fordringen forrentes.

 

Det er foreslået, at datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret skal udgøre mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver, idet det ikke skal være muligt ved indkomstårets slutning af apportindskyde ikke-finansielle aktiver – og derved undgå CFC-beskatning. Der er derfor ikke tale om et simpelt gennemsnit af primo og ultimo, men en løbende gennemsnitsberegning.

 

Immaterielle aktiver omfattet af § 32, stk. 5, nr. 6, 2. pkt., anses ikke for at være et finansielt aktiv i forbindelse med aktivtesten. Det er en forudsætning, at det immaterielle aktiv er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed, samt at de løbende betalinger ikke stammer fra koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Opgørelsen af CFC-indkomst og den samlede indkomst i selskabsskattelovens § 32, stk. 4, skal – som hidtil – foretages efter danske skatteregler med de enkelte modifikationer, der fremgår af stk. 4.

 

Indkomstopgørelsen i stk. 4 er en opgørelse af indkomsten i indkomståret, jf. således stk. 1, nr. 1, (Datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5 i indkomståret udgør mere end ½ af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4). Det er præciseret i ændringsforslaget, at fsva. danske datterselskaber anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden fremførelse af underskud fra tidligere indkomstår.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Der kan fsva. begrundelsen for at medregne hele datterselskabets indkomst henvises til Skatteministerens besvarelse af henvendelsen fra Dansk Industri.

 

Det kan bekræftes, at et datterselskab alene kan omfattes af CFC-beskatning, hvis selskabet har positiv CFC-indkomst.

 

Det kan bekræftes, at indkomstopgørelserne i udenlandske datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4 og 7, kan foretages i fremmed valuta. Omregning af selskabets samlede skattepligtige indkomst sker efter skattekontrollovens § 3 C, stk. 7.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Det kan bekræftes, at underskuddet opgjort efter danske regler vil kunne fremføres til modregning i den samlede indkomst. Den samlede indkomst er herefter nul – og der vil være et underskud på 7.000 til fremførsel med henblik på modregning i senere indkomstår.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Skatteministeriet er enig i, at dobbeltbeskatningen i eksemplet bør undgås. I ændringsforslaget er det derfor foreslået, at der i CFC-beskatningen gives credit for evt. beskatning af moderselskabet efter aktieavancebeskatningsloven som følge af aktieoverdragelsen.

 

Skatteministerens kommentar:

 

De foreslåede stramninger af afskrivninger på såkaldte infrastrukturaktiver omfatter ikke aktiver, som industrielle virksomheder anvender til lagring eller opbevaring af hjælpemidler og råvarer som led i produktionsprocessen. Tilsvarende gælder virksomhedens egne spildevandsledninger, vandforsyningsledninger og elledninger.

 

Der vurderes ikke at være et særligt behov for at lave en indfasningsperiode for afskrivningsstramningen vedrørende infrastrukturanlæg, som er en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti. Det er aftaleparternes opfattelse, at den fastsatte afskrivningssats er i bedre overensstemmelse med den reelle driftsøkonomiske levetid for de pågældende driftsmidler.

 

Med hensyn til godkendelsen af undtagelsesbestemmelsen for vindmøller må fastlæggelse af ikrafttrædelsestidspunktet afhænge af EU-kommissionens bemærkninger i forbindelse med godkendelsen. Når undtagelsesbestemmelsen træder i kraft påtænkes den – som de øvrige afskrivningsændringer tillagt virkning fra og med indkomståret 2008, jf. lovforslagets § 14, stk. 5.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Til det anførte vedrørende opgørelsen af overgangssaldoen for unoterede aktier skal jeg henvise til mit svar på spørgsmål 44 fra Skatteudvalget og til mit ændringsforslag nr. 23 til den foreslåede § 45 A, stk. 4.

 

Med ændringsforslaget søges det sikret, at aktionærer i selskaber, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse allerede havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, ikke ved opgørelsen af overgangssaldoen stilles anderledes end aktionærer i selskaber, der på fremsættelsestidspunktet endnu ikke havde aflagt årsregnskab for dette regnskabsår, og som dermed ved en ændring af selskabets regnskabspraksis ved opskrivning af aktiver havde mulighed for at opnå en højere overgangssaldo. Det forudsættes dog i den forbindelse, at aktionærerne ikke afstår aktierne i selskabet i regnskabsåret 2007.

Ændringsforslaget indebærer, at en aktionær i et selskab, der inden fremsættelsen af lovforslaget havde aflagt årsregnskab for regnskabsåret 2006, får mulighed for at forhøje sin overgangssaldo, hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ændrer regnskabspraksis og opskriver et eller flere af de aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006. Aktionærens overgangssaldo forhøjes i givet fald med den del af de foretagne opskrivninger, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

 

SKATs kontrol af, at den skattepligtige opgør sin overgangssaldo korrekt, foretages som en del af SKATs almindelige ligning og undergives almindelige dokumentationskrav.

 

For så vidt angår afgrænsningen af begrebet ”regnskabsåret 2006” i den foreslåede § 45 A, stk. 4, henvises til mit svar på spørgsmål 34 og 35 fra Skatteudvalget.

 

En skattepligtig, der er omfattet af overgangsordningen, skal kun skal opgøre én overgangssaldo, der omfatter samtlige de aktier – både unoterede og børsnoterede, danske og udenlandske – som vedkommende ejede den 1. januar 2007. Der skal således ikke opgøres en overgangssaldo for hvert enkelt af de selskaber, som den skattepligtige måtte have ejet aktier i pr. denne dato.

 

Overgangssaldoen opgøres som summen af det efter forslaget til § 45 A, stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007.

 

Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 25 og 98 fra Skatteudvalget, hvori der redegøres nærmere for, hvorledes opgørelsen foretages, hvis den skattepligtige har anskaffet aktierne i et selskab på forskellige tidspunkter, og nogle af disse er anskaffet til en højere kurs end kursen den 1. januar 2007 og nogle er anskaffet til en kurs under kursværdien den 1. januar 2007.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvad der sker med overgangssaldoen, hvis der foretages omstruktureringer i form af skattefri aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri fusion, henviser jeg til mine svar på spørgsmål 47, 48 og 49 fra Skatteudvalget.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der kan beregnes overgangssaldo, hvis en personligt ejet virksomhed omdannes til et selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, henviser jeg til mit svar på spørgsmål 96 fra Skatteudvalget. Hvis en skattefri virksomhedsomdannelse sker pr. 1. januar 2007 men først vedtages i løbet af foråret 2007 med tilbagevirkende kraft, vil de modtagne aktier blive anset for anskaffet på datoen for stiftelsesdokumentets underskrift. Ligger denne dato efter den 1. januar 2007, vil aktierne ikke skulle medregnes ved opgørelsen af overgangssaldoen, idet det alene er de aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, der medregnes.

 

Behandlingen af en overgangssaldo i forbindelse med en persons død afhænger af de skattemæssige successionsregler i dødsboskatteloven. Successionsreglerne i dødsboskatteloven er af en sådan generel karakter, at der i alle de nævnte situationer vil ske succession i overgangssaldoen.

Som det fremgår af min besvarelse af udvalgets spørgsmål 100, vil et dødsbo således  i medfør af dødsboskattelovens § 20 indtræde i afdødes eventuelle overgangssaldo. Ved opgørelsen af boets beskatning, vil en eventuel resterende overgangssaldo derfor kunne anvendes.

For så vidt angår opgørelsen af indkomsten i mellemperioden, fremgår det af dødsboskattelovens § 62, at afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle, og at indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Dette indebærer, at afdødes eventuelle overgangssaldo vil kunne anvendes ved opgørelsen af beskatningen.

En ægtefælle, der succederer generelt i medfør af dødsboskattelovens § 59, vil også succedere i afdødes eventuelle resterende overgangssaldo, jf. mit svar på udvalgets spørgsmål 99, ligesom en arving, der succederer efter reglen i dødsboskattelovens § 36 ligeledes vil succedere i overgangssaldoen.

 

 

Skatteministerens kommentar:

Bestemmelsen er ikke indført med inspiration fra andre lande. Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om andre landes regler på dette område. Baggrunden for reglen er, at likvidationen kan anvendes til at konvertere (begrænset) skattepligtigt udbytte til en aktieavance, der ikke er skattepligtig til Danmark.

 

Bestemmelsen foreslås justeret ved et ændringsforslag, hvorved der også tages højde for det manglende ”ikke”.

 

 

 

Skatteministerens kommentar:

Det foreslås, at de nye CFC-regler finder anvendelse fra og med den 1. juli 2007. Indtil dette tidspunkt finder de hidtidige CFC-regler anvendelse med den modifikation, der gælder som følge af Cadbury Schweppes dommen, jf. genoptagelsesreglen i § 14, stk. 2. De nye regler skal have virkning hurtigst muligt for at sikre, at skattesystemet er robust.

 

Den danske CFC-beskatning vedrørte – i modsætning til de britiske regler, der blev bedømt af EF-domstolen – udelukkende CFC-indkomsten. Selskabets øvrige indkomst blev ikke beskattet i Danmark. De af domstolen nævnte kriterier skal derfor have været opfyldte for CFC-delen af selskabets virksomhed for at kunne opnå genoptagelse.

 

Der er i ændringsforslaget fastsat særlige overgangsregler for medregningen af 20 pct. af anskaffelsessummerne for ikke-sambeskattede datterselskaber.

 

Den forholdsmæssige beløbsgrænse i § 14, stk. 3, er udtryk for, at der ikke gives et fuldt bundfradrag på 20 mio. kr., når indkomstperioden fra 1. juli 2007 til afslutningen af indkomståret udgør mindre end et år. Det skyldes, at beløbsgrænsen er fastsat med udgangspunkt i et fuldt indkomstår. Der henvises endvidere til eksemplet i bemærkningerne til § 14, stk. 3, i lovforslaget.

 

De to nævnte fejlhenvisninger i § 14, stk. 5 og 6, vil blive rettet ved et ændringsforslag.

 

 

 

 

 

Â