Ændringsforslag

til

L 216 om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ændrede regler om bopælspligt)

 

 

 

 

Af fødevareministeren

 

 

 

Til § 1

 

1) I den under nr. 1 foreslåede § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

 

”Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.”

 

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

[Fradragsarealer medregnes ikke]

 

 

2) I den under nr. 1 forslåede § 8a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

 

”Stk. 3. Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fradragsarealer.”

 

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

 

[Fradragsarealer medregnes ikke]

 

 

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

” 01. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres ”§ 8” til: ”§ 8a”.

 

[Teknisk konsekvensændring]

 

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1 og 2

Med ændringerne præciseres det, at arealet opgøres med fradrag af arealer efter lovens

§ 12, stk. 5, f.eks. arealer, der er pålagt fredskovspligt og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende. Dette svarer til den hidtidige opgørelse af arealgrænsen på 30 ha efter erhvervelsesreglerne.

 

 

 

 

 

Til nr. 3

Ændringen er en teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 1, hvor den hidtil gældende driftsbopælspligt i § 8, stk. 2, videreføres i den foreslåede bestemmelse i § 8a for så vidt angår ejendomme på 30 ha eller derover.