Folketingets
Udvalg for
|
 |
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. maj 2007 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 11 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 216 (forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme):
Spørgsmål 11:
â€Vil ministeren i forlængelse af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 4 uddybende oplyse, om det er muligt, at ændre fristen for en erhververs adgang til at opsige en lejer fra 6 mÃ¥neder til 1 Ã¥r og samtidig fastholde fristen pÃ¥ 6 mÃ¥neder for at opfylde bopælspligten ved at give dispensation i sager, hvor landbrugsejendommens beboelsesbygning er udlejet?â€
Svar:
Landbrugslovens § 17, stk. 1, indeholder en hjemmel til at dispensere fra reglerne om personers erhvervelse af landbrugsejendomme i lovens §§ 12-16, når særlige forhold taler herfor, herunder i de i stk. 2-7 nævnte tilfælde.
Af lovens § 17, stk. 2, fremgår det, at der kan dispenseres fra bopælskravet, hvis istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen er nødvendig før indflytning, hvis erhververen er under uddannelse, eller hvor ejendommen i længere tid har været i slægtens eje og ønskes overdraget til en slægtning. Med lovforslaget foreslås
§ 17, stk. 2, ophævet, idet dispensationsadgangen videreføres med § 8, stk. 4, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 3. Denne ændring har således ikke betydning for det materielle indhold, og den beskrevne praksis forudsættes opretholdt.
Dispensation kan derudover meddeles, når andre særlige hensyn taler for det. Disse særlige hensyn er opregnet i §§ 28-36 i cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme.
Cirkulærets § 37 angiver de tilfælde, hvor dispensation normalt er udelukket. Blandt disse er de tilfælde, hvor ejendommens beboelsesbygning er udlejet, hvor ejendommen er bortforpagtet, eller hvor sælger har forbeholdt sig bopælsret for sig selv eller andre. Dispensation kan således ikke ske alene med henvisning til, at beboelsesbygningen er udlejet.
Begrundelsen for, at der ikke her bør meddeles dispensation, er, at det er erhververen selv, der har bragt sig i den situation, der forhindrer, at bopælskravet kan opfyldes.
En praksis, hvorefter der meddeles dispensation som følge af, at erhververen ikke kan tage fast bopæl på ejendommen før 1 år efter erhvervelsen, vil således være en ændring i forhold til den tidligere restriktive praksis med hensyn til dispensation fra bopælspligten. En lempelse på dette punkt vil endvidere efter min mening let kunne føre til ønsker om yderligere lempelser f.eks. fra erhververen, hvor ejendommen er bortforpagtet, og som formentlig med rette kan hævde at have tilsvarende problemer, som den erhverver, hvor ejendommen er udlejet.
Såfremt der ønskes en ændret dispensationspraksis på området, vil det være nødvendigt at ændre det ovennævnte cirkulære, ligesom selve dispensationsmuligheden af lovtekniske grunde formentlig tillige bør skrives ind i en bekendtgørelse om administrationen af reglerne i landbrugsloven.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 4, kan regeringen ikke støtte en ændring af opsigelsesfristen fra 6 måneder til 1 år, og jeg kan derfor heller ikke - også af de ovennævnte grunde - støtte en ændret dispensationspraksis på området.
Søren Gade
                                                                /Eva Nissen