Folketingets Udvalg for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg

1240 København K

København, den 22. maj 2007

Sagsnr.: 8039

 

 

 

 

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. maj 2007 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 8 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 216 (forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme):

 

Spørgsmål 8:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2 uddybende oplyse, om den tidligere gældende landbrugslov indeholdt et uddannelseskrav også til ejere af ejendomme under 30 ha, og om der i givet fald vil kunne genindføres et sådant uddannelseskrav?”

 

Svar:

Uddannelseskravet blev indført i landbrugsloven i 1978 for erhvervelser i almindelig fri handel som et supplement til kravene om bopælspligt og hovederhverv, der var indført lovændringen i 1973.

 

Ændringen var en styrkelse af lovens strukturpolitiske sigte, idet uddannelseskravet måtte forventes på afgørende måde at fremme udviklingen hen imod større og mere rentable bedrifter.

 

Ved lovændringen i 1986 differentieredes uddannelseskravet således, at det skærpedes for ejendomme over 30 ha, lempedes for ejendomme mellem 15 og 30 ha og ophævedes for ejendomme under 15 ha. Baggrunden herfor var et ønske om at bevare et stort antal små fritidsbrug.

 

Endelig ophævedes uddannelseskravet helt for ejendomme under 30 ha ved lovændringen i 1989.

 

Som anført i min besvarelse af spørgsmål 2 vil en genindførelse af uddannelseskravet for ejendommene under 30 ha indebære, at et meget stort antal ejendomme fremover alene vil kunne erhverves af købere med en landbrugsmæssig uddannelse.

 

Det er formentlig meget usikkert, om der overhovedet er tilstrækkeligt mange interesserede købere med en sådan uddannelse, hvilket vil indebære, at de overskydende ejendomme alene vil kunne afhændes til samdrift eller sammenlægning med eksisterende bedrifter, med en forstærket strukturudvikling til følge.

 

Det er samtidigt ministeriets juridiske vurdering, at det vil være overvejende sandsynligt, at en sådan skærpelse af erhvervelseskravene ved en fornyet forelæggelse for EF-Domstolen vil blive anset for at være i strid med proportionalitetsgrundsætningen.

 

 

 

Søren Gade

 

 

 

 

                                                                 /Eva Nissen