Den næste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 26:
Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Af udenrigsministeren (Per Stig Møller). (Fremsat 4/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det er et lovforslag, vi er glade for i Venstre, for vi støtter østudvidelsen, og det her er jo de sidste to lande fra den tidligere kommunistiske del af Europa, der nu får mulighed for at blive medlemmer af EU. Det er en proces, vi har støttet hele vejen igennem, og vi har glædet os over, at vi nu er oppe på i alt ti lande fra Øst- og Centraleuropa, altså fra de tidligere kommunistiske lande, der nu kan blive medlemmer af EU.
     Vi havde, som det fremgik af førstebehandlingen i sidste samling, gerne set, at vi kunne have ratificeret på et tidligere tidspunkt i foråret her fra dansk side. Det, at vi ikke ratificerede dengang, som der var lagt op til fra regeringens side, har jo betydet, at vi nu er blandt de tre sidste lande; det er kun Tyskland og Belgien, der heller ikke har ratificeret østudvidelsen med Bulgarien og Rumænien endnu.
     Men der er ikke nogen grund til at græde over spildt mælk. Vi vil i stedet for glæde os over, at vi allerede i Europaudvalget i fredags besluttede, at vi til gengæld vil lægge op til en hasteprocedure, så vi kan gennemføre tredjebehandlingen, om alt går vel, her i slutningen af november, så vi altså kan være med til at byde Bulgarien og Rumænien velkommen i EU allerede til nytår.
     I Europaudvalget har vi jo for meget lang tid siden givet et mandat til, at vi siger ja til Bulgarien og Rumænien, og derefter har det været op til Kommissionen at vurdere, om landene i tilstrækkelig grad har levet op til alle de regler, vi allerede har vedtaget i EU. Det fik vi en rapport om den 26. september, hvor Kommissionen gav grønt lys for, at de to lande kan komme med. Samtidig er der blevet fremlagt en tiltrædelsestraktat for landene, som er meget skrappere end det, vi har set hidtil, idet der er lagt meget skærpede sikkerhedsmekanismer ind. Det vil sige, at der, især inden for områder som korruption og organiseret kriminalitet, vil blive holdt ekstra øje med de to lande. Vi har altså ikke anerkendt, at landene i dag lever fuldt op til EU's niveau, og derfor lægger vi den mekanisme ind, der skal være med til at sikre, at EU hele tiden fastholder presset - også til gavn for de nye lande - på dem, for at sikre, at man kommer korruptionen til livs, og at man gør noget effektivt for at stoppe den internationale kriminalitet og den organiserede kriminalitet.

     Så selv om de bliver medlemmer, vil der altså ske en overvågning på RIA-området. Man vil gå meget konsekvent og konkret til værks ved at opstille nogle benchmarks, nogle helt konkrete målsætninger, så det for landene bliver til at forholde sig til, at man faktisk opstiller nogle helt præcise krav og målsætninger for, hvordan man skal komme videre, og hvordan man skal sikre, at samfundene udvikler sig i en fornuftig og demokratisk retning også her på falderebet til optagelse i EU.
     Tidligere i dag havde Europaudvalget den store glæde, at vi havde besøg af viceudenrigsministeren fra Bulgarien, fru Koldanova. Det er jo klart, at Europaudvalget gennem hele processen har interesseret sig meget for østudvidelsen, og derfor var det en glæde for os at have besøg af dette fremtrædende medlem af den bulgarske regering. Hun kunne berette, hvor positivt det allerede går på det økonomiske område i Bulgarien, altså inden medlemskabet, for det, der sker, når nye lande søger om medlemskab i EU, er, at så opdager erhvervslivet jo også, at der er ved at ske noget i det pågældende land, og så begynder investeringerne at komme ind.
      Helt konkret har man i Bulgarien oplevet en halvering af arbejdsløsheden de sidste 5 år, fra 18 pct. i 2001 til 8,6 pct. i dag. Så det er en meget hurtig økonomisk positiv udvikling, disse lande er inde i, og det er jo så også en af grundene til, at der er al mulig grund til at glæde sig over, at også de to lande kan komme med, for det medvirker både politisk og økonomisk til at sikre nogle gode vilkår og en god fremtid for landene.
     Afslutningsvis vil jeg nævne, at viceudenrigsministeren fra Bulgarien nævnte, at der i meningsmålingerne er 70 pct. tilslutning til EU. Det er et godt udgangspunkt for medlemskab af EU, og det er endnu en grund til, at Venstre klart kan støtte lovforslaget her.

Tak. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Rune Lund.

I Enhedslisten har vi det sådan, at når EU skal optage nye medlemslande, skal to ting være opfyldt. Den ene er, at landet gerne vil selv, og den anden er, at landet opfylder betingelserne for EU-medlemskab. Det er ikke det samme, som at Enhedslisten anbefaler et medlemskab af EU, vi har meget svært ved at anbefale noget, som vi synes er en meget udemokratisk institution, og hvor vi synes tingene foregår på de store selskabers præmisser, på markedskræfternes præmisser, men hvis landene gerne vil optages, og hvis de opfylder betingelserne, skal de være velkomne. Det er jo i forhold til punkt 2, vi har et problem, for som fru Charlotte Antonsen også selv siger i sin ordførertale: Landene lever ikke fuldt ud op til EU's niveau. Der, hvor vi står nu, er jo i en situation, hvor man vil optage nogle lande, som faktisk ikke opfylder betingelserne. Og er det ikke et problem? Synes Venstre ikke det?

Jamen altså, det er klart, at Kommissionens vurdering i den rapport, vi fik her i september måned, er, at de opfylder betingelserne, men som jeg siger, har der jo været masser af eksempler på korruption, på kriminalitet osv., som gør, at vi den her gang har valgt at sætte ekstra meget ind på at kontrollere landene også her i perioden op til deres egentlige medlemskab fra den 1. januar, og også at man efterfølgende følger landene meget, meget tæt.
     Det, jeg siger, er, at, ja, de opfylder betingelserne, for ellers kunne de ikke blive medlemmer, men der er konstateret store problemer i landene, og derfor holder vi et meget, meget vågent øje med, hvad der foregår, også i de kommende måneder.

Jeg ved godt, at Kommissionen har indstillet landene til optagelse pr. 1. januar 2007, men det er ikke det samme, som at de opfylder betingelserne. Det, man har gjort, er jo, at man kører videre med alle de overvågningsforanstaltninger, som man ville lave, hvis landet ikke skulle optages i EU, og det er jo et klokkeklart bevis på, at landet ikke opfylder betingelserne.
     Jeg kan læse op af en leder fra Politiken fra den 27. september, dvs. dagen efter, at Kommissionen kom med sin rapport, og der skriver Politiken, som jo ikke ligefrem er en EU-modstander-avis - den er til tider meget EU-lalleglad:
     »Denne avis har altid talt varmt for EU-udvidelse, men mener, at det nu går for hurtigt med de to Balkanlande. EU begik en fejl, da det lovede dem medlemskab fra næste år eller senest i 2008. Beskeden til dem burde have været: Ja, når I har indfriet betingelserne.«
     Det er sjældent, jeg er så enig med ledere i Politiken om EU-spørgsmål.
     Jeg vil spørge, om fru Charlotte Antonsen virkelig mener, at Bulgarien har levet op til de krav for optagelse i EU, som andre lande har levet op til gennem tiden.

Det er klart, at Bulgarien og Rumænien har været meget tilbagestående. Som viceudenrigsministeren selv nævnte på det møde, vi havde i Europaudvalget - hvor hr. Rune Lund jo også sidder, men han kunne jo desværre ikke deltage i det møde - er de da også selv meget opmærksomme på, at det har været meget konservative systemer, som de siger sådan på en pæn måde. Det har været nogle af de frygteligste kommunistiske systemer, denne verden har set, og derfor har det været svært for dem at blive helt perfekte europæisk standard-lande, men de kan selvfølgelig ikke komme med ind, hvis de ikke lever op til kravene.
     Så Politiken tager altså også i denne sag fejl.

Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil slet ikke gå ind i den i øvrigt meget spændende diskussion om Politikens validitet, men jeg synes bestemt, vi skal rejse den på et andet tidspunkt. Det vil jeg meget gerne medvirke til.
     Det, som jeg hæfter mig lidt ved, er, at ordføreren siger, at både Bulgarien og Rumænien opfylder kriterierne. Det synes jeg jo er et interessant synspunkt, alt imens jeg gerne vil henvise til tiltrædelsestraktatens artikel 36, 37 og 38, hvor man jo meget klart tager forbehold, og hvor man indfører nogle bestemmelser, som faktisk muliggør, at man kan undlade nogle områder. RIA-området, som ordføreren selv nævner, hele det indre marked og det økonomiske område indfører man altså klausuler på, så man kan tage det ud igen, hvis det nu viser sig, at alting går galt - hvad det formodentlig vil gøre - når indlemmelsen har fundet sted.
     Mener ordføreren, at de tre artikler indikerer, at alle betingelser er overholdt?

De indikerer, at de to lande har store problemer, og som jeg selv nævnte i indledningen, indfører vi derfor nogle usædvanlig strenge sikkerhedsmekanismer for de her to lande. Det er jo sådan set også det, hr. Messerschmidt siger. Han siger det så på en anden måde, fordi hr. Messerschmidt helst ikke vil have landene med, så vidt jeg kan forstå det, der bliver sagt.
     Jeg hæfter mig ved, at Kommissionen på trods af de problemer, der er, alligevel anbefaler, at de kommer med i EU nu, men at man samtidig fastholder nogle meget, meget skrappe sikkerhedsmekanismer, der kan være med til at rette op på netop RIA-området. Der er også noget med administrationen af landbrugspolitikken; der er også noget med det indre marked; og der er noget med noget svinepest. Der er nogle forskellige konkrete områder, hvor vi naturligvis skal sikre os, at alt er i den fineste orden, inden vi åbner døren.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for endnu en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at fru Antonsen medgiver, at betingelserne ikke er overholdt. For hvis de var det, ville de tre nævnte artikler naturligvis være overflødige.
     Det, der så kunne være interessant at høre om fru Antonsen ville underholde med, er: Hvad ville alternativet være til et medlemskab for Bulgarien og Rumænien i 2007? Altså, det er evident for alle, der ser, hvordan forholdene er i de to lande, at de på ingen måde lever op til et medlemskab af EU. Hvilke andre muligheder har vi? Det, jeg sigter til, er naturligvis, at fru Antonsen må indrømme, at man allerede har givet landene tilsagn om at komme med senest
i 2008. Mener fru Antonsen ikke, at det er en fuldstændig hovedløs måde at forhandle på, at man igangsætter en proces, hvor man kan se, at landene ikke opfylder kriterierne, men hvor man på forhånd har besluttet sig for, at de inden en given dato, indgangen til 2008, skal med alligevel uanset problemerne med svinepest, uanset de fuldstændig horrible eksempler på børneinstitutionsområdet, uanset landbrugssektoren, som ligner noget fra Morten Korchs dage, og uanset at område for område er på et niveau, der overhovedet ikke hører til i EU-kredsen?

Det er rigtigt, at de to lande er meget fattige. Altså, jeg kan høre på hr. Morten Messerschmidt, at han ikke har ønsket, at man skulle tage de fattige, nye, frie nationer med i Europa. Det er jeg fuldstændig uenig i.
     Da vi i sin tid fra dansk side faktisk i mange, mange år pressede på for, at alle de europæiske lande, der ønskede det, kunne blive medlemmer, forudsat at de opfyldte kriterierne, var det jo en pakke, vi sagde ja til. EU er jo baseret på kompromiser. I Danmark gik debatten meget på de baltiske lande, det var dem, vi var meget optaget af, fordi de som vi er små. Andre lande lagde vægt på, at det var Rumænien og Bulgarien; det var især nogle af de sydeuropæiske lande. Derfor er der tale om, at den femte udvidelsesrunde var en pakkeløsning. Vi står altså ved vort ord, og vi har lovet de to lande, at de også kunne komme med i udvidelsen.
     Kommissionen giver nu grønt lys og siger: De her lande har udviklet sig meget. Jeg kom selv med et par eksempler på det, bl.a. et meget markant fald, en halvering af arbejdsløsheden på 5 år i Bulgarien, et konkret eksempel på, at det faktisk går meget hurtigt fremad i landene.
     Så mismodet må gemmes til en anden dag, vil jeg gerne sig til hr. Messerschmidt.

Tak til fru Charlotte Antonsen. Så er det hr. Svend Auken som ordfører.

Det er en meget glædelig dag i dag, hvor vi lægger op til gennem denne lov at gøre det muligt for Danmark at tilslutte sig, at Rumænien og Bulgarien kan blive medlem af EU med fulde medlemsrettigheder fra den 1. januar 2007.
     Vi er tilbøjelige til at tale om alle problemerne, og dem skal man selvfølgelig heller ikke forbise, men jeg vil gerne som en, der har besøgt Rumænien og Bulgarien ved flere lejligheder, og som i mange år har samarbejdet med både skiftende rumænske regeringer og skiftende bulgarske regeringer og også haft samarbejde med lokale instanser især på miljø- og energiområdet, sige, at det er to perler, der kommer ind i det europæiske samarbejde.
     Der er masser af potentiale i de to lande. Der er en rig kulturarv, og der er fantastiske naturressourcer. I virkeligheden er en af udfordringerne for os i forbindelse med udvidelsen at bevare de naturressourcer, så de ikke bliver ødelagt, som vi i Vesteuropa desværre har været tilbøjelige til at gøre. Der er utrolig meget at bygge videre på, og det er en særlig glæde for os i Danmark, der har haft dette specielt gode forhold til Østbalkan, at det nu lykkes.
     For som fru Charlotte Antonsen meget rigtigt sagde, har det jo været en dansk holdning, at alle central- og østeuropæiske lande, der havde mulighed for det, som opfyldte kriterierne, og som selv ønskede det, skulle have chancen for at blive medlem af EU. Vi var imod Santerkommissionens forslag om, at der kun skulle være seks i første omgang, vi sagde, at alle skulle have chancen. Det betød, at også Bulgarien og Rumænien har fået muligheden for at søge og forhandle om opfyldelsen af kriterierne.
     Men det er klart, at det ikke er nogen helt nem sag for lande med en besværlig historisk arv og betydelige økonomiske problemer uden videre at tilpasse sig det stade, som resten af Europa heldigvis er nået frem til.
     De to lande er potentielt meget velstående lande, men i dag er det ikke velstående lande, og det skal man være opmærksom på. Man skal også være opmærksom på, at de institutioner, de har, ofte er nye og ikke rodfæstede på samme måde, som vi kunne ønske os.
     Imidlertid er der heller ingen tvivl om, at selve udvidelsesprocessen har haft dynamiske effekter i den rigtige retning i både Rumænien og Bulgarien, og i dag er det Kommissionens vurdering, at Rumænien og Bulgarien kan blive medlemmer fra den 1. januar 2007, men at man skal fortsætte denne dynamiske udvikling hen imod bedre institutioner og bedre opfyldelse af de fælles idealer. Og der har Kommissionen jo i sin rapport fra den 26. september angivet en række skridt, man kan tage i tilfælde af, at Rumænien og Bulgarien ikke lever op til alle EU's krav.
     Vi kan på det grundlag helhjertet støtte forslaget og sige ja til det forslag, der er lagt frem fra regeringens side.
     Må jeg gøre opmærksom på, at vi jo nu nærmer os 500 millioner mennesker i det europæiske samarbejde. Det er ikke små lande, der her bliver medlemmer. Der er ingen tvivl om, at Europa bliver både større og rigere, også selv om der er problemer, ved, at Rumænien og Bulgarien bliver medlemmer.
     Så sker der jo nogle ændringer, og en af de vigtigste ændringer er jo, at man skal sammensætte en ny Kommission fra og med 2009. Ifølge Nicetraktaten er det jo sådan, at man, når man kommer op over 25 medlemmer, op på 27 medlemmer, skal reducere antallet af kommissærer, og så skal man indføre rotationsordninger. Det vil blive meget spændende måske allerede i forbindelse med den her sag, men i hvert fald i nær fremtid at diskutere det her perspektiv med udenrigsministeren og regeringen.
     Jeg kan sagtens se alle problemerne, og vi skal følge dem, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at løse dem, men det skal ikke tilsløre, at det er en glædens dag i dag, og jeg byder både Bulgarien og Rumænien velkommen i det europæiske samarbejde.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først fra hr. Morten Messerschmidt.

Nu kender alle vi europaudvalgsmedlemmer jo hr. Aukens entusiasme for det europæiske projekt, og jeg anerkender også fuldstændig den glød, kan man sige, der ligger i velkomsthilsenen til Bulgarien og Rumænien i dag. Det er i hvert fald sådan, jeg forstår det.
     Når nu man holder negativsiden op, som er det, der er problemet for mig og Dansk Folkeparti, problemerne med trafficking, den internationale kriminalitet og alle de andre områder, f.eks. korruptionen, som taler imod, så kunne jeg egentlig godt tænke mig, om hr. Svend Auken kunne nævne andet end de pragtfulde naturressourcer og den store kulturarv i Bulgarien, som er det store aktiv for EU, altså for os, ved at tage de to lande med. Det ville jeg egentlig synes var rimeligt, også over for Bulgarien.
     Jeg mener: Er det ikke lidt en degradering i forhold til de flotte ord, hr. Auken anvender, kun at pege på nogle naturressourcer og en kulturarv, som de to lande altså skulle kunne berige EU med?

Jeg mener, at der er et stort økonomisk potentiale, jeg mener, at der er sikkerhedspolitiske interesser, og jeg mener, at der er mange andre oplagte grunde til at byde Rumænien og Bulgarien velkommen i samarbejdet.
     Jeg vil bare pege på, at det hele ikke kun er problemer, ikke kun er økonomi og ikke kun er overgangsvanskeligheder, men at der også er en meget stor rigdom knyttet til at få Rumænien og Bulgarien med. Og så er det nogle meget dejlige mennesker.
     Den rumænske kultur er jo den eneste latinske kultur i Centraleuropa, og det er et utrolig spændende land; og Bulgarien er jo det mest udpræget slaviske land. Så vi får to, skal vi sige, meget spændende kulturer og også politiske kulturer ind i vores samarbejde. Så hr. Messerschmidt har fuldstændig ret i, at man kan finde mange flere begrundelser.
     Jeg synes ikke, at man kun skal hæfte sig ved problemerne, man skal også se på, om man kan gøre noget ved de problemer, og der har erfaringen jo været i resten af Centraleuropa og Østeuropa, hvor der også har været problemer, at netop medlemskabet har ført til en mere stabiliserende og mere menneskeliggørende udvikling.

Jeg har ingen grund til at tvivle på hr. Aukens ord om, at både bulgarere og rumænere er dejlige mennesker, men jeg synes måske bare ikke, at det i sig er et argument, som burde have så stor vægt i lige den her diskussion.
     Nu nævner hr. Auken så sikkerhedsspørgsmålet og det handelspolitiske spørgsmål. Altså, det handelspolitiske burde man vel kunne håndtere ved de tredjelandsaftaler, som man allerede har med Bulgarien og Rumænien, altså et handelsteknisk samarbejde, som vel egentlig ikke nødvendiggør et medlemskab af Unionen.
     Jeg stiller bare mig selv det spørgsmål, om ikke hr. Auken godt kan se, at alle de fordele, både når det kommer til naturressourcer, hr. Aukens venner i de to lande og de dejlige mennesker, og hvad det ellers måtte indeholde, kunne man faktisk få uden at tage landene med nu, og at vi ved at udskyde optagelsen kunne undgå at få alle de negative konsekvenser: korruptionen, kriminaliteten, traffickingen, mafiaen i Bulgarien.
     Ville man ikke kunne få alle de positive elementer fra de to lande ved at udskyde optagelsen og derved udskyde problemerne og måske få afhjulpet problemerne, samtidig med at man allerede nu får de positive ting?

Der er jo en valgmulighed mellem den 1. januar 2007 og den 1. januar 2008, og der har vi jo lagt meget vægt på at høre Kommissionens endelige bedømmelse, før vi traf beslutning i Danmark, og nu har vi fået en indstilling, der siger, at det er rigtigt at lægge 2007 til grund, altså den 1. januar 2007, og så til gengæld have et meget stærkt monitoreringsprogram netop på de områder, som hr. Messerschmidt nævner, og som fortsat er problemområder, kombineret med, parret med en række sanktioner, der kan iværksættes, hvis ikke man lever op til kravene.
     Det betyder, at den dynamiske udvikling fortsætter. Den
1. januar er ikke en slutsten, det er en begyndelse på det egentlige politisk-økonomiske samarbejde i EU, men det er også en fortsættelse af den dynamiske udvikling hen imod bedre vilkår i de to lande.

Så er det hr. Rune Lund, der har en kort bemærkning til ordføreren.

Min bemærkning går på hr. Svend Aukens bemærkninger om, at et medlemskab vil føre til fremskridt. Hvis man nu fører den logik ud i sin yderste konsekvens, vil det jo betyde, at man skulle tilbyde alle lande, der i øjeblikket ansøger om EU-medlemskab, medlemskab med det samme, for så vil alt kun gå meget bedre.
     Hvis vi bruger den logik i forhold til Tyrkiet, som jo også er ansøgerland, må hr. Svend Auken jo i dag oppe fra Folketingets talerstol også være tilhænger af, at Tyrkiet på de nuværende betingelser bliver medlem af EU, for så vil fremskridtene også være større i Tyrkiet, end de ville have været i den situation, som vi står i nu, om jeg så må sige, hvor Tyrkiet ikke er medlem af EU.

     Synes hr. Svend Auken ikke, at den logik, som hr. Svend Auken præsenterer Folketinget for her i dag, er en smule simplificeret, for forsimplet og ikke tager hensyn til den konkrete situation, som er meget alvorlig, hvor optagelsesbetingelserne ikke er opfyldt?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil være til fordel for Tyrkiet at blive medlem af EU. Og jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at der er klare fordele knyttet til en udvidelse med Tyrkiet, men der er altså også nogle ganske alvorlige problemer, og det er derfor, man har iværksat den procedure, vi kender til, i øjeblikket.
     Tyrkiet er et langt, langt større land, som geografisk rækker ind i områder, som vi jo ikke normalt har regnet for europæiske. Det er et land på - hvad er der? - 75 millioner mennesker, og befolkningstallet er stigende. Nu er vi i gang med en proces vedrørende Tyrkiet, som på et eller andet tidspunkt skal afklares, og vi vil på samme måde som med Rumænien og Bulgarien få en indstilling fra Kommissionen om, hvad der er klogt.
     Men jeg er helt enig med hr. Rune Lund i, at der er tale om fordele både for Tyrkiet og for EU ved et tyrkisk medlemskab, men der er altså også nogle meget alvorlige problemer, og det er dem, man får afklaret. Der er spørgsmålet, om vi kan modtage, om vi kan indarbejde et så anderledes samfund som det tyrkiske i vores kultur, og det vil vi også få problemer med med Rumænien og Bulgarien, men jeg synes, at når man taler om de her ting, så skal man ikke kun tale om problemer, så skal man også tale om chancer.

Det synes jeg også man skal, men jeg synes også, man skal tage de problemer, der er, alvorligt, og jeg forstår det, som hr. Svend Auken siger, på den måde, at hr. Svend Auken trækker i land i forhold til at sige, at det altid vil være en fordel at hive et land indenfor og give et land EU-medlemskab, og at det nogle gange godt kan give en bedre dynamik, om jeg så må sige, ikke at tilbyde EU-medlemskab. Det er jeg da glad for.
     I den forbindelse vil jeg da godt lige læse op fra den ledende artikel i Politiken den 27. september igen, for der står nemlig noget længere nede i lederen, som jeg også er enig med lederen i. Der står: »Selv om EU lover at holde de to nye medlemmer af klubben i stram snor, så ved vi af erfaring med andre nye medlemslande, at der slappes mere af, når først de er kommet igennem nøglehullet. Denne gang er nøglehullet i realiteten gjort for stort.« Jeg må sige, at det er jeg meget enig i. Hvorfor al det kissejav? Hvorfor smider vi ikke noget is i kølerhjelmen og siger velkommen til de her to lande, når de har opfyldt betingelserne, ligesom alle andre lande har gjort, inden de blev medlem af EU?

Det er et valg mellem den 1. januar 2007 og den 1. januar 2008. Kommissionen argumenterer, synes jeg, meget overbevisende for, hvorfor det skal være den 1. januar 2007 med fortsat pres på at løse problemerne.
     Så skal jeg tilstå over for hr. Rune Lund, at jeg er vokset op med Politiken, den har ligget, havde jeg nær sagt, ved siden af min vugge, og den har fulgt mig i alle årene, og jeg er glad for den avis, men jeg må sige, at det ikke er en så universel kærlighed, at jeg ikke har ærgret mig over enkelte ledere, og lederen af 27. september var ikke en undtagelse.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Charlotte Antonsen.

Jeg vil da gerne kvittere for en meget positiv tale fra Socialdemokratiet om denne østudvidelse. Når jeg gør det, er det selvfølgelig også, fordi jeg har bemærket, at Socialdemokratiet i januar måned, da vi første gang drøftede østudvidelsen med Bulgarien og Rumænien, var meget, meget kritisk, meget skeptisk.
     Er den nye tale her i dag udtryk for, at man har fortrudt, og at man er blevet opmærksom på, at det er meget vigtigt, at når vi her i Folketinget sender nogle signaler om, at vi er pro østudvidelsen, så bliver det selvfølgelig også bemærket udeomkring, ikke mindst i de to lande, vi taler om her, hvis man pludselig er meget bagstræberisk? Og er hr. Svend Auken så på sit partis vegne ked af, at vi bliver blandt de tre sidste lande i Europa, der ratificerer østudvidelsen med Bulgarien og Rumænien?

Det er en gang imellem, som om Socialdemokratiet er de eneste, der forsvarer den nuværende regerings europapolitik. Som jeg har forstået det, har regeringen været enig med os i, at det var rigtigt at udsætte det.
     Nu ved jeg ikke, om udenrigsministeren følger debatten her i Folketinget, men hvis han gør, vil jeg gerne gentage, at jeg tror, vi snart er det eneste parti, der følger regeringen. Vi var enige med udenrigsministeren i, at det var rigtigt med en udsættelse.

     Der er ingen tvivl om, at Danmark har været positiv over for Rumænien og Bulgarien hele vejen igennem. De havde formentlig end ikke været i ansøgerfeltet, hvis ikke Danmark konsekvent havde arbejdet for den universelle model på det her område. Men vi var enige om, at vi skulle bakke Kommissionen op og ikke foretage den danske ratifikation, før der lå en indstilling fra Kommissionen i september måned. Det er den, vi har fået den 26. september, og som anbefaler, at vi siger ja til den 1. januar.
     Så er det da rigtigt, at når man så siger ja, skal man gøre det fuldtonet og betone alle de positive aspekter, men i januar var vi jo nødt til at argumentere for, hvorfor vi mente det var rigtigt at afvente Kommissionen, fordi den rapport, vi havde fået for et år siden - jeg tror, det var i november måned sidste år - på en række nøgleområder som korruption, retsvæsen, fødevaresikkerhed, landbrug osv. havde været meget, meget kritisk over for Rumænien og Bulgarien.
     Så jeg oplever det her sådan, at Socialdemokratiet har været fuldstændig i overenstemmelse med den nuværende regering, hvorimod partiet Venstre flakser lidt rundt.

Det er faktisk os, der har en konsekvent linje og har været pro østudvidelsen hele vejen igennem. Men jeg er da glad for, at man i Socialdemokratiet efter sin vildfarelse i januar måned nu er vendt tilbage til at støtte østudvidelsen. Det er da klart, at vi alle sammen ønsker - også Venstre - når vi tager stilling til de her store europapolitiske spørgsmål, at vi har et meget bredt flertal.
     Derfor var jeg også enig i at vente, da det i forbindelse med den oprindelige førstebehandling, hvor regeringen jo havde fremsat forslaget, med henblik på at det skulle vedtages - regeringen fremsætter jo lovforslag, for at de skal vedtages i salen - fremgik, at Socialdemokraterne havde fået kolde fødder og var bekymrede og ønskede at sende mærkelige signaler, og så er det jo klart, at vi erklærede os enige med Socialdemokratiet i, at det så var en god idé at vente, for det ville jo også se skidt ud for Rumænien og Bulgarien, hvis et af de større partier i Danmark pludselig afviste, sådan at det ville have været et smalt flertal, der skulle have stemt østudvidelsen igennem. Så det er forklaringen, vil jeg gerne sige til hr. Svend Auken.
     Men under alle omstændigheder er jeg selvfølgelig glad for, at man nu sender et mere fuldtonet signal til omverdenen, til danskerne, om, at det er godt, at vi får østudvidelsen på plads. Tak for det.

Altså, det var en socialdemokratisk ledet regering, som anbefalede udvidelsen. Det er os, der har haft samarbejde med Rumænien og Bulgarien. I min egen ministertid havde vi et fremragende samarbejde på miljøområdet. Noget af det første og mest deprimerende, den nuværende regering gjorde, var at afbryde samarbejdet med Rumænien og Bulgarien, afbryde alle de projekter, hvor vi ikke selv kunne hente lidt profit hjem ved, at vi så slap for at gøre så meget på klimaområdet
f.eks. Jeg synes, det er deprimerende at høre fru Antonsen, uanset om det er her eller andre steder, hele tiden yppe kiv mellem de partier, der står bag den danske europapolitik. Det tjener ikke noget som helst formål med den her, synes jeg, lidt primitive polemik. Vi har været positive over for Rumænien og Bulgarien fra dag et. Vi har samarbejdet med Rumænien og Bulgarien, men efter at have læst Kommissionens rapport sidste år sagde vi: Lad os nu afvente den endelige indstilling fra Kommissionen, også for at være med til at lægge pres og støtte de progressive kræfter. Det har vi forklaret; Præsidiet har været i Rumænien, og vi andre har haft mange kontakter både med rumænske og bulgarske venner. Jeg tror, der er fuld forståelse for, at det har været den danske holdning. Nu er det altså afklaret, og nu er glædens dag kommet, og selv fru Charlotte Antonsen vil ikke kunne ødelægge min glæde denne dag.

Tak til hr. Svend Auken. Så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører.

Vi behandler i dag L 26, som jo er en genfremsættelse, og Dansk Folkeparti var faktisk meget begejstret, da man valgte at trække forslaget tilbage i sidste samling og afvente Kommissionens rapport for at fordybe sig i tingene, for at finde ud af, hvordan forholdene i Bulgarien og Rumænien var, og først på den baggrund reelt træffe beslutning om, hvorvidt man kunne tilslutte sig, at udvidelsen skal finde sted i 2007 eller 2008.
     Jeg vil godt starte med at sige, at for Dansk Folkeparti er det fuldstændig uforståeligt, hvordan man kan indlede et optagelsesforløb, en forhandling om medlemskab af EU med, at man på forhånd, inden man ved, i hvilken retning forhandlingerne vil udvikle sig, inden man ved, hvilke problemer der vil opstå i fremtiden, lægger sig fast på en dato - og at man ikke bare lægger sig fast på en dato, men at man også lægger sig fast på et resultat.

     Jeg er fuldstændig uforstående over for, hvordan man kan indgå i sådan nogle forhandlinger, hvor man har sagt, at Bulgarien og Rumænien selvfølgelig skal med senest ved indgangen til 2008, uden reelt at vide, hvordan afslutningen af de mange kapitler i optagelsesforhandlingerne vil udvikle sig. Vi kan jo altså i dag se, at der er markante problemer i de to lande.
     Det er helt klart, at vi i Europa har en fordel i at samarbejde. Vi har en fordel i at udveksle erfaringer, i at slå pjalterne sammen, når det kommer til større internationale spørgsmål. Det er en grundlæggende god idé at arbejde sammen på nogle centrale områder. Men for at et sådant samarbejde kan fungere, er man nødt til at stille nogle basale krav til de lande, som indlemmes i samarbejdet. For os at se og i øvrigt også for Kommissionen lever de to lande, som vi taler om, altså ikke op til de basale kriterier.
     Den rapport, som vi har fået fra Kommissionen, vidner i den grad om, at man anerkender, at det var en fejl på forhånd at love medlemskab fra 2008. Det er jo et stort lapperi på de mange problemer, som man reelt har med de to lande, men som man ikke kan gøre noget ved, fordi man har lovet landene medlemskab. Det er det afgørende problem, som EU har skabt, og det er et problem, som vi i Dansk Folkeparti ikke bare sådan er villige til at tage på os.
     Vi vil ikke stemme for de to landes medlemskab i 2007. Hvorfor så ikke det? Man kunne jo også stille et andet spørgsmål: Hvorfor har Kommissionen ikke taget sin egen udsendte repræsentant i Bulgarien og Rumænien, hr. Klaus Jansen, og hans beretninger seriøst i rapporten?
     Klaus Jansen, som har været udsendt til særligt Bulgarien, men også har været i Rumænien, har tilkendegivet, at der i Bulgarien siden 2001 er blevet begået 100-150 mord af mafiaen, og at ikke et eneste af dem har ført til domfældelse. Det er helt almindeligt, at små virksomheder skal betale beskyttelsespenge for at kunne drive virksomhed, for at undgå at blive ramt af hærværk.
     Eurojust påpeger, at justitsvæsenet og de øvrige myndigheder i Bulgarien mere eller mindre er i kløerne på mafiaen. Der er ingen, der aner, hvor den landbrugshjælp og strukturstøtte, som de to lande nu vil blive berettiget til at få, reelt vil komme hen. Den kan lige så vel gå i mafiaens lommer, som den kan gå til landbrugssektoren. Område for område er der ganske enkelt ikke tjek på tingene.
     Det er ikke noget, som helt uafhængige og ligegyldige ngo'er og kilder siger; det er ikke noget, der kan citeres fra tredjehånd i aviserne; det er noget, som Kommissionens egen udsendte Klaus Jansen har fremført i sin kritik af den proces, som Kommissionen har sat i gang. Og den kritik tager vi altså meget alvorligt i Dansk Folkeparti.
     Det her handler nemlig om, hvorvidt Kommissionen er indstillet på at se i øjnene, at man begik en fejl; at det var en fejl på forhånd at love Bulgarien og Rumænien optagelse i EU senest i 2008. At det var en fejl, forekommer fuldstændig ubestrideligt, når man ser på, hvordan forholdene er i dag. Nuvel, siger Kommissionen så, vi laver nogle undtagelser, vi vil ikke have hele det indre marked med, vi vil ikke tage det retslige område med osv. osv., men konsekvenserne står tydeligt for enhver.
     Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvordan vi fra Europas side bedst skærmer os mod den internationale kriminalitet, som kommer fra Bulgarien og Rumænien, om vi gør det ved at have landene med og dermed give dem øget mulighed for at bevæge sig over grænsen, eller om vi gør det ved ikke at have landene med og vente en periode, indtil kriterierne er efterlevet. Her står det fuldstændig klart for os, at det sidste naturligvis er den rigtige løsning.
     Derfor og af en lang række andre årsager kan vi ikke støtte det af udenrigsministeren fremsatte forslag.

Nu sagde hr. Messerschmidt, at Dansk Folkeparti ikke vil stemme for Rumæniens og Bulgariens optagelse, og som begrundelse nævnte han en række problemer i de to lande, som vi alle sammen kender til. Så har jeg et meget enkelt spørgsmål: Hvis de problemer havde været løst, ville Dansk Folkeparti så have stemt for?

Ja. Vi har ikke nogen dogmatiske problemer med at optage hverken Bulgarien eller Rumænien. Som den tidligere ordfører, hr. Svend Auken, var inde på, er jeg fuldstændig overbevist om, at det er både dejlige og venlige mennesker, der bor i Bulgarien og Rumænien. Jeg skal dog sige, at jeg kun har nævnte kilde at bygge det på, men den betragter jeg så også som havende en vis validitet.

     Vi har intet problem med hverken Bulgarien eller Rumænien, men vi har et problem med, at de lande er kendetegnet ved at have nogle meget, meget alvorlige problemer. Tag kriminalitetsområdet, hvor trafficking, som jeg ved optager fru Holmsgaard meget, er et utrolig stort problem. De kan ikke håndtere det, og det vil brede sig ind i de 25 etablerede EU-lande ved de udvidede bevægelsesfrihedsmuligheder, som et medlemskab giver de to landes borgere.

Er det en ny politik fra Dansk Folkepartis side, at man går ind for Rumæniens og Bulgariens optagelse, men at man nu bare siger, at det desværre ikke kan ske i 2007, og at det ikke kan ske i 2008? Jeg er sikker på, at hr. Messerschmidt også senere vil kunne komme med en række andre problemer, der ikke er løst, ligesom han for den sags skyld ville kunne gøre det for Italiens vedkommende, eller når det gælder andre EU-lande, der har været medlem i mange år.

Næh, det er der sådan set ikke noget nyt i. Det kan godt være, at der er det for fru Holmsgaard, men så må det være, fordi fru Holmsgaard ikke har været sådan mentalt til stede under Europaudvalgsmøderne. Jeg kan da konstatere, at hun har været fysisk til stede. De ting, jeg giver udtryk for her, er fuldstændig i overensstemmelse med det, som jeg tidligere har fremført.
     Jeg kan også sådan af hensyn til fru Holmsgaards historik f.eks. oplyse, at Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet rent faktisk stemte for fem af de landes optagelse, som vi optog i 2002, men stemte imod fem andre.
     Så i modsætning til fru Holmsgaard har Dansk Folkeparti faktisk en meget pragmatisk tilgang til det her. Vi vurderer hvert land ud fra, hvilket udviklingsstadie det er på, og om det er til skade eller til gavn for Danmark og for Europa. Vi siger ikke bare blindt ja, når Kommissionen dikterer et eller andet. Det kunne være, at fru Holmsgaard skulle tænke noget nærmere over det.

Jeg forstår da fuldt ud hr. Messerschmidts forundring over slingrekursen i Socialdemokratiet i denne sag. For det er da klart, at hvis man står i januar måned og føler, at man har fået en allieret i modstanden mod, at Bulgarien og Rumænien til den tid skal ind, må man da få et meget ejendommeligt indtryk, når man så her 6 måneder efter faktisk hører det modsatte fra det samme parti - endda fra den samme ordfører.

     Grunden til, at jeg gerne vil stille et spørgsmål til hr. Messerschmidt, er, at hr. Messerschmidt får det til at lyde, som om man bare har trukket et nummer i en automat, og så kommer Bulgarien og Rumænien ind. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Messerschmidt: Er det ikke korrekt, at den optagelsesprocedure med Rumænien og Bulgarien har været gennemført over en 10-årig periode, og at det først meget sent er kommet ind, at det blev lovet, at de kunne komme ind
i 2007 eller 2008? Det er altså ikke noget med, at to lande en dag henvender sig, og så får de at vide, at de kan komme ind i 2007 og 2008, men det var faktisk en meget lang proces, inden man gav dem de to årstal som senest mulige optagelsesdatoer.

Nu skal jeg overhovedet ikke kommentere Socialdemokratiets eventuelle slingrekurs. Det er fru Antonsens regering, der bygger sin EU-politik på benævnte parti, så det vil jeg slet ikke komme ind på.
     I forhold til selve optagelsesforhandlingerne er det da fuldstændig rigtigt, at det heldigvis har været diskussioner og forhandlinger, der har kørt længe - jeg tror, at det er over 30 kapitler, der har været åbnet med de to lande - men det ændrer jo ikke på det fuldstændig hovedløse i, at man på forhånd, inden forhandlingerne er afsluttet, lægger sig fast på, at optagelsen kan finde sted senest 2008, og at man oven i købet på trods af de enormt store problemer, som vi kan se på alle områder inden for de fire bevægelsesfriheder, vælger at sige, at det skal ske i 2007. Det giver ganske enkelt ikke mening.

Nu er der selvfølgelig begrænset taletid, men hr. Messerschmidt glemmer at sige, at det ikke er sådan, at de to lande bare kommer med. Der vil være en skærpet sikkerhedsmekanisme for at sikre, at de faktisk overholder reglerne. Hr. Messerschmidt glemmer også helt at tale om, at det fra dansk side hele tiden har været vigtigt at få de baltiske lande med, og at de forskellige lande har haft forskellige ønsker til, hvilke lande de syntes først skulle med i EU.
     Er det ikke det, der er forklaringen? Er problemet for Dansk Folkeparti ikke, at man simpelt hen ikke anerkender de her store kompromiser, som EU bygger på, altså det, at man for at blive enige om noget er nødt til at bøje sig mod hinanden?
     Dansk Folkeparti er jo optaget af kriminalitetsbekæmpelse, og derfor vil jeg gerne spørge om en ting til: Er det ikke lige præcis den bedste mulighed, vi her
i Danmark har for at bekæmpe organiseret kriminalitet, at Bulgarien og Rumænien søger medlemskab, og at de bliver medlemmer? Det er jo den eneste adgang, vi har til at blande os i deres interne forhold, selv om organiseret kriminalitet som bekendt er grænseoverskridende.

Morten Messerschmidt (DF):
Angående Danmarks position vil jeg godt sige: Jamen det har jo været fuldstændig klart fra starten, at Dansk Folkeparti ikke er enig i den kurs, som bl.a. fru Charlotte Antonsens eget parti har valgt og i øvrigt har fundet mandatflertal for sammen med det parti, som hun nu betegner som værende ude på en slingrekurs. Det synes jeg fru Charlotte Antonsen måske burde tænke lidt over i fremtiden.
     Med hensyn til sikkerheden og kriminalitetsbekæmpelsen er sagen jo, at i dag har man samarbejdsaftaler og er i dialog med både Bulgarien og Rumænien. Man tilstræber et frit marked for både fysiske varer og kapitalbevægelser og andre gode ting, så det er jo ikke sådan, at hvis Bulgarien og Rumænien ikke kan komme med i 2007 eller 2008, vender man dem ryggen - overhovedet ikke.
     Så synes jeg lige, det er værd at stille det modspørgsmål, om fru Charlotte Antonsen ikke tror, at trods alle de forbehold, man har stillet i traktaten, vil den bulgarske mafia været meget årvågen over for den mulighed, der nu ligger i traktaten for at få fri bevægelighed i Unionen, i hvert fald i 6 måneder.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver fru Helle Sjelle.

For langt de fleste danskere og ikke mindst for os Konservative stod optagelsen af de ti nye lande i EU i 2004 som en meget stor og meget glædelig begivenhed og ikke mindst som et meget markant vendepunkt i EU's historie. Optagelsen af de lande gav os et helt nyt Europa og vel at mærke et Europa, der er baseret på demokrati, frihed og ikke mindst respekt for menneskerettigheder.
     I dag er vi så nået til den danske ratifikation af tiltrædelsestraktaten med Bulgarien og Rumænien, og i Det Konservative Folkeparti følger vi regeringens anbefaling af en dansk ratificering af de to landes indtræden i EU. Bulgarien og Rumænien hører jo som bekendt med til den udvidelse af EU, hvoraf størstedelen fandt sted i 2004. De to lande er således ikke med i en ny udvidelsesrunde, men skal efter planen og ifølge Europa-Kommissionen optages den 1. januar 2007. For alle lande i udvidelsesprocessen gælder det jo, at Europa-Kommissionen gennem hele forløbet har udarbejdet rapporter om forholdene i landene, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor langt hver enkelt kandidatland er kommet med hensyn til at efterleve optagelseskriterierne, og hvad der eventuelt måtte mangle. I forbindelse med Bulgarien og Rumænien har Kommissionen fremlagt sin seneste rapport den
26. september, og det betyder, at vi i dag kan basere vores beslutning på de nyeste tal og det mest saglige grundlag.
     I Det Konservative Folkeparti lægger vi stor vægt på, at Kommissionen i sin rapport vurderer, at såvel Bulgarien som Rumænien har gjort fremskridt på de områder, som var problematiske i foråret; men vi er også opmærksomme på, at der fortsat er problemer, og derfor er vi i Det Konservative Folkeparti også positive over for, at Bulgarien og Rumænien underlægges nogle af de skrappeste mekanismer og beskyttelsesklausuler, som EU nogen sinde har anvendt over for kommende medlemslande. For Bulgariens vedkommende medfører det bl.a. forfatningsændringer, der kan fjerne enhver tvivl om retssystemets uafhængighed, samt professionelle og upartiske efterforskninger af påstande om korruption på højt niveau. For Rumæniens vedkommende medfører det bl.a., at der etableres en styrelse, der skal modvirke inhabilitet, samt at der fældes dom i sager om korruption på højt niveau. Samtidig lægges der op til, at hvis et af de to lande ikke overholder disse regler, reduceres EU's refusion af landets støtteudbetaling af landbrugsmidler. Alt i alt underlægges Bulgarien og Rumænien efter vores opfattelse et omfattende overvågningsprogram, og derudover skal begge lande også regelmæssigt aflægge rapport om deres fremskridt i forbindelse med nærmere fastlagte mål. Kommissionens overvågning vil altså fortsætte fremover, efter at begge lande er optaget i EU, og på den baggrund kan Det Konservative Folkeparti således tilslutte sig Kommissionens seneste anbefaling om at ratificere tiltrædelsestraktaten og byde såvel Rumænien som Bulgarien velkommen som medlemmer af EU i 2007.

Der er lige et enkelt spørgsmål, og det kommer fra hr. Rune Lund.

Også mit spørgsmål til fru Helle Sjelle drejer sig om, hvorfor man også i Det Konservative Folkeparti har så travlt, som man har.
     Fru Helle Sjelle oplistede egentlig meget godt, synes jeg, de problemer, der er, og de overvågningsmekanismer, som er sat i værk. Kan fru Helle Sjelle ikke bekræfte over for mig, at når vi ser på den mængde overvågningsmekanismer, der er, og den mængde områder, som bliver overvåget, når der er tale om optagelse af et nyt EU-land, har man aldrig tidligere accepteret at lade så megen overvågning fortsætte, efter at man nu vil give grønt lys for optagelse af et nyt medlemsland
i EU? Og synes fru Helle Sjelle ikke, det er en glidebane, og at det er problematisk?

Det, jeg kan konstatere, og det, jeg hæfter mig ved, er, at der har været problemer med optagelsen af Bulgarien og Rumænien. Men jeg hæfter mig også ved, at der er kommet nogle foranstaltninger i stand, så det vil være muligt at optage landene i 2007, og det synes vi er positivt i Det Konservative Folkeparti.

Jeg fik ikke helt svar på mit spørgsmål, for mit spørgsmål var, om fru Helle Sjelle kan bekræfte, at der aldrig nogen sinde før har været så mange overvågningsmekanismer og så mange områder under observation, efter at et land er blevet optaget i EU.
     Synes fru Helle Sjelle ikke, at det bekymrer? Jeg synes, det er bekymrende, og jeg har flere venner eller flere allierede, eller hvad man nu skal sige. Jeg står her med den ledende artikel i Jyllands-Posten fra den 28. september i år, og Jyllands-Posten skriver:
     EU-Kommissionen har vist Rumænien og Bulgarien en usædvanlig gestus ved at sige god for deres optagelse i EU allerede i 2007, selv om det sker i forvisning om, at landene først senere vil opfylde visse af betingelserne for medlemskab. Det virker dristigt.
     Dristigt skriver Jyllands-Posten. Jeg ved ikke, om man kan kalde det dristigt, jeg vil hellere kalde det dumt, så spørgsmålet er: Kan fru Helle Sjelle ikke bekræfte, at man ikke har gjort sådan før, og synes fru Helle Sjelle ikke, det er bekymrende, også for de lande, som måske vil søge medlemskab af EU i fremtiden?

Jeg synes ikke, det er dumt, at vi optager Rumænien og Bulgarien, men jeg synes faktisk, det er i orden, at vi stiller nogle skrappe krav til, hvad de skal opfylde, for at de kan komme med i EU. Hvis problemerne ikke bliver løst, fortsætter de skrappe krav, og det synes jeg faktisk er den rigtige måde at gøre det på i dette tilfælde. Men det er da klart, at man skal holde et nøje opsyn med landene, og det er jo også netop det, som udenrigsministeren og også andre har fremført tidligere.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Niels Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre glæder sig meget over forslaget, der muliggør, at Rumænien og Bulgarien nu kan blive medlemmer af EU. To af Europas fattigste lande får nu medlemskab og dermed bedre muligheder for økonomisk og social udvikling og bedre muligheder for at gennemføre politiske reformer. Der vil jo være et betydeligt pres fra de øvrige EU-lande for politiske reformer og bedre muligheder for at skabe politisk stabilitet.
     Udvidelsen med de øvrige central- og østeuropæiske lande har hidtil været en succes. Den har været en politisk succes, fordi disse lande nu er fuldgyldige medlemmer af det europæiske samarbejde, og den har også været en økonomisk succes for de pågældende lande selv. Efter udvidelsen har de haft en økonomisk og social udvikling, der har været meget gunstig, og som i øvrigt også har været en økonomisk fordel for Danmark. Vores muligheder for at eksportere til og samarbejde økonomisk med de nye lande er gode i dag, og det hører jo med til det samlede billede.
     Først og fremmest bliver der mulighed for de to lande til at få en bedre økonomisk og social udvikling, og det har de brug for. Det er jo indlysende, at der er betydelige problemer, når det drejer sig om det indre marked, og når det drejer sig om det retlige område og indre anliggender, og derfor er der her tale om specifik overvågning af en type, som vi ellers ikke har kendt - en mere omfattende overvågning med rapportering fra Kommissionen til Ministerrådet. Jeg synes, det er en god og pragmatisk løsning.
     Vi opnår, at de to lande kommer med i samarbejdet og får forbedrede økonomiske og sociale muligheder. Men samtidig er der et betydeligt pres på landene for at forbedre sig på de punkter, som er problematiske.
     For Danmark har forslaget økonomiske konsekvenser. De første år vil det koste Danmark 310 mio. kr., 495 mio. kr. og
670 mio. kr., og her får hr. Rune Lund i øvrigt en begrundelse for, at det haster. De fattige lande kommer med i EU's mekanismer for at få tilført øgede økonomiske midler, og det kan jeg ikke forestille mig at hr. Rune Lund ikke kan se er en fordel. Da jeg kan se, at hr. Rune Lund allerede har bedt om ordet for en kort bemærkning, vil jeg sige dette, før hr. Rune Lund får ordet: Jeg spår, at hr. Rune Lund ender med at stemme for dette forslag. Jeg spår, at hr. Rune Lund ikke vil kunne bære over med sig selv at nægte fattige rumænere og bulgarere den mulighed for økonomisk og social fremgang, som ligger i perspektivet ved medlemskab. Det er min spådom.

     Jeg tror ikke, hr. Messerschmidt gør det. Det ville i hvert fald undre mig meget, for det er jo ikke synspunkter, som spiller nogen særlig stærk rolle i hans parti. Men hr. Rune Lund ville ikke kunne bære at stemme imod en udvidelse med disse fattige mennesker i Rumænien og Bulgarien, som ønsker medlemskab og ønsker at få del i de fordele, som medlemskabet giver.

Jeg er glad for, at hr. Niels Helveg Petersen tegner et positivt billede af Enhedslisten. Det takker jeg bestemt for, og jeg kan sige, at Enhedslisten er meget stor tilhænger af at sende økonomisk hjælp til lande, som har brug for det, eller sende anden assistance, hvis der bliver bedt om det.
     Men jeg må også sige til hr. Niels Helveg Petersen, at hans spådom nok ikke går i opfyldelse, for én ting er at hjælpe, en anden ting er at tilbyde EU-medlemskab, og det er altså min og Enhedslistens holdning, at to betingelser skal være opfyldt: 1) at landene ønsker det, og det gør både Rumænien og Bulgarien, 2) at landene også skal opfylde betingelserne, og det er altså her, vi står med problemet. Betingelserne er ikke opfyldt.
     Derfor vil jeg gerne spørge hr. Niels Helveg Petersen:
Hr. Niels Helveg Petersen kalder det en god, pragmatisk løsning, men kunne man også forestille sig en sådan god, pragmatisk løsning på spørgsmålet om Tyrkiet som medlemsland? Jeg har det sådan, at Tyrkiet skal være velkommen ligesom alle andre lande, der opfylder betingelserne, hvis Tyrkiet gerne vil, men her er der jo også et stort problem, og hvilken pragmatisk løsning kunne man forestille sig? Er vi ikke ude på en glidebane?

Jeg hører stadig i mit indre øre diskussionerne ved folkeafstemningen i 1972 og diskussionerne op gennem 1970'erne og 1980'erne, hvor venstrefløjen sagde, at EU er de riges klub, og at de rige rotter sig sammen mod de fattige. Nu kommer EU og tilbyder de fattigste lande i Europa en hjælpende hånd, for at de kan få del i velstanden, for at de kan få en bedre økonomisk og social standard, og så vil hr. Rune Lund ikke være med. Det er jo europapolitisk set helt ubegribeligt, når man tænker tilbage.
     Nej, de opfylder ikke fuldt ud betingelserne, og derfor er der nogle særlige overvågningsmekanismer. Spørgsmålet om Tyrkiet tager vi ved en anden lejlighed. Jeg synes simpelt hen, det er helt ved siden af at sige, at Bulgarien og Rumænien er det samme som Tyrkiet, for det er de ikke. Vi tager stilling til Tyrkiet senere, vi tager først hatten af, når vi ser manden.

Jeg kan forstå, at hr. Niels Helveg Petersen mener, at man kun kan hjælpe folk, eller at man kun kan være solidarisk, eller at man kun kan have et internationalt perspektiv, hvis man tilbyder folk EU-medlemskab, og lad os da så drive det ud
i det fuldstændig ekstreme. Lad os tilbyde hele Afrika syd for Sahara EU-medlemskab, bare for at fremstille absurditeten
i hr. Niels Helveg Petersens argument. Sagen er jo, at man sagtens kan hjælpe folk, at man sagtens kan være solidarisk, at man sagtens kan være internationalist, og at man sagtens kan kæmpe for en bedre verden uden nødvendigvis at sige, at det land eller det land skal have EU-medlemskab. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at vi har nogle regler, og mange af dem er faktisk ganske udmærkede regler. Det drejer sig om retsstat, det drejer sig om, at domstole skal være uafhængige, og her er f.eks. problemet med Bulgarien, at det vil kræve en forfatningsændring at gøre domstolene uafhængige. Vi snakker om mafiakriminalitet, vi snakker om, at der er utrolig mange områder, hvor man bare må sige, at de ikke er klar til medlemskab, så hvorfor det kissejav? Hvorfor ikke bare tage sig noget mere tid, hvor man ser på, om de kan leve op til kriterierne? Kan de det, er de selvfølgelig velkomne ligesom alle andre.

Jeg må sige, at vrøvlet vokser. Det, vi taler om her, er Den Europæiske Union og ikke Den Afrikanske Union. Det hedder Den Europæiske Union, så afrikanske lande er ikke kommende medlemmer af Den Europæiske Union.
     Jeg er stærk tilhænger, og det ved hr. Rune Lund også, af dansk ulandsbistand og en øget dansk bistand, større end den vi giver nu, men det er jo en helt anden diskussion. Her taler vi om lande, der ubestrideligt er europæiske lande, og som derfor ifølge Københavnskriterierne kan blive medlemmer af EU, hvis de opfylder betingelserne. Det gør de lige knap nok, men vi giver disse fattige lande en ekstra håndsrækning ved at tage imod dem på dette tidspunkt. Men jeg kan slet ikke gå ind i en diskussion om, hvordan vi hjælper lande, som ikke er europæiske. Det er jo en helt anden diskussion, og jeg synes, at hr. Rune Lund helt fortvivlet prøver at snakke uden om sagens kerne.

Næste ordfører bliver fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil godt starte med at sige, at SF støtter optagelsen af Rumænien og Bulgarien pr. 1. januar 2007.
     Der har i løbet af denne debat af forståelige årsager været diskuteret meget om de problemer, Rumænien og Bulgarien stadig har med helt at leve op til reglerne i EU. Det er forståeligt nok, og det har optaget og optager stadig os alle sammen, tror jeg. Men jeg synes også, der er grund til at sige, at der faktisk er sket meget. Der er sket mange fremskridt i Rumænien og Bulgarien. Jeg kunne personligt og på mit partis vegne også godt ønske, at der var sket mere, men jeg kan konstatere, at der er sket meget, selv om der stadig væk er et stykke vej igen.
     For mig at se er det meget klart, at når vi kigger på de lande i det tidligere Østeuropa, EU er blevet udvidet med, har det været en succes. Det har været en succes på to måder, nemlig for det første at muligheden for at blive medlem af EU og hele den proces, man har været igennem, har været med til at udvikle demokratiske institutioner i de pågældende lande, og for det andet det, jeg vil kalde den økonomiske solidaritet, som rent faktisk består i, at vi er med til at overføre midler til de nye lande, hvilket er fuldstændig ret og rimeligt. Vi kunne måske godt diskutere, om vi overfører for få midler, men det er i hvert tilfælde under alle omstændigheder vigtigt, at vi overfører dem.
     Jamen hvorfor så ikke bare vente til 2008? For mig at se vil vi komme i en stærkere situation med det forslag, der er fremsat her, og som også er i overensstemmelse med anbefalingen fra Europa-Kommissionen. Man siger: Nej, vi gør det i 2007, og så laver vi samtidig nogle overvågningsmekanismer, som faktisk er meget, meget stramme og har nogle snore, som kan tilbageholde økonomiske midler, medmindre de to lande lever op til nogle meget stramme krav. Det er at vælge at gå ind i en forpligtende proces, og i hvert tilfælde jeg selv synes, at det at vente til 2008 kunne være mere uforpligtende.
     Det er klart, at det er et valg, og selvfølgelig kan der argumenteres for både det ene og det andet, og det bliver der jo også; her ser jeg helt bort fra dem, som slet ikke ønsker de to lande optaget i EU. Men jeg mener, det vil styrke de pågældende lande, og at det vil styrke EU at få Rumænien og Bulgarien med.

Der er lige et spørgsmål. Det kommer fra hr. Rune Lund.

Nu mener SF's fru Anne Grete Holmsgaard jo, at det vil være en enormt god idé at få også Tyrkiet med i EU. Enhedslisten mener også, at det vil være en god idé, hvis Tyrkiet selv vil, og hvis de opfylder betingelserne, men vi kan ikke anbefale Tyrkiet det. Vi synes, EU er udemokratisk, og vi synes, det er de store selskaber, som i alt for høj grad slår takten.
     Nu optager man to lande, Rumænien og Bulgarien, som ikke lever op til kriterierne, men Kommissionen mener altså, at de alligevel skal med. Men tror fru Anne Grete Holmsgaard ikke, at EU får et fordøjelsesproblem, om man så må sige, som vil gøre det problematisk for andre lande som Kroatien og Tyrkiet at blive optaget i EU, selv om de lever op til betingelserne? Og tror fru Anne Grete Holmsgaard ikke, at man på den måde faktisk forsinker optagelse af andre lande, som ønsker at blive optaget i EU? Ser fru Anne Grete Holmsgaard ikke det problem i horisonten?

Det synes jeg sådan set er et meget tænkt problem. Man kan vel sige, at der altid er et vist fordøjelsesproblem, når der optages nye medlemmer i EU, og det er der vel stort set alle steder, hvor man udvider sin medlemskreds. Men det er jo ikke noget uoverstigeligt problem, og jeg kan ikke rigtig forstå pointen med, at det skulle forsinke forhandlingerne med hverken Tyrkiet eller Kroatien. Jeg kan faktisk ikke forstå den logik, og jeg ved altså ikke rigtig, hvad det er, hr. Rune Lund forestiller sig. Er pointen, at man skal stille denne optagelse i bero for at begynde at fremme optagelsen af andre lande?

Nej, pointen er, at hvis man spiser for hurtigt, har man en større risiko for at få fordøjelsesproblemer, og logikken er derfor, at man måske skulle spise lidt langsommere, at man skulle spise maden i et roligere tempo, så man ikke begynder at harke og hoste og dermed bliver senere færdig med måltidet, end man ellers ville være blevet. Eller oversat til EU-forhold: at man måske i virkeligheden ved en for hurtig optagelse af Rumænien og Bulgarien faktisk forsinker en optagelse af andre lande, som måtte ønske at komme med i EU. Det er det, der er min pointe, og kan fru Anne Grete Holmsgaard ikke se, at der er et problem her?

Nu må man jo sige, at udsagnet om, at man kan risikere at få fordøjelsesproblemer, hvis man spiser for hurtigt, er meget, meget generelt. Jeg vil i hvert tilfælde sige, at hvis udvidelsen var foregået i det tempo, som Enhedslisten havde ønsket, havde man selvfølgelig overhovedet ikke udsat sig for nogen fordøjelsesproblemer, for så var det gået uendelig langsomt. Jeg synes, det var en glædens dag, da vi optog de ti nye medlemslande, der blev medlemmer for et par år siden, og jeg er meget overbevist om, at vi også får glæde af at få Rumænien og Bulgarien med.

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Og sidste ordfører bliver hr. Rune Lund.

Ved et møde, som blev holdt i starten af april i år i Wien mellem en række EU-kritiske organisationer i det såkaldte teamsamarbejde, var der en hel del af de deltagende organisationer fra de nye medlemslande i Østeuropa, der udtrykte en frustration over, at efter optagelsen var den politiske situation i landene meget svær. Det, som var problemet, og som blev meget tydeligt på det her møde, var, at de nye optagne lande bliver drænet for vigtig arbejdskraft; både håndværkere, sundhedspersonale og specialister forsvinder ud af landet.
     Samtidig betyder gunstige skattevilkår og tilskudsmuligheder for udenlandske virksomheder, at landenes økonomier bliver skævvredet, og at lokalproduktion bliver presset af banen af vestlige firmaer. De nye lande har opfyldt strenge krav til medlemskab, men de føler sig nu som en slags kolonier og andenrangsborgere i det udvidede EU. Det var det billede, der tegnede sig på det møde.
     I Enhedslisten har vi det sådan, at vi ikke kan tilråde borgerne i Bulgarien og Rumænien at søge ind i EU. Vi mener faktisk, at EU er et skidt selskab. Det er et selskab med manglende demokrati; det er et selskab, hvor store selskaber og monopoler har en lang række rettigheder, og hvor de i alt for høj grad slår takten. Men det er jo også sådan, at Enhedslisten ikke ønsker at stå i vejen for de lande, som ønsker optagelse i EU, hvis de for det første gerne selv vil det, og hvis de for det andet opfylder betingelserne. Sådan har vi det med alle lande. Det er ikke sådan, at vi skelner mellem landene og f.eks. siger, at Tyrkiet er ét land og der gælder særlige regler for Tyrkiet. Man har snakket meget om absorptionskapaciteten i Tyrkiet, og det mener jeg faktisk er ren mobning af Tyrkiet. Tyrkiet er et land ligesom alle andre lande, og det er Rumænien og Bulgarien også. Når det er sagt, så skal det understreges, at Enhedslisten er kritisk på den måde - jeg har været inde på det før - at selv om vi siger, at lande kan komme med, hvis de opfylder de to betingelser, så er det selvfølgelig sådan, at vi ikke kan anbefale et medlemskab. Med hensyn til den proces, der kører i EU med Kommissionens seneste rapport af 26. september, kan vi i Enhedslisten umiddelbart støtte de ledsageforanstaltninger, som er opstillet over for de to stater, men vi synes samtidig, det er betænkeligt at skulle støtte en optagelse, når det viser sig, at betingelserne altså ikke er opfyldt. Det virker mest af alt, som om man ligesom har lagt sig fast på, at der skulle ske en optagelse af Bulgarien og Rumænien uanset hvad, og at man, uanset betingelserne er opfyldt eller ej, giver de her lande og har givet dem en forhåbning om optagelse, før betingelserne er opfyldt. Jeg synes ærlig talt, det er en meget bagvendt måde at foretage en optagelse på. Restriktionerne i form af ledsageforanstaltninger er så omfattende, at man faktisk burde have udskudt optagelsen i hvert fald indtil den 1. januar 2008 og måske sikkert også et senere tidspunkt for på den måde at afvente udviklingen i de to stater. Men samlet set må jeg på Enhedslistens vegne sige, at vi ikke kan forstå, hvorfor man har det her kissejav; vi kan ikke forstå, hvorfor der er det hastværk; vi kan ikke forstå, hvorfor man ikke bare giver det noget mere tid, sådan at man kan få styr på optagelsesbetingelserne og så på et tidspunkt ude i fremtiden kan sige til Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og alle mulige andre: Når I opfylder betingelserne, skal I være hjerteligt velkommen. Og det skal de i hvert fald være på det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Men de er det altså ikke i dag. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte et forslag her i Folketinget, som lægger op til optagelse den 1. januar 2007, når optagelsesbetingelserne ikke er opfyldt.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og dermed bliver det udenrigsministeren.

Det er efterhånden gået op for os, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget. Men jeg er da glad for, at det kun er Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke kan støtte forslaget. Jeg er glad for det meget store flertal, der er for forslaget. Og det mener jeg også er retfærdigt.

     Man traf jo beslutningen allerede i 1999, bekræftet i 2002 og endelig bekræftet i 2004, om, at Rumænien og Bulgarien kunne blive medlemmer fra den 1. januar 2007. Det var en samlet helhed, som hr. Svend Auken sagde, hvor de ti lande kom ind, og hvor man så også tog de to næste med, man gav dem en dato. Det kunne være blevet den 1. januar 2008, hvis Kommissionen havde ment, at de ikke kunne klare at blive medlemmer den 1. januar 2007. Det mener Kommissionen altså, at de kan.
     Så derfor er det et helt Europa, der nu bliver skabt, et Europa, som var forudset fra 1999, og jeg vil også bekræfte hr. Svend Auken i, at uden Danmarks indsats midt i 1990'erne, havde vi ikke stået med ti plus nu to lande, altså tolv lande, som var blevet medlemmer af EU. Det var en meget stærk dansk indsats midt i 1990'erne, der sikrede, at alle, som kunne nå med, kom med, og ikke kun de seks lande, der var udpeget midt i 1990'erne. De andre fik også en chance. Ellers havde f.eks. Litauen jo ikke være medlem i dag. Der var flere, der ikke var blevet medlemmer. Så det var godt, at det var en politik, vi var enige om, og vi har jo også været enige hele vejen igennem med det brede flertal i Folketinget.
     Det er rigtigt, at Kommissionen kom med en rapport først
i begyndelsen af året og så nu, og den første førte jo til, at man besluttede at genoptage førstebehandlingen, når man havde den endelige rapport fra Kommissionen. Den foreligger nu, og denne rapport anbefaler altså, at de bliver medlemmer, eller rettere fastslår, at de bliver medlemmer den 1. januar, for det er ikke en ny anbefaling, der skal til; den fastslår, at de bliver medlemmer den 1. januar, hvis man ratificerer den. Den fastslår også, at der er ting, som er gået frem, men ikke hurtigt nok, og derfor skal der være nogle benchmarks, altså nogle målepinde, som sættes op fra kvartal til kvartal, på, hvad Rumænien og Bulgarien skal have nået, og der kan holdes øje med - det er det, der hedder monitoring, overvågning - at de får fremgang på retsområdet, korruptionsbekæmpelse, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, forbedret fødevaresikkerhed og evnen til at forvalte den fælles landbrugspolitik og altså til at bruge midlerne korrekt. Dertil kommer så også, at Bulgarien har fået luftfartssikkerhedsproblemer ind som et nyt problemområde, der vil blive holdt øje med. Det skal disse lande så indhente, men man har altså ikke følt, at manglerne var så store, at man skulle holde døren lukket for Bulgarien og Rumænien. Det synes jeg vi skal være glade for, for opgaven var jo netop at få Bulgarien og Rumænien op på omgangshøjde, så de kunne blive medlemmer. Når man siger fra Enhedslistens side, at der er så mange områder, de er udelukket fra, jeg tror også Dansk Folkeparti sagde det, så er det jo Bulgarien og Rumænien selv, der skal vurdere, om dette er betingelser, de vil være medlemmer på. Og disse betingelser vil de altså meget gerne være medlemmer på. Derfor synes jeg, vi skal fastholde det historiske perspektiv, der ligger i, at to lande, som kom ud af Sovjetunionens skygge, og som har arbejdet under vanskelige vilkår i 1990'erne, og derfor har de jo været sat lidt bagefter, nu er i en sådan fart i moderne demokrati og retsstatsudvikling og økonomisk udvikling, at de kan komme ind i den øvrige europæiske familie. Det har vi arbejdet for igennem 1990'erne i skiftende regeringer, og det har vi været enige om, og det kan vi så være glade for i dag. Derfor er jeg enig med hr. Svend Auken i, at det da er en glædens dag, at Folketinget nu beslutter at gøre dette hurtigt, og jeg er også enig med hr. Svend Auken i, at det faktisk er to perler, som er kommet med ind i den europæiske perlerække. Så jeg håber, at vi kan gøre det her hurtigt og derfor ikke sinker Bulgarien og Rumænien, men at Folketinget behandler sagen, så vi kan ratificere inden den 1. januar 2007.

Der er lige et spørgsmål. Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg har to spørgsmål, og jeg skal gøre det ganske hurtigt.
     Kan udenrigsministeren bekræfte, at med den traktat, som vi her behandler, vil indbyggerne i Bulgarien og Rumænien få adgang til uhindret og uden forudsat godkendelse at søge arbejde og bevæge sig rundt i de 25 etablerede EU-lande i op til 6 måneder?
     Det andet spørgsmål lyder: Hvad mener udenrigsministeren er fremtidsudsigterne for de to lande med hensyn til medlemskab af Schengenaftalen?

Nu fik jeg ikke fat i det sidste, det kan jo så blive gentaget, men med hensyn til Rumænien og Bulgarien har vi stadig væk mulighed for, at vi laver vores egne overgangsbestemmelser.
     De kommer oven i Østaftalen, og det vil sige, vi kan selv lave vores egne aftaler om, hvornår de kan blive fuldgyldige medlemmer af det indre arbejdsmarked. Desuden gælder det stadig væk, at det skal være på danske arbejdsmarkedsvilkår og under danske overenskomstforhold, hvis folk fra Østeuropa kommer for at arbejde - og det modsatte ved jeg også gælder, hvis man vil til Rumænien og Bulgarien. De skal selvfølgelig være velkomne, vi mangler faktisk hænder i arbejde i Danmark, så det vil kun være fint, hvis der bliver lavet mere arbejde på overenskomstmæssige vilkår i Danmark. Det tror jeg mange vil blive glade for, som står og ikke kan få gjort deres arbejde færdigt.
     Det sidste var vist noget med Schengen. De kan ikke blive medlemmer af Schengen, før de forskellige retssikkerhedsituationer er på plads.

Jeg tror, vi er mange, der er enige i, at det kunne være godt med et større arbejdskraftudbud i Danmark i øjeblikket, men problemet er: Hvad vil disse mennesker foretage sig andet end at arbejde?

Det, som jo er problemet, hvilket også udenrigsministeren var inde på i sit indlæg, er, at der er enormt store problemer med den organiserede, internationale kriminalitet i de her to lande. Jeg betragter det, udenrigsministeren siger, som en bekræftelse af, at alle bulgarere og rumænere kan blive i alle nu 27 EU-lande i op til 6 måneder som arbejdssøgende.
     Tror ministeren ikke, at den bulgarske mafia og andre kriminelle aktører vil være kloge nok til at udnytte mulighederne for i op til 6 måneder at være i de 25 noget mere velstående EU-lande til at foretage deres kriminelle forehavender?

Vi skal jo i det samarbejde, vi har, også det retspolitiske samarbejde, sørge for at forhindre mafiaen i at udvikle sig. Retssikkerhedsmæssigt er Rumænien og Bulgarien altså også i fremgang. Vi har mere glæde af at få stoppet det ved kilden. Den trafficking, der f.eks. har været talt om, er altså faldende i Rumænien og Bulgarien, og der er sat ind med handlingsplaner i begge lande mod den. Tallene er faldende,
i hvert fald de kendte tal. Vi bidrager jo også til handlingsplanen fra den danske regerings side. Det drejer sig altså om at få mindre mafia og mindre kriminalitet ved roden, og det vil sige, at så kommer der heller ikke så meget ud. Man sagde jo det samme i forbindelse med den sidste udvidelse, nemlig at en masse mafiagrupper så ville komme ind i Danmark, og det kom de rent faktisk ikke. Jeg vil sige, at der kommer til at gælde strengere betingelser for arbejdskraftens bevægelighed i det indre marked for Rumænien og Bulgarien, end der gør i østaftalen, og vi har de 2 års overgangsbestemmelser, som er mulige.

Jeg vil starte med at kommentere det, som hr. Morten Messerschmidt lige har sagt. Det lyder jo nærmest, som om rumænere og bulgarere er kriminelle horder: De er alle sammen kriminelle, og de vælter ind over grænserne. Jeg vil bare sige, at fra Enhedslistens side opfatter vi ikke rumænere og bulgarere på den måde. Jeg synes, at udenrigsministeren, når han nu får ordet lige om lidt, kunne benytte lejligheden til at tage afstand fra den måde at omtale andre landes borgere på. Jeg synes lige, at det var groft nok.
     Men jeg vil stille et spørgsmål. Når man nu har den her pragmatiske løsning, hvor man lukker to lande ind, som ikke lever op til optagelseskriterierne, er det så ikke et problem, at vi har et land som Tyrkiet, som jo også søger om optagelse, og at man ikke også der kan komme med en pragmatisk løsning?
     Det kan jeg godt blive meget bekymret for, når vi ved, hvilken massiv undertrykkelse af kurderne der foregår. Vi ved, at 56 kurdiske borgmestre er kommet i fængsel, eller at der bliver rejst en sag mod dem, fordi de har skrevet et brev til vores statsminister om, at Danmark ikke bør lukke en kurdisk tv-station, som er her i Danmark. Åbner det ikke nogen lidt skræmmende perspektiver for optagelse af andre medlemslande i fremtiden?

Nej, tværtimod.
     Hr. Morten Messerschmidt tillod sig rent faktisk at påpege, at et problem, som er erkendt af Kommissionen, nemlig organiseret kriminalitet og korruption, ikke er mestret tilstrækkeligt. Det vil jeg godt lige præcisere. Men jeg mener altså, at det er mestret i en sådan grad, at vi kan optage landene pr. 1. januar 2007, da lovene er på plads. Men selvfølgelig skal vi holde øje med det. Det gør Kommissionen også efter den 1. januar 2007.
     Så til det med den pragmatiske løsning. Det er faktisk den strammeste tiltrædelseslov, noget land har været udsat for, som disse to lande får. Den er strammere end det, vi havde med de ti, som vi optog pr. 1. maj 2004. Så det peger tværtimod frem mod, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at blive medlem af EU. Betingelserne er skærpet, og det er også blevet sagt klart og tydeligt, at der vil blive holdt øje med betingelserne, når man kommer ind.

Jeg er helt klar over de store problemer, der er med mafiakriminalitet i de nævnte lande. Det er også det, udenrigsministeren siger, men jeg synes, det er ærgerligt, at udenrigsministeren ikke lige siger fra over for den måde, som rumænere og bulgarere bliver omtalt på af hr. Morten Messerschmidt. Det synes jeg egentlig kunne have været på sin plads.
     Jeg synes ikke, at jeg fik et ordentligt svar. Udenrigsministeren bør forholde sig til det faktum, at med en pragmatisk tilgang til Bulgarien og Rumænien, vil der jo ske det, at alle andre lande kan komme og kræve det samme. Der har vi jo et stort problem med Tyrkiet, hvor vi ser en massiv undertrykkelse af kurderne; hvor vi ser, hvordan militæret har indflydelse på det politiske liv; hvor vi ser, hvordan man truer 56 kurdiske borgmestre med fængsel, bare fordi de sender et brev til et andet lands statsminister om, at ytringsfriheden skal beskyttes i Danmark.
     Det synes jeg er et stort problem. Ser udenrigsministeren ikke i det mindste en lillebitte fare, bare en lillebitte fare for en glidebane i retning af nogle kedelige, pragmatiske løsninger for et land som Tyrkiet eller andre lande, som ønsker optagelse i EU? En lillebittebitte fare ...

Lillebittebitte ... Selvfølgelig er der altid en fare ved hver eneste beslutning, man træffer. Hver eneste beslutning, man træffer, har altid nogle virkninger, og der er altid nogle virkninger, man ikke havde forudset, eller virkninger, som måske bliver større end dem, man havde forudset. Sådan er det med alle beslutninger, også alle beslutninger, hr. Rune Lund træffer.
     Derfor er der selvfølgelig altid risiko for det, men det, det drejer sig om her, er, at der er sat overvågning ind, og der er sat målepæle ind, som betyder, at vi hele tiden kan holde øje med, at udviklingen går i den rigtige retning.

     Vi har - der vil jeg give hr. Rune Lund ret i i forhold til hr. Morten Messerschmidt - at gøre med to lande, som faktisk ønsker at få udviklet retssamfundene perfekt og demokratierne perfekt og totalt være en del af den europæiske familie. Det er jo fremragende, at vi så får udvidet vores familie med Rumænien og Bulgarien.
     Men jeg synes ikke, at hr. Rune Lund skal misbruge debatten om Rumænien og Bulgarien til at begynde en debat om Tyrkiet. Den kan vi tage for sig selv, den tog vi faktisk også i foråret. Når Tyrkiet opfylder betingelserne og forhandlingerne er afsluttet osv., så kan vi tage den. Det er om 10-15 år, og der sidder vi her jo begge. Så kan vi drøfte det til den tid, vil jeg sige til hr. Rune Lund.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.