Betænkning afgivet af Europaudvalget den 10. november 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 10. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til udenrigsministeren til mundtlig besvarelse (jf. Europaudvalget, alm. del – samrådsspørgsmål C). Ministeren har besvaret spørgsmålet i samråd med udvalget den 13. oktober 2006.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

 Dansk Folkeparti kan ikke støtte, at Bulgarien og Rumænien optages i EU ved indgangen til 2007. Dansk Folkeparti har fra starten af optagelsesforhandlingerne pÃ¥peget det uholdbare i Europa-Kommissionens strategi, hvor de to lande pÃ¥ forhÃ¥nd var lovet medlemskab senest ved udgangen af 2007. Det er uholdbart pÃ¥ forhÃ¥nd at love et bestemt forhandlingsresultat, nÃ¥r man ikke ved, hvordan udviklingen i de to lande vil blive. Det er Ã¥benbart, at de to lande har undergÃ¥et en række vigtige og rigtige forandringer. Der er sket en reform af særlig retsvæsenet og den offentlige administration, som har gjort de to lande langt mere velordnede og derved bragt dem tættere pÃ¥ en mulig optagelse i EU. For Dansk Folkeparti er det imidlertid vigtigt, at der ikke sker en devaluering af de krav, der stilles til nye medlemslande. Siden den første optagelsesrunde i 1973 er kravene til nye lande successivt blevet mindre, og EU har accepteret større forskelle mellem nye og gamle medlemslande. Dansk Folkeparti anerkender det positive politiske sigte i at inddrage flere medlemslande i kredsen, men finder det forkert, at en forøgelse af forskellene mellem medlemslandene ikke ogsÃ¥ medfører større mulighed for forskellighed og uensartethed.

 Dette har imidlertid ikke været Kommissionens intension. I stedet for at acceptere de øgede forskelle blandt medlemslandene har Kommissionen prioriteret muligheden for at stemme landene ned. Dansk Folkeparti er grundlæggende modstander af denne model, da det for os er vigtigt, at et medlemskab af EU kan være foreneligt med at bevare kulturelle, politiske og juridiske særheder. EU skal ikke være en fra Bruxelles styret, ensartet nation, men et samarbejde med respekt for medlemsstaternes særheder. Dansk Folkeparti vender sig pÃ¥ denne baggrund imod den tendens til totalharmonisering pÃ¥ stadig flere omrÃ¥der, som vi oplever for tiden. Ved optagelsen af Bulgarien og Rumænien vil der endnu en gang ske en udvidelse af medlemslandenes forskelle. Var dette blevet fulgt op af den logiske konsekvens, at EU tilsvarende droppede tanken om totalharmonisering, havde Dansk Folkeparti ikke pÃ¥ samme mÃ¥de vist sig skeptisk over for udvidelsen. Men da EU fastholder en stadig mere centraliseret styreform, mÃ¥ Dansk Folkeparti ogsÃ¥ vende sig imod optagelsen af lande, som ligger langt fra EU’s gennemsnit. Det skal i denne forbindelse nævnes, at forskellen mellem den befolkningsmæssige og den økonomiske vækst ved de to landes indtræden i EU er meget voldsom, hvilket i sig selv burde være en advarsel.

 Som sagt er der sket mange reformer i sÃ¥vel Bulgarien som Rumænien. Men efter Dansk Folkepartis opfattelse er det fortsat ikke nok til, at et egentligt medlemskab kan komme pÃ¥ tale. Inden for fødevaresektoren, landbruget, bekæmpelsen af den internationale kriminalitet og reformer af den økonomiske politik er der fortsat meget tilbage at ønske sig. I et sÃ¥ forpligtende samarbejde, som EU desværre i dag har udviklet sig til, er det derfor ikke acceptabelt at lade de to lande optage som de ser ud nu. Dansk Folkeparti vil imidlertid ikke afvise, at de to lande kan optages pÃ¥ et senere tidspunkt, ligesom det er vigtigt at anerkende de resultater, som indtil videre er sket i de to lande.

 Dansk Folkeparti kan sÃ¥ledes ikke støtte regeringens forslag, da det er for tidligt at optage Rumænien og Bulgarien fra 2007, men ønsker samtidig at fastholde de to lande pÃ¥ rette spor ved at sende et signal om, at et senere medlemskab kan være en mulighed. Dansk Folkeparti stemmer pÃ¥ den baggrund hverken for eller imod lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V) nfmd.  Erling Bonnesen (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Svend Auken (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Mette Gjerskov (S) Â  Elisabeth Arnold (RV) fmd.  Lone Dybkjær (RV) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Rune Lund (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 26

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2	Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 26

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om ministerens kommentar til Kommissionens seneste monitoreringsrapport vedrørende Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvilke dele af traktaterne om arbejdstageres frie bevægelighed Rumænien og Bulgarien bliver omfattet af, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kontrol med kvaliteten af fødevarer, som eksporteres fra Rumænien og Bulgarien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, hvordan regeringen forestiller sig at det skal blive nemmere at bekæmpe mafiaproblemer i Rumænien og Bulgarien ved optagelse i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm., om regeringen er bekendt med, at Eurojust har noteret sig, at såvel fagforeninger som politiske kredse i Bulgarien er under stærk styring af mafiaen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm., om regeringen deler Socialdemokraternes opfattelse af de tre afgørende årsager til optagelse af Rumænien og Bulgarien i EU, som kom til udtryk under førstebehandlingen den 10. oktober 2006, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm., om det med optagelse af Rumænien og Bulgarien bliver nemmere eller vanskeligere at kontrollere kriminelle netværks krydsning af grænsen mellem EU og de to lande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm., om regeringen er enig i, at Kommissionens løfte over for Rumænien og Bulgarien om medlemskab senest i 2008 var hovedløst, idet man på det tidspunkt ikke vidste, om landene kunne efterleve kriterierne, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm., om det er tilfredsstillende, at der er rejst tiltale for 4 mafiamord i Bulgarien, når der siden 2001 er begået op mod 150 mord af mafiaen, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om regeringens vurdering af, om det er et økonomisk gode at optage Rumænien og Bulgarien i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

 

11	Spm. om, hvilke overvejelser regeringen har gjort med hensyn til, hvor vanskeligt det vil være for Rumænien og Bulgarien at administrere struktur- og landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om regeringens vurdering af, om uregelmæssighederne i EU’s budget bliver flere eller færre, når Rumænien og Bulgarien indtræder i EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm., om Danmark som en konsekvens af Rumæniens og Bulgariens indtræden i EU får færre stemmer i Ministerrådet og færre medlemmer af Europa-Parlamentet fra 2009, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om, at der siden 1973 er sket et løbende fald i de krav, der stilles til optagelse af nye lande, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm., om Rumænien og Bulgarien kan vogte deres ydre grænser tilfredsstillende, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om udtalelser fra justitskommissær Franco Frattinis talsmand vedrørende forbud mod at fremkomme med kritik af Bulgarien og Rumænien, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om sanering af Bulgariens og Rumæniens retsforhold, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om, hvilke muligheder Bulgariens og Rumæniens indbyggere har for at søge arbejde i det øvrige EU, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm., om regeringen er enig i, at årsagen til, at Kommissionens udsendte, Klaus Jansen, har mødt en nonchalant attitude hos de bulgarske myndigheder, er, at Bulgarien på forhånd var været sikret optagelse i EU senest i 2008, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå