Spørgsmål 14

”Er regeringen enig i, at der siden den første udvidelsesrunde i 1973 er sket et løbende fald i de krav, der stilles til nye lande, og at kravene med optagelsen af Rumænien og Bulgarien nu er faldet yderligere, og at dette gavner Tyrkiets muligheder for optagelse i EU?”

 

 

Svar

Regeringen er ikke enig i, at der siden 1973 er sket et løbende fald i de krav, der stilles til nye lande, og at kravene med optagelsen af Rumænien og Bulgarien er faldet yderligere. Med EU-samarbejdets udvikling siden 1973 er kravene til nye medlemslande løbende blevet udvidet og skærpet.