Den sidste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 28:
Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer, lov om næringsbrev til fødevarebutikker og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder samt inddragelse heraf, udveksling af oplysninger m.v.). Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 4/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Når vi i dag førstebehandler ændringen af fødevareloven, er det som konsekvens af regeringens håndfaste indgriben over for svindlere på fødevareområdet.
     Sidste forår så vi en række direkte svindelsager, hvor engrosvirksomheder solgte gammelt kød til restauranter landet over. Det er ulovligt, og det vil vi selvfølgelig skride ind over for. Det sagde vi allerede dengang, og nu ser vi så lovforslaget her i dag, hvor ét skal stå helt klart: Vi vil ikke acceptere, at der svindles med fødevarer.
     Vi er gået særdeles håndfast til værks over for svindlere. Regeringspartierne indgik sammen med Dansk Folkeparti lige inden påske en aftale om den såkaldte nultoleranceplan, og det lovforslag, vi behandler lige nu, er en konsekvens af den aftale.
     En anden konsekvens af den aftale er, at vi har fået et såkaldt fødevarerejsehold, som kan afsløre svindlere. Oppositionen har flere gange sagt, at den var så langt fra tilfreds, og nogle har vel nærmest bemærket, at det er symbolpolitik at lave sådan et fødevarerejsehold. Men det er ikke symbolpolitik. Så sent som i aftes kom det frem, at rejseholdet igen har fundet gammelt kød. Denne gang var det
65 t gammelt kød i Slagelse, så det var det, oppositionen i sin tid kaldte for symbolpolitik. En gennemførelse af lovforslaget betyder, at der indføres næringsbrev i engros- og cateringvirksomheder. Næringsbrevet er allerede en kendt ordning, og der er ingen tvivl om, at det vil være gavnligt også at indføre det i alle de andre led i fødevarernes vej til forbrugerne. For et næringsbrev sikrer, at der altid er personer i en virksomhed, der har den relevante viden og dermed også bedre forudsætninger for at levere sikre fødevarer til os forbrugere. Med indførelsen af næringsbrevet skærper vi samtidig mulighederne for sanktioner over for dem, der snyder og svindler. Man kan f.eks. i fremtiden inddrage næringsbrevet administrativt i de tilfælde, hvor der er direkte risiko for fødevaresikkerheden, og i de tilfælde, hvor der er særlig grove overtrædelser.

     Med lovforslaget vil bødetaksterne samtidig blive hævet drastisk, og det er Venstres opfattelse, at det har en præventiv effekt, at bødestørrelserne fordobles.
     I fremtiden vil registre også kunne sammenkøres, hvilket kan være et rigtig godt redskab for fødevarekontrollen. L 28 er med andre ord forbrugernes lov med opstramninger på fødevareområdet, der dæmmer op for den helt uacceptable svindel, vi har set. For det skal være sådan, at man som forbruger i Danmark kan føle sig sikker på og have tillid til de fødevarer, man køber i butikkerne, og de fødevarer, man køber på restauranter. Så Venstre støtter naturligvis forslaget.

Der er flere, der har bedt om ordet for korte bemærkninger. Det drejer sig om hr. Per Clausen, fru Elisabeth Geday og fru Mette Gjerskov. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg er da enig med fru Støjberg i, at offentliggørelsen af de nye fund af gammelt kød var godt timet i forhold til behandlingen i dag. Det viser da også, at øget kontrol kan give resultater. Det er sådan set også det, vi hele tiden har sagt fra oppositionens side.
     Jeg vil godt stille et enkelt spørgsmål til fru Støjberg. Det er, om fru Støjberg ikke deler den bekymring, som nogle har givet udtryk for: at på grund af den dårlige ressourcemæssige situation, der er i Fødevarestyrelsen, risikerer man altså, at de her mere kraftige tiltag ikke sker på et kvalificeret grundlag. Flere har jo givet udtryk for, at der faktisk findes mange eksempler på, at der sker fejl, og det er selvfølgelig alvorligt, hvis der sker fejl, som rammer virksomhederne på den her måde med de i øvrigt meget fornuftige forslag til skærpede sanktioner, der ligger i det her forslag.

Jeg er utrolig glad for, at hr. Per Clausen nu tilsyneladende støtter det her lovforslag. Det er jo meget rart, at også en repræsentant for Enhedslisten nu bakker op om den meget strikse linje, som regeringen har lagt på fødevareområdet. Så det takker jeg for.
     Så vil jeg gerne sige til hr. Per Clausen, at det altså ikke er et spørgsmål om, at vi nu har siddet og timet, hvornår fødevarerejseholdet skulle finde 65 t gammelt kød i Slagelse. Sådan er verden jo altså ikke. Vi har et fødevarerejsehold, der arbejder helt uafhængigt, og det er da klart, at når man finder frem til sådan noget her, så offentliggør man det, også på trods af at vi i dag skal diskutere opstramninger på fødevareområdet. Så det er altså lidt for billigt, vil jeg sige til hr. Per Clausen.
     Med hensyn til ressourcerne har vi hele tiden sagt: Nu får vi undersøgt det her område, nu får vi undersøgt, om der er ressourcer nok. Jeg er af den umiddelbare opfattelse, at det godt kan være, der er ressourcer nok, men mangler der ressourcer, så vil vi selvfølgelig se på det.

Jeg vil være sikker på, at fru Støjberg er enig med mig i, at det er meget vigtigt, at det her lovforslag rammer præcis dem, der skal rammes, og ikke rammer forkert. Og der er det jo vigtigt, at man har de fornødne ressourcer.
     Det andet, jeg godt vil spørge fru Støjberg om hun vil være indstillet på at drøfte i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her lovforslag, er jo, at der tilsyneladende er nogle af de store svindlere - forstået på den måde, at de har svindlet meget - som, på grund af at de faktisk har forholdsvis få ansatte, ikke vil blive ramt særlig hårdt af det her lovforslag.
     Er fru Støjberg indstillet på i udvalgsbehandlingen at se på, om der måske skal ske nogle ændringer, i forhold til hvordan vi nu gør op, om en virksomhed er stor eller lille i forhold til det, der foreligger her, sådan at vi kan være sikre på, at nogle af dem, som man kan sige har været udslagsgivende for, at den her lovgivning er kommet, også fremover vil kunne få en hårdere straf, end de får i dag, hvis det er sådan, at de ikke retter ind?

Jeg kan garantere hr. Per Clausen, at jeg og Venstre er villige til at diskutere alt i udvalgsbehandlingen. Så jeg ser meget frem til, at hr. Per Clausen kommer med sådan et ændringsforslag, og alt er naturligvis til debat.

Jeg synes, fru Inger Støjberg var så umådeholden i sin glæde over det her forslag og begejstret fortalte os om, hvordan vi nu vil undgå svindelsager eller kan komme hårdt efter svindlerne.
     Jeg vil gerne spørge fru Inger Støjberg: Mener fru Inger Støjberg nu, at vi kan se frem til ikke længere at måtte få den ene fødevareskandale efter den anden, altså, er det her forslaget, der løser alle problemer?

Det her er et meget slagkraftigt forslag, og jeg kan endda forstå, at forslaget er så slagkraftigt, at hr. Per Clausen næsten bliver helt nervøs ved at støtte det. Dog støtter Enhedslisten det her forslag, men man synes virkelig, at regeringen er slagkraftig her, og det takker jeg selvfølgelig for.

     Med hensyn til om vi vil opleve flere fødevareskandaler:
Det håber jeg sandelig ikke. Jeg håber sandelig, at vi får dæmmet op for de her fødevareskandaler, for de er fuldstændig uacceptable. Men det her forslag skal jo ses som led i den større nultoleranceplan, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik aftale om lige inden påske, så det her er bare en enkelt ting. Der er jo mange andre ting, hvoraf bl.a. det nævnte fødevarerejsehold er et eksempel. Så det her er et led
i en større kæde.

Så skal jeg måske omformulere mit spørgsmål lidt: Mener fru Inger Støjberg det således, at hele nultoleranceplanen er det, der skal til for at løse problemet, for så vidt angår fødevarekontrollens mangler og de mange fødevareskandaler, vi har været vidne til? Jeg ved ikke, om fru Inger Støjberg sådan fornemmer en vis skepsis fra den radikale ordførers side.

Jeg fornemmer ofte sådan en vis skepsis fra De Radikales side. Jeg tror, det er noget medfødt.
     Men jeg vil da sige, at jeg mener, at nultoleranceplanen er utrolig slagkraftig. Om den kan afbøde alle de uheldige sager, som vi vil kunne se på fødevareområdet, kan jeg selvfølgelig ikke stå og garantere i dag, men jeg mener absolut, at det er det, der skal til.
     Ud over nultoleranceplanen har vi jo også sat en undersøgelse af hele fødevarekontrollen i gang, og der får vi en uvildig rapport tilsendt her i slutningen af året, og så må vi jo se, om det er ressourcer, der mangler.
     Jeg er ikke sikker på, det er ressourcer, vi mangler, men jeg har hele tiden sagt, og det vil jeg også gerne sige til fru Geday her i dag, at er det ressourcer, der mangler, så er vi selvfølgelig villige til at se på det. Vi vil bare have et ordentligt grundlag at træffe beslutning på.

Jeg kunne ikke lade være med lige at fange, at fru Inger Støjberg siger, at hvis det dokumenteres, at der mangler ressourcer, er Venstre parat til at diskutere det.
     Vi har ikke bestilt andet end at vælte over fødevareskandaler det sidste halvandet til to år. Jeg mener:
Hvor meget skal dokumenteres? Før diskuterede Venstres ordfører med hr. Per Clausen, hvorvidt offentliggørelsen af den seneste skandale i går var timet i forhold til det her lovforslag. Jamen kære venner, der er jo kødskandaler hver dag. Så der er da ikke nogen grund til at time det i forhold til noget som helst, når der er kødskandaler hver eneste dag.
     Derudover vil jeg gerne have uddybet lidt, hvad fru Inger Støjberg mente med symbolpolitik. Mener fru Inger Støjberg, at vi fra Socialdemokratiets side har kaldt det her lovforslag symbolpolitik, for så ville det være meget nyt for mig?

Vi har gentagne gange, det tror jeg roligt man kan sige, hørt fra socialdemokratisk side, at nultoleranceplanen og hele det her felt ikke er tiltrækkeligt, at det slet ikke er nok. Og ja, jeg tror også nok ordet symbolpolitik er blevet nævnt, i hvert fald på et åbent samråd i sidste uge, hvor jeg hørte den socialdemokratiske fødevareordfører, hr. Jens Peter Vernersen, diskutere de her ting, og hr. Jens Peter Vernersen var åbenlyst ikke tilfreds med det her fødevarerejsehold. Det var på et åbent samråd, så derfor er det jo offentligt tilgængeligt.
     Det, jeg siger om ressourcerne, er, at det jo er sådan, at vi tidligere på året, altså inden sommerferien, fik et beslutningsforslag fra oppositionen med Socialdemokraterne i spidsen, hvor man sagde, at man nu ville tilføre 60 mio. kr. til fødevareområdet. Det var så det, der skulle til for at løse hele det her problem - med 60 mio. kr. ville man få det løst. Men oppositionen og fru Gjerskov gjorde sig så ikke den ulejlighed lige at undersøge området først, lige at få lavet en uvildig undersøgelse. Det er det, vi gør nu, og det er det beslutningsgrundlag, vi vil have, før vi træffer beslutning.

Taletiden under de korte bemærkninger er 1 minut.
     Nu er det fru Mette Gjerskov.

Jeg er udmærket godt klar over, at regeringens taktik på dette område som på alle mulige andre områder er at sende alting i udvalg, og der skal laves undersøgelser, og der skal gøres ved. Regeringen kunne sådan set bare have åbnet en avis de sidste par år, så ville man være klar over, at der var et problem. Det er klart, at plus 60 mio. kr., som vi har foreslået, må være væsentlig bedre end de minus 112 mio. kr., som regeringen har stået for. Det var bare en kommentar.

     Men jeg fik stadig væk ikke svar på det her med symbolpolitikken. Har Venstres ordfører en eneste gang hørt Socialdemokraterne udtale, at dette lovforslag er symbolpolitik?
     Vi har været meget positive over for det her lovforslag. Vi har gået og ventet på det. Vi har faktisk fremsat et tilsvarende forslag helt tilbage i 2002. Vi er så glade for det her forslag, vi vil gerne have lidt justeringer, men vi er glade for det. Derfor synes jeg, det er meget, meget ubehageligt, hvis det fra Folketingets talerstol skal lyde, at det her er symbolpolitik, og at det har vi sagt fra Socialdemokratiets side, for det er det ikke. Det er god, håndfast konsekvens, som vi kan lide det.

Jeg kan allerede nu høre, at jeg skal glæde mig meget til det næste åbne samråd, hvor hr. Vernersen så måske vil anlægge en lidt anden tone. Det vil jeg absolut glæde mig til.
     Nu forstår jeg så, at fru Gjerskovs og Socialdemokraternes metode til at se, om der er problemer på et felt, er at læse avis. Læser man om problemer i avisen, kan man også hurtigt afsætte et dejligt rundt tal på 60 mio. kr., for så løser man jo alverdens problemer. Sådan er verden altså ikke, vil jeg sige til fru Mette Gjerskov.
     Skal man identificere et problem, og skal man identificere løsningen på det, så må man have det undersøgt helt til grunden, og det er det, vi nu gør her på fødevareområdet. Vi har sat nogle uvildige folk til at undersøge fødevarekontrollen, for vi vil have tjek på det her. Men det er da klart, at vi ikke bare lige slår ud med armene og siger, at det er 60 mio. kr., der skal til. Næ, vi vil have fast grund under fødderne, før vi beslutter os for, hvad der skal gøres.

Tak til ordføreren. Undskyld, jeg overså fru Anne Grete Holmsgaard. Værsgo.

Ja, det kan smutte.
     Når nu fru Inger Støjberg gør så meget ud af at skose oppositionen for at have fremsat et forslag om at tilføre fødevarekontrollen 60 mio. kr. uden at have foretaget en grundig undersøgelse inden, mener fru Støjberg så også, at regeringen bør kritiseres for ikke at have foretaget en grundig undersøgelse af de eventuelt negative konsekvenser af at spare 112 mio. kr.? Det må vel være den logik, der er.

Nu er det jo sådan, at vi altid træffer beslutninger på baggrund af en vurdering, og det gjorde vi også, da vi omlagde fødevarekontrollen; der foretog vi også en vurdering. Vi har bl.a. vurderet, at de virksomheder, der altid har orden i deres ting, ikke skal have slet så meget kontrol som de virksomheder, der notorisk altid har problemer med fødevaresikkerheden. Det synes jeg er sådan en helt fornuftig måde at tilrettelægge kontrollerne på.
     Inden vi nu vil tage stilling til, hvad der skal ske med fødevarekontrollen, er det da klart, at vi har bedt en uvildig gruppe om at undersøge det. Så tager vi stilling på baggrund af den rapport, vi får, og den får vi som sagt inden årets udgang.

Nu spurgte jeg faktisk fru Støjberg, om hun mente, at der også burde have været en grundig undersøgelse af eventuelt negative konsekvenser af de 112 mio. kr., der er sparet, og det undlod fru Støjberg at svare på. Jeg spurgte ikke om en vurdering eller et slag på tasken.
     Når fru Støjberg mener, at de 60 mio. kr. i oppositionens forslag burde have været baseret på en grundig undersøgelse, må logikken vel være, at de 112 mio. kr., som regeringen sparede, vel også burde have været baseret på en grundig undersøgelse, eller gælder der kun særlige regler for oppositionens forslag?

Nu var fru Holmsgaard jo af gode grunde ikke med til de forhandlinger, vi havde, da vi ændrede fødevareloven, og da vi besluttede os for, hvordan man kunne lave samlokalisering og sådan nogle ting i Fødevarestyrelsen. Det er da ikke ting, der bare er grebet ud af den blå luft. Det undrer mig da egentlig lidt, hvis fru Holmsgaard tror, at det foregår sådan, at man bare sidder og griber ud af den blå luft, hvordan man kan samlokalisere og dermed måske spare nogle penge.
     Vi afventer den rapport, som vi får inden årets udgang, og så vil vi selvfølgelig derefter tage stilling til, om der skal tilføres ressourcer, eller om det er helt andre ting, der skal til, for at fødevarekontrollen kommer til at virke. Men det her lovforslag er isoleret set utrolig godt for forbrugernes fødevaresikkerhed.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Gjerskov.

Det er jo sådan, at de mange fødevareskandaler, vi har oplevet over temmelig lang tid, er helt uacceptable. Det mener vi i Socialdemokratiet. Forbrugerne skal være sikre på, at der ikke ligger gammelt, klamt kød og forurenede hindbær i supermarkederne.
     Men desværre er der for os ikke nogen tvivl om, at nedskæringerne i budgetterne hos forbrugerministeren og i Fødevarestyrelsen i høj grad er årsagen til, at kontrollen ikke har været tilstrækkelig. 112 mio. kr. mindre til fødevarekontrol siden regeringsskiftet i 2001 og en betydelig personalereduktion, 200 medarbejdere, har en konsekvens. At tro andet vil være naivt.
     Den debat, der har været i lyset af de mange skandaler, har vist, at arbejdet i Fødevarestyrelsen og hos forbrugerministeren kan gøres meget bedre. Når Fødevarestyrelsen på sine kontrolbesøg finder falske colaer og der derefter ikke er et samarbejde med skattemyndighederne om udveksling af oplysninger, er det jo helt galt.
     Og når der i fødevarebranchen er brodne kar som engrosvirksomhederne Thulin og Tannis Food - de virksomheder er jo først og fremmest kendt, fordi de fødevarer, de har solgt, ikke har levet op til lovgivningens krav - er det jo nødvendigt at stramme lovgivningen og kontrollen.
     Socialdemokraterne fremsatte i foråret sammen med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten et forslag om, at overtrædelse af lovgivningen skulle medføre, at ejeren ved gentagne tilfælde skulle miste retten til at drive virksomhed. Det kom vi ikke igennem med. Vi havde et tilsvarende forslag tilbage i 2002, og det kom vi heller ikke igennem med.
     Men forbrugerministeren gav tilsagn om, at han ville vende tilbage med et lovforslag, der kunne løse problemet, hvis der altså var et problem med den manglende fødevarekontrol; det skulle han først lige tænke over.
     Vi fremsatte også sammen med Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten et forslag om at tilføre Fødevarestyrelsen yderligere ressourcer. Det kom vi heller ikke igennem med.
     Men ministeren har dog lovet at vende tilbage, hvis han en dag bliver overbevist om, at de nedskæringer, der har fundet sted, reelt har konsekvenser. Det er vi jo ikke i tvivl om at nedskæringerne har. Vi ser det hver dag, vi læser det i avisen, vi behøver ikke så mange undersøgelser af det.
     Forbrugerministeren har fremsat det her lovforslag, L 28, om strafskærpelse, næringsbrev og inddragelse af næringsbrevet. Vi synes, at det er meget positivt, og selv om vi har set, at der er kommet nogle indsigelser i høringssvarene, mener vi altså stadig væk, at det her er vejen frem.
     På ét område er der, så vidt jeg kan læse, et uafklaret spørgsmål, for det ser ud, som om bødestørrelsen ikke skal hæves på engrosvirksomheder med under ni ansatte. Og en engrosvirksomhed med under ni ansatte kan faktisk have en ganske betydelig omsætning og er derfor en risiko for fødevaresikkerheden. Derfor må det afklares, hvor mange af de virksomheder med fødevareskandaler, vi har set oprullet i den senere tid, der har haft mere eller mindre end ni ansatte.
     Det er naturligvis afgørende, når vi bidrager til restriktionerne, som der vitterlig er tale om her, og som vi selv har efterlyst, at vi så også rammer fuldstændig rigtigt med den her lovgivning. Derfor må spørgsmålet om mindre engrosvirksomheder altså afklares.
     Men ellers må jeg sige, at Socialdemokraterne er enige i lovforslaget, og vi går meget konstruktivt ind i udvalgsarbejdet.

Det er ganske interessant at høre fru Mette Gjerskov i denne sal. Nu skal fru Mette Gjerskov jo ikke drages til ansvar for de gerninger, som den tidligere ordfører på området, fru Ritt Bjerregaard, står for, men når nu fru Mette Gjerskov flere gange fremhæver det forslag, som Socialdemokraterne fremsatte
i 2002, mener jeg, det er på sin plads med nogle opklarende spørgsmål i den forbindelse. Faktum er jo, at godt nok fremsatte Socialdemokraterne det forslag, men kan fru Mette Gjerskov så ikke forklare mig
- nu var jeg ikke i Folketinget på det tidspunkt, så derfor vil jeg gerne have udvidet min horisont lidt - hvorfor Socialdemokraterne så endte med at indgå en aftale, hvor man kun ønskede regler på det her område gældende for detailvirksomheder og altså ikke for engrosvirksomheder, som det her lovforslag indeholder. Jeg vil også gerne lige stille et kort spørgsmål. Når fru Mette Gjerskov siger, at der er kødskandaler hver dag, betyder det så, at fru Mette Gjerskov mener, at det er en skandale, når rejseholdet i samarbejde med fødevareregionen i Ringsted finder 65 t gammelt kød? Jeg synes, det er godt.

Det var et godt spørgsmål. Jeg vil sige, at nu var jeg her heller ikke tilbage i 2002, men jeg har faktisk været lidt i historiebøgerne, og det er faktisk sådan, at vi i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 66 i 2002 stillede forslag om skærpede bøder, og vi stillede også forslag om, at det skulle være muligt at fratage virksomhedsejere retten til at drive virksomhed. Det synes jeg sådan set står meget klart.
     I forhold til ordførerens andet spørgsmål ... nu begynder lampen at lyse, så det vender jeg tilbage til i mit andet svar.

Det var kun den gule lampe, der lyste. Hr. Per Ørum Jørgensen, værsgo.

Fru Mette Gjerskov får så igen en mulighed for at svare på, hvordan man kan kalde det, at man opklarer en situation, for en skandale. Fru Mette Gjerskov siger, at der er kødskandaler hver dag, men skal vi da ikke i stedet for glæde os over, at kontrollen faktisk også virker? At man med rejseholdet har fået et initiativ, hvor man i samarbejde med den lokale fødevareregion netop skaber resultater, er det en skandale? Nu ved jeg godt, at Socialdemokraterne så sent som i onsdags kaldte det for symbolpolitik og sagde, at det bare var noget, regeringen gjorde for at tage sig godt ud osv., men deler fru Mette Gjerskov den holdning, at det bare er symbolpolitik, når de her ting bliver opklaret på den måde?
     Jeg synes ikke, det var et klart svar, vi fik fra fru Mette Gjerskov om det forslag, som hun i dag i forbindelse med den her forhandling bryster sig så meget af, og som blev fremsat i 2002. Det er et faktum, at Socialdemokratiet i 2002 valgte at fritage engrosvirksomhederne netop for de her ting, som vi skal behandle i dag, og derfor håber jeg da, at der er en kvittering over for regeringen for, at man nu tager fat ikke bare med vores rejsehold, men også med de her sanktionsskærpelser osv., så vi kan komme de brodne kar til livs.

Nå, det var det, der var pointen! Regeringen ville gerne have en cadeau for, at de fremsætter det her forslag. Jamen det synes jeg faktisk jeg har givet. Jeg har jo støttet det. Jeg synes, det er fantastisk. Jeg kunne næsten have skrevet det selv. Jamen altså, hvor meget ros skal regeringen have? Men her kommer den, for jeg kan godt se, at ordføreren gerne vil have lidt mere, men nu strammer vi den også lidt, ikke?
     Med hensyn til om jeg synes, det er en skandale, at der bliver opdaget 65 t klamt kød: Det er da ikke det, at det bliver opdaget, der er en skandale. Det er det, at kødet er der, der er en skandale. Det, vi så håber at rette op på med bl.a. det her og yderligere midler til Fødevarestyrelsen, er, at det bliver opdaget hver gang, der ligger sådan nogle 65 t klamt kød. For det er jo det, der er problemet. Det er det, at det ikke bliver opdaget, der er en skandale.

Tak til ordføreren, og jeg giver ordet til den næste ordfører, hr. Martin Henriksen.

Jeg vil starte med at citere fra en folketingsdebat i 1999, hvor tidligere fødevareminister Henrik Dam Kristensen sagde følgende:
     Diskussionen om at indføre et såkaldt kørekort i detailhandelen blusser op med jævne mellemrum, og jeg har forstået, at et af de vigtigste argumenter synes at være, at der skal etableres et system, som giver myndighederne mulighed for at inddrage næringsbrevet, hvis det er sådan, at reglerne gentagne gange eller groft bliver overtrådt. Beslutningsforslaget her er en uændret fremsættelse fra sidste folketingssamling, og vi har diskuteret det gentagne gange. Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke har ændret holdning, siden vi sidst drøftede spørgsmålet.
     Det vil sige, at i 1999 stemte bl.a. Socialdemokraterne nej til et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som gik ud på et næringsbrev på detailområdet, så det er jo også lidt spændende set i lyset af dagens debat, vil jeg mene.
     Med det in mente vil jeg så gå videre til ordførertalen. Baggrunden for dette lovforslag kender vi selvfølgelig alle sammen, og det, der er det væsentlige, er, at vi nu tager hånd om problemerne. Med nultoleranceplanen er der aftalt visse ændringer om forbedringer med henblik på at sikre en bedre fødevarekontrol og dermed genoprette forbrugernes tillid til systemet.
     Det har ligget Dansk Folkeparti på sinde at imødekomme kritikken, og derfor har vi også været med til at iværksætte en lang række initiativer på fødevareområdet. Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse, og en uvildig arbejdsgruppe er ligeledes i gang med at kaste kritiske blikke på det samlede fødevareområde. Disse undersøgelser afventer vi fortsat en konklusion af, men det skal ikke afholde os fra at gøre det, som kan gøres her og nu.

     Det er selvfølgelig helt afgørende, at forbrugeren kan være helt sikker på, at fødevarekontrollen og fødevaresikkerheden er i top i Danmark. Det mener jeg faktisk også den er, men den kan blive bedre, og det skal den selvfølgelig også blive. Med dette lovforslag lægges der op til flere initiativer:
     Muligheden for fængselsstraf skal benyttes mere, end det er tilfældet i dag, og vi skal have skærpet bødestørrelserne. De nuværende bøder ligger på mellem 1.500 kr. og 20.000 kr. med 5.000 kr. som den mest almindelige bødestørrelse. Dette niveau har vist sig ikke at være godt nok og hårdt nok, når vi har med skruppelløse forretningsfolk at gøre. Derfor foreslås der vejledende bøder på mellem 1.500 kr. og 40.000 kr., idet man tilsigter en væsentlig og generel skærpelse af det nuværende niveau.
     Ved årsskiftet trådte en anden lov i kraft, som ligeledes sikrede, at bødestørrelserne kunne gives efter den enkelte virksomheds omsætning. Dette princip ændres ikke, og dermed er der reel mulighed for endnu større bøder end blot op til de 40.000 kr. som beskrevet i dette forslag. Det bliver med andre ord sværere at tjene penge på at omgå reglerne, og det er jo sådan set også hele tankegangen bag lovforslaget.
     Det bliver ligeledes lettere at frakende personer retten til at drive fødevarevirksomhed, såfremt de gentagne gange har forvaltet deres fødevarer og virksomhed uforsvarligt og i strid med reglerne.
     Med lovforslaget introduceres også adgang til administrativt at frakende personer deres næringsbrev, indtil der foreligger en endelig dom om frakendelse. Bestemmelsen skal anvendes, når der er fare for fødevaresikkerheden, eller når der er tale om særlig grove eller gentagne overtrædelser af fødevarelovgivningen.
     Samkøring af registre som et redskab i fødevarekontrollens arbejde er også et nyt og relevant initiativ. Det har før vist sig uhensigtsmæssigt, at skattemyndighederne og fødevaremyndighederne ikke har talt sammen. Det problem har Dansk Folkeparti også førhen påpeget, og nu vil vi forhåbentlig få en løsning på også denne problemstilling.
     Så der er alt i alt tale om markante skærpelser, og det er som sagt med god grund. Ingen kan være tjent med, at man kan så tvivl om myndighedernes evner og politikernes ambitioner på fødevareområdet. Det er Dansk Folkepartis målsætning, at vi hele tiden skal være opmærksomme på området, og vi er selvfølgelig også parate til at tage yderligere initiativer, når Rigsrevisionens og arbejdsgruppens undersøgelser foreligger. Vi er også villige til at kigge på forslaget og detaljerne i forslaget, når vi skal have det under udvalgsbehandling, såfremt der er ting, vi ikke har taget højde for, men vi støtter selvfølgelig forslaget, og vi hilser forslaget velkommen.

Hr. Martin Henriksen har ret i, at forslag med nogenlunde samme indhold som det her kunne have været vedtaget for mange år siden, hvis man havde vedtaget de forslag, som Enhedslisten og jo også Dansk Folkeparti har fremsat. Det er rigtigt. Så det er selvfølgelig glædeligt, at vi i dag kan få det vedtaget.
     Men der er lige et enkelt spørgsmål, som jeg godt vil stille til hr. Martin Henriksen, og det er om, hvordan man nu beslutter, hvilke virksomheder der skal have store bøder. Et af problemerne ved det forslag, der ligger her, er jo, at nogle af de personer, som var anstødsstenen til, at det her lovforslag er kommet, nemlig nogle kødgrossister med ganske få ansatte, som alligevel har været i stand til at transportere mange kilogram kød rundt omkring i Europa - også for gammelt kød - kun vil blive ramt i ganske begrænset omfang.
     Så jeg vil godt spørge, om hr. Martin Henriksen er indstillet på at se på, hvordan de her bødestørrelser og reglerne om, hvilke virksomhedstyper der skal have den hårdeste straf fremover, muligvis kunne ændres.

Jeg har forstået - også på det, som jeg har læst i pressen - at der skulle være nogle problemer forbundet med det her, og der er selvfølgelig også andre organisationer, som har kontaktet Dansk Folkeparti og gjort opmærksom på det. Men i og med at man lægger op til en generel skærpelse af bødestørrelsen, vil det jo også ramme Tannis og Thulin Food, som man tænker på. Såfremt der skulle være nogen problemer i den henseende, er det selvfølgelig noget, som vi er villige til at kigge på under udvalgsbehandlingen og sådan set også gerne lave om på og forbedre.
     Men i og med at man generelt forhøjer bødestørrelserne, vil det jo også ramme virksomheder som dem lidt hårdere, end det ville have gjort førhen. Det skal man jo også se i sammenhæng med de andre ting, som er gennemført i nultoleranceplanen, hvor denne rejseenhed jo bl.a. har afsløret tilfældet med 65 t, tror jeg det var, for gammelt kød i Sydhavnen. Så der er jo også flere initiativer i det.

Jeg er da glad for, at hr. Martin Henriksen er villig til at se på det her, for jeg synes i grunden, at det er mærkeligt, at man laver en lovændring, som fører til, at de virksomheder, som er det største problem, fordi de opbevarer og formentlig også sælger de største mængder af for gammelt kød, rammes mindre hårdt end andre virksomheder. Det synes jeg da ville være godt hvis vi kunne prøve at se på, sådan at vi kan sikre os, at de bødestørrelser, der kommer fremover, også meget tydeligt ligesom er et udtryk for overtrædelsens betydning og ikke for, hvor mange virksomheden har ansat, måske også i nogle andre funktioner end dem, der direkte har med det her at gøre.

Vi er selvfølgelig altid i Dansk Folkeparti villige til at diskutere fornuftige forslag og fornuftige ændringsforslag. Og jeg er enig i, at hvis der skulle være nogen problemstillinger i den henseende, skal vi selvfølgelig kigge på det. Men i og med at man lægger op til en generel skærpelse af bødestørrelserne, vil Tannis og Thulin Food, sådan som jeg ser det, alt andet lige også blive ramt hårdere, når loven træder i kraft, end de ville være blevet førhen. Men vi kigger selvfølgelig på, om der er nogen uhensigtsmæssigheder i forslaget.

Nu er det sådan, at der faktisk har været lavet en nordisk undersøgelse af bødestørrelser. Den viser, at når man f.eks. overtræder markedsføringsloven i Danmark, starter bødernes størrelse omkring de 400.000 kr. Hvis man overtræder fødevareloven, starter de omkring de 10.000 kr. Det er en himmelråbende forskel. Så selv om man bare generelt laver en fordobling fra 10.000 kr. til 20.000 kr., er der stadig væk behov for også at få fat i de engrosvirksomheder, som bliver undtaget af det her lovforslag.
     Kunne vi ikke få håndslag fra hr. Martin Henriksen på, at han gerne vil samarbejde med os i oppositionen om at få det indført i det her lovforslag?

Nu har Dansk Folkeparti jo - og så kan oppositionen mene noget andet, det er selvfølgelig fair nok - da i hvert fald i en vis udstrækning samarbejdet med oppositionen. Det kan godt være, at oppositionen ikke har lagt mærke til det, men vi synes i hvert fald, at vi i en vis udstrækning har gjort det, og det er vi selvfølgelig også indstillet på at gøre under udvalgsbehandlingen for som sagt at se, om der er nogle uhensigtsmæssigheder, som vi skal have taget højde for på en anden måde.
     Til den der forskel, der er på markedsføringsloven og fødevareloven, vil jeg sige: Jamen vi går jo i den retning, som fru Mette Gjerskov også mener at vi skal gå i. Det er jo også sådan, at der lige omkring årsskiftet trådte en anden lov i kraft, som jeg også nævnte i min ordførertale, hvor man faktisk kan gå ind og kigge på den enkelte virksomheds omsætning, når man skal give en bødestørrelse. Der vil jo faktisk med de forskellige regnemetoder være mulighed for, at man kunne give en bøde af en størrelse på op til 120.000 kr., sådan som jeg har forstået det. Det er jo også relevant, men det har selvfølgelig noget med virksomhedens omsætning at gøre.

Vi var også meget positive over for det lovforslag, som netop handler om, at man nu kigger på virksomhedens størrelse og omsætning, når man skal fastsætte bødestørrelsen.
     Men jeg bliver nødt til at vende lidt tilbage til det, Dansk Folkepartis ordfører siger om, at vi har arbejdet rigtig godt sammen på det her område, for det synes jeg ærlig talt ikke vi har set særlig mange resultater af. Måske ville det være meget rart, hvis hr. Martin Henriksen kunne give nogle eksempler. I den tid, i det halvandet år, jeg har siddet i Fødevareudvalget, kan jeg ikke mindes en eneste gang, hvor Dansk Folkeparti ikke har bakket op om regeringens nedskæringer på fødevarekontrollen. Jeg kan faktisk ikke mindes en eneste gang, hvor Dansk Folkeparti sammen med os har været med til at lægge pres på ministeren for at få en bedre fødevarekontrol.
     Vi skal jo hele tiden huske, at selv om vi her arbejder med at skærpe straffene, hjælper det jo ikke noget, at man skærper straffene, hvis man ikke sørger for, at der er tilstrækkelig mange kontrollører derude, som finder dem, der skal have bøderne. Kunne ordføreren være rar lige at orientere mig om, hvor vi måtte have arbejdet sammen her?

Et meget godt eksempel synes jeg da selv det var, da vi uden om regeringen gik sammen med oppositionen om at lave en konference om fødevaresikkerheden i Danmark. Det var da sådan noget, der var med til at skabe fokus på området og bl.a. med til at lægge lidt pres på regeringen. Godt nok var budskabet på den der fødevarekonference, at så slem var fødevaresikkerheden heller ikke i Danmark, som visse ville gøre den til, men det var da et klart og konkret eksempel på, hvordan vi har fundet ud af noget i fællesskab. Det skal man ikke afvise vi kan gøre igen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen.

En række afsløringer af brodne kar har vi set, og fødevarebranchen har bragt tvivl om fødevaresikkerheden i Danmark. Vi har set en række uhyrlige eksempler på virksomheder og privatpersoner i fødevarebranchen, der på det skammeligste har taget forbrugernes sundhed og tillid til kvalitet som gidsel i bestræbelserne på at tjene penge.
     For Det Konservative Folkeparti er det altafgørende, at forbrugerne er trygge ved at købe fødevarer i Danmark. Der skal gøres op med de brodne kar. Fødevarebranchen skal have større sammenhæng mellem handling og konsekvens over for dem, der ser stort på forbrugernes helt legitime og rimelige ønske om sunde og sikre fødevarer.
     Med nultoleranceplanen har regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti sendt et klart signal til de brodne kar i branchen. Alternativet til lovlydig adfærd er hårde straffe eller i yderste konsekvens fratagelse af muligheden for at drive virksomhed. Mere klart og konsekvent kan signalet ikke være. Jeg glæder mig over, at det lader til, at også oppositionen er klar til at støtte dette lovforslag sådan i praksis og også viser vilje til handling på dette område.

     Vi kommer jo ikke uden om, at det ikke er mange dage siden, at de initiativer, som regeringen har taget på området, blev betragtet som symbolpolitik og slet ikke vidtgående nok i forhold til de problemer, vi står over for.
     På den baggrund så kan jeg også ligesom de øvrige ordførere glæde mig over, at man med det nye rejsehold så sent som i går kunne finde og beslaglægge 65 t helt op til 4 år gammelt kød i samarbejde med den lokale fødevareregion i Ringsted. Det viser, at regeringen mener det her alvorligt; det viser, at vi er klar til at sikre ordentlige vilkår på det her område.
     Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de afsløringer, vi har set hen over året, selvfølgelig har blotlagt et behov for, at Fødevarekontrollen f.eks. kan få bedre kontrolmuligheder ved at få øget adgang til test på laboratorier og ved at sammenkøre oplysninger mellem myndigheder osv. Så synes jeg også, det er vigtigt, at vi netop ved at skærpe sanktionerne og straffen for lemfældig omgang med fødevarer sikrer, at der også bliver den rigtige sammenhæng mellem handling og konsekvens.
     Jeg er overbevist om, at den lovændring vil betyde, at antallet af brodne kar i branchen vil falde, så tilliden blandt forbrugerne vil blive genoprettet. Tak.

Tak til ordføreren. Vi er jo meget enige omkring det her lovforslag, men jeg vil alligevel spørge ordføreren, om ordføreren så mener, at vi nu er nået så langt, som vi kan komme på fødevareområdet, og at der ikke er behov for flere tiltag på fødevareområdet end den her skærpelse af straffen? Er ordføreren ikke enig med mig i, at der også er behov for, at der skal sendes nogle flere mennesker ud og kontrollere, om reglerne bliver overholdt? Det hjælper jo ikke meget, at man forhøjer bøden, hvis man ikke i den anden ende går ud og finder dem, der skal have bøden.

Nu skinner det jo tydeligt igennem, at den socialdemokratiske ordfører ikke har den store tillid til de medarbejdere ude i fødevarekontrollen, som dagligt gør et kæmpe stykke arbejde. Jeg synes faktisk, at vi godt kan være stolte af alle de ting, som de bringer frem, som de opklarer, og jeg synes også, vi kan være stolte af, at det forholdsvis nye initiativ som f.eks. rejseholdet allerede nu giver pote.
     Derfor er jeg måske ikke så negativ over for den indsats, som man gør, men det er klart, vi har nogle undersøgelser i gang lige nu, som det også har været nævnt tidligere i debatten, og derfor skal vi selvfølgelig ikke lukke øjnene for, hvad de kan vise os. Det kan være, de viser, at der er nogle behov, vi skal ind og dække, men det er fornuftigt at få konklusionerne på de undersøgelser, før vi går videre på det her område.

Jeg vil meget nødigt have siddende på mig, at jeg ikke skulle have tillid til de medarbejdere, der er ude i fødevarekontrollen. Det mener jeg er en klar overfortolkning af, hvad jeg overhovedet nogen sinde måtte have sagt i den retning. Jeg har skam stor tillid til medarbejderne i fødevarekontrollen. Jeg havde også stor tillid til de 200 medarbejdere, der er blevet fyret i den her regerings tid.
     Det, der bekymrer mig, er, at de har for travlt, at de ikke kan nå ud og kontrollere, så det er det, jeg spørger ordføreren om: Er man parat til at sikre, der er tilstrækkelig mange mennesker, der kan komme ud og kontrollere de her fødevarer?
     Det hjælper ikke noget bare at hæve bødestørrelserne og kalde det konsekvens. Vi er glade for, at der bliver konsekvens på det her område. Fra regeringens side har vi mest været vant til, at der har været konsekvens over for udlændinge og arbejdsløse og sådan noget - det var dem, der skulle mærke konsekvensen. Nu er vi glade for, at det endelig også er virksomhederne, der tjener styrtende med penge på at sælge råddent kød til danskerne, som skal mærke konsekvensen.
     Men får vi også nogle flere kontrollører? Det var det, mit spørgsmål gik på.

Jeg har helt glemt at kvittere fru Mette Gjerskov for den overstrømmende ros, som hun giver regeringen i dag. Det er faktisk en ganske god fornemmelse, og det viser jo også, at vi har taget fat på den her problemstilling - som vi anerkender, for der er problemer - på den helt rigtige måde. Jeg mener netop også, at den præventive effekt af de her skærpelser af straffen selvfølgelig vil være positiv og konstruktiv.
     Om der skal være flere kontrollører? Det spørgsmål er vi jo vendt tilbage til mange gange og har fået mange gange. Jeg synes, det er rimeligt, at vi kigger på de undersøgelser, der pågår i øjeblikket, og så på den baggrund træffer en beslutning.
     Jeg ved godt, at Socialdemokraterne, uanset om det er
i kommunerne, eller hvor det er, smider rundt med millionerne
i øjeblikket. Det er jo let at være i opposition, og det er også det, vi har set på det her område, hvor man har grebet et eller andet beløb ud af den blå luft.

     Jeg synes, der er en vis ræson i, at man undersøger området grundigt og så på den baggrund træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for flere ressourcer til området.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Elisabeth Geday.

Uanset om det her lovforslag vedtages eller ej, vil der fortsat være store problemer med fødevarekontrollen. Det vil der først og fremmest være, fordi der mangler folk og ikke mindst tid til at lave fødevarekontroller nok, der er grundige nok. Vi vil fortsat have problemer med små virksomheder, som ikke forstår, hvad egenkontrol er for noget. Nogle af dem opfatter den måske som det rene tidsspilde, nogle forsøger måske at lave den, men forstår ikke rigtig, hvorfor de skal lave den og får derfor slet ikke de effekter i forhold til fødevaresikkerheden, som var tanken. Og så er der nogle, som måske slet ikke forstår det materiale eller det sprog, som fødevarekontrollanterne taler, når de er ude og gennemføre kontrollerne.
     Det vil det her forslag ikke ændre på. Når først egenkontrollen fungerer hos den lokale pizzariaejer eller hos den lokale slagter eller grønthandler, vil vi altså som forbrugere kunne gå ned og købe vores varer eller spise vores pizza uden at risikere enten at få noget, vi ikke havde betalt for, eller nogle gamle og klamme varer, som fru Mette Gjerskov tidligere sagde.
     Jeg glæder mig til, at det på et eller andet tidspunkt vil gå op for regeringen, at det er her, den virkelige problemstilling eksisterer. Det er i hvert fald ikke her, vi behøver at stå og afvente rapporter eller klargøring. Det er ikke mere end en måned siden, vi fik en rapport, hvori Fødevarestyrelsen evaluerer egenkontrollen i detailleddet, og hvori der peges på store problemer.
     Jeg glæder mig til, at regeringen holder op med bare at se på ressourceproblemerne og rent faktisk også retter op på ressourceproblemerne. Der skal flere fødevarekontrollanter til, der skal gennemføres flere kontroller, og der skal være mere tid til den enkelte kontrol, så virksomhedsejerne kan få den nødvendige vejledning, så de ikke behøver at gentage overtrædelserne af fødevarelovgivningen gang efter gang.
     Når det så er sagt, er vi trods alt positive over for lovforslaget, som det foreligger, fordi det ikke mindst styrker linjen i forhold til de brodne kar i branchen. Når vi skal have sagen i udvalg, skal vi selvfølgelig have kigget på, om de retssikkerhedsmæssige forhold er i orden, også hvad angår virksomhedsejernes.
     Jeg kan forstå, at der er blevet rejst spørgsmål om det grundlag, som bøden for overtrædelse af fødevarelovgivningen bliver regnet ud på - om vi skal se på virksomhedernes omsætning, eller vi skal se på antal ansatte. Det må vi tage op i udvalgsarbejdet. Jeg er personligt også optaget af, at vi ikke alene forholder os til bødens størrelse, men også til, at virksomhederne får beslaglagt en uretmæssigt opnået gevinst, som de måtte have haft ved at sælge for gammelt kød.
     Men det er som sagt ting, vi kan tage op unger udvalgsbehandlingen, og vi går trods alle de andre knubbede ord, der her er blevet sagt, positivt ind i behandlingen af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til fru Anne Grete Holmsgaard.

Vores fødevareordfører, hr. Poul Henrik Hedeboe, kan desværre ikke være til stede, da han sidder i andre forhandlinger, så jeg har påtaget mig opgaven at kommentere det her lovforslag, og det siger sig selv, at der selvfølgelig er mange detaljer
i det, jeg ikke kender til. Som udgangspunkt er vi positive over for lovforslaget. Det er vel nærmest indlysende, når man tænker på de ting, vi har sagt i forbindelse med det ubehageligt store antal sager om fordærvede fødevarer, der har været rundtomkring i landet. Vi synes selvfølgelig, det er vigtigt, at engrosleddet kommer ind, som det gør her. Vi synes også, det er vigtigt, at bødeniveauet bliver sat op. Men det er jo også klart, at det kun kan være ét element i opgaven med at få bugt med en fuldstændig uforsvarlig omgang med fødevarer, som altså er en kendsgerning i en række virksomheder, både i engrosleddet og
i detailleddet.

     Jeg tror, at mange mennesker herhjemme oplever det som noget besynderligt, at vi på den ene side er et samfund, der er meget rigt - der er mange danskere, der har råd til to huse, til to biler, til at renovere og udskifte i deres bolig og faktisk har en ret høj levefod - og samtidig oplever man så via pressen, det er jo den vej, man oplever det, at store virksomheder, men også små virksomheder, altså behandler noget så fundamentalt som fødevarer på en uforsvarlig måde.
     Den seneste af de her sager kan man læse om i pressen i dag, og den vil jeg godt tage fat i, fordi det er en virksomhed - jeg ved ikke, hvilken omsætning den har - med ganske få medarbejdere. Et eller andet sted virker det forkert på mig, når man foreslår, at bødeniveauet skal være koblet op på, hvor mange ansatte man har. Ville det ikke være mere rimeligt at gå ind og se på omsætningen? I forslaget, som det er beskrevet her, fordobler man bødestørrelsen, når man kommer op over et niveau på henholdsvis 45 eller 49 ansatte, og hvis det ligger mellem det og 10 til 20 ansatte, er der en 50 pct.s forøgelse af bødeniveauet.
     Man kan jo sagtens have engrosvirksomheder, der har færre ansatte, og som faktisk har en meget væsentlig omsætning på det her område, så det er i hvert fald en af de ting, vi vil lægge vægt på i det videre arbejde med forslaget. Men jeg vil også gerne have ministeren til at bekræfte, at han også er åben over for at se på, om man skal regulere, som det er foreslået i lovforslaget, eller om man skal regulere på baggrund af omsætning.
     Så er det jo også klart, at hvis det her skal fungere ordentligt, kan man godt sige, at øgede bødestørrelser har en præventiv effekt. Men de har jo i særlig grad en præventiv effekt, hvis man frygter eller kan se frem til - alt efter temperament - at der rent faktisk kommer nogle ud og kontrollerer, men også at de har tid til at gennemføre den kontrol. Der ligger jo også et stort vejledningselement i en kontrol for virksomheder, som måske - ikke fordi de har været skurke, men fordi de bare simpelt hen ikke har magtet det her
- ikke har lavet en forsvarlig opbevaring af fødevarer. Derfor kan vi jo ikke undgå også at diskutere, om der er folk nok til den her kontrol, og der er det vores synspunkt, at der ikke er folk nok til denne kontrol. Det ville efter vores mening have været godt, hvis regeringen havde vurderet det her mere grundigt, inden man valgte at skære så hårdt ned på fødevarekontrollen. Vi er godt klar over, at der nu også er kommet et rejsehold, eller hvad man nu skal kalde det, og det er også dem, der har været ude og kontrollere i den virksomhed, der er omtalt i aviserne i dag. Men det er jo ret fundamentalt for os, at vi skal kunne være sikre på, at når vi køber fødevarer, hvad enten vi som virksomhed eller restauratør, eller hvad man nu er, køber i engrosleddet, eller vi køber i detailleddet, skal det virkelig være undtagelsestilfælde, man støder ind i, når det gælder fordærvede fødevarer eller fødevarer, der er opbevaret på en måde, hvor man kan sige, at det simpelt hen er uhygiejnisk.

Ja tak. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten på mange områder synes, at det her er et glimrende lovforslag. Vi kan da også genkende adskillige elementer, som tidligere er indgået i forslag, som Enhedslisten har stillet, og som Enhedslisten også har været med til i nogle tilfælde at stille sammen med andre partier.
     Jeg vil fremhæve et enkelt element, som er spørgsmålet om næringsbrevet, hvor man udvider den gruppe, der er omfattet af det, og giver forbedrede muligheder for at stoppe ikke bare virksomheder, men også personer, i at arbejde med fødevarer, hvis de ikke lever op til lovgivningens krav. Vi er i Enhedslisten meget glade for, at der også i den sammenhæng henvises til arbejdsmiljøspørgsmål og skattespørgsmål. Det synes vi er et stort og godt fremskridt, og der er også andre områder, hvor det her lovforslag indeholder en række klare forbedringer. Så der skal altså ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten stemmer for forslaget.
     Vi synes bare på en eller anden måde, at det er lidt ærgerligt, at vi skulle igennem en lang række skandaler og en lang række udmarvende samråd i Fødevareudvalget, inden regeringspartierne og Dansk Folkeparti tog sig sammen til at sætte gang i de mest nødvendige initiativer.

     Vi synes også, at det er ærgerligt, at regeringen - også støttet af Dansk Folkeparti - valgte at gennemføre meget omfattende nedskæringer i personalet på det her område, fordi vi sådan set mener, at det jo har ført til, at der er sager, der ikke er blevet opdaget, før det var for sent, og vi også, når vi ser på de rapporter om arbejdet og den måde, arbejdet bliver udført på, kan konstatere, at der faktisk efter vores opfatttelse er begået for mange fejl. Jeg vil bare gerne understrege, at vi sådan set ikke vil give det personale, der på trods af nedskæringer har puklet videre, ansvaret for det, men sige, at ansvaret for det helt klart må falde tilbage på regeringspartierne og Dansk Folkeparti.
     Spørgsmålet om ressourcer til det her område får vi jo anledning til at diskutere igen, når den rapport, som adskillige ordførere både fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har henvist til, kommer, og vi er ret overbeviste om, at den vil vise, at de nedskæringer, der er gennemført, har været alt for omfattende.
     Ud over spørgsmålet om muligheden for at inddrage næringsbrevet - forhindre folk, der ikke er i stand til at overholde lovgivningen og reglerne på de her områder, i at drive forretning - indeholder lovforslaget jo også en anden meget vigtig opstramning, nemlig omkring bødeniveauet, hvor der så sker nogle stramninger.
     Det synes vi sådan set er meget fornuftigt, og vi mener også, at det med at kunne give administrative bødeforlæg er
o.k., når man jo stadig væk fastholder den mulighed, at virksomheder, som ikke er tilfredse med den bøde, de måtte få stukket ud, kan køre sagen igennem retssystemet. Det er vi sådan set enige i. Men vi synes alligevel, det er lidt underligt, og det har flere andre ordførere også været inde på, at det tilsyneladende er sådan, at i hvert fald nogle virksomheder, som har udvist en meget problematisk adfærd, og som faktisk har været skyld i, at meget kød er endt ude hos forbrugerne, på trods af at det er for gammelt, ikke vil blive straffet så hårdt, som andre virksomheder vil. Der tror vi nok, at det der spørgsmål om antallet af ansatte måske ikke er det mest oplagte. Så vil jeg bare til sidst sige, at et af de problemer, vi har set udfoldet i fuldt flor i de seneste måneder, er, at når man ophæver enhver form for grænsekontrol og enhver form for veterinære grænser, bliver det altså sværere at kontrollere kød, der kommer til os fra andre lande. Der synes vi i hvert fald, at det er meget vigtigt, at man i det fremtidige arbejde også fokuserer på at få kontrolleret den transport, der er af fødevarer rundt i Europa, for hvis man ikke gør det, tror vi faktisk, at det kan blive meget uoverskueligt at sikre sig, at den her lovgivning kommer til at fungere effektivt. Men vi forventer faktisk at kunne indgå meget positivt i det udvalgsarbejde, der skal være omkring det her lovforslag, og ser frem til, at regeringen langsomt, men alligevel sikkert bliver presset til også at komme med en række andre gode og fornuftige initiativer på det her område.

Jeg kan jo fortsætte direkte i forlængelse af hr. Per Clausens sidste bemærkning og sige, at regeringen overhovedet ikke behøver at blive presset til noget som helst i retning af at gøre noget effektivt over for plattenslagere og svindlere, når det gælder dem, som vil sælge os for gammelt kød og i det hele taget snyde på vægten med vores fødevaresikkerhed.
     Regeringen har, hver gang nye tilfælde er blevet opdaget, nye metoder til at snyde forbrugerne og Fødevarestyrelsen på er blevet opdaget, reageret konsekvent ved at forestå og iværksætte nye foranstaltninger. Og det bliver vi ved med, hvis nye tilfælde og nye metoder skulle vise sig.
     Regeringen agter konsekvent at forfølge overtrædelser af fødevarelovgivningen, og dette lovforslag demonstrerer, at vi også konsekvent vil retsforfølge og straffe dem, som overtræder fødevarelovgivningen. Vi har også med rejseholdet, det som nogen kalder bagmandspolitiet - jeg har også hørt ordet køddetektiver blive brugt - efterforsket virksomheder, som vi har mistanke til, grundigt i dybden, for det er vigtigt, at vi kommer snyderiet til livs.
     Man kunne nogle gange, når man hører oppositionen tale om de her problemer, fristes til at tro, at oppositionens medlemmer tror, det er regeringen, som er ude at gemme gammelt kød rundtomkring i frysere i lader rundtomkring på landet. Det er det altså ikke, vil jeg sige. Vi skal hele tiden huske, at skurkene jo altså er plattenslagerne, svindlerne, og dem skal vi alle sammen gøre hvad vi kan for at komme efter.

     Så vil jeg gerne takke for de mange gode indlæg og konstatere, at der jo er et flertal for forslaget; jeg tror endda, der er enstemmighed om at gennemføre et lovforslag af denne karakter. Nogle har haft visse reservationer og spørgsmål, men jeg synes, meget tyder på, at vi kan finde hinanden og gennemføre dette lovforslag i enighed.
     Der har som sagt været visse forbehold. Fru Mette Gjerskov støttede forslaget, men sagde, som Socialdemokratiet jo har for vane i øjeblikket - det er Socialdemokratiets automatiske svar på enhver politisk udfordring: Send flere penge. Jeg har lagt mærke til, at det åbenbart er noget, som enhver ordfører, der står på denne talerstol og repræsenterer Socialdemokratiet, skal huske at sige: Socialdemokratiet vil
i øvrigt bruge flere penge på området. Det er en forpligtelse, som fru Mette Gjerskov levede op til. Jeg vil bare i tråd med det, som ordførerne for regeringspartierne og i øvrigt også Dansk Folkeparti sagde, bekræfte, at regeringen naturligvis er parat til at bruge flere ressourcer på dette område, i det omfang det er nødvendigt. Vi har allerede tilført flere ressourcer i år, og der bliver tilført flere ressourcer med finansloven for næste år. Vi er altså allerede godt i gang med at gøre det, og i takt med at vi måtte finde ud af, at der er behov for yderligere ressourcer, er vi selvfølgelig parat til det. Fru Elisabeth Geday holdt også en, synes jeg, lidt vranten tale; jeg synes, den var lidt vranten, må jeg sige. Der er mange ting, som fru Elisabeth Geday mente stadig vil gå galt. Det er ikke godt nok alt sammen, tingene vil gå galt, mente fru Elisabeth Geday. Men så kom der alligevel en optøning af fru Elisabeth Gedays holdning til lovforslaget, idet fru Elisabeth Geday alligevel tilsagde lovforslaget støtte, og det er jeg glad for. Jeg er også glad for fru Anne Grete Holmsgaards og hr. Per Clausens støtte og er naturligvis ikke mindst glad for, at både repræsentanterne for Dansk Folkeparti og regeringspartierne også kan støtte forslaget. Der har været sagt meget om bødestørrelser, og jeg tror, der er en misforståelse her. Det er sådan, at det at differentiere bøder alt efter virksomhedens størrelse slet ikke er noget nyt. Det er bare en gentagelse af det, der ligger i loven i forvejen. I sidste samling fik regeringen faktisk, selvfølgelig med støtte fra Folketinget - ellers havde vi jo ikke fået det igennem - gennemført en skærpelse af bødestørrelserne, som gik ud på, at større virksomheder skal have større bøder, fordi bøderne relativt set skal ramme de store virksomheder lige så hårdt som de mindre virksomheder. En bøde på 10.000 kr. kan være et hårdt smæk for en mindre virksomhed, men en virksomhed med en millionomsætning mærker den ikke særlig meget, og derfor var der i hvert fald flertal i Folketinget - jeg tror endda, der var enighed - for at gennemføre en sådan differentiering, så det er slet ikke noget nyt. Den skærpelse, vi foreslår her, har ikke noget at gøre med virksomhedens størrelse, for den differentiering findes i forvejen i loven. Det, vi gør nu, er, at vi siger: Alle virksomheder uanset størrelse, også dem med under ni ansatte, skal have skærpet bødestraffen, hvis de overtræder lovgivningen. Derfor løfter vi niveauet for alle, og de vejledende bødestørrelser i bemærkningerne tager udgangspunkt
i de helt små virksomheder og løfter det bødeniveau, der skal være udgangspunktet, markant på de fleste områder. Dertil kommer, at vi med § 60, stk. 5, tror jeg det er, indfører, at det ikke længere bare er virksomhedens størrelse, som er afgørende, når bødestraffen udmåles. Der skal også tages hensyn til, om overtrædelsen har fremkaldt fare for fødevaresikkerheden eller er begået som led i en systematisk overtrædelse af fødevarelovgivningen samt den tilsigtede berigelse og virksomhedens omsætning, som i øvrigt hele tiden har været et element. Vi skærper altså bødestraffen for alle virksomheder, også de helt små med under ni ansatte. Vi har en yderligere skærpende omstændighed
i § 60, stk. 5, og vi bibeholder i øvrigt differentieringen, så der kan gives større bøder til større virksomheder. Jeg vil selvfølgelig gerne præcisere det fuldstændigt under udvalgsarbejdet, og jeg tror i virkeligheden, vi alle sammen er enige om, hvad det er, der skal til. Alle virksomheder, også de helt små, skal naturligvis have skærpede bøder, når de overtræder reglerne, især når de overtræder dem groft eller gentagne gange.

     Så er det selvfølgelig også en meget vigtig og væsentlig dimension i lovforslaget, at det fremover bliver sådan, at man også kan dømme en person til ikke at måtte drive fødevarevirksomhed i en årrække. I dag er det jo sådan, at hvis en virksomhed overtræder reglerne groft eller gentagne gange, er det lige meget. Vi kan lukke virksomheden, men den, der ejer virksomheden og er ansvarlig for at drive den, kan bare starte en ny virksomhed dagen efter. Det kan vi ikke gøre noget ved i dag, her mangler vi et instrument, men det instrument får vi nu, fordi vi fremover også kan forbyde personer at drive fødevarevirksomhed, når det gælder engrosvirksomheder. Det synes jeg er en væsentlig tilføjelse til de eksisterende regler.
     Derudover giver lovforslaget mulighed for at samkøre registre. Der kan oprettes et offentligt register, der også kan blive et redskab i fødevarekontrollens arbejde. Vi får bedre muligheder for at regulere materialer og genstande, som er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, og der bliver pligt for laboratorier til at oplyse fødevaremyndighederne om analyseresultater og om, hvilken virksomhed analysen er udført for, så vi hurtigere kan skride ind, ikke mindst i forbindelse med fødevarebårne sygdomsudbrud og mistanke herom.
     Det er vigtigt, at vi styrker forbrugernes tillid til vores fødevarer. Overtrædelse af fødevarelovgivningen skal sanktioneres konsekvent og effektivt, og det gør vi med dette lovforslag, som er en del af nultoleranceplanen. Til den hører også fødevarekontrollens rejsehold, og jeg synes, det er meget tilfredsstillende at kunne se i dag, at de første resultater allerede kommer ind, og at man virkelig får afsløret nogle virksomheder, der snyder groft med mærkning af kød og beholder kødet i alt for lang tid. Det er meget tilfredsstillende at se det.
     Jeg hørte, der var lidt diskussion mellem hr. Per Ørum Jørgensen og fru Mette Gjerskov om, hvorvidt det var en skandale. Jeg må sige, at jeg er enig med fru Mette Gjerskov i, at det er en skandale, at der er nogle, der overtræder reglerne så groft, men det er også en kæmpesucces, at vi nu får afsløret sådan nogle svindlere. Det viser, at det var rigtigt, at vi besluttede at oprette fødevarekontrollens rejsehold.
     Jeg synes, vi er godt på vej til at løse problemerne, men vi skal selvfølgelig fortsat skærpe indsatsen, hvis der er behov for det. Vi er også åbne over for at se på ressourcesituationen, hvis det er det, der skal til, for regeringen agter at forfølge enhver overtrædelse af fødevarelovgivningen og sikre, at forbrugerne kan have tillid til vores fødevarer.

Der er flere, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det fru Mette Gjerskov.

Tak til ministeren. Jeg vil gerne have lov til at komplementere ministeren, for han er tilsyneladende i topform
i dag og parat til at tage diskussionen her efter sommerpausen, og det er jeg vældig glad for. Men det undrer mig bare, at ministeren er lidt mavesur og skælder ud på oppositionen og siger, at vi bare kommer med automatsvaret:
Send flere penge. Jeg har ikke bedt om flere penge i dag. Det er meget, meget sjældent, det sker, og det er faktisk også meget sjældent, det sker, at jeg roser ministeren så meget for et lovforslag og giver det min næsten uforbeholdne støtte, og så får man bare et svar om, at Socialdemokraterne kommer med et automatsvar. Jeg har bare sagt, som ministeren også har gjort rede for, at der har været en konsekvens. Der har været en konsekvens af alle de nedskæringer, vi har set i Fødevarestyrelsen, og man må vel have lov til at bemærke, at der er en konsekvens af tingene. Jeg er vældig glad for, at ministeren nu endelig er med på, at vi skal gøre noget ved sagen. Jeg er vældig glad for, at ministerens bagmandspoliti virker, for det er jo bare en bekræftelse på, at der var behov for en ekstra indsats, så kunne vi ikke få en lidt gladere minister? Vi vil jo gerne gå positivt ind i udvalgsarbejdet?

Formanden er meget glad, når man overholder taletiderne.
     Værsgo til ministeren.

Jeg er skam glad for, og jeg tror også, jeg har udtrykt glæde over den brede tilslutning til lovforslaget. Men jeg skal da beklage, hvis jeg har misforstået fru Mette Gjerskov.
     Jeg fik bare den opfattelse, da jeg hørte fru Mette Gjerskovs indlæg, at det er sådan, at fru Mette Gjerskov og Socialdemokratiet mener, at der skal tilføres flere penge til fødevarekontrollen. Nu forstår jeg, at det ikke er tilfældet, og jeg skal beklage misforståelsen.

Jeg er bange for, at jeg lige må skynde mig at få ministeren ud af den vildfarelse.
     Vi vil faktisk gerne have en bedre fødevarekontrol, og vi mener faktisk også, at der er behov for flere ressourcer, men det er bare ikke det, vi har drøftet i forbindelse med dette lovforslag. Jeg sagde bare, at behovet for ekstra konsekvens på området bl.a. er affødt af, at der er fyret 200 medarbejdere i fødevarekontrollen, og at der er skåret ned med 112 mio. kr. Det er jo ikke mærkeligt, at der så bliver behov for det.
     Så er jeg nok nødt til at sige til ministeren: Ja, vi vil meget gerne have flere ressourcer, men ministeren plejer bare at sige, at det ikke er en finanslovforhandling, og at det må vi snakke om senere, og at måske kan vi lave en undersøgelse, og så løber det lidt ud i sandet. Det er egentlig ikke et spørgsmål, det er bare en kommentar, men ministeren kan være helt rolig. Vi ønsker fortsat at styrke førevarekontrollen yderligere.

Jamen så tror jeg, vi fik det på det rene.
     Regeringen har tilført flere penge til Fødevarestyrelsen
i indeværende år gennem aktstykker i Finansudvalget, vi tilfører flere penge på finansloven for 2007, og må jeg så bare sige, at når vi ser på selve kontrolindsatsen, er det i øvrigt ikke her, der er skåret ned. Det er jo på andre funktioner, f.eks. laboratorieprøver, som den socialdemokratiske fødevareminister, fru Ritt Bjerregaard, besluttede at der ikke var brug for. Det har ført til besparelser, og på andre områder i administrative og ledelsesmæssige lag er der også sket besparelser. Men lad det nu ligge. Hvis de undersøgelser, vi har i gang, måtte vise, at der er behov for yderligere ressourcetilførsler ud over dem, vi har givet, er regeringen selvfølgelig parat til det.

Nu skal man jo altid passe på med at anklage andre politikere for at komme med automatreaktioner. Det er nok rigtigt, som ministeren siger, at Socialdemokraterne er tilbøjelige til - det er vi også - at sige, at der er brug for flere penge end dem, den borgerlige regering ønsker at give ud. Men der er vel også en tilbøjelighed til, at det er standardsvar, vi får fra regeringen.
     Regeringens budskab er mere kvalitet for færre penge. Hver gang der gennemføres omstruktureringer, er det udtryk for, at vi får mere kvalitet for færre penge, og når ministeren nu har været med til at tilføre flere penge end planlagt til området både i år og sidste år, er det vel også udtryk for, at ministeren har erkendt, at man måske havde troet lidt for meget på, at man kunne få mere kvalitet for færre penge.
     Jeg synes bare, at ministeren skal lade sig inspirere af justitsministeren. Hver gang, der sker omstruktureringer på politiets område, fører det til omfattende øgede bevillinger, og da det her jo næsten også er en slags politivirksomhed, skulle det jo være ret oplagt.

Jamen vi har tilført flere midler til området, fordi vi har konstateret, at der var behov for en indsats, f.eks. ved at oprette et rejsehold. Når vi har konstateret det, tilfører vi de midler, der er brug for, og sådan vil det jo altid være på et hvilket som helst område. Der kan være ting, der kan spares på, og der kan opstå situationer, som gør, at man skal tilføre midler. Det må man vurdere løbende og dynamisk.
     Men jeg kan i øvrigt ikke se, at der skulle være noget galt ved, at regeringen hele tiden overvejer, om vi kan få mere kvalitet for pengene. Jeg tror da også, at hr. Per Clausen kan være enig med mig i, at det ville være godt, hvis vi på forskellige områder kan få mere for pengene ved at bruge dem på en bedre måde. Det er der vel ikke noget galt i at tilstræbe, og det kan man jo også ofte opnå.

Så er det hr. Per Clausen for anden og sidste korte bemærkning.

Det kan man opnå indimellem, men jeg tror også, ministeren må erkende, at hvis vi snakker om fødevarer, er der f.eks. også indimellem en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Der er en eller anden grænse.
     Det sidste, jeg i grunden vil spørge ministeren om, er angående bødestørrelserne til forskellige former for virksomheder. Jeg kan godt forstå argumentet for at vælge antallet af ansatte som en forholdsvis enkel parameter for, om en virksomhed er stor eller lille, men er ministeren ikke enig i, at mængden af fødevarer, f.eks. kød, som man er ansvarlig for, og virksomhedens omsætning også er vigtige ting at inddrage, når vi snakker bødestørrelser? Det kan godt være, der i en vis udstrækning allerede er taget højde for det i lovforslaget, men det synes jeg i hvert fald vi skulle have mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med i det fortsatte arbejde.

Det er jeg sådan set enig i, og der står jo også i den nye § 60, stk. 5, at man skal se på den tilsigtede berigelse, og det er også omsætningen, der er udgangspunktet for de gældende regler om virksomhedens størrelse. Men det er bare sådan, at antallet af ansatte ofte afspejler omsætningen meget godt, så når man skal tildele administrative bøder, er det godt at tage udgangspunkt i det. Men jeg er fuldstændig enig i, at omsætning og indtjening i øvrigt bestemt også er relevante faktorer i forbindelse med ulovligheden.

Den næste og tilsyneladende sidste korte bemærkning er fra fru Elisabeth Geday.

Nu er det ikke lige min stil at gå og være vranten, så jeg må sige til familie- og forbrugerministeren, at jeg ikke er spor vranten. Jeg citerer bare fra en rapport, som Fødevarestyrelsen selv har lavet. Det er ganske vist ikke ordret, men jeg forsøger i hvert fald at citere konklusionerne, hvor det jo helt klart fremgår, at der stadig væk er store problemer med egenkontrollen, navnlig i de små virksomheder. Problemet er, at de ikke forstår, hvorfor de skal lave den kontrol, og hvis de heller ikke forstår, hvordan de skal lave den, udfører de den ikke rigtigt, og så er der ikke nogen effekt af fødevarekontrollen.

     Der bliver peget på en række steder, hvor der skal sættes ind for at rette op på forholdet over for de små og mellemstore virksomheder, og det er sådan set bare det, jeg griber fat i, når jeg siger, at det, ministeren lægger op til med forslaget, ikke vil løse problemerne. Vi behøver altså ikke at vente på endnu en rapport, der peger på problemerne, for at få løst fødevarekontrollens problemer med de små og mellemstore virksomheder, og det er sådan set derfor, jeg forsøger at få ministerens svar.
     Jeg kan spørge helt konkret: Er der flere fødevarekontrollanter på vej som følge af enten lovforslaget her eller den rapport, som vi fik for en måned siden?

Jeg troede slet ikke, at fru Elisabeth Geday havde læst rapporten til ende, for det er jo netop rigtigt, som det bliver sagt nu, at der også peges på, at man vil følge op på forholdet.
     Vi er godt i gang med at følge op på det. Vi laver sådan en analyse, fordi vi hele tiden vil blive bedre til det, vi gør, og vil sikre os, at tingene også bliver bedre ude i virkeligheden. Det sker bl.a. ved at undersøge, om egenkontrollen nu fungerer helt, som den skal. Er der nogle steder, den ikke fungerer helt, som den skal, skal vi gøre det bedre, og det er jo også det, der lægges op til i rapporten. De problemer, den afslører, skal vi gøre noget ved, og det gør vi naturligvis også.
     Om der er flere kontrollanter på vej, skal jeg ikke kunne sige. Der er jo ikke skåret ned på antallet af kontroller og heller ikke på antallet af medarbejdertimer, der bruges til kontroller. Men vi har tilført midler, foreløbig til rejseholdet, og hvis der er behov for at tilføre flere ressourcer, kunne jeg da godt forestille mig, at med den succes, rejseholdet allerede har haft, er det måske netop en styrkelse af rejseholdet, vi skal se på, næste gang vi skal tilføre yderligere ressourcer. Det må vi overveje, men det skal ske på baggrund af grundige analyser, så vi bruger pengene på den rigtige måde.

Så er det fru Elisabeth Geday for en sidste kort bemærkning.

Ministeren må undskylde mig, men den konstante pegen på behovet for grundige analyser lyder altså for mig som en stor syltekrukke. Vi har jo lige fået evalueringen af egenkontrollen i detailleddet, og den peger på, at der er behov for mere tid, dels til at foretage den enkelte kontrol, dels til at give vejledning til de virksomheder, som ikke forstår, hvorfor de skal lave et egenkontrolprogram.
     Hvad søren er det så for endnu en redegørelse eller analyse, vi skal vente på? Jeg spørger bare. Nu får vi lavet noget, der tager fat på de absolut brodne kar, dels med regeringens rejsehold, dels med denne lovgivning, som vi alle sammen bakker op. Men hvad gør vi for at få egenkontrollen til at fungere hos det lille pizzeria, hos den lille grønthandler og hos den lille slagter? Det er jo her, der virkelig er en gevinst at hente, hvis vi kan få kontrollen til at fungere, men hvad er det for en analyse, vi nu skal vente på?

Jeg forstår til gengæld slet ikke, at fru Elisabeth Geday mener, at vi kun laver analyser og nedsætter udvalg. Vi kan jo nævne det ene tiltag efter det andet, der er taget på området. Rejseholdet er et godt eksempel på det, og vi følger hele tiden op på problemerne og gør tingene skarpere, bedre og mere effektivt.
     Nu gennemfører vi så denne lovgivning, som jo ikke er et resultat af nogen kommission eller længerevarende ekspertanalyse, men af noget, vi har besluttet i den kreds af partier, som omfatter Dansk Folkeparti, Venstre og det Konservative Folkeparti. Vi har brugt sommeren til en høringsproces, og nu sætter vi det i værk, så vi handler hele tiden på området. Men nogle gange er der jo også brug for at undersøge nogle ting som f.eks. egenkontrollen. Den har vi undersøgt, og nu tager vi så konsekvensen af den undersøgelse og iværksætter nogle tiltag for at forbedre egenkontrollen.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.