Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
	22. november 2006 Sagsnr.: 3905

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 16. november 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 24:

 

Spørgsmål 24:

”Vil ministeren oplyse, om der er retssikkerhedsmæssige problemer i lovforslaget, eller om ministeren kan indestå for, at der ikke er retssikkerhedsmæssige problemer hermed?”

 

Svar:

Spørgsmål om retssikkerhed har altid relevans i forbindelse med myndighedernes brug af sanktioner. For så vidt angår det nærværende lovforslag vil retssikkerhedsmæssige overvejelser derfor navnlig være relevante i forbindelse med fastsættelse af vejledende normalbødestørrelser i lovbemærkningerne, som kan anvendes som grundlag for udstedelse af administrative bødeforlæg, og administrativ inddragelse af næringsbrev.

 

For så vidt angår spørgsmålet om fastsættelse af vejledende bødestørrelser i lovbemærkningerne skal jeg henvise til min besvarelse af Udvalgets spørgsmål 5, hvori der redegøres for fordelene ved at søge bødeniveauet hævet på denne måde.

 

Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, er fastsættelse af vejledende bødestørrelser i lovbemærkningerne tidligere anvendt flere gange på forskellige lovgivningsområder, f.eks. på området for medicin til dyr, jf. L 90, som vedtaget ved lov nr. 105 af 20. februar 2006.

 

Hensynet til virksomhedernes retssikkerhed er tilgodeset ved, at domstolene i alle tilfælde har den endelige afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om strafansvar og strafudmåling. Dette gælder uanset om straffesagen umiddelbart anlægges ved domstolene eller om sagen i første omgang er søgt afsluttet med et administrativt bødeforlæg. Såfremt virksomheden ikke kan erkende det administrative bødeforlæg, vil fødevaremyndighederne politianmelde forholdet, hvorefter spørgsmålet indbringes for domstolene, medmindre anklagemyndigheden ikke indbringer sagen, fordi de ikke mener, at sagen kan føre til domfældelse, eller vælger at afgøre sagen med et politibødeforlæg. Hvis virksomheden ikke kan erkende politibødeforlægget, vil spørgsmålet om strafansvar og bødestørrelse også her blive indbragt for domstolen.

 

Efter lovforslaget lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 1, kan der i ganske særlige tilfælde træffes beslutning om midlertidigt at inddrage næringsbrevet. Den berørte persons eller virksomheds retssikkerhed er i denne forbindelse tilgodeset ved, at der i begge bestemmelser er indsat mulighed for at begære en sådan beslutning indbragt for domstolene. Begæringen fremsættes overfor Fødevarestyrelsen, der herefter skal anlægge sagen ved domstolene i den borgerlige retsplejes former.

 

 

 

Jeg vil endvidere foreslå at indsætte en revisionsklausul, der indebærer, at der senest to år efter forslagets ikrafttræden foretages en vurdering af bestemmelsens anvendelse.

 

 

Lars Barfoed

 

                                                                                                                                   /Heidi Søltoft