Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 28. november 2006

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 3965


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 24. november 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 39:

 

Spørgsmål 39:

”Vil ministeren oplyse, hvordan en virksomhedsindehaver kan rense sig for myndighedens eventuelle urigtige beskyldninger?”

 

Svar:

Hvis der foretages en midlertidig inddragelse af næringsbrevet overfor en person eller et selskab, vil afgørelsen blive efterfulgt af en frakendelsessag, som nævnt i § 11 i lov om næringsbrev til fødevarebutikker og § 7 a i lov om restaurations- og hotelvirksomhed. Hvis det begæres af den pågældende, foretages der forinden en domstolsprøvelse af den midlertidige inddragelse af næringsbrevet.

 

Det er myndigheden, der overfor retten skal godtgøre, at betingelserne for midlertidig inddragelse og frakendelse af næringsbrevet er opfyldt, og den pågældende person eller virksomhed har under retssagen adgang til at fremlægge beviser, indkalde vidner og sagkyndige m.m. i sædvanligt omfang. Finder retten herefter ikke, at betingelserne for inddragelse eller frakendelse er opfyldt, vil den pågældende igen kunne drive virksomhed efter loven.

 

 

 

Lars Barfoed

/Thomas Elvensø