Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 6. december (ad. L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 50 :
â€Vil ministeren yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter en virksomhed kan fÃ¥ prøvet en bøde for overtrædelse af fødevarelovgivningen uden at skulle politianmeldes?â€
Endeligt svar:
Det er ikke i spørgsmålet nærmere angivet, hvilken ordning der ønskes etableret med hensyn til domstolsprøvelse af en bøde for overtrædelse af fødevarelovgivningen, herunder hvilke regler domstolsprøvelse skal gennemføres efter. Det fremgår således ikke af spørgsmålet, om den domstolsprøvelse, der skal finde sted, skal ske uden anklagemyndighedens medvirken, men stadig i strafferetsplejens former, eller om der skal være tale om en domstolsprøvelse i den civile retsplejes former.
Afhængig af, hvilken ordning der ønskes, kunne et ændringsforslag udformes således:
â€Til § 1
x) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
7. I § 61 indsættes som stk. 4:
â€Stk. 4. En tilkendegivelse efter stk. 1 kan af den, som har begÃ¥et overtrædelsen, begæres indbragt for domstolene. Sagen føres af Fødevarestyrelsen i strafferetsplejens former/Sagen behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.â€
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 49 rejser indførelse af en sådan særordning for domstolsprøvelse af administrative bødeforelæg for overtrædelse af fødevarelovgivningen en række spørgsmål af både strafferetlig, procesretlig og lovteknisk karakter. Som det fremgår af min besvarelse, kan jeg ikke støtte et ændringsforslag som skitseret i spørgsmålet.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at et sådant ændringsforslag vil rejse spørgsmål i forhold til det såkaldte identitetsprincip, jf. grundlovens § 41, stk. 2, hvorefter et lovforslag kun kan vedtages efter 3 behandlinger i Folketinget.
Lars Barfoed                                                                                                  /Frederik Waage