Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 11. december 2006 (Ad L 28) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 57:
Spørgsmål 57:
â€Kan en fødevarevirksomhed efter lovforslagets vedtagelse fortsat fÃ¥ en indskærpelse uden at fÃ¥ et bødeforlæg?â€
Svar:
Lovforslaget indeholder vejledende bødestørrelser, som bl.a. skal danne grundlag for fastsættelse af bødestørrelser i administrative bødeforlæg efter lovforslagets ikrafttræden. Lovforslaget regulerer derimod ikke, hvilken type reaktion fødevaremyndighederne skal anvende, når der konstateres overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Fødevaremyndighedernes nuværende reaktionsmuligheder – indskærpelser, påbud, forbud, administrative bødeforlæg og politianmeldelser samt muligheden for skærpet tilsyn og indskrænkning eller inddragelse af registrering eller autorisation - forbliver uændret efter lovforslagets ikrafttræden.
Hvilken reaktion, der skal anvendes, afhænger af en konkret vurdering af alle omstændigheder i sagen. Fødevaremyndighederne skal anvende den reaktion, som er nødvendig for at sikre, at virksomheden overholder reglerne på området. På den anden side må reaktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt. Det indgår således også i vurderingen, om virksomheden i almindelighed overholder reglerne, eller om der tidligere har været konstateret overtrædelser i virksomheden.
Â
Der er ikke med lovforslaget tilsigtet en ændring i fødevaremyndighedernes anvendelse af indskærpelser. Fødevarestyrelsens instruks om mere konsekvent bødesanktionering, som trådte i kraft den 1. juli 2006, har derimod betydning for valget af reaktion. Det følger således af instruksen, som er et led i udmøntningen af nul-tolerance planen på fødevareområdet, at udgangspunktet ved overtrædelse af klare regler er en administrativ bøde, med mindre der er tale om bagatelagtige overtrædelser.
                                                                                                                   /Thomas Elvensø