Ja, ja, der kan siges mange mærkelige ting fra den her talerstol. Jeg synes dog, det mærkeligste var hr. Morten Homanns kommentar her til sidst. Hr. Morten Homann starter nemlig med at sige, at SF er modstandere af, at man forskelsbehandler i forskellige dele af landet, at man gør skattelovgivningen kompliceret, og at han derfor ikke kan støtte lovforslaget, og slutter af med at sige, at han i øvrigt mener, at man stort set - hvis jeg forstod det ret - bør afskaffe befordringsfradraget i hovedstadsområdet, men bibeholde det alle mulige andre steder. Undskyld, det er jo lige præcis det, vi foreslår. Vi foreslår lige præcis en forskel mellem dem, der bor i udkantsområderne, og dem, der bor steder, hvor der er bedre mulighed for at bruge kollektiv trafik.
Så hr. Morten Homann endte egentlig med at foreslå nogenlunde den samme model bare på et lavere niveau, hvor vi ikke hjælper så meget, som vi gør med det forslag, regeringen har fremsat. Hr. Morten Homanns forslag vil være lige så meget forskelsbehandling af forskellige grupper. Det vil være lige så meget et spørgsmål om, at man gør skattelovgivningen kompliceret. Så er sagen ikke, at hr. Morten Homann sådan set bare er modstander af forslaget, fordi det nu er regeringen, der er kommet med det? Jeg tror faktisk, at hr. Morten Homann, når han genlæser debatten, vil finde ud af det.
I øvrigt kan det med at genlæse debatter en gang imellem være ganske interessant. Nu har jeg siddet og genlæst debatten fra 2003, hvor Socialdemokratiets store kritik af det her var, at der med forslaget slet ikke var blevet gjort nok for at skabe arbejdspladser. Så siger jeg, at vores problem fra 2003 og til i dag vel ikke er så meget, at vi mangler arbejdspladser, men mere, at vi mangler hænder til at udfylde de arbejdspladser, der er, og motivation til at rejse derhen, hvor arbejdspladserne er. At forhøje befordringsfradraget for dem, der bor i udkantsområderne, kan netop være med til at tilskynde folk til at flytte lidt længere væk, men samtidig bevare det, som vi i hvert fald fra regeringens side mener er vigtigt, nemlig at vi bevarer en bosætning i yderområderne, i landdistrikterne, så vi ikke får en affolkning af landdistriktsområderne. SF var mere konsekvente. De mente, at det her er et forslag, der trækker i den forkerte retning i alle henseender, og har derfor tænkt sig at stemme imod det. Jeg synes trods alt, det er en udvikling, når hr. Morten Homann nu begynder at foreslå noget, der minder om det - bare med et lavere tilskudsniveau - om det, som vi vil have. Jeg vil gerne sige, at forslaget her i og for sig er en lille brik. Det var en ordning, som vi indførte som forsøgsordning, og derfor var det klart lagt frem, at den havde et treårigt sigte, og så ville den bortfalde, og man skulle så tage stilling til, hvad man efterfølgende skulle gøre. Nu er der samtidig, hvilket ingen vidste i 2003, sket det, at der er kommet en kommunalreform, der gør, at kommunernes størrelse, sammenhæng og erhvervsudvikling bliver nødt til at blive vurderet på ny, og derfor kommer der nu nye forslag. Nogle kommuner går ud, fordi de bliver en del af en kommune, som ingen vil mene at det vil være realistisk at kalde en udkantskommune, og andre kommer så til, fordi man bliver del af en kommune, det samlet set er meget realistisk at kalde en udkantskommune. Der bliver faktisk lidt flere pendlere, der får mulighed for at få gavn af forslaget her i forhold til det hidtidige forslag.
Jeg vil gerne give dem, der har sagt, at man ikke kan bygge en landdistriktspolitik på forslaget, ret. Det kan man ikke. Man kan ikke bygge et Danmark i balance alene på dette lovforslag, men det er også helt forkert fremlagt, som om det skulle være det eneste. Især undrer det mig, at Det Radikale Venstre fremlægger det, som om det skulle være det eneste, for Det Radikale Venstre har jo sammen med Dansk Folkeparti og regeringen gennemført en udligningsreform, som måske er en af de mest markante styrkelser af et Danmark i balance. Pengene flyttes netop fra de stærke kommuner til de økonomisk svagest stillede kommuner, og det giver en lang række udkantskommuner bedre mulighed for at nå op på et godt serviceniveau og et rimeligt beskatningsniveau. Hvis man kigger på landkortet, bliver pengene groft sagt flyttet fra Østdanmark til Vestdanmark, fra Østsjælland til Vestsjælland, og ad den vej er vi med til at styrke landdistrikterne meget markant.
Jeg skal nok lade være med at læse det hele op eller genfortælle hele regeringens landdistriktspolitik, men et andet forslag kunne jo være Fødevareministeriets forslag, der nu er sendt i høring, og hvor landdistriktsprogrammet for 2007-2013 er lagt frem.
Nu prioriterer vi rent faktisk højere end tidligere, at der lægges vægt på beskæftigelsesfremme, så der bliver skabt nogle arbejdspladser i udkantskommunerne. Fra dansk side vil der de kommende år hvert år blive givet 473 mio. kr. til det, og dertil kommer en EU-medfinansiering, som nogenlunde fordobler det beløb, så der bliver en lille milliard om året til at fremme landdistrikterne miljømæssigt og især beskæftigelsesmæssigt. Det vil klart medvirke til, at vi får et Danmark i balance.
Der er mange brikker i det puslespil, der skal skabe et Danmark i balance, herunder dette lovforslag. Jeg kan ikke gennemføre en undersøgelse, der viser, om folk vil flytte eller vil blive boende lige præcis på baggrund af forslaget, men jeg er ikke i tvivl om, at alle gode forslag, der trækker
i retning af at tilskynde til at bosætte sig og forblive bosiddende i landdistriktsområderne, er vigtige. Derfor har regeringen fremsat forslaget, og jeg glæder mig over, at der er et flertal, der vil stå bag det.