Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 32 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 5, 8 og 13 af 6. november 2006.

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  Birgitte Christensen

Spørgsmål 5. Kan ministeren tilslutte sig det synspunkt, at det er relativt dyrt (5,5 mio. kr. i systemmodernisering) at opnå et skattefradrag med regional effekt, der giver 35 mio. kr. i skattelettelser årligt?

Svar: Det er misvisende at sammenholde disse to tal. Omkostningerne til systemtilretninger er en éngangsudgift, mens det skønnede provenutab på 35 mio. kr. er en årlig skattelettelse til de pendlere, der omfattes af ordningen.

For at gøre det lettest muligt for borgerne, er det prioriteret højt at tilrette systemerne således, at regelsættet i videst muligt omfang kan håndteres maskinelt.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om de administrative konsekvenser, er der endvidere tale om et regelsæt, hvor der i op til 5 år skal holdes styr på to forskellige ordninger sideløbende.

Når disse ting tages i betragtning, og det samtidig haves for øje, at der er tale om systemtilretninger, der skal kunne håndtere ordningen for ca. 10.000 skatteydere frem til 2013 og for nogle helt frem til 2019, er jeg ikke enig i, at det er dyrt.

 

Spørgsmål 8. Har regeringen ved vedtagelse af den regionale vækststrategi været opmærksom på den ret store udgift til systemmodernisering, som forslaget medfører?

Svar: Den regionale vækststrategi blev vedtaget i 2003. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at have det fulde overblik over de administrative omkostninger ved opfølgende lovgivning.

De administrative omkostninger ved gennemførelsen af det forhøjede befordringsfradrag i udkantskommuner for 2004 til 2006 fremgår imidlertid af lovforslag L 30 af 9. oktober 2003. I det aktuelle lovforslag L 32 er der ligeledes angivet de administrative omkostninger vedrørende systemtilretninger, der er forbundet med den foreslåede videreførelse af ordningen.

 

Spørgsmål 13. Har ministeren undersøgt, om den eksisterende ordning om pendlerfradrag har haft nogen effekt, siden ministeren har valgt at videreføre denne ordning?

Svar: Det ville selvfølgeligt have forbedret beslutningsgrundlaget, hvis der forelå en sådan undersøgelse. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har det imidlertid ikke været muligt at udarbejde en analyse af ordningens hidtidige effekt på grund af manglende tilgængeligt datamateriale.

Provenuvurderingen af lovforslaget er baseret på ligningsoplysninger om befordringsfradraget for indkomståret 2004, der var det første år, den nugældende midlertidige ordning havde virkning.

Selv om der således foreligger oplysninger om befordringsfradraget for 2004, er det imidlertid ikke muligt alene ud fra pendlernes selvangivne oplysninger om fradragets størrelse at opgøre effekten af ordningen. Det kan således ikke umiddelbart opgøres, hvor mange pendlere, der er forblevet bosat i udkantskommunerne på grund af de forbedrede fradragsregler, og heller ikke om en evt. vækst i antallet af pendlere i de omhandlede kommuner skyldes det forhøjede befordringsfradrag eller andre samfundsparametre som øget beskæftigelse, flere arbejdspladser eller forbedret infrastruktur mv.

Det er dog regeringens opfattelse, at ordningen giver positive incitamenter, som sammen med en række øvrige regionalpolitiske tiltag bidrager til bestræbelserne for at fastholde og hæve det generelle økonomiske niveau i udkantsområderne. På den baggrund foreslår regeringen, at ordningen videreføres.