|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 72 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 23. november.
Spørgsmål 72
â€Ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 18 og 19 synes at vise, at Miljøministeriet fuldt ud er opmærksom pÃ¥, at der alligevel ikke er en entydig sammenhæng mellem reduktion af partikelmasse og partikelantal. Hvis ministeren kan bekræfte dette, bør denne viden sÃ¥ ikke fÃ¥ konsekvenser for kravene i L 39, da det med meget stor sandsynlighed er netop partikelantallet, der set i et sundhedsmæssigt perspektiv, er et af de afgjort mest relevante parametre af fokusere pÃ¥?â€
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF)
Hovedparten af vores viden om de sundhedsmæssige effekter af partikelforureningen stammer fra studier, hvor man går ud fra partiklernes vægt (PM10 eller PM2,5). Der er endvidere en række studier der viser at mindre partikler er farligere end større partikler og at trafikpartikler, især dieseludstødning, er farligere end partikler generelt. Men derfra og så til at konkludere, at det er antallet af partikler, der er af afgørende betydning, er en overfortolkning.
De helt små partikler har en høj diffusion og det betyder, at der kun går kort tid før de absorberes på andre partikler eller deponeret på overflader. De mindste ultrafine partikler har således en meget kort levetid i atmosfæren (timer) i forhold til de lidt større partikler (uger).