J.nr. MST 502-00002

 

 

  

Den 28. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 73 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 24. november 2006.

 

 

Spørgsmål 73      

”Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der ændrer forslaget, så ministeren får bemyndigelse til at give tilladelse til at andre byer og sammenhængende byområder udover de nævnte kan oprette miljøzoner ?”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).

 

Svar

Følgende udgør et lovteknisk set gennemarbejdet ændringsforslag til L 39 med det i spørgsmålet nævnte indhold:

 

 

Til § 1

 

Af ……….., tiltrådt af ………………:

 

  x) I den under nr. 2 foreslåede § 15 a indsættes efter stk. 1 som et nyt stykke:

 

”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i andre kommuner end nævnt i stk. 1 kan efter forudgående tilladelse fra Miljøministeren og under tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1 træffe bestemmelse om etablering af en miljøzone.”  

 

[Miljøministeren kan tillade andre kommunalbestyrelser end København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense at etablere en miljøzone i overensstemmelse med de i § 15 a, stk. 1 – 6 fastsatte regler om geografisk afgrænsning, procedure m.v.]

 

Stk. 2 - 6 bliver herefter stk. 3 - 7.

 

[Miljøministeren kan tillade andre kommunalbestyrelser end København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense at etablere en miljøzone i overensstemmelse med de i § 15 a, stk. 1 – 6 fastsatte regler om geografisk afgrænsning, procedure m.v.]

 

  y) I den under nr. 2 foreslåede § 15 a, stk. 4, der bliver stk. 5, og § 15 a, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1 - 3”.

 

[Konsekvens af ændringsforslag x.]

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. x

Ændringsforslaget indebærer, at miljøministeren kan tillade andre kommunalbestyrelser end København, Frederiksberg, Århus, Ålborg og Odense at etablere en miljøzone.

 

En tilladelse indebærer, at kommunen kan etablere, udvide, indskrænke og ophæve en miljøzone i overensstemmelse med de i § 15 a, stk. 1 – 6  - med ændringsforslaget § 15a, stk. 1 og 3 – 7 - fastsatte regler om geografisk afgrænsning, procedure m.v.

 

Såfremt der for et sammenhængende byområde, der dækker flere kommuner, ønskes etableret en fælles miljøzone, så forudsætter dette, at de berørte kommuner i forening søger tilladelse i henhold til det foreslåede nye stk. 7.

 

I miljøzoner omfattet af ændringsforslaget vil der gælde de partikelfilter- og miljøzonemærkningskrav, som følger af lovforslaget i øvrigt.

 

Til nr. y

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. x.

Â