Â
	J.nr. MST-103-00008
	Ref.
	Dato: 20. november 2006

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 (L 40) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 16. november 2006.

 

Spørgsmål 10:

 

”I forlængelse af svaret på spørgsmål 7 bedes ministeren redegøre for, hvornår det sagsforberedende arbejde kan tænkes at blive omfattet af bestemmelsen om myndighedsudøvelse. Gerne med eksempler.”

 

Svar:

 

Idet jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7, vil jeg endnu engang understrege, at det ikke er muligt generelt at beskrive, hvilke opgaver, herunder hvilke dele af sagsforberedelsen, der er myndighedsudøvelse. Det beror på en helt konkret vurdering af hver enkelt sagstype og opgavens karakter.

 

Myndighedsudøvelse kan dog helt generelt beskrives som den virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Sagsforberedende eller sags-opfølgende skridt, der har karakter af faktisk virksomhed, som åbenbart ikke har indflydelse på indholdet af myndighedens afgørelse, kan ikke betragtes som en del af myndighedsudøvelsen.

 

Kommunen skal altid varetage de dele af sagsforberedelsen, der er myndighedsudøvelse.

 

Som eksempel kan nævnes miljøgodkendelser/-tilladelser, hvor kommunen selv skal varetage alle de elementer af sagsforberedelsen, der har afgørelseslignende karakter. Dette omfatter eksempelvis stillingtagen til, hvilken type sag der er tale om, fastlæggelse af hvilke oplysninger, der skal indhentes samt hvilke miljømæssige påvirkninger, der er relevante at undersøge.

Det vil være muligt at lade andre dele af det sagsforberedende arbejde varetage af andre. Dette gælder for eksempel opgaven med indhentelse af oplysninger til brug for sagsforberedelsen samt eventuelt udarbejdelse af en beskrivelse af virksomheden (miljøteknisk beskrivelse med gennemgang/beregning af relevante påvirkninger), der som led i sagsoplysningen skal danne grundlag for beslutningen om, hvorvidt der kan meddeles miljøgodkendelse og på hvilke vilkår.

Vedrørende partshøring og annoncering skal kommunen for eksempel fastsætte, hvem der skal høres og – hvis dette er relevant - indholdet af høringstemaet, og hvor og hvordan der skal annonceres. Inden for disse rammer vil kommunen kunne lade andre varetage gennemførelsen af selve partshøringen og annonceringen.

Det er kommunen, der skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af de indhentede oplysninger.

Det er således karakteren af arbejdet – og ikke hvor fremskredent sagens forløb er – der er afgørende for, hvornår sagsforberedende arbejde er myndighedsudøvelse.