Besvarelse af spørgsmål nr. 2 <DOCUMENT_STARaf 30. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) (L 41).

 

Spørgsmål:

 

”Kan ministeren garantere, at gruppesøgsmål ikke i en given situation kan blive brugt til at politisere, fx i en tænkt situation med en bureaukratisk og påståelig forbrugerombudsmand, og hvordan tager lovforslaget højde for en sådan situation?”

 

Svar:

 

Som der er redegjort for i pkt. 3.1.6 og 3.1.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der ved lovforslagets udformning lagt vægt på at undgå risikoen for, at adgang til gruppesøgsmål bruges til at forsøge at presse virksomheder mv. til at acceptere uberettigede krav. Der foreslås således en række betingelser for anlæg af et gruppesøgsmål, herunder at retten skal godkende, at sagen er egnet som gruppesøgsmål, samt en række ”kontrolmekanismer”, bl.a. at retten skal godkende grupperepræsentanten og kan stille krav om, at grupperepræsentanten skal stille sikkerhed for sagsomkostningerne.

 

Forslaget til retsplejelovens § 254 b. stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 10), angiver nærmere, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en sag kan anlægges som gruppesøgsmål, herunder bl.a. at gruppesøgsmål skønnes at være den bedste måde at behandle kravene på, at gruppemedlemmerne kan identificeres og underrettes om sagen på en hensigtsmæssig måde, og at der kan udpeges en grupperepræsentant.

 

Efter lovforslaget stilles der imidlertid ikke krav til motivet for, at en retssag anlægges. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ikke muligt gennem lovgivning at ”garantere”, at der kun anlægges retssager, som sagsøgeren forventer at vinde. Hvis sagen tabes, vil sagsøgeren imidlertid som hovedregel blive pålagt at betale sagsomkostninger til modparten efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 30. Særligt med hensyn til Forbrugerombudsmanden, der efter lovforslaget kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. lovforslagets §§ 4-7 (ændring af markedsføringsloven mv.), må det dog som anført i pkt. 3.4.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger fremhæves, at Forbrugerombudsmanden som offentlig myndighed er underlagt et almindeligt saglighedskrav, når der skal tages stilling til, om der er grundlag for at anlægge et gruppesøgsmål. Forbrugerombudsmanden er i sin virksomhed desuden omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence og kan afskediges, hvis han eller hun som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 3.