Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 22 af 12. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.) (L 41).

 

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes uddybe sit svar på spm. 19 og herunder punkt for punkt forholde sig til kritikken i Forbrugerrådets henvendelse, jf. bilag 6.”

 

Svar:

 

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 vedrørende lovforslaget anfører Forbrugerrådet i den pågældende henvendelse bl.a., at Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 ikke ses at indeholde en argumentation for, hvorfor lovforslaget adskiller sig fra de nye norske regler med hensyn til Forbrugerrådets adgang til at være grupperepræsentant i frameldingsgruppesøgsmål.

 

Justitsministeriet har imidlertid i besvarelsen af spørgsmål nr. 19 redegjort for begrundelsen for, at lovforslaget i modsætning til de nye norske regler er udformet sådan, at kun offentlige myndigheder kan være grupperepræsentanter i frameldingsgruppesøgsmål. Justitsministeriet er således gået ud fra, at det ikke kan være et argument i sig selv, hvordan reglerne er udformet i Norge. Det kan tilføjes, at Forbrugerrådets henvendelse ikke indeholder en særskilt begrundelse for, hvorfor lovforslaget bør udformes ligesom de nye norske regler.  

 

Forbrugerrådet anfører dernæst, at det ikke er nødvendigt at afskære Forbrugerrådet fra at være grupperepræsentant i frameldingsgruppesøgsmål, fordi lovforslaget både indeholder begrænsninger med hensyn til, hvilke sager der kan anlægges som frameldingsgruppesøgsmål, og regler om, at retten kan kræve, at grupperepræsentanten stiller sikkerhed for sagsomkostningerne.

 

Som det fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål nr. 19 og 21 vedrørende lovforslaget, er Justitsministeriet ikke enig med Forbrugerrådet på dette punkt. Justitsministeriet finder således, at der ved sagsanlæg efter frameldingsmodellen desuden er behov for at sikre, at grupperepræsentanten er omfattet af et almindeligt saglighedskrav, som også gælder, når denne skal vurdere, om der bør anlægges et frameldingsgruppesøgsmål. Det skyldes karakteren af de betænkeligheder, der både i forhold til gruppemedlemmer og sagsøgte er forbundet med gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 21.