Besvarelse af spørgsmål nr. 9 af 31. oktober 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.) (L 41).
Spørgsmål:
         â€Kan ministeren garantere, at man ikke efter lovforslaget kan blive sagsøger i et gruppesøgemÃ¥l, med mindre man ønsker det?â€
Svar:
Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2, er hovedreglen efter forslaget, at gruppesøgsmål behandles efter tilmeldingsmodellen, hvor gruppesøgsmålet alene omfatter dem, der aktivt har tilmeldt sig gruppesøgsmålet. I særlige tilfælde kan retten imidlertid bestemme, at gruppesøgsmålet skal behandles efter frameldingsmodellen, således at det omfatter de gruppemedlemmer, der ikke har frameldt sig gruppesøgsmålet.
Efter lovforslaget forudsætter anvendelse af frameldingsmodellen ud over de almindelige betingelser for at anlægge et gruppesøgsmål, at to yderligere betingelser er opfyldt, jf. forslaget til retsplejelovens § 254 e, stk. 8 (lovforslagets § 1, nr. 10), og bemærkningerne hertil.
For det første skal der være tale om krav, hvor det er klart, at kravene enkeltvis er så små, at de almindeligvis ikke kan forventes fremmet ved individuelle søgsmål – ikke fordi de pågældende ikke mener at have et berettiget krav, men alene fordi besværet og den økonomiske risiko ved at føre en individuel retssag ikke findes at stå i et rimeligt forhold til det, som den enkelte kan få ud af søgsmålet. Om denne betingelse er opfyldt, vil navnlig afhænge af størrelsen af det enkelte krav. Betingelsen bør normalt kun anses for at være opfyldt, hvis det enkelte krav ikke overstiger ca. 2.000 kr.
For det andet skal der være tale om, at et gruppesøgsmål efter tilmeldingsmodellen ikke vil være en hensigtsmæssig måde at behandle kravene på. Det vil navnlig være tilfældet, hvis sagen omfatter et meget stort antal personer, således at den praktiske håndtering af tilmeldinger ville være uforholdsmæssigt ressourcekrævende.
Uanset om gruppesøgsmålet behandles efter tilmeldings- eller frameldingsmodellen, skal de personer, hvis krav falder inden for rammerne af gruppesøgsmålet, underrettes om sagen, således at de har et forsvarligt grundlag for at træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt de ønsker at framelde sig gruppesøgsmålet, jf. forslaget til retsplejelovens § 254 e, stk. 9 (lovforslagets § 1, nr. 10), og bemærkningerne hertil, hvor kravene til denne underretning er nærmere beskrevet.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en forudsætning, at underretningen sker på en sådan måde, at langt de fleste af gruppemedlemmerne må antages at blive bekendt med gruppesøgsmålet og deres mulighed for at tilmelde sig henholdsvis framelde sig. Den bedste underretningsform vil derfor være individuel meddelelse til de enkelte gruppemedlemmer, og dette bør foretrækkes, når det er muligt og ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger. Hvis (alle) gruppemedlemmernes identitet ikke er kendt og ikke umiddelbart kan fremskaffes, vil underretning (også) kunne ske gennem annoncering eller anden offentlig bekendtgørelse mv.
Som det fremgår af det ovenfor anførte, vil en person, hvis krav falder inden for rammerne af gruppesøgsmålet, have mulighed for at tilmelde sig henholdsvis framelde sig gruppesøgsmålet, og den pågældende skal søges underrettet herom på den mest hensigtsmæssige måde. Tilmeldingsgruppesøgsmål vil i sagens natur kun omfatte dem, der aktivt har tilmeldt sig gruppesøgsmålet, jf. ovenfor. Det kan derimod ikke udelukkes, at et frameldingsgruppesøgsmål f.eks. kan komme til at omfatte en person, der ikke har været opmærksom på underretningen om gruppesøgsmålet og muligheden for framelding. Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1, er Justitsministeriet imidlertid enig med Retsplejerådet i, at den foreslåede begrænsede mulighed for at gennemføre gruppesøgsmål efter en frameldingsmodel ikke vil udgøre et stort indgreb i de berørtes handlefrihed mv., og der er for det enkelte gruppemedlem reelt ingen økonomisk risiko forbundet med at deltage i et gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen, jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget.
Hvis en person, der først bliver opmærksom på sagen efter frameldingsfristens udløb, ikke ønsker at deltage i frameldingsgruppesøgsmålet, vil han eller hun have mulighed for at anmode retten om tilladelse til undtagelsesvis at framelde sig efter fristens udløb, jf. forslaget til retsplejelovens § 254 e, stk. 8, 4. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 10), og bemærkningerne hertil.