Folketinget — Sundhedsudvalget
Christiansborg, den 20. november 2006
Til
                  udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad
L 50              Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (1 måneds behandlingsfrist, it-anvendelse i sundhedsvæsenet, elektroniske helbredsoplysninger, adgang til Medicinprofilen m.v.).
Af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen).
Udvalgets ekspertmøde onsdag den 22. november 2006 kl. 14.45 til 16.15.
På udvalgets møde den 15. november 2006 besluttede udvalget at afholde et ekspertmøde om den del af lovforslaget, der vedrører den elektroniske patientjournal (EPJ).
Ekspertmødet afholdes i forbindelse med udvalgets møde onsdag den 22. november 2006 kl. 14.45 til 16.15 i 2-141.
Der er inviteret følgende 4 eksperter til at give oplæg:
· PROSA v/ Michael Erichsen, medlem af PROSAS Udvalg for IT og Samfund
· Ivan Lund Pedersen, overlæge, EPJ-enheden, Roskilde Amts Sygehus
· IT-Branchen/Leverandørforum v/ Anne-Mette Oudrup
· Datatilsynet, Direktør Janni Christoffersen
Oplægsholderne har hver 7 minutter til oplæg. Efter de enkelte oplæg får udvalgets medlemmer 7 minutter til opklarende spørgsmål. Den sidste halve time er der adgang til spørgsmål til alle oplægsholdere.
Der er besluttet, at der ikke skal være et spørgepanel, hvorfor der er fri adgang for alle udvalgets medlemmer til at stille spørgsmål. Det henstilles, at der så vidt mulig er en repræsentant til stede fra hvert parti.
Ekspertmødet er lukket, idet embedsværk fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet dog er inviteret til at overvære ekspertmødet. Der tages ikke referat af mødet.
Vedrørende temaer for ekspertmødet og de spørgsmÃ¥l, udvalget navnlig ønsker belyst, henvises til vedlagte bilag.Â
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær.
Ekspertmøde om lovforslag nr. L 50s elementer vedrørende Den Elektroniske Patientjournal (EPJ).
Temaer/spørgsmål til belysning:
1. Belysning af de nuværende teknologiske muligheder for at begrænse/graduere adgangen til oplysninger i EPJ (f.eks. personfølsomme intime oplysninger uden betydning for den aktuelle behandlingssituation) – hvilke barrierer er der (økonomiske, tekniske m.v.)?
2. Hvilke tekniske forhold skal der tages hensyn til nu, så man ikke iværksætter/starter op med tekniske løsninger, hvor det ikke senere hen er muligt at foretage politisk ønskelige udbygninger/tilpasninger i takt med udviklingen af de teknologiske muligheder (bl.a. i forhold til siden hen at give andre faggrupper end de nu foreslåede samt patienten selv direkte adgang til EPJ)?
3. Hvilke tekniske forhold skal der lægges vægt på/tages højde for, når det skal sikres, at der ikke sker uretmæssig brug, og at man ikke kan hacke sig ind i systemerne - og er de tekniske løsninger herpå tilgængelige i dag?
4. Hvilke sikkerhedsmæssige krav bør der stilles i forhold til log-in (bl.a. synspunkter på fælles log-in contra individuel person log-in), og er modellerne teknisk mulige?
5. Hvilke tekniske muligheder er der i forhold til logning, så man kan se, f.eks. hvem der har søgt, hvornår og i hvilken sammenhæng, og hvor stor betydning har logning ud fra en sikkerhedsmæssig vinkel?