|
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 4. december 2006 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Forvaltningsjuridisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1640-17 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â |
"Vil ministeren give eksempler på, i hvilke tilfælde der kan være tale om, at en ansat risikerer fængselsstraf for indhentelse og viderebringelse m.v. af oplysninger, og i hvilke tilfælde ikke?"
Lovforslagets § 1, nr. 35 foreslår indførelse af en samlet straffebestemmelse i sundhedslovens § 271, der kriminaliserer en uberettiget indhentning, videregivelse og udnyttelse af elektroniske og manuelle helbredsoplysninger. Strafferammen i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Efter bestemmelsen straffes videregivelse af oplysninger i strid med sundhedslovens § 41, stk. 1-3, § 43, stk. 1 og 2, og § 45.
Endvidere straffes efter bestemmelsen indhentning af oplysninger i strid med § 42 a, stk. 1-5. Der vil således være tale om et strafbart forhold, hvis f.eks. en portør ansat på et sygehus indhenter elektroniske helbredsoplysninger i den elektroniske patientjournal, idet en portør ikke er berettiget til at foretage opslag efter bestemmelsen. Det vil ligeledes være strafbart efter bestemmelsen, hvis f.eks. en læge indhenter oplysninger om sin nabo, der er indlagt på hospitalet, uden at have vedkommende i aktuel behandling.
Det vil også være strafbart efter bestemmelsen uberettiget at udnytte helbredsoplysninger m.v. Det vil for eksempel være strafbart, hvis en læge indhenter elektroniske helbredsoplysninger i den elektroniske patientjournal vedrørende en patient og herefter videregiver oplysningerne til en journalist. I sådant et tilfælde vil både lægen og journalisten kunne straffes efter bestemmelsen – forudsat at de fornødne strafferetlige betingelser er til stede.
Der vil ikke være tale om strafbare forhold i de tilfælde, hvor en ansat opfylder de materielle betingelser i den foreslåede § 42 a og indhenter elektroniske helbredsoplysninger i overensstemmelse med denne regel. En læge, sygeplejerske eller jordemoder vil således i fornødent omfang kunne indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
For så vidt angår spørgsmålet om udmålingen af straffen, herunder om der skal være tale om fængselsstraf, er dette op til domstolene i det konkrete tilfælde.
Der foreligger få trykte afgørelser om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.
Fra retspraksis kan nævnes Københavns Byrets dom af 10. november 1982 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1983, side 758), hvor et postbud i sin tjeneste havde erfaret, at der i en straffesag forelå retskendelse om tilbageholdelse af breve, og hvor postbudet opsøgte og advarede de personer, som kendelsen angik. Postbudet blev idømt hæfte i 20 dage for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1.
Fra retspraksis kan også nævnes Vestre Landsrets dom af 28. marts 2001 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 1386), hvor en politiassistent havde videregivet fortrolige oplysninger om bl.a. kriminelle personer til en meddeler fra det kriminelle miljø. Politiassistenten blev idømt betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2.
Endelig kan fra retspraksis bl.a. nævnes Vestre Landsrets dom af 1. maj 2003 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003 side 1860), hvor et socialudvalgsmedlem til en journalist havde videregivet fortrolige oplysninger om svært anbringelige drenge, herunder bl.a. oplysninger om drengenes navne, oplysninger om kriminelle forhold, misbrugsproblemer, uddrag af mentalerklæring mv. Udvalgsmedlemmet blev idømt 6 dagbøder a 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1.