Dato:            4. december 2006

Kontor:         Forvaltningsjuridisk kt.

J.nr.:             2006-1640-17

Sagsbeh.:   sdy

Fil-navn:       FT-spg/SUU nr 45 L50 besvarelse

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 45 (L 50), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 14. november 2006

 

Spørgsmål 45:

"Kan ministeren garantere, at Datatilsynet har ressourcer nok til at hjælpe de dataansvarlige med at tilpasse systemerne til datasikkerhedskravene – og har ministeren sikkerhed for, at alle dataansvarlige kan nå påkrævede systemtilpasninger, så de kan efterleves fra reglernes ikrafttrædelsestidspunkt?"

 

Svar:

 

Der er i de gældende persondataretlige regler fastsat regler om den dataansvarliges behandlingssikkerhed. Det følger af lov om behandling af personoplysninger § 41, stk. 3, at den enkelte dataansvarlige, skal sørge for at personoplysninger behandles sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er således den enkelte dataansvarlige, der skal sørge for, at de elektroniske systemer lever op til de eksisterende lovgivningsmæssige krav til sikkerhed.

 

Datatilsynet har oplyst, at Datatilsynet er tilsynsmyndighed i forhold til bl.a. persondatalovens regler om behandlingssikkerhed. Tilsynets opgaver omfatter bl.a. behandling af klagesager og egen drifts-sager, jf. persondatalovens § 58. Det er endvidere forudsat, at tilsynet yder rådgivning og vejledning til offentlige myndigheder og private om persondataloven, men Datatilsynet giver ikke egentlig teknisk bistand ved indretning af IT-systemer.

 

Med hensyn til de dataansvarliges behov for at foretage eventuelle systemtilpasninger vil dette afhænge af indholdet af det lovforslag som Folketinget vedtager.

 

I det fremsatte lovforslag er der lagt op til, at læger, sygeplejersker og jordemødre skal have adgang til de elektroniske patientjournaler. Lovforslaget er udtryk for en afvejning af to hensyn. På den ene side hensynet til at opnå større sikkerhed, kvalitet og effektivitet i patientbehandlingen ved at give hurtig adgang til relevante oplysninger om den enkelte patient. På den anden side er der hensynet til at sikre, at patienterne ikke skal føle sig utrygge ved, om for mange sundhedspersoner har adgang til for mange helbredsoplysninger mv.

 

Jeg er opmærksom på de problemstillinger, som der peges på i en række henvendelser til Sundhedsudvalget om denne afgrænsning. I det videre arbejde med lovforslaget skal der findes løsninger på, hvordan vi understøtter det øvrige personales behov for adgang til elektroniske patientjournaloplysninger.

 

Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag til den del af lovforslaget, der vedrører reguleringen af adgangen til at indhente helbredsoplysninger m.v. fra elektroniske systemer.

 

Tidspunkt for lovens ikrafttræden vil det være naturligt at forholde sig til i den forbindelse.