Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 5. december 2006
Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Forvaltningsjuridisk
kt.
J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1641-17
Sagsbeh.:Â Â MER
Fil-navn:Â Â Â Â Â Â
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 69 (L 50), som Folketingets Sundhedsudvalg har
stillet til indenrigs- og sundÂhedsministeren den 15.
november 2006
Spørgsmål 69:
"Ministeren bedes
oplyse, hvorledes social- og sundhedspersonalet kan varetage en forsvarlig
medicinering af en patient uden at have adgang til oplysninger om patientens
diagnose og helbredstilstand?"
Svar:
I det fremsatte lovforslag
er der lagt op til, at læger, sygeplejersker og jordemødre skal have adgang til
de elektroniske patientjournaler. Lovforslaget er udtryk for en afvejning af to
hensyn. På den ene side hensynet til, at vi i sundhedsvæsenet udnytter de fordele,
som elektroniske patientjournaler indebærer med hensyn til at give hurtig
adgang til relevante oplysninger om den enkelte patient. PÃ¥ den anden side er
der hensynet til at sikre, at patienterne ikke skal føle sig utrygge ved, om
for mange sundhedspersoner har adgang til for mange helbredsoplysninger mv.
Â
Jeg er opmærksom på de
problemstillinger, som der peges på i spørgsmål nr. 69. I det videre arbejde
med lovforslaget skal der findes løsninger på, hvordan vi understøtter det
øvrige personales behov for adgang til elektroniske patientjournaloplysninger.
Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag
til den del af lovforslaget, der vedrører reguleringen af adgangen til at
indhente helbredsoplysninger m.v. fra elektroniske systemer.