Dato:           

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2006-13009-330

Sagsbeh.:   TBA

Fil-navn:       Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 76 (ad L 50 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 15. november 2006

 

Spørgsmål 76:

"Kan ministeren oplyse om størrelsen af de meromkostninger, der er opstået som følge af leveringsproblemer, returnering af varer m.v. i lægemiddeldistributionen i konsekvens af de nye regler, der trådte i kraft 1. april 2005?"

 

Svar:

Nej. Jeg kan dog oplyse, at Apotekerforeningen som led i de forestående bruttoavanceforhandlinger for 2007-08 har fremlagt nogle beregninger over netop de i spørgsmålet nævnte typer af meromkostninger. Da jeg ikke har nogen mulighed for at verificere disse beregninger, kan jeg imidlertid ikke tage noget ansvar for dem.

 

Jeg kan desuden oplyse, at de gældende regler om, at medicintilskud beregnes på baggrund af prisen på det billigste lægemiddel i en tilskudsgruppe af synonyme lægemidler blev indført den 1. april 2005. Formålet med reglerne er at skærpe priskonkurrencen på medicinmarkedet – til gavn for såvel patienterne som det offentlige. Reglerne er vedtaget på baggrund af en enig anbefaling fra Udvalget om medicintilskud, hvori bl.a. Danmarks Apotekerforening deltog. Jeg går naturligvis ud fra, at Apotekerforeningen nøje har overvejet forslagets virkninger, herunder at ændringen af reglerne kunne medføre merudgifter til returnering af varer, som grundlag for foreningens tilslutning til udvalgets anbefaling.