Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 27.03.07 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Forvaltningsjuridisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1640-17
|
"Kan ministeren bekræfte, at social - og sundhedsassistenter ligestilles med sygeplejersker i forhold til at kunne arbejde selvstændigt med EPJ."
Som oplyst i mit brev til Folketingets Sundhedsudvalg af 23. marts 2007 er det fremsatte ændringsforslag til L 50 B faggruppeneutralt. Det indebærer, at alle sundhedspersoner har adgang til indhentning af oplysninger ved opslag i EPJ, idet læger og sygehusansatte tandlæger dog har en bredere adgang til EPJ end øvrige sundhedspersoner. Ændringsforslaget sidestiller således i forhold til indhentning af oplysninger i EPJ ikke alene sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, men alle sundhedspersoner, der ikke er omfattet af den brede adgang til opslag i EPJ.
Spørgsmålet om, hvornår man er en sundhedsperson, har jeg nærmere beskrevet i mit brev af 23. marts 2007.
Som det også fremgår af mit brev af 23. marts 2007, vil social- og sundhedsassistenter således inden for de generelt fastlagte rammer på det pågældende behandlingssted kunne foretage en selvstændig udførelse af deres sundhedsfaglige opgaver og i forbindelse hermed indhente de nødvendige oplysninger fra EPJ.