"Hvad betyder det for patientsikkerheden og for patientbehandlingen, herunder ventetiden, hvis en af de faggrupper, der ikke selv har adgang til oplysninger i de elektroniske systemer, som led i behandlingen af en patient ikke kan få fat på en læge m.v., på det tidspunkt de har brug for oplysningerne for at kunne behandle patienten? Er der akutsituationer eller lignende, hvor disse faggrupper, der foreslås ikke normalt at have egen adgang til de elektroniske oplysninger, må søge dem selv direkte, og i bekræftende fald kan dette sundhedspersonale – der ikke ventes normalt at benytte systemerne – så rent praktisk forventes at have kvalifikationerne til at kunne arbejde i systemerne og finde de oplysninger, de har brug for?"
Andre sundhedspersoner end læger, sygeplejersker og jordemødre vil kun kunne få adgang til helbredsoplysninger m.v., der er registreret i elektroniske systemer, ved, at en læge, sygeplejerske eller jordemoder foretager opslag efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 42 a), og herefter videregiver oplysningerne efter de gældende videregivelsesregler i sundhedslovens kapitel 9.
Efter lovforslaget kan læger under disses ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 42 a).
Personer, der varetager funktioner som lægesekretærer, kan efter lovforslaget yde teknisk bistand til opslag i EPJ. Det skal ske under ansvar af en læge (og under lægens ansvar en medicinstuderende), en sygeplejerske eller en jordemoder, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 13 (sundhedslovens § 42 a, stk. 5).
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 82 for så vidt angår lægesekretærer.
I det videre arbejde med lovforslaget skal der findes løsninger på, hvordan det øvrige personales behov for adgang til elektroniske patientjournaloplysninger understøttes.
Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag til den del af lovforslaget, der vedrører reguleringen af adgangen til at indhente helbredsoplysninger m.v. fra elektroniske systemer.