10. oktober 2006 EES Høringssvar - lovforslag om ændret efterløn.doc

 

 

 

 

 

 

Høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomst til staten (velfærdsreformen)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) er blevet anmodet om at afgive et hørings­svar på lovforslag om lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomst til staten (velfærdsreformen).

En forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen er et væsentligt bidrag til at sikre, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft, og at det på sigt er muligt at finansiere de offentlige udgifter. På længere sigt kan særligt reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i forhold til udviklingen i levealderen få stor betydning.

Allerede i dag oplever virksomhederne udbredt mangel på arbejdskraft. Det vil også være et tema i en lang årrække frem. Udfordringerne med at skaffe den nødvendige arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer er således meget stor og langsigtet. Den hurtigt stigende restlevetid for ældre indebærer, at udfordringerne kræver mere markante reformer. Tilsvarende er der stor risiko for, at de offentlige udgifter vokser væsentligt hurtigere end forudsat i Velfærdskommissionens beregninger. Svaret på en sådan udvikling er også mere markante reformer.

Foreslåede ændringer af efterlønnen

Efterlønsordningen medvirker til, at der hver dag trækkes medarbejdere ud af arbejdsmarkedet, hvis kompetencer der er stor mangel på. Hvert år bruges der mere end 20 mia. kr. på at tilskynde medarbejdere i danske virksomheder til at forlade et arbejdsmarked, der i mange tilfælde har stærkt brug for disse personer. Det er en økonomisk usund konstruktion, som svækker danske virksomheders konkurrenceevne, og belaster de offentlige budgetter.

DA og SALA finder, at en forøgelse af efterlønsalderen med to år i 2022 er et utilstrækkeligt svar på både de langsigtede og kortsigtede udfordringer. Der burde være taget initiativ til en fuldstændig afvikling af efterlønsordningen, og ændringerne burde være sket i et væsentligt hurtigere tempo.

 

Øvrige ændringer

Det er positivt, at ældre lediges rettigheder og pligter nu bliver de samme som øvrige lediges. Dermed bidrager arbejdsløshedsforsikringsloven i mindre grad til at fremstille ældre ledige som en gruppe, der er særlig grund til at beskytte. Det vil styrke ældres muligheder på arbejdsmarkedet, fordi de i højere grad vil blive opfattet på linie med alle andre ledige.

Der bliver med lovforslaget i en midlertidig periode mulighed for at give ældre, der er langvarigt ledige, et forhøjet løntilskud. Det fremgår af bemærkningerne, at ledige skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 12 måneder eller kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i sammenhængende 12 måneder. Der er her tale om en uforståelig sondring i kravene. Sammenlagt 12 måneder kan i princippet være over en lang årrække, mens sammenhængende 12 måneder kræver, at perioden ikke har været afbrudt. I begge tilfælde er det uklart, om perioden skal ligge umiddelbart før perioden med forhøjet løntilskud.

DA og SALA foreslår, at kravet for et forhøjet løntilskud skal være, at medlemmet har været ledig i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder umiddelbart før perioden med forhøjet løntilskud.

Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Erik Simonsen