København, den 10. oktober 2006

 

Bemærkninger fra Ledernes Hovedorganisation til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Velfærdsreformen, forhøjelse af efterlønsalderen …).

 

Generelle bemærkninger

Det er Ledernes opfattelse, at det er nødvendigt at fastholde de ældre længere på arbejdsmarkedet, fordi antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder i de kommende år, mens antallet af personer over 65 år stiger kraftigt. Hvis ikke arbejdsstyrken og beskæftigelsen vokser, vil det lægge pres på de offentlige finanser, idet antallet af personer der skal forsørges øges, og antallet af forsørgere mindskes. Lederne er derfor positive overfor lovforslaget.

 

Lederne havde dog gerne set, at der parallelt med forslaget blev arbejdet for, at virksomhederne gjorde det mere attraktivt for de ældre at blive længere pÃ¥ arbejdsmarkedet. Virksomhederne bør have en seniorpolitik, som tager højde for individets kompetencer og situation. 

 

Efter Ledernes opfattelse er det fornuftigt gradvist at hæve efterlønsalderen til 62 Ã¥r og folkepensionsalderen til 67 Ã¥r, sÃ¥ledes at efterlønsperioden fortsat er fem Ã¥r. Det vil sikre, at danskernes stigende levetid ogsÃ¥ fører til flere aktive Ã¥r pÃ¥ arbejdsmarkedet. Da indfasningen først pÃ¥begyndes fra Ã¥r 2019, vil man sikre, at personer, der har en berettiget forventning om at fÃ¥ efterløn, ikke berøres. Det er positivt. Lederne kan ligeledes tilslutte sig, at man fremover skal indbetale efterlønsbidrag i 30 Ã¥r for at fÃ¥ ret til efterløn.

 

I lovforslaget foreslås det også, at særreglerne for de 58-59 årige ophæves, og at dagpengeperioden for de over 60 årige forlænges til fire år. Det er Ledernes opfattelse, at det er fornuftigt at ophæve særreglerne for de ældre, således at ældre ikke bliver sendt på efterløn mod deres ønske, fordi de bliver ”smidt ud af dagpengesystemet”.

 

Efter Ledernes opfattelse burde der i forbindelse med efterlønsreformen etableres en tidlig indsats overfor de ældre, sÃ¥ledes at man undgÃ¥r, at de bliver langtidsledige. Beskæftigelsespolitisk er det bedre at forebygge gennem en tidlig indsats end at reparere efter fire Ã¥r ved at etablere et seniorjob. Erfaringerne for Ledernes indsats overfor ældre ledige viser, at en tidlig indsats i høj grad hjælper og kan være med til at forebygge langtidsledighed.

 

Den særlige løntilskudsordning for personer over 55 Ã¥r kan vise sig positiv. Men man risikerer med tilskudsordninger at mærke arbejdskraften. Det kan betyde, at seniorernes beskæftigelsesmuligheder forringes, og at flere seniorer fremover bliver ansat pÃ¥ løntilskud i stedet for i ordinære jobs. Det foreslÃ¥s derfor, at der holdes øje med udviklingen for at sikre, at der ikke sker en fortrængning. I forlængelse heraf er det væsentligt løbende at fÃ¥ belyst, hvor stor en andel af de seniorer, der bliver ansat med løntilskud, efterfølgende fÃ¥r arbejde pÃ¥ ordinære vilkÃ¥r.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10

 

Til § 55 (dagpengeret for medlemmer, der er fyldt 60 år):

Der foreslås, at der indføres en overgangsregel i forbindelse med at dagpengeperioden for 60 årige forlænges fra 2½ år til 4 år.

 

Det kan synes urimeligt, at et medlem, hvis dagpengeret udløber i uge 52 i 2006 kun har ret til dagpenge i 2½ år, mens det medlem, hvis dagpengeret efter de ”gamle” regler ville være udløbet i uge 1 i 2007 får dagpengeret i 4 år.

 

Det kan blive meget tilfældigt, hvor lang dagpengeperioden for medlemmerne bliver.

 

Forskellen kan alene være, at det et medlem har valgt at holde egen optjent ferie i uge 42, mens et andet medlem har valgt at holde ferien efter nytår.

 

Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 15

 

Til § 74 a (om beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn):

Det foreslås, at såfremt at et bevis er udstedt, skal beskæftigelseskravet ikke opfyldes igen på overgangstidspunktet. Beskæftigelseskravet er undersøgt på bevistidspunktet i forbindelse med automatisk udstedelse af bevis.

 

I Ledernes A-kasse har der ikke været tilfælde med medlemmer, der har fået afslag på efterløn, fordi de ikke kunne opfylde beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn – og som kunne opfylde kravet på bevistidspunktet. Det skyldes, at et medlem efter at have fået bevis i praksis vil vælge at overgå til efterløn, før manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet kan blive et problem. Stilles der ikke krav om opfyldelse af beskæftigelseskrav igen på overgangstidspunktet, kunne det formentlig få visse medlemmer til at vælge at udskyde overgangen til efterløn yderligere.

 

Den foreslåede ændring vil indebære væsentlig administrativ lettelse.

 

Herefter vil det i princippet alene være kravet om bopæl, der skal undersøges, når et bevis først er udstedt (og visse dagpengeretsbetingelser; det gælder enkelte forhold om rådighed og krav om mindst et års medlemskab af en a-kasse forud for overgangstidspunktet til efterløn).

 

Til § 74 b, stk. 2 (om beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn):

Bestemmelsen tilrettes eventuelt i forhold til, at beskæftigelseskravet allerede er opfyldt på bevistidspunktet og ikke igen skal opfyldes på overgangstidspunktet, hvis denne ændring kan realiseres.

 

 

 

 

 

 

 

 

Til § 74 b, stk. 3 (3 måneders frist for fastfrysning af beregningsgrundlag):

Der er tale om en forringelse. Et medlem, der ikke anmoder om mulighed for satsberegning ud fra beregningsgrundlaget på bevistidspunkt, løber en risiko for at miste rettigheder.

 

Enten skal alle medlemmer pr. automatik have fikseret beregningsgrundlaget på bevistidspunktet, eller også skal 3 måneders fristen fjernes, så det altid er muligt ved overgang til efterløn at anvende beregningsgrundlaget på bevistidspunktet. Den sidste løsning er administrativt den mest fordelagtige.

 

Der er ingen grund til at indføre en unødvendig frist, hvis overskridelse indebærer tab af rettigheder.

 

Til § 74 e, stk. 3 (særlig fradragsordning – 30.000 kroners regel):

§ 74 e, stk. 3, er vanskelig at håndtere IT-mæssigt, da det omregnede timetal skal anvendes fradragsmæssigt, mens det faktiske timetal fortsat skal benyttes i andre henseender, det vil sige til præmie, overskydende timer og mindsteudbetaling mv.

 

De IT-mæssige vanskeligheder kan i praksis betyde, at administration af ordningen vil give anledning til fejl.

 

Det foreslås derfor, at det omregnede timetal bruges i enhver henseende – også i forhold til præmie, overskydende timer og mindsteudbetaling mv. Samlet set vil det være neutralt. Man mister lidt på præmien og vinder lidt på timemodregningen og mindsteudbetalingen.

 

Det bør præciseres, hvordan beregningen på ugebasis præcis skal ske, det vil sige hvordan op- og nedrundinger og antal decimaler skal håndteres.

 

Det foreslås, at reduktion sker månedsvis og ikke kvartalsvis. Det sikrer en mere retfærdig fordeling af beløbsgrænsen hen over året.

 

Til § 74 g (400 timers tilladelse):

Ændringen så a-kassen giver tilladelse til en 400 timers virksomhed som første instans hilses velkommen. Det er en stor fordel for berørte medlemmer, at de ikke skal vente på en tilladelse fra direktoratet.

 

Til § 74 j, stk. 9, § 74 l, stk. 5 og 74 m, stk. 1 (optjening af 2 års regel):

Det foreslås, at optjening af 2 års regel med selvstændig virksomhed (hovedbeskæftigelse) generelt sker sådan, at den selvstændige virksomhed medregnes med 37 timer på ugebasis.

 

I dag er der den pudsighed, at selvstændig virksomhed reelt kun tæller med 30 timer om ugen til 2 års reglens opfyldelse og med 37 timer om ugen til præmieoptjeningen (lønmodtagere kan optjene 3120 timer på 84,3 uger med 37 timer om ugen, hvor selvstændige skal arbejde i hele perioden på mindst 2 år svarende til mindst 104 uger).

 

Begge situationer bør følge de normale regler om opgørelse af beskæftigelseskrav – det vil sige at medregning med 37 timer om ugen slår fuldt ud igennem i de 2 tilfælde.

 

 

 

Til § 74 l, stk. 1 (satsberegning):

Bestemmelsen skal eventuelt justeres i forhold til, hvad der besluttes om bevisudstedelse og sats (3 måneders fristen til at anvende beregningsgrundlaget på bevistidspunktet i § 74 b, stk. 3).

 

Til § 74 m, stk. 5 (modregning af gæld i skattefri præmie):

Det foreslås, at modregning i præmie også kan foretages med gæld til a-kassen på samme måde som det gælder for statslige tilgodehavender. Hvis et medlem i dag uretmæssigt har modtaget ydelser, er a-kassen afskåret fra at modregne gælden i en præmieudbetaling. Det virker uforståeligt, at et medlem kan få udbetalt skattefri præmie på f.eks. 50.000 kroner, og at a-kassen er afskåret fra at foretage modregning for gælden. Det virker stødende for retsopfattelsen.

 

I dag forsøger a-kassen altid at indhente medlemmets samtykke til modregning. Men det er ikke hensigtsmæssigt.

 

Til § 75, stk. 1, nr. 1 (fortrydelsesordning):

Fortrydelsesordningen indebærer, at et medlem der påbegynder uddannelse som 20 årig og gennemfører den på f.eks. 5½ år er afskåret fra et vælge fortrydelsesordningen, fordi pågældende senest fra det 24. år skal have været medlem af en a-kasse.

 

Det foreslås, at grænsen på 24 år hæves til 26 år.

 

Bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2

 

Det foreslås, at ændrede regler for tilbagebetaling af efterlønsbidrag træder i kraft allerede 1. januar 2007 i stedet for 1. juli 2007.

 

Bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 4

 

Det foreslås, at direktoratet færdigbehandler alle sager, som er oversendt til direktoratet. Det giver den mest smidige sagsbehandling i forhold til medlemmerne.