|
Bilag 1 til FinansrÃ¥dets henvendelse til Skatteministeriet Â
Også sendt til [email protected] og [email protected].
|
Indledningsvis skal Finansrådet takke for modtagelsen af det fremsendte udkast til forslag om lovændring (udkastet) og for lejligheden til at fremkomme med bemærkninger.
Finansrådet finder det positivt, at der med udkastet ses at være taget hul på nogle af de problemer, som tidligere har været drøftet med Domstolsstyrelsen i forbindelse med projektet om digital tinglysning. Et af de væsentligste problemer har været spørgsmålet om samtidighed i anmeldelse og overførsel af tinglysningsafgift. Det har været genstand for drøftelser mellem Finansrådet og øvrige organisationer med tilknytning til boligområdet, hvordan man skulle sikre, at forbrugernes – såvel købere som sælgere af fast ejendom - interesser tilgodeses i videst muligt omfang i spørgsmålet om overførsel af tinglysningsafgift.
Det skal dog bemærkes, at der endnu er så mange usikkerheder forbundet med digitaliseringen af tinglysningsafgiftssystemet, at Finansrådet forudser nødvendigheden af flere tilretninger af tinglysningsloven i takt med, at kravsspecifikationen til det fremtidige IT system udarbejdes.
Udkastet har givet anledning til en række generelle og specifikke bemærkninger samt enkelte spørgsmål, som Finansrådet skal bede Skatteministeriet tage stilling til. Det foreslås, at dette sker enten ved en afklaring i senere udkast til ændringslov eller ved svar til Finansrådet.
Finansrådet kan ikke af udkastet se, hvordan storkundeordningen konkret skal fungere og skal derfor bede om en præcisering. Som eksempel på uklarhederne herom kan nævnes, at det ikke af udkastet fremgår, om de enkelte betalinger kan identificeres, således at en meddelelse fra SKAT om, at en storkunde har betalt for meget eller for lidt i den månedlige opgørelse kan knyttes op på et bestemt kundeforhold. Der ses heller ikke at være taget stilling til, om SKAT skal kunne kontrollere hver enkelt transaktion i en storkundes portefølje, således at det meddeles storkunden, at det samlede beløb er korrekt, men at der ved to eller flere af enkelttransaktionerne er betalt et ukorrekt afgiftsbeløb. Se uddybende nedenfor under "Udkastets § 1, nr. 24".
Det fremgår ikke af udkastet, eller i øvrigt af lov nummer 539 af 8. juni 2006, "Lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love", vedtaget d. 2. juni 2006 (lov om digital tinglysning), om anmelderordningen og angiverordningen er kædet uløseligt sammen, eller om en virksomhed, tilmeldt anmelderordningen kan betale via den digitale tinglysningsportal (web-baseret anmeldelse) som angiver/storkunde. Finansrådet anbefaler desuden en tydelig afgrænsning af begreberne, der anvendes i såvel udkastet som i lov om digital tinglysning.
Yderligere kunne det med fordel nærmere beskrives, hvordan de forskellige betalingsformer og konti (skattekonto og NemKonto med flere) forventes anvendt.
Af udkastet fremgår det, at det er ministeriets hensigt at indføre regler om afgivelse af erklæringer, som følge af, at der ikke længere kan ske samtidig anmeldelse af dokumenter til tinglysning. Det er ikke helt klart, hvordan, på hvilket tidspunkt og i hvilken form, sådanne erklæringer skal afgives. Finansrådet anbefaler i den henseende, at disse erklæringer får karakter af oplysninger, tilknyttet det enkelte dokument og ikke bliver selvstændige, nye erklæringer. Det vil besværliggøre administrationen og i mange tilfælde fremstå som dobbeltarbejde, såfremt der til skattemyndighederne skal afgives selvstændige erklæringer.
I relation til spørgsmålet om sammenhængen mellem aflysning og anmeldelse af nyt pant kræves det, at det gamle pant "straks" efter tinglysningen af det nye aflyses. Det vil utvivlsomt give anledning til tvivl, hvis ikke ordet straks uddybes i enten lovteksten eller i bemærkningerne. En meget stram frist vil desuden forøge risikoen for, at selv mindre fejl – menneskelige såvel som systemmæssige – fører til, at tinglysningsafgiften ikke kan genbruges. Uanset om disse tab bæres af anmeldere (herunder pengeinstitutter) eller af forbrugerne, anser Finansrådet det for en lidet ønskværdig situation, at muligheden for at overføre tinglysningsafgift besværliggøres.
For at man kan få lov at afgiftsoverføre fra et pantebrev til et andet, er der med gældende lovgivning og fortolkningspraksis strenge krav til samtidighed. Reglen i Tinglysningsafgiftslovens §5, stk. 2 fortolkes af SKAT således, at det nye pantebrev skal være underskrevet, inden det gamle lån indfries. Det sker ofte i ejerskiftesager, at denne samtidighed ikke overholdes, da der er flere parter involveret i en sag. Køber mister i disse tilfælde retten til afgiftsoverførsel. I rene konverteringer vil samtidighedsreglen ikke give anledning til større problemer, men i ejerskiftesager vil der også ved digital tinglysning opstå vanskeligheder, da det er forskellige parter (pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere og privatpersoner), der ekspederer sagen. Købers pengeinstitut vil som regel tinglyse det nye pantebrev, mens det er sælgers pengeinstitut, der foretager indfrielsen.
Finansrådet anbefaler, at begrebet straks i relation til tiden fra anmeldelse til tinglysning af det nye pant og til aflysningen af det tidligere pant (som omtalt i bemærkningerne til § 1, nr. 10) erstattes med en præcis tidsangivelse. En passende tidsfrist ville i den sammenhæng være 5 bankdage.
Det vil fortsat være nødvendigt i visse situationer at betinge aflysning af det gamle dokument af, at det nye pant tinglyses. Dette sker ikke af hensyn til afgiftsspørgsmålet, men af hensyn til at panthaver bevarer sin prioritetsstilling. Finansrådet antager, at det fortsat vil være muligt at foretage denne sikring af panthaver (se uddybende bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10).
Den omtalte bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for udfærdigelsen af erklæringer (§ 1, nr. 9, 10 og 12) bør være afgrænset, så det på forhånd er fastsat, at erklæringerne indbygges i IT systemet, således at der kan ske direkte systemkontrol. Det bør i det digitale tinglysningssystem ved fremsendelse af et dokument til lysning være muligt at anvise dokumentets sammenhæng med et andet dokument. Bemyndigelsen til ministeren bør udelukkende omhandle kravene til de indeholdte oplysninger og ikke til udformningen af erklæringer.
Af den gældende § 17 fremgår det, at virksomheder kan betale på egne eller kunders vegne. Dette er ændret i udkastet, således at virksomheder nu blot kan vælge at betale afgiften månedligt. Finansrådet anbefaler, at det på anden måde tydeliggøres, at det ikke har været hensigten at ændre loven på dette punkt, hvis ikke formuleringen bevares.
Finansrådets forståelse af ændringsforslaget til § 17 er, at en anmelder/angiver er stillet på samme måde som i dag, såfremt SKAT ikke er enig i det angivne, og at sagen således sendes til afgiftsprøvelse. Modsat antager Finansrådet, at sagen er afgjort og anmelder/angiver har fået medhold, såfremt SKAT ikke gør indsigelser i forbindelse med den månedlige angivelse, med mindre indsigelsen skyldes en oprindelig fejl. Det anbefales i den forbindelse at såvel den månedlige kontrol som stikprøvekontrollen (se bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 25) afgrænses tidsmæssigt, således at angivere senest 10 bankdage efter angivelsen skal have modtaget besked, såfremt afgiftsmyndigheden vil anfægte det angivne.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24 fremgår det dog, at det ikke er hensigten, at indbetalte beløb skal kunne spores tilbage til dokumenternes parter. Finansrådet antager (ikke mindst på baggrund af tidligere drøftelser ved møde d. 15. maj 2006 i SKAT med deltagelse af Skatteministeriet), at selvom det ikke er hensigten at SKAT skal kunne spore de enkelte beløb til sagens parter, vil det enkelte beløb kunne spores tilbage til en unik "ident", kendt af angiveren. Denne forståelse støttes desuden af bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 23, hvoraf det fremgår, at de registrerede virksomheder "skal angive de transaktioner, der er tinglyst eller registreret hos afgiftsmyndigheden for den pågældende afgiftsperiode".
Der vil være vanskeligheder forbundet med at være tilmeldt storkundeordningen, såfremt angivelsesordningen indføres inden overgangen til digital tinglysning. Hvis det fastholdes, at adgangen til at betale tinglysningsafgiften på papir og giro forsvinder helt med indførelse af angivelsesordningen, vil konsekvensen i vidt omfang være, at pengeinstitutterne ikke vil kunne benytte storkundeordningen i det tidsrum, der går fra ikrafttræden af angivelsesordning til overgangen til digital tinglysning.
Finansrådet er opmærksom på, at den elektroniske afgiftshåndtering med angivelsesordningen for Skatteministeriet og SKAT er et separat projekt fra projektet vedrørende digital tinglysning, men for brugerne (pengeinstitutterne) vil der være tale om et samlet system, hvor det ikke vil være muligt at initiere digitaliseringen og automatiseringen i flere etaper.
Det er Finansrådets forståelse, at det fortsat i det digitale system vil være muligt at trække et dokument tilbage fra tinglysning. Det digitale tinglysningssystem vil indeholde en postkassefunktion, hvor dokumenter opbevares indtil tinglysningen sker. Dokumenter vil kunne ligge i den elektroniske postkasse og f.eks. afvente digitale signaturer fra de relevante personer eller pengeinstitutter eller afvente et bestemt tidspunkt, der måtte være bestemt af anmelderen. Såfremt dokumenter opbevares i postkassen, vil anmelderen kunne trække dem tilbage fra tinglysning. Ligeledes er det vores opfattelse, at dokumenter, der er anmeldt og udtaget til manuel behandling også kan trækkes tilbage helt frem til det tidspunkt, hvor en tinglysning er registreret.
Opmærksomheden henledes på, at selvom det efter overgangen til digital tinglysning forudsættes, at der ikke længere indsendes papirdokumenter, vil det i visse situationer være påkrævet at indsende dokumenter i filformat (pdf eller andet). Det vil ikke være muligt at indtaste alle nødvendige oplysninger, da tinglysning i visse tilfælde er betinget af, at dokumenter som ejererklæringer fra en andelsboligforening eller udskrift af boligoplysninger fra den Offentlige InformationsServer (OIS udskrift) vedhæftes det dokument, der anmeldes til tinglysning.