Den sidste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 77:
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.). Af transport- og energiministeren (Bendt Bendtsen, fg.). (Fremsat 15/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Med denne lov sikrer vi, at der, når der i naturbeskyttelsesområder på havet skal foretages projekter, bygges det ene og det andet, tages et vist hensyn til natur og miljø. Det kan være i forbindelse med indvinding af olie og gas, anlæg af elkabler og rørledninger, opstilling af havvindmøller, udnyttelse af havne og kystbeskyttelse og en lang række andre ting på havet.
     Vi lever også op til EU-reglerne på området og sikrer beskyttelse af dyr og planter i disse områder. Det er helt naturligt, at sådan noget vil kunne indgå i forbindelse med VVM-redegørelser og lignende tiltag.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, hr. Arne Toft.

Vi står her med et forslag, der er en direkte udløber af EU-samarbejdet. Jeg har svært ved at skjule min glædelige overraskelse over, at regeringen, der jo ikke ligefrem er kendt for en stærk miljøprofil, med dette forslag vil lukke hullerne i den danske lovgivning i forhold til EU-direktiverne om naturbeskyttelse på havet, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
     Socialdemokraterne støtter gerne initiativer til at styrke beskyttelsen af en række arter og yngle- og rastområder samt biodiversiteten. Når det er sagt, mener vi ikke, at det foreliggende lovforslag er tilstrækkelig vidtrækkende.
     Vi sætter da også spørgsmålstegn ved, om forslaget rent faktisk kan opnå netop målet om beskyttelse og tilsvarende kravene i Europa-Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark vedrørende gennemførelse af henholdsvis habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i dansk ret.
     Socialdemokraterne ønsker, at vi i udvalgsarbejdet undersøger, om forslaget nu også rent faktisk lukker hullerne
i den danske lovgivning for gennemførelsen af habitatdirektivet på havet, herunder ikke mindst at få belyst de spørgsmål, som Danmarks Naturfredningsforening stiller om forslaget i sit høringssvar. Flere af høringssvarene taler om meget kort høringsfrist i forhold til lovforslagets kompleksitet og størrelse. Derfor vil jeg gerne opfordre ministeren til at tage højde for dette ved fremtidige høringsrunder, og jeg vil opfordre til, at udvalgsarbejdet bliver desto mere grundigt. Socialdemokraterne er positive over for lovforslagets intentioner, og vi vil nu bruge udvalgsarbejdet på at få bedre beskyttelse af natur og miljø ind i det endelige forslag. Det vil være håbløst at lave en lovgivning, der medfører flere åbningsskrivelser, der påpeger, at Danmark ikke lever op til sine forpligtelser, hvad angår vores fælles naturarv. Jeg er helt sikker på, at Socialdemokratiet, når vi kommer til tredje behandling, vil kunne stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, fru Tina Petersen.

Forslaget, som vi behandler her, vil jo indgå som en indsats for at sikre en gunstig bevaringsstatus for visse dyrearter og naturtyper både på og i havet, herunder udpegning af internationale naturbeskyttelsesområder. De ændres med en effektiv udmøntning i loven og skulle påvirke vores miljø i en bedre og mere positiv retning ved f.eks. boringer, nedlægninger af rør til offshoreanlæg og til offshorevindmøller osv.
     Lovforslaget indeholder en række justeringer og præciseringer i forhold til undergrundsloven, kontinentalsokkelloven, elforsyningsloven, loven om Energinet.dk, kystbeskyttelsesloven og havneloven med henblik på at implementere dele af Rådets direktiv som bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter.

     Forslaget giver hjemmel til at gennemføre eller opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, som er omfattet af de ovennævnte love, deriblandt vores miljø- og naturbeskyttelsesforhold. Ved ændring af denne lov vil der eksempelvis kunne gives tilladelser til gennemførelse af projekter, såfremt projekterne ikke i væsentlig grad skader det internationale naturbeskyttelsesområde eller væsentlige samfundsinteresser, herunder de sociale og dem, der hører under det økonomiske område.
     Er der dog tale om internationale naturbeskyttelsesområder med en prioriteret naturtype - det kunne f.eks. være dyrearter - kan der kun gives tilladelser til gennemførelse af projekter, såfremt de er omfattet af stk. 2, nr. 2, nemlig at det er nødvendigt af hensyn til menneskets sundhed, af hensyn til den offentlige sikkerhed, at der opnås en væsentlig gavnlig virkning på vores miljø, eller at hensynet til en væsentlig samfundsinteresse gør en gennemførelse bydende nødvendig.
     Som det er beskrevet i forslaget fra side 12 til 15, ændrer man i det eksisterende forslag, så forslaget nu bliver omfattet af en udvidelse, hvad angår VVM-undersøgelser, netop for at sikre vores miljø og vores dyrearter til havs.
     Jeg har dog et spørgsmål omkring VVM-undersøgelserne. Det undrer ordføreren, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser ved en udvidelse af VVM-undersøgelser. Jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte det eller i hvert tilfælde give sit besyv med om, at det ikke bliver dyrere at lave en udvidelse af VVM-undersøgelserne.
     Endvidere kan jeg ikke lade være med at kommentere, at
i hvert fald de sidste 20 sider er skrevet på latin, og latin er der da mange der forstår, men nu står vi i et dansk Folketing, og jeg vil bede forvaltningen om herefterdags at oversætte det latinske i forslagene til dansk. Ellers kan Dansk Folkeparti tilslutte sig forslaget.

Der var en kort bemærkning. Nu håber jeg ikke, at den korte bemærkning kommer på latin.

Den er ikke på latin, det er helt sikkert.
     En af de ting, jeg sagde i min ordførertale, og en af de ting, jeg er faldet over, er netop det, som fru Tina Petersen har læst op. Der står i væsentlig grad. Vil fru Tina Petersen ikke være med til at undersøge, hvad i væsentlig grad betyder? Der er flere steder, hvor man ikke går ind og sætter nogle regler, men ligesom har nogle udflydende formuleringer. Vi Socialdemokrater vil gerne i udvalgsarbejdet have undersøgt, hvad de ting står for. Vil Dansk Folkeparti også være med til det?

Jeg vil sige, at umiddelbart synes jeg, at selve forslaget, der foreligger her, er meget velbeskrevet. Der er nogle enkelte uklare punkter, men det er da klart, at skulle der være spørgsmål eller andet, må vi uddybe det i vores forhandlinger, når vi når til det. Det plejer vi ikke at være utrygge ved.

Hr. Arne Toft for en sidste kort bemærkning.

Når der står i væsentlig grad, kunne det jo betyde, at hvis de dyr, der er i et område, ikke i væsentlig grad tager skade af det, bevarer man dem der, men alligevel vil halvdelen måske forsvinde. Der er altså nogle ting her, som vi er nødt til at gå ind og få kigget på. Vi skal også have kigget på måden, altså at vi er helt sikre på, at vi opfylder de krav, som EU stiller. Derfor sagde jeg også, at jeg er helt sikker på, at ministeren selvfølgelig også er interesseret i det, så vi gennem udvalgsarbejdet kan komme frem til den rigtige løsning, således at vi lukker de huller.

na Petersen (DF): Hvad angår udtrykket i væsentlig grad, kommer det jo, hvilket jeg også sagde i min ordførertale, an på, om det drejer sig om at redde menneskets sundhed osv. Så må man jo afveje interesserne i forhold til at bevare vores eksistens og dyrs eksistens. Derfor tror jeg også, at formuleringen væsentlig netop bruges. Det indtryk, jeg får af forslaget, er, at ordet væsentlig er et skrapt ord. Det er ikke for enhver pris, at man giver tilladelser til det her efterfølgende. Kl. 15.05

Tak til ordføreren. Vi går videre med den konservative ordfører.

Da den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne sige følgende:
     Lovforslaget imødekommer to åbningsskrivelser fra Kommissionen om det, man vel på almindelig dansk kan kalde naturbeskyttelse i forbindelse med projekter på havet. Forslaget lægger efter vores mening op til gode og fornuftige naturmæssige hensyn i forbindelse med udbygning af fremtidige vindmølleparker.
     Det kan vi kun bakke op om. For det første er det jo vigtigt, at vedvarende energikilder ikke nedbryder miljøet. Så ville det ikke give mening at udbygge brugen af vedvarende energi. For det andet finder vi, at de nødvendige miljøhensyn kan varetages på konstruktiv vis, idet vurderingen kan offentliggøres sammen med den VVM-undersøgelse, der i forvejen skal foretages.
     Vi Konservative kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste er den radikale ordfører, hr. Martin Lidegaard.

Vi står med et af den slags lovforslag, hvor man spørger sig selv, hvorfor i alverden det her ikke er blevet gennemført for mange, mange år siden. Det er jo pinligt, dels at vi ikke har opfyldt de direktiver, vi selv har været med til at lave
i EU, dels er det skammeligt, at vi ikke har haft en fyldestgørende lovgivning til at beskytte vores marine områder, både i forhold til boringer efter olie og gas og i forhold til opsætning af vindmølleparker m.v. Derfor hilser vi det fra radikal side meget velkommen, at vi nu får den her lovgivning på plads og kan få ryddet op. Derfor tager vi også de henvendelser og indvendinger, der er kommet fra forskelligt hold, alvorligt, ikke mindst fra Danmarks Naturfredningsforening, og vi undrer os lidt over, at ministeren har valgt at sige i sine kommentarer til høringerne, at der ikke er grundlag for nogen ændringer. Det vil vi selvfølgelig bore i under udvalgsarbejdet. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om to ting, som i hvert fald undrer mig. Det ene er, om ikke det er rimeligt at gøre det, som Danmarks Naturfredningsforening foreslår, nemlig at man i lovbemærkningerne eller her fra talerstolen om lidt tilkendegiver, at man selvfølgelig vil bruge den bemyndigelse, man får, til fuldt og helt at leve op til EU's direktiv. Det tror jeg også ministeren gerne vil. Ellers er der i hvert fald noget helt galt. Men der er det andet, og det er nok af lidt mere politisk karakter. Det er faktisk både DONG Energy og Danmarks Naturfredningsforening, der har påpeget det. Det er, at man ikke går ind og løbende laver vurderinger af de tilladelser, der allerede er givet. Som ministeriet skriver: »Det har ikke været hensigten at ændre de vilkår, som eksisterende aktiviteter er godkendt på«. Den er jeg helt med på. Men hvis det viser sig, at nogle af de igangværende aktiviteter har en direkte skadelig effekt, så må jeg da formode, at det er ministerens holdning, at så stopper man aktiviteten eller sørger for, at den ikke har den skadelige effekt, uanset hvilken tilladelse der er givet for 5, 10, 15 eller 20 år siden. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens begrundelse for, at man ikke vil stoppe aktiviteter, der direkte skader naturen i strid med direktivet, bare fordi man har givet en tilladelse for
f.eks. 10 år siden. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det håber jeg ministeren kan oplyse mig lidt om. Men det er klart, at vi grundlæggende støtter lovforslaget. Vi vil bruge arbejdet i udvalget, ligesom Socialdemokraterne vil gøre det, på at få styrket forslaget. Det håber vi kan lade sig gøre med ministerens hjælp.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

SF er naturligvis for det her forslag, for det handler om at sikre, at man kan få implementeret de tre naturbeskyttelsesdirektiver, det handler om, og hvor Danmark har modtaget en åbningsskrivelse for ikke at have implementeret dem fuldt ud.
     Men jeg vil godt hive fat i to ting, som jeg stadig væk synes er hængepartier. Den ene er det, der handler om løbende overvågning af de aktiviteter, der er sat i gang, hvilket hr. Martin Lidegaard også kommenterede heroppefra. Der går jeg ud fra, ministeren vil sige, at ja, naturligvis skal der være en løbende overvågning, og naturligvis skal de aktiviteter, der er sat i gang allerede, også stoppes, hvis det er aktiviteter, som har en skadelig indvirkning på fugle- og havlivet, må man vel kalde det i den her sammenhæng. Det er det ene.

     Det andet er et spørgsmål, som Danmarks Naturfredningsforening også rejser i sit høringssvar, og det handler om artikel 12 i det af direktiverne, der er havbeskyttelsesdirektivet. Det handler om yngle- og rastepladser, der er uden for natur-2000-områderne, som man jo med de her direktiver har en forpligtigelse til at beskytte.
     Her påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at lovgivningen eller reglerne ikke er på plads. Der synes jeg, det er vigtigt, at ministeren også går op her og siger, at de regler naturligvis vil komme på plads. I høringsnotatet i ministeriets eget svar siger man: Jo, men der er en bemyndigelse til, at det her kan komme på plads.
     Der vil jeg gerne have at vide: Er det rigtigt, at der er en bemyndigelse, og hvor er den så? For det er faktisk ikke helt enkelt at gennemskue. Så siger ministeren derefter, at bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening vil blive vurderet nærmere i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen. Det synes jeg er temmelig utydeligt. Jeg synes, det ville være godt, at vi enten her i dag på talerstolen eller skriftligt i meget klar tekst kan få et tilsagn om, at Danmark fuldt ud vil leve op til direktiverne
- også denne del af direktiverne.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er Enhedslisten ordfører, hr. Per Clausen.

Nu er det jo ikke sådan, at Enhedslisten nødvendigvis altid vil kritisere regeringen, fordi den nøler med at gennemføre EU-direktiver. Der kan sikkert godt findes eksempler på, at vi vil betragte det som et udtryk for, at man udviser den fornødne omhu og besindighed i processerne. Men i det her tilfælde vil jeg sige, at det alligevel er skuffende, at man ikke har sørget for at implementere de her direktiver i tide, fordi det jo er direktiver, som har konsekvenser for vores natur og vores miljø, og hvis man gennemfører dem, vil det have positive konsekvenser.
     Derfor vil jeg godt tilslutte mig det, andre har sagt, nemlig at det er ærgerligt, at det her ikke er sket for længst. Det ændrer selvfølgelig ikke noget ved, at vi nok skal stemme for lovforslaget, når det kommer til tredje behandling, dog med to tilføjelser.
     Den ene er: Jeg vil ikke gentage alt det, som flere har været inde på her i dag, om, at der efter vores opfattelse er nogle konkrete problemer med hensyn til, om det her lovforslag implementerer direktivet fuldt ud, altså lever op til de forpligtelser, vi har indgået. Det går jeg ud fra at vi gennem udvalgsarbejdet kan få sikkerhed for sker.
     Og så bare til allersidst den anden tilføjelse: Et eller andet sted synes jeg jo, det er lidt kedeligt, at det, vi kan drive det til, når vi snakker om de her ting, åbenbart er, at vi sådan lidt forsinket kan gennemføre EU-direktiver. Nogle gange har man jo talt om, at Danmark skal være et foregangsland, og så handlede det vel om indimellem at løbe lidt hurtigere, end EU gjorde, og måske være lidt på forkant med tingene. Det er, som om det fuldstændig er forsvundet ud af vores politik på de her områder.
     Men under alle omstændigheder vil vi i hvert fald være opmærksomme på, at man sikrer sig, at man ikke får flere åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen i den her anledning, fordi man faktisk får de her EU-direktiver gennemført.
     Hvis vi kan sikre os det, skal vi nok afslutningsvis stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det transport- og energiministeren.

Først takker jeg for den - sådan må jeg betragte det - overvældende tilslutning til lovforslaget. Det er jeg glad for.
     Jeg medgiver, at der er tale om et ret teknisk lovforslag, og derfor vil der være mange spørgsmål, også nogle af dem, der er rejst herfra, som jeg vil anbefale stilles skriftligt, nærmest for præciseringens skyld. Mange gange kan man ikke mundtligt give så fuldstændig præcise svar, som man gerne ville; det kan man skriftligt. Men jeg skal jo nok forsøge at svare så præcist som muligt.
     Som det fremgår, er lovforslaget en del af den samlede gennemførelse af to direktiver om naturbeskyttelse, nemlig direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og direktivet om beskyttelse af vilde fugle. Den hidtidige gennemførelse af de to direktiver bl.a. i miljømålsloven lagde til grund, at der skulle være regler i sektorlovgivningen om at sikre en gunstig bevaringsstatus for de internationale naturbeskyttelsesområder i havene.
     Med lovgivningen bliver de relevante dele af direktivet nu gennemført i sektorlovgivningen om energi, kystbeskyttelse og havne. Lovændringen imødekommer to åbningsskrivelser fra Kommissionen om Danmarks gennemførelse af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

     Lovforslaget indeholder generelle bemyndigelser til at gennemføre eller anvende EU-regler og til at opfylde internationale forpligtelser vedrørende forhold, der er omfattet af de berørte love, herunder også miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Lovforslaget sikrer endvidere, at der kan stilles krav om, at der tages naturbeskyttelseshensyn, når der gives tilladelse til projekter på havet.
     Jeg må så først og fremmest til dette, at noget står på latin, og der er så en enkelt del, der står på græsk, sige, at det simpelt hen er aftryk af direktivteksten. Hvis nogen ønsker bestemte ord oversat, skal vi selvfølgelig nok sørge for, at det sker, men det er altså optryk af en tekst, hvilket tydeligt fremgår af lovforslaget.
     Flere har rejst specielt spørgsmålet om Danmarks Naturfredningsforenings påpegning af det, der hedder en implementeringsmangel af EU-habitatdirektivets artikel 12, og ønsker en direkte hjemmel i de relevante love herom.
     Det er korrekt, at der ikke i det fremsatte lovforslag er bestemmelser, der direkte implementerer habitatdirektivets artikel 12. Det skyldes bl.a., at der er tvivl om, hvordan artiklen skal implementeres på havet. Der er over det seneste par år pågået et arbejde i EU-regi med at afdække rækkevidden af artikel 12, og Europa-Kommissionen forventes, heldigvis, inden udgangen af 2006, det vil altså sige om omtrent 30 dage, at offentliggøre en vejledning til fortolkning heraf.
     Behovet for eventuelt supplerende regler vil blive vurderet i lyset af denne vejledning, når vi får den. Det er min forventning, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser vil være tilstrækkelige til at fastsætte regler, der implementerer artikel 12, når den omtalte vejledning foreligger. Det kan så gøres ved en bekendtgørelse, og det kan måske også - hvis lovforslaget ikke vedtages sådan overnight, hvad jeg ikke forventer det gør - komme som ændringsforslag. Hvis det, EU når frem til, kan bruges som ændringsforslag, er jeg også indstillet på det.
     Som opfølgning på Europa-Kommissionens vejledning vedrørende artikel 12 i habitatdirektivet vil det naturligvis også i forbindelse med udmøntningen af lovens bemyndigelse nærmere blive vurderet, i hvilket omfang der skal fastsættes nærmere retningslinjer for godkendelsesprocedurer i forbindelse med f.eks. seismiske undersøgelser. Jeg kan altså garantere udvalget og Folketinget, at vi vender tilbage til det der med artikel 12 i en ganske præcis form, når vi får retningslinjerne. Og det synes jeg, bortset fra dette med latinen, er de væsentligste indvendinger.
     Hr. Martin Lidegaard havde dog spørgsmål, som også relaterer sig til artikel 12, og jeg håber så, at jeg har besvaret det. Så spurgte hr. Martin Lidegaard også, om det er en del af det almindelige tilsyn, at vi følger med inden for de igangværende aktiviteter, og der er svaret, at det er en del af det almindelige tilsyn, at vi følger med inden for de områder, hvor godkendelsen er givet. Det er altså ikke sådan, at vi siger, at nu er der givet en godkendelse, og så lader vi syv og fem være lige. Vi følger altså med hele vejen igennem.
     Jeg håber, det er svar nok, ellers må jeg bede hr. Martin Lidegaard stille det skriftligt, så skal jeg udbygge det ganske præcist endda.

Det kan godt være, vi skal tage det skriftligt, men som jeg læser høringssvaret fra Danmarks Naturfredningsforening, mener de simpelt hen ikke, at det er i overensstemmelse med direktivet, hvis man ikke også griber ind over for igangværende aktiviteter. Man kunne jo sådan mere politisk argumentere for, at når vi nu har været så lang tid om at implementere direktivet, skal vi da helst også kunne fange fortidens synder, hvis de måtte dukke op.

Ja, jeg har det nok med at udtrykke mig klodset, men jeg er fuldstændig enig. Det var det, jeg forsøgte at sige.

Tak til ministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.