Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg &

Departementet

Folketingets Energipolitiske Udvalg

J.nr. SNS-4329-00003

Christiansborg

 

1240 København K

Den 11. april 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Orientering om vejledning om habitatdirektivets artikel 12

 

./.

 
Til udvalgenes orientering kan jeg oplyse, at Europa-Kommissionen har offentliggjort en vejledning om habitatdirektivets artikel 12. Artikel 12 pålægger medlemslandene at indføre en streng beskyttelsesordning for visse dyre-arter, de såkaldte bilag IV-arter. Det drejer sig både om meget sjældne arter (eksempelvis snæbel, klokkefrø), men også mere udbredte arter (eksempelvis spidssnudet frø og stor vandsalamander).

 

Vejledningen følger efter drøftelser mellem Kommissionen og medlemslandene om rækkevidden af artikel 12, der blev påbegyndt i 2002 med nedsættelse af en arbejdsgruppe med dansk formandskab. Vejledningen kan findes i elektronisk form på Kommissionens hjemmeside: http://forum.europa.eu.int/Public/irc/env/species_protection/library?l=/commission_guidance/final-completepdf/_EN_1.0_&a=d.

 

Regeringen tilkendegav i 2004 i forbindelse med forslagene til ny skovlov og ændring af naturbeskyttelsesloven at ville afvente resultaterne af disse drøftelser, før der blev taget stilling til eventuel supplerende lovgivning til at gennemføre artikel 12. Skov- og Naturstyrelsen er nu i gang med at vurdere behovet for eventuelle justeringer i lovgivningen.

 

 

 

 

Connie Hedegaard          

/

Jens Peter Simonsen