Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             9. januar 2007

J nr.              700-18

Det Energipolitiske Udvalg har i brev af 14. december 2006 stillet mig følgende spørgsmål 7 vedrørende L 77, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 7:

 

"Hvilke myndigheder påtænker ministeren konkret skal sikre, at der ikke er igangværende aktiviteter, som indebærer væsentlige negative påvirkninger af et områdes udpegningsgrundlag, herunder eksempelvis i de (kommende) marine habitatområder i den danske del af Nordsøen?"

Svar:

 

Det vides endnu ikke, hvilke nye områder der eventuelt vil blive udpeget som kommende habitatområder i den danske del af Nordsøen og på hvilket udpegningsgrundlag.

Det kan ikke på nuværende tidspunkt afgøres, i hvilket omfang udpegninger vil berøre igangværende aktiviteter, eller om eksisterende anlæg måtte have væsentlige negative påvirkninger på et udpeget område under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.

Der vil i forbindelse med eventuelle udpegninger være det fornødne samarbejde mellem Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen