Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. januar 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om friplejeboliger

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-4 og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2006 og var til 1. behandling den 24. november 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Teknisk gennemgang

Den 23. november 2006 afholdt Socialministeriet teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den 15. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2005-06, alm. del − bilag 420. Den 16. november 2006 sendte socialministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser fra:

BOSAM,

Danmarks Lejerforeninger,

Lejernes Landsorganisation og

OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

BOSAM,

Danmarks Lejerforeninger,

Lejernes Landsorganisation og

OSI – Organisationen af Selvejende Organisationer.

Samråd

Boligudvalget har stillet 1 spørgsmål til socialministeren på alm. del – samrådsspørgsmål D til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd i Boligudvalget den 29. november 2006. Socialudvalget deltog i samrådet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 122 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 118-122, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stillingtagen til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stillingtagen til de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag og hverken for eller imod de under nr. 3-4 stillet ændringsforslag.

Politiske bemærkninger

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som skaber rammer for frit valg for borgere mellem kommunale og private plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Lovforslaget har endvidere til formÃ¥l at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud, hvilket Dansk Folkeparti mener kan højne kvaliteten. Der er tale om et visionært forslag, som bryder med traditioner og gÃ¥r pÃ¥ tværs af den gældende lovgivning pÃ¥ omrÃ¥det. Der Ã¥bnes med lovforslaget op for, at selvejende institutioner og andre private kan levere service og udleje plejeboliger.

Dansk Folkeparti ønsker en bredere vifte af botilbud til ældre og handicappede og ser derfor gerne, at flere firmaer og kirkelige eller humanitære organisationer kommer pÃ¥ banen. Det er vigtigt, at plejekrævende borgere frit kan vælge et særligt plejecenter eller bofællesskab, som drives i overensstemmelse med deres tidligere livsmønster, værdier og livssyn, og at der eksisterer forskellige botilbud, som kan tilgodese individuelle behov, som f.eks. særlig kost, særlig livsstil, religion el.lign.

Lovforslaget er meget omfattende. Af væsentlige elementer skal nævnes, at leverandøren skal være certificeret, sÃ¥ det faglige niveau sikres. Leverandøren skal som minimum være godkendt til at levere personlig og praktisk hjælp, men kan ogsÃ¥ godkendes til at levere eksempelvis socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedligeholdelsestræning og hjælp til fysisk og psykisk handicappede. Leverandøren er forpligtet til at levere borgeren de ydelser, der er omfattet af den konkrete afgørelse, som kommunen har truffet. Hvis borgeren fÃ¥r behov for tilbud, som ikke er omfattet af den oprindelige afgørelse om hjælp, og som friplejeboligleverandøren ikke er godkendt til at levere, har borgeren krav pÃ¥, at kommunen leverer denne service. Beliggenhedskommunen fÃ¥r ansvar for at føre de Ã¥rlige tilsyn efter gældende regler, et anmeldt og et uanmeldt. 

Friplejeboliger kan kun etableres i egne bygninger, der ejes af friplejeboligleverandører. Friplejeboliger kan etableres og drives af alle fysiske og juridiske personer, uden der stilles krav om bestemt selskabsform. Der etableres et kvotesystem, som regulerer adgangen til at etablere og drive friplejeboliger på i alt 500 boliger årligt: 225 boliger i kvote A med statslig ydelsesstøtte og 275 B-boliger uden statslig ydelsesstøtte. Det er positivt, at der er taget højde for huslejeniveauet bl.a. ved en ordning, der sikrer, at personer der bor i en bolig, der omdannes eller ombygges til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, ikke oplever en øget beboerbetaling som følge af omdannelsen. Som hovedregel må friplejeboligleverandøren ikke opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne. Beboerne i friplejeboliger er i hovedtræk omfattet af lejelovens almindelige regler bl.a. om indgåelse af lejeaftaler, installationsret, mangler ved det lejede m.v. Beboerne har derfor også mulighed for at vælge beboerrepræsentanter til at repræsentere lejerne over for friplejeboligleverandøren. Det er også muligt for lejerne at indbringe sager vedrørende lejeforholdet for huslejenævnet. Lejere af friplejeboliger er som andre lejere principielt beskyttet mod opsigelse fra friplejeboligleverandørens side. Det foreslås ligeledes, at det er friplejeboligleverandøren, der skal have hele vedligeholdelsespligten, dvs. pligten til såvel udvendig som indvendig vedligeholdelse. Ved fraflytning kan lejeren således kun komme til at hæfte for misligeholdelse af lejemålet.

Da lovforslaget skaber nye rammer for borgerens valg af plejeboliger med tilhørende service uden for den kommunale boligforsyning, er Dansk Folkeparti trygge ved, at lovforslaget er omfattet af lovovervågning − en lovovervågning, der vil fokusere på effekterne af loven om friplejeboliger.

Dansk Folkeparti er meget enige med Ældre Sagen, som pÃ¥peger, at alle borgere skal sikres en god og kærlig pleje med høj faglig kvalitet, uanset hvilken plejebolig de vælger. Derfor er det vigtigt at tilgodese en udvikling, der ogsÃ¥ sikrer kommunale plejehjem af høj kvalitet. 

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at regeringens mål om at give private adgang til at etablere og drive friplejehjem vil medføre ulighed i ældreplejen, forringe den sammenhængende kvalitet i ældreplejen og øge den kommunale administration på bekostning af den mere direkte pleje hos ældre med behov for pleje og omsorg. Regeringen viser endnu engang, at plejen af og omsorgen for de svageste ældre mere betragtes som en forretning end et fælles ansvar for velfærdssamfundet.

Uligheden opstår, fordi regeringen lægger op til, at de borgere, der har brug for meget omsorg og pleje, kan blive afvist af de private friplejeboliger. De kan blive afvist, fordi deres ophold kan være forbundet med for mange udgifter i forhold til konkurrencen på prisen. Hertil kommer, at borgeren efter forslaget ikke kan klage over leverandørens måde at anvise boligerne på, så S, SF og EL mener faktisk, at retssikkerheden for den enkelte er truet. På friplejehjem skal beboerne kunne tilkøbe ydelser ud over den service, som friplejehjemmene tilbyder. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at når der fremover skal konkurreres på prisen, kan den grundlæggende service blive konkurreret i bund, og beboere kan så tilkøbe luksus. Det vil betyde, at velhavende personer vil have råd til at bo i friplejehjem, mens andre så må bo på det kommunale plejehjem.

Regeringens lovforslag vil betyde, at friplejehjemmene vil komme til at fungere adskilt fra den øvrige ældreomsorg, hvilket på mange måder må betragtes som både uheldigt og uklogt i en tid, hvor der udøves mange bestræbelser på at opnå sammenhæng mellem de mange forskellige initiativer inden for tilbuddene til ældre.

Forslaget vil i tilrettelæggelsen være utrolig administrativt krævende. Efter S’s, SF’s og EL’s opfattelse skal flest muligt af de penge, der er til rådighed, bruges til at give de ældre mere og bedre omsorg og pleje på plejehjemmene. Regeringen vil belaste et system med mere papirarbejde, som de ældre ikke kommer til at opleve som forbedringer i hverdagen. S, SF og EL havde hellere set, at der blev brugt flere penge på det direkte arbejde ude hos de ældre. Regeringen har ikke draget konsekvenserne af erfaringerne fra de etablerede frit valg-ordninger i hjemmeplejen − et system, som koster rigtig mange penge i administration, og som betyder, at der må afsættes for mange penge til administrativt arbejde i stedet for flere hænder.

Friplejeboliger skal i udbud hvert 8. eller 10. år. Det vil skabe usikkerhed i driften, og det vil have betydning for beboere og for personale. Både beboere og personale skal affinde sig med, at de måske skal have en ny driftsherre eller arbejdsgiver. I udbuddet vil der blive konkurreret på prisen, hvor det er den lavest bydende, der vinder licitationen. Det skaber usikkerhed for de ældre beboere.

S, SF og EL mener, at alle plejehjem skal udvikles og grundlæggende tilbyde en service, som er afstemt efter de ældres behov og de lokale forhold, som gør sig gældende i den pågældende kommune. S, SF og EL synes, det er fint, at der er forskellige driftsformer, og vi har gode erfaringer med private plejehjem, selvejende plejehjem og kommunale plejehjem. Der er mange gode eksempler på alle tre driftsformer, men fælles for dem er, at de drives i overenskomst med kommunen. Det finder S, SF og EL er nødvendigt, hvis det kommunale selvstyre skal respekteres og der skal sikres gode tilbud til alle ældre.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemmer imod forslaget, fordi det vil øge uligheden, give en dårligere sammenhængende kvalitet og øge væksten af administrationen og bureaukratiet i kommunerne til skade for den direkte pleje og omsorg hos den enkelte plejekrævende ældre.

Socialdemokratiet har yderligere den selvstændige holdning, at partiet er tilhænger af tilkøbsydelser i en form, hvor de tilkøbte ydelser ikke berører den grundlæggende service i tilbuddene til ældre, og i en model, hvor der skal være lige vilkår for at kunne tilbyde tilkøbsydelser for private og offentlige ældrepleje baseret på en høj standard i den grundlæggende serviceydelse. Lovforslaget rummer ikke den nødvendige sikkerhed for, at tilkøbsydelserne ikke gradvis erstatter dele af den grundlæggende serviceydelse (kerneydelserne) i ældreservicen, hvorfor den del af forslaget ikke kan støttes.

Der er på tidspunktet for betænkningsafgivelsen fortsat ubesvarede spørgsmål vedrørende lovforslaget. Det betyder, at S vil fremkomme med ændringsforslag, når alle spørgsmål er besvaret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):

Til § 8

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Friplejeboligleverandøren må ikke mod betaling levere tilbud ud over tilbud som nævnt i stk. 1.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Fjernelse af leverandørens mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser]

Af   socialministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):                                                     

Til § 19

2) Som stk. 3 og 4 indsættes:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som beboere i plejehjem, beskyttede boliger og boformer efter § 108 i lov om social service skal betale, når deres bolig nedlægges og ombygges til friplejeboliger og beboerne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for beboerindskud, når beboere visiteres fra en boform efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet til kommunen med fradrag af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten refunderer kommunens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i § 74.«

[Beboerindskud til omdannelse af boformer efter servicelovens § 108 og statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger]

Til § 93

   3) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn efter stk. 3.«

 [Også opsigelse af lån ved tilbagekaldelse af støttetilsagn]

Til § 100

4) Paragraffen affattes således:

»§ 100. Loven træder i kraft den 1. februar 2007.

Stk. 2. Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. § 143 g i lov om almene boliger m.v., og efter § 10, jf. § 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet bevillingskvote på 225 boliger.«

 [Nyt ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsordning i forhold til eksisterende plejeboligkvote]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skal sikre, at friplejeboligleverandøren ikke mod betaling må levere tilbud ud over de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om.

Til nr. 2

Til § 19, stk. 3

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede har i deres fælles høringssvar undret sig over, at beboere i boformer efter § 108 i lov om social service ikke får samme ret til at få dækket deres beboerindskud, som beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140 får efter lovforslaget.

Da det ikke har været hensigten med lovforslaget at stille beboere i henholdsvis boformer efter servicelovens § 108 og plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 140 forskelligt med hensyn til dækning af beboerindskud, foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af beboerindskud til beboere i boformer efter servicelovens § 108, der nedlægges eller ombygges til friplejeboliger, og beboere, som visiteres fra boformer efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger, men som i stedet vælger en friplejebolig. Bestemmelsen svarer til § 74, stk. 3, i almenboligloven. Tilskuddet svarer til den fulde udgift til beboerindskuddet, jf. § 12, stk. 2, og § 14.   

Til § 19, stk. 4

I lovforslaget er der ikke fastsat regler om statsrefusion for beboerindskud. Ændringsforslaget indeholder regler, der svarer til reglerne for statsrefusion for beboerindskud efter lov om leje af almene boliger. Socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om statsrefusion. Denne bemyndigelse vil blive udnyttet til at sikre, at den gældende bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder også kommer til at omfatte statsrefusion for beboerindskud til friplejeboliger.

Til nr. 3

Realkreditrådet har i sit høringssvar bl.a. anført, at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer en forøget kreditrisiko for det långivende realkreditinstitut. Denne forøgede kreditrisiko hænger sammen med det forhold, at tilbagekaldelse af støttetilsagn indebærer bortfald af statsgaranti for den del af realkreditlånet, der overstiger 65 pct. af ejendommens værdi. Ved ejendommens værdi forstås den godkendte anskaffelsessum.

Det långivende realkreditinstitut vil efter den foreslåede bestemmelse kunne opsige realkreditlånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn, inden statsgarantien bortfalder.

Til nr. 4

Til § 100, stk. 1

Ikrafttrædelsesdatoen udskydes og fastsættes til den 1. februar 2007 af hensyn til folketingets behandling af lovforslaget.

Til § 100, stk. 2

Der indsættes en bestemmelse i stk. 2, som medfører, at der i 2007 maksimalt kan gives tilsagn om støtte til boliger efter almenboliglovens kapitel 9 a og lov om friplejeboliger på samlet 225 boliger.

Denne bestemmelse er en følge af det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt i stk. 1. Med det udskudte ikrafttrædelsestidspunkt bliver ophævelsen af kapitel 9 a ligeledes udskudt, hvorfor det for 2007 vil være muligt at søge om støtte til boliger både efter almenboliglovens kapitel 9 a og efter friplejeboligloven. Det har imidlertid været hensigten, at friplejeboliglovforslaget skal træde i stedet for almenboliglovens kapitel 9 a, og der er således behov for at sikre, at tilsagn til det samlede antal boliger ikke overstiger den årlige kvote.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og private af ændringsforslag nr. 2-4

De økonomiske konsekvenser forbundet med selve forslaget om lov om friplejeboliger forhandles med kommunerne. Ændringsforslagene medfører ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne, der ikke er indeholdt i forhandlingen af selve lovforslaget.

Ændringsforslagene medfører ikke økonomiske konsekvenser for private.

  Hans Andersen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Gudrun Laub (V) nfmd.  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Pia Kristensen (DF) fmd.  Mia Falkenberg (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø  Bagge (SF) Â  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 80

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar. Høringssvarene har tidligere været omdelt på alm. del − bilag 7

2

Høringssvar og høringsnotat fra socialministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Kopi af BOU alm. del - samrådsspm. D, til socialministeren

5

Samråd i Boligudvalget vedr. L 80 om friplejeboliger

6

Henvendelse af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation

7

Ændringsforslag fra socialministeren

8

Talepapir fra samrådet i Boligudvalget den 29. november 2006 om samrådsspørgsmål om de lejeretlige konsekvenser af L 80

9

1. udkast til betænkning

10

Meddelelse fra socialministeren om, at ændringsforslagene på L 80 trækkes tilbage

11

Henvendelse af 4/1-07 fra OSI

12

Henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM

13

Henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation

14

Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger

15

Ændringsforslag fra socialministeren

16

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af de præsentationer, som blev anvendt ved ministerens tekniske gennemgang af L 80 den 23. november 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om uddybning og konkretisering af følgende udtalelse: »Vi bliver jo nødt til at give den private leverandør muligheden for at sige til en ældre, at det måske ikke er det rigtige sted at vælge. Det kan f.eks. være, hvis der er en særlig religion«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-06 fra Lejernes Landsorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om en redegørelse for, hvordan det med lovforslaget er muligt at tjene penge på leveringen af plejeydelser m.v. i forbindelse med etableringen af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm., om ministeren vil uddybe udmeldingen på samrådet den 29/11 2006 om, at der ikke kan tjenes penge på selve driften af friplejeboliger herunder, hvordan det harmonerer med, at følgende fremgår af bemærkningernes punkt 2.15.1: »Der er for at sikre ens vilkår mellem de forskellige udbydere af plejetilbud lagt vægt på, at leverandøren som altovervejende hovedregel ikke skal kunne opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne.«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om en redegørelse for, om det er muligt med hjemmel i det foreliggende lovforslag at et selvejende plejehjem, som i dag hører under den kommunale boligforsyning, kan vælge at blive friplejeboligleverandør med den konsekvens, at kommunerne herved får råderet over færre plejeboliger, således at der med andre ord bliver færre boliger, kommunen kan anvise borgerne til, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om den lovede skematiske oversigt over, på hvilke områder friplejeboligerne er omfattet af hhv. den private lejelovgivning, almenboligloven eller ny lovgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at beskrive, hvori kravet om udbud efter 10 års drift består, til socialministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorledes det sikres, at kvaliteten i ydelserne vægtes, så ikke alene pris bliver afgørende i tildelingen af kvoter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at selvejende institutioner oprettet efter »gavemodellen« ikke skal afregne den kommunale grundkapital til beliggenhedskommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvorvidt de eksisterende almene selvejende plejeboliger i den gældende lovgivning har ret til drift med individuelle kontrakter med kommuner omkring enkelte borgere og ret til at modtage refusion gennem den mellemkommunale refusion, til socialministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om en konkretisering af, hvad et »værdifællesskab« dækker over, til socialministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om dispensation til drift af friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, hvor stor profitten kan være på givne serviceydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om det alene er driftsherren, der træffer beslutning om forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan plejehjemsbeboernes/lejernes tryghed bliver sikret, så de ikke pludselig får store huslejeforhøjelser i kraft af forbedringsforhøjelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorledes boligstøtteloftet vil kunne få indflydelse på høje huslejer såvel generelt som efter forbedringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvad begrundelsen er for, at råderetten ikke skal gælde for beboere på friplejehjem, selvom der er få, der måtte ønske at anvende denne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvordan beboerne er stillet, såfremt en driftsherre bliver afskediget af kommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om valg af beboerrepræsentanter og sager i huslejenævnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, at plejehjemsbeboere ikke skal betale for misligholdelse ved fraflytning, hvis dent er forårsaget af plejepersonalet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om ophævelse af lejemål fra driftsherrens side, til socialministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om ind- og udvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om en lejer vil kunne kræve sin bolig istandsat for penge indbetalt til indvendig vedligeholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om der er sikret en rullende flerårig vedligeholdelsesplan for disse boliger for at sikre den udefra kommende betaling via ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om begrundelsen for, at der af lejernes penge i Landsbyggefonden skal ydes bidrag til disse friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om beboere i en friplejebolig skal betale en varslet huslejeforhøjelse, hvis varslingen er ukorrekt/ulovlig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om balanceleje betyder, at der ikke er nogen overgrænse for lejen, bare den balancerer med omkostningerne for lejemålet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om et »værdifællesskab« f.eks. kan betyde krav til medlemskab af en bestemt organisation, som f.eks. Rotary, Faderhuset, Jehovas Vidner m.v., til socialministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, såfremt en driftherre ønsker at bruge et bestående privat lejeboligbyggeri til friplejehjem, hvorledes de eventuelle lejere, der måtte bo i de private udlejningsboliger, er stillet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om fortolkningen  af selvbestemmelsen for friplejehjem i forhold til ventelisten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan ministeren agter at benytte sin bemyndigelse i forslaget vedr. realkreditlån, til socialministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om lejere i bestående lejemål kan modsætte sig omdannelse af boligen til fribolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvilken indflydelse lejerne har på udskiftning af friboligleverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm., om lejerne kan modsætte sig modernisering af lejemål, og om, hvor grænsen for, hvor store huslejestigninger en lejer kan risikere, går, og om de kan foretage sig noget i den forbindelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om huslejen i friplejeboliger vil kunne sættes i vejret ved genudlejning, hvorved der risikeres færre billige plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om ministeren vil ændre forslaget, så også lejefastsættelse for servicearealer kommer til at hvile på omkostningsbestemte principper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm., om lejer kan risikere store udsving i driftsstandard og ejerforhold i forbindelse med skift af leverandør, til socialministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvor store boenheder der vil blive accepteret, til socialministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvor grænsen for misligholdelse går, til socialministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvem der i sidste ende afgør, hvornår der er tale om misligholdelse af et lejemål, til socialministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvor meget ministeren regner med, at der skal gives i løbende ydelsesstøtte pr. bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvilket ansvar der påligger kommunen, herunder hvilket beredskab der forventes etableret for beboerne i en situation, hvor en leverandør eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, i hvilket omfang en leverandørs udgifter til tomme pladser må indgå i den løbende huslejeberegning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvordan prisen for tomme pladser beregnes og fastsættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvordan udgifter til kommunalt beredskab afholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om sikring af borgerens retssikkerhed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm., om det vil være muligt at indføre en særaftale, der giver kommunen mulighed for at have anvisningsret til friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm., om ministeren vil sikre, at beboerdemokratiet kan tilrettelægges, så der opnås indflydelse på valg af driftsherre, til socialministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om begrundelsen for, at beboere på et friplejehjem i modsætning til beboere på et kommunalt plejehjem, et privat plejehjem med overenskomst med kommunen eller et selvejende plejehjem med overenskomst med kommunen kan opnå tilkøb af ydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om, hvorvidt der er pligt til at acceptere det billigste tilbud, når friplejebologen skal i udbud efter 10 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvilken betydning det vil få for kvalitetsudviklingen, at der i modellen med friplejeboliger alene skal konkurreres økonomisk på service, til socialministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen omfattes af regelerne om magtanvendelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, at privatansatte i friplejeboligen kan udøve magt i forbindelse med omsorgspligt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvorvidt den sygeplejefaglige bistand vil blive givet af ansatte i friplejeboligen, eller om det er den kommunale hjemmepleje, der skal yde den sygeplejefaglige bistand, til socialministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om ministeren kan bekræfte, at balancelejeprincippet ikke siger noget om huslejens faktiske størrelse, og at man sagtens kunne forestille sig situationer, hvor en borger ikke økonomisk har mulighed for at vælge friplejeboligen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens eventuelle afvisning af en borger skal ske skriftligt med en begrundelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvorvidt friplejeboligleverandørens anvisningsret betyder, at de bare kan opsige beboere med eksempelvis 3 måneders varsel, og om, hvilke rettigheder en overlevende rask ægtefælle til en afdød med plejebehov reelt har, til socialministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om, i hvor mange år støtten ved etablering af friplejeboliger efter kvote A fortsætter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om beboerindskuddet på 2 pct. ikke vil være en hindring for at ikkeformuende får mulighed for at flytte ind i friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvorvidt kommunerne er forpligtet til at yde økonomisk støtte, såfremt en borger ikke selv kan betale beboerindskuddet i friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om risikoen for, at den kendsgerning, at friplejeboligleverandøren kun må tjene penge på servicedelen og tilkøbsydelser, bevirker, at borgere kan blive afvist, fordi de ikke har råd til tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om kommunens serviceniveaus indflydelse på betalingen til friplejeboligleverandørerne og om, hvorvidt friplejeboligleverandører kan få flere hhv. færre penge til en given ydelse i forhold til kommunens niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om fradrag/afskrivninger på boligdelen kan overføres til serviceydelser og tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om leverandøren har mulighed for at lave ventelister til friplejeboligerne, og om, hvorvidt disse kan baseres på bestemte kriterier, til socialministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om en uddybende begrundelse for, at lovforslaget er sat til at træde i kraft den 1. januar 2007, til socialministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om oversendelse af den omtalte dispensationsskrivelse og uddybende at redegøre for den kontakt, ministeriet har haft med Europa-Kommissionen og øvrige konkurrencemyndigheder omkring lovforslaget og kravet om udbud hvert 10. år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om et konkret værdigrundlag, herunder også for den plejemæssige side af driften, kan indgå i udbudsmaterialet, til socialministeren , og ministerens svar herpå

69

Spm. om, i hvilket omfang det er muligt at stille specifikke krav til drift og pleje i forbindelse med et udbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om muligheden for at indføre åbne ventelister til friplejeboligerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 57 at oplyse, om det er korrekt forstået, at de almindelige bestemmelser for det offentlige om skriftlige begrundelser tilsidesættes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om en certificering af friplejeboliger uden sikring af den faglige kvalitet, ved at der f.eks. stilles krav til de ansattes uddannelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, at beboere på et friplejehjem med lovforslaget ville kunne tilkøbe ydelser hos det kendte personale, og om, hvorvidt lov om social service skal ændres, for at alle ældre uanset boligform kan opnå denne valgmulighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm., om udgifterne til det beredskab, der etableres for at sikre pleje, såfremt en friplejebolig stopper, hvis leverandøren eksempelvis går konkurs eller mister sin certifikation, indregnes i dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm., om udgifter til udbud indregnes i friplejeboligens drift, til socialministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om værdigrundlaget kan indskrives som en del i certifikationen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvorvidt udgifter til udbud indregnes i dagtaksten for friplejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om, hvilke muligheder beboerrepræsentationen har for at få indseende i de omkostningsbestemte poster i huslejen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm., om budgettet skal varsles med en oversigt over de omkostningsbestemte poster, til socialministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm., om beboerrepræsentationen kan få bilagsindsigt, om beboerrepræsentationen har krav på et budgetmøde og om beboerrepræsentationen kan lade sig repræsentere af en lejerorganisation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm., om udlejer skal tilbyde lejerne en erstatningsbolig ved forbedringsforhøjelser over en vis grænse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om, under hvilke omstændigheder lejere, hvis ejendom omdannes til friplejeboliger, kan opsiges, med hvilket varsel lejerne kan opsiges, og om der ved opsigelse er pligt til at tilbyde lejerne en erstatningsbolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm., om boliger, der er moderniseret som følge af omdannelse til friplejeboliger, senere kan genudlejes efter boligreguleringslovens § 5, stk 2, hvis ejendommen genomdannes til privat udlejningsejendom, til socialministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm., om det er rigtigt forstået, at beboerne ingen indflydelse har på valg af friplejeboligleverendør, til socialministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om, hvilke beløb ministeren forventer, at der i gennemsnit vil blive opkrævet til henlæggelser til vedligeholdelse, og om, hvem der afgør, om beløbet er passende, til socialministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm., om en lejer, der bor i en ejendom, der omdannes til friplejeboliger, kan modsætte sig arbejder i lejligheden med henblik på at gøre boligen friplejeboligegnet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm., om det er rigtigt forstået, at der ikke er pligt til at føre ventelister til en friplejebolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm. om, hvilken betydning alternativindtjeningen, eksempelvis udlejning af ejendommens fælleslokaler til andet end servicearealer, har for friplejeboligleverandørens prisfastsættelse af serviceydelsen til beboerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm., om stigende lejepriser på erhvervslokaler i almindelighed vil kunne betyde, at friplejeboligleverandøren har ret til at sætte prisen på serviceydelsen op, til socialministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 31 at oplyse, hvordan man vil føre kontrol med, at der ikke diskrimineres, når » ... friplejeboligleverendøren er ikke forpligtet til at anvise boliger efter et ancieninnitets- eller behovskriterium«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 31 at uddybe, hvorfor leverandøren vil kunne få størst indtjening på borgere med et stort plejebehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm. om i forlængelse af svaret på L 80 − spørgsmål 55 at oplyse, hvilke overvejelser ministeren gør sig om krav til uddannelse af personalet, herunder om det vil være muligt bemande friplejeboliger udelukkende med uuddannet personale, til socialministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm., om ministeren vil udarbejde minimuskrav til normeringen på en sådan måde, at der er garanteret et minimum af uddannet personale, og i bekræftende fald, inden for hvilke faggrupper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om en uddybning af, hvilke ensartede minimumskrav ministeren henviser til, til socialministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm., om ministeren vil uddybe, hvem der skal udarbejde de omtalte  ensartede minimumskrav, til socialministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om en uddybning af, hvorvidt alle kommuner allerede er forpligtiget til at indføre disse minimumskrav i deres egne/offentlige plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm. om en uddybning af, hvorvidt disse ensartede minimumskrav vil  få indflydelse på den generelle service i hjemmeplejen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om Konkurrencestyrelsens begrundelse for, at der er tale om offentlige indkøb under EU-traktaten, jf. besvarelsen af L 80 − svar på spørgsmål 8 og 13, til socialministeren, og ministerens svar herpå

99

Spm., om ministeren kan bekræfte, at selv om det ifølge lovforslaget ikke er pligtigt at inddrage beboerne i valg af driftsherre, er der omvendt intet i lovforslaget, der forhindrer en sådan inddragelse, jf. L 80 − svar på spørgsmål 34 og 49, til socialministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om en begrundelse for overhovedet at ville give ydelsesstøtte til friplejehjem, til socialministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om, hvor mange af de eksisterende friplejehjem der har fået andet offentligt tilskud end det, der følger af den almindelige visitation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm., om ministeren kan bekræfte, at hvis der ikke skulle gives ydelsesstøtte og således ikke oprettes nogen kvote, ville udbud heller ikke være nødvendigt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner friplejehjemmenes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm., om ministeren finder det naturligt at indregne udgiften til et kommunalt beredskab ved lukning af friplejeboliger i taksterne for de friplejeboliger, der forårsager udgiften, til socialministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om, at ministeren i svaret på L 80 - spørgsmål 68 og 69 skriver, at »Etisk eller religiøst værdigrundlag, tro eller livsanskuelse vil derimod ikke være et anvendeligt kriterium for valg af tilbud.«, og om det samme forhold gør sig gældende ved de efterfølgende udbud efter en given tidsperiode,  til socialministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om grunden til, at friplejeboligleverandøren skal eje sin egen bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om baggrunden for, at friplejeboliger, der ikke modtager ydelsesstøtte, også skal i udbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om, at hvis friplejeboligerne ikke skulle modtage ydelsesstøtte, ville udbuddet ikke være juridisk nødvendigt og kvoten økonomisk set ligegyldig, til socialministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om, hvad der vil være til hinder for, at ejeren af bygningen og udbyderen af pleje og omsorg adskilles til to juridiske personer og bygningen opdeles i to ejerlejligheder, som vi kender det fra de nuværende almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm., om landsorganisationer og minoritetsgrupper skal kunne etablere specielle plejehjem med særligt værdigrundlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om, hvorvidt der stilles krav til adskillelse af regnskaberne for drift af friplejeboliger, drift af eventuelle andre boliger (jf. bemærkningerne til § 2) og for pleje og omsorg, til socialministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om, hvordan den faktiske anskaffelsessum ved omdannelse efter kvote B fastsættes, og hvordan forestiller ministeren sig, at en friplejeboligleverandør, der har fået tilladelse til omdannelse af eksisterende ejendom til friplejeboliger efter kvote B, skal finansiere ydelser på nødvendige lån, hvor ydelsen er højere end de 3,4 pct. af den godkendte anskaffelsessum, som ifølge § 44 kan opkræves hos lejerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om, hvem der skal sikre, at princippet om balancelejen overholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om, at det i § 75 er forudsat, at boliger og serviceareal ikke nødvendigvis skal afhændes samlet, og om det dermed er muligt at lade to forskellige juridiske personer samarbejde om hhv. drift af boliger og drift af servicearealer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm., om de ydelser, som hidtil har været omfattet af det almindeligt anvendte begreb »servicepakken«, f.eks. levering af mad og vask af beboernes beklædningsgenstande, skal følge centralt fastsatte priser, eller om disse ydelser skal anses som tilkøbsydelser og dermed kan prissættes på markedsvilkår, til socialministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvorvidt en friplejeboligleverandør eller eventuelle erhvervslejere hos denne må anvende lokaler i forbindelse med en friplejebolig, hvorfra der leveres ydelser til boligens beboere (f.eks. køkken, frisør, terapeuter m.v.) til almindeligt erhverv og således betjene andre kunder end friplejeboligens beboere, til socialministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/1-07 fra OSI, og ministerens svar herpå

118

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner udbudskravet, til socialministeren

119

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fjerner kravet om, at friplejeboliger kun kan etableres i bygninger, der ejes af friplejeboligleverandøren, til socialministeren

120

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra BOSAM, til socialministeren

121

Spm. om kommentar til henvendelse af 9/1-07 fra Lejernes Landsorganisation, til socialministeren

122

Spm. om kommentar til henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger, til socialministeren